Annonce
Langeland

Torskefiskeriet i Østersøen er på plads: - Det er det dårligste af det dårligste

Erhvervsfisker Ulrik Kølle Hansen er særligt utilfreds med, at han i de to bedste måneder ikke må fange torsk i Østersøen. Trods plus i regnskaberne mener han, at de nye fiskekvoter endnu engang strammer garnet om erhvervsfiskerne. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Rammerne for fiskeriet i Østersøen er på plads og betyder blandt andet stop af torskefangst i februar og marts. Erhvervsfisker Ulrik Kølle Hansen kalder aftalen for langt den dårligste. Folketingspolitiker mener, at fiskeriet i Østersøren bliver maltrakteret.
Annonce

Bagenkop: Kvoterne for fiskeriet i Østersøen næste år er netop forhandlet på plads mellem EU’s fiskeriministre på et møde i Luxembourg. Forhandlingerne betyder blandt andet, at Danmark får lidt større torskekvoter i den vestlige del af Østersøen, mens den østlige del skæres med 70 procent. Og i februar og marts er der stort set helt lukket for torskefangst.

Erhvervsfisker Ulrik Kølle Hansen havde forventet, at forhandlingerne var landet bedre for fiskerne, og han er utilfreds med det få antal torsk, der ifølge aftalen nu må fanges.

- Det er langt det dårligste af det dårligste. Vi er utrolig kede af, at vi ikke må fiske med trawl i februar og marts. Det er ikke særlig godt. Vi har lige set (med coronanedlukningen, red.), hvad det betyder for virksomheder, når de ligger stille i to måneder, siger han og sammenligner det med landmænd, der ikke må høste, når vejret er til det.

Annonce

Maltrakteret fiskeri

Ulrik Kølle Hansen, der også sidder i kommunalbestyrelsen for Venstre, bakkes op af folketingspolitiker Erlings Bonnesen (V).

- Det er grotesk at være vidne til, at fiskeriet i Østersøen bliver maltrakteret. Det er selvfølgelig godt, at der nogle steder kan hentes ganske få torsk mere, men det ændrer ikke på hovedretningen, og at fiskeriet er ved at blive sat skakmat, siger han.

Fiskeriminister Mogens Jensen (S) erklærede sig natten til tirsdag - hvor forhandlingerne faldt på plads - tilfreds efter det, som han kalder "svære og komplicerede" forhandlinger.

- Alt i alt synes jeg, at vi er kommet godt i mål med en god balance, hvor vi får sikret bæredygtige bestande og et bæredygtigt fiskeri, sagde han i en pressemeddelelse.

Annonce

Torsken har det dårligt

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser om forhandlingerne, at der stadig er store udfordringer for flere fiskerier i Østersøen, og at torsk i den østlige Østersø har det dårligt. Den er tynd og vokser ikke, som den skal, hvilket der er flere årsager til, blandt andet salt- og iltindhold i vandet samt mange sæler og parasitter, der overføres til torsk.


Det er grotesk at være vidne til, at fiskeriet i Østersøen bliver maltrakteret.

Erling Bonnesen (V)


Men det giver Erling Bonnesen ikke meget for.

- Sælerne i Østersøen er den største fiskerflåde i Østersøen - de fanger flere fisk end fiskerne må. Der er brug for at få lavet en ny helhedsplan for fiskeområdet i Østersøen, hvor man også tager hensyn til, at der tilsyneladende er flere fisk i Østersøen, end man har med i planlægningen, siger han.

Danmarks Fiskeriforening er også ude med riven og konkluderer, at dansk fiskeri igen sættes under yderligere pres. Her er man særlig kritik over for lukkeperioden på to måneder, som de kalder "kvælende for fiskeriet."

Annonce

- Bare træls

Det er ikke første gang, at erhvervsfisker Ulrik Kølle Hansen klager over fiskekvoter og fiskestop. Men alligevel har har hans virksomhed Fiskeriselskab Cecilie ApS, som han ejer halvdelen af, aldrig lavet røde tal. Sidste år bød på et overskud på halvanden million kroner.

- Nogle vil måske sige, at jeg kører i samme plade, men altså helt ærligt, det er bare træls, siger han.

Men det ser ud til, at du klarer dig. Er du ikke enig i det?

- Det har jeg gjort de sidste år, men der har også været år indimellen, hvor jeg ikke har klaret mig særligt godt. Hvis jeg ikke er mådeholden, går det galt, og næste år bliver ikke godt. Februar og marts er den bedste sæson, der bliver taget fra os, og hvor vi bare skal lægge til kaj i to måneder.

Udover restriktioner på torsk betyder de nye fiskekvoter restriktioner på vestsild, briesling og rødspætte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Minister om møgsager, mink og #metoo: Og om et huskøb, der bringer hende tættere på Sydfyn

Annonce