Annonce
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Ærø

'Et par tusinde kroner': Folkemødet underdrev ø-coasters udgifter til havneleje

Debat

Min Mening: Glæden ved at koge risengrød

Bertel Haarders livret er risengrød. Det kom frem, da han som sundhedsminister for nogle år siden fik et raserianfald for rullende kamera. Journalisten, som var offer for skideballen, havde stillet et par spørgsmål, der ikke var aftalt med ministerens pressemedarbejder på forhånd. Men det værste var, at han var blevet afbrudt mens han spiste sin livret, fordi han skulle haste til DR-byen for at blive interviewet. Jeg gætter på, at Bertel Haarder spiser sin risengrød med sukker, kanel og smørklat. Måske drikker han endda hvidtøl til. Selv får jeg ikke hvidtøl til risengrød. I min barndom drak jeg skummetmælk til aftensmaden, men når vi fik risengrød, blev der serveret saftevand til at skylle grøden ned med. Min mor lavede også risengrød på den energibesparende måde, hvor gryden blev pakket ind i håndklæder og sat i fodenden af sengen under et lag af tæpper og dyner. Så kogte grøden færdig helt af sig selv. Der er næppe noget nemmere end at koge risengrød. En liter mælk varmes op ved rask varme. To deciliter ris hældes i mælken, og det koges nu til en fin grød under svag varme. Det må gerne tage mindst en times tid. Inden serveringen drysses en lille smule salt i grøden. Imens kan man lave andre huslige opgaver og glæde sig over det lille mirakel, der sker, mens riskornene svulmer op og suger den gode mælk til sig. Er der noget til overs, kan det bruges til risalamande dagen efter. Eller man kan bearbejde grødresten til klatkager eller grøntsagsfrikadeller. Alligevel går det selvfølgelig galt nogle gange. Jeg husker engang til en julekomsammen i gymnasietiden, hvor vi skulle koge risengrød til det halve af skolen. I ungdommeligt overmod havde vi ikke sat os ind i de simple grødregler. Så dels havde vi for meget varme på, og dels brugte vi for lidt mælk. Grøden blev selvfølgelig brændt. Jeg har et eksemplar af Frøken Jensens Kogebog fra 1930. I den kan man finde opskrifter på blandt andet byggrynsgrød, fløjlsgrød, majsflagegrød, perlegrynsgrød, semoulegrød, smørgrød og sagovælling. Umiddelbart forestiller jeg mig ikke, at disse grødtyper bliver lavet ret meget rundt om i de danske husholdninger. Der er til gengæld en spændende opskrift på noget som kaldes vestindisk æggemælk, hvor man pisker mælk, æggeblommer, melis og hvedemel sammen og koger det op. Derefter skal det smages til med vanilje og hvid rom. Det må jeg prøve en dag. Men i de senere år har det ellers været på mode at spise grød i de hippe kredse. Der findes i hovedstadsområdet en håndfuld grødbarer, som serverer spændende og prisvenlige grødretter i opdaterede versioner. De almindelige morgenmadsgrødstyper bliver piftet op med friskslynget honning, sunde bær og frugtstykker skåret i mundrette bidder. Senere på dagen serveres der blandt andet asiatisk linsegrød med kylling, ingefær, koriander og peanuts. Man kan også få grønkålsrisotto og svampebygotto med parmasanost og brøndkarse. Her har vi bevæget os langt væk fra den gamle kogebog fra Frøken Jensen. Men det er kun godt, at der sker noget nyt. Så mit nytårsfortsæt og min opfordring til alle vil være: Spis mere grød.

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø For abonnenter

Anders Lund Madsen om Samkas folkemøde-exit: - Det er en fuldtonet skandale

Annonce
Fodbold

Milano venter på Eriksen-pressemøde

Ærø For abonnenter

Trods ærøsk kritik og afbud: - Folkemødet er stadig for folket

Bornholm: Kommunikationschef for Foreningen Folkemødet Pelle Nybirk forklarer, at den foreslåede flytning af Samka til ydermolen skulle give plads til flere skibe i den indre havn i Allinge. Princippet om at to skibe slår et betyder vel ikke bare, at man nu mister deltagelse fra én spiller i Samka, det er jo Ærø, Samsø, Læsø og Balance Danmark, der nu ikke vil blive repræsenteret på mødet. - Ja, men nogle af de skibe, vi nu får plads til, er der jo også mere end en arrangør om bord på. Størstedelen af de skibe, der kommer til Folkemødet er der mere end en arrangør på, og nu har vi fået plads til ungdomsskibet Hjalm, der repræsenterer fire vestsjællandske kommuner og Odsherred ungdomsbyråd, og de laver events om socialt udsatte unge og erhvervslivet. Brancheorganisationen IT-branchen er igen i år placeret i indre havn på skonnerten Aron. Det er vel en stor interesseorganisation, som man har prioriteret at give en attraktiv plads? - Jeg tør ikke gå ind i en diskussion om, hvilke og hvor mange skibe man kunne have flyttet rundt med. Jeg kan bare sige, at vi hvert år forsøger at få plads til så mange arrangører som muligt, så vi dækker et bredt spektrum af organisationer, foreninger, kommuner og så videre. Det handler om at optimere pladsen og få flest mulige med. En prioritering som netop at tildele IT-branchen en af de gode pladser kunne jo godt ses som et udtryk for, at man hellere vil brancheorganisationer. - Det er det ikke. Vi er hele folkets folkemøde. Sidste år var andelen af de helt almindelige folk, der deltog på Folkemødet, den højeste nogensinde. 60 procent af deltagerne var der af egen fri vilje og for egen regning.

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Se Danmark: Med hesten til tandlæge

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter