Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Debat

Debat: Køb europæiske varer

Læserbrev: I mange år har fabrikker flyttet produktionen til udlandet - især Kina. De industridirektører og deres bestyrelser, der flytter produktionen til Kina er fuldstændig klar over, at kinesiske arbejdere, som demonstrerer for højere løn og bedre arbejdsforhold, de kommer i fangelejre - mange kinesiske fangelejre er overfyldte, og her skal kinesere genopdrages, fordi de har været "ulydige". Dette er et forslag, som bevarer arbejdspladserne: Til direktørerne: Sæt annoncer i avisen med ordlyden "Køb danske varer". Danske fabrikker i EU skal sætte flere annoncer i avisen med opfordring om at købe europæiske varer. På den måde svigter I ikke jeres land og jeres landsmænd. En tidligere minister sagde engang: "Køb dansk". Det fik han forbud mod af EU. Vi har ytringsfrihed i Danmark, og det skal hverken EU eller politikerne blande sig i. Flytter danske virksomheder til Kina eller bestiller varer i Kina, så støtter de verdens største diktatur og lige så slemt: De er medskyldige til den kolossale forurening i Kina. Den breder sig overalt i Fjernøsten og påvirker klimaet - og dermed CO2-udslippet, som fører til den globale opvarmning. Fabriksdirektører og andre, som leverede varer til nazityskland under anden verdenskrig blev stillet for retten og blev dømt efter krigens afslutning.

Debat

Debat: En mager finanslov lader Danmarks bedsteforældre i stikken

Læserbrev: Det nye røde flertal har netop indgået finanslovsaftale - en mager en af slagsen på ældreområdet. Hånden på hjertet, så havde jeg store forventninger til den nye socialdemokratiske regerings prioriteringer på finansloven. For det har jo ikke skortet på kritik især fra socialdemokraterne i den seneste valgperiode, når VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti prioriterede milliarder til ældreområdet. Nu kan vi så trist konstatere, at skuffende 125 millioner kroner til en forsøgsordning i nogle kommuner for at "styrke omsorg og nærvær i ældreplejen" var alt, hvad det kunne blive til. Jeg forstår godt Ældre Sagens formand, Bjarne Haastrup, når han til Ritzau udtaler: "Det ryster os, at der i finansloven er så få konkrete initiativer, der hjælper svækkede ældre. Ældreområdet er blevet stedmoderligt behandlet." Mange ældre vil de kommende år have massivt brug for både pleje og omsorg i kommunerne, og selvom regeringen har lovet danskerne 1000 nye sygeplejersker, så kommer det ikke svækkede ældre hjemme i kommunerne til gode, da regeringen har valgt at prioritere de nye sygeplejestillinger på regionernes hospitaler. Hvis vi både nu og i fremtiden skal sikre vores ældre en værdig pleje og omsorg, som de har fortjent, så er det den forkerte vej at gå, når socialdemokraterne skriver vores ældre ud af finansloven. At oprette en forsøgsordning som det eneste ældreinitiativ på finansloven er simpelthen så nedslående. Derudover er det noget paradoksalt, at den røde regering opretter endnu en pulje, selvom statsministeren tordnede mod puljesystemet sidste år og varslede et opgør mod netop puljerne. At lade Danmarks bedsteforældre i stikken er usund, socialdemokratisk politik og meget lidt klædeligt for et parti, der gik til valg på at styrke velfærden.

Debat

Debat: Hold fast i Nato

Læserbrev: Der krydses lidt klinger ved Natos topmøde i forbindelse med alliancens jubilæum. Jeg tænker jo nok, at den gode Emmanuel Macron har lidt ret i, at medlemslandene ikke må gå enegang, som USA og Tyrkiet gjorde i de sidste kampe mod IS i Syrien. Først, da der var skabt stabilitet, og IS var nedkæmpet i det nordvestlige Syrien, ville Tyrkiets Erdogân sende sine sende sine tropper ind over grænsen. Ikke for at hjælpe med kampen mod IS, men derimod for at erobre land og bekæmpe kurderne, som om nogen stod op og tog kampen imod IS. Verden måbede, men Donald Trump lukkede det ene øje og tillod overtrædelserne. Man kan jo spørge sig selv, om den gode Trump har fået tyrkiske løfter til gengæld. Musketereden og artikel 5, der handler om at Nato-landene står sammen i tilfælde af konflikter, er et vigtigt signal at sende, men jeg synes, at der er lidt slinger i den solidariske vals. Under den kolde krig sidst i halvfjerdserne sejlede jeg med søværnets korvetter i seks år langs Østersøens Warzawa-pagt landes 12-milegrænse. I en politisk spændt periode legede vi kispus med hinanden, og overvågede konstant "fjendens" bevægelser. Der var stor mistillid og mistro parterne imellem. Senere var der opbrud i øst, og næsten alle Warzawa-lande er nu med i EU. Dejligt og opløftende. Jeg oplevede i de fem år, jeg var rådgiver i EU i Bruxelles (2001-2005), at den åbenhed og den transparante strategi, der blev benyttet gav ro og stabilitet. Alle medlemslande var med på beatet, og man vidste, hvor man havde hinanden. Det betød, at der var mindre mistænksomhed og mistillid omkring krisestyring især med hensyn til militær og politi, hvor fællesskab og åbenhed var kodeordet. Det er mit ønske, at Nato-musketer-eden holdes i hævd. At Nato finder sine ben igen, og solidarisk vil være garanten for fred og stabilitet. Der må ikke gås enegang i Natos navn, med henblik på at fremme egne særinteresser. Alternativet tør jeg slet ikke tænke på.

Debat

Debat: Marlboromanden er død

Annonce
Debat

Debat: Finansloven rammer familieejede virksomheder

Læserbrev: Med den nye finanslov står små og mellemstore virksomheder, der er placeret i landdistrikterne, til at blive hårdt ramt. Regeringen, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet vil nemlig i deres finanslov for 2020 tredoble afgiften ved et generationsskifte i familieejede virksomheder. Med denne stigning satser partierne på at kunne inkassere en milliard kroner om året fra hårdtarbejdende danskere, der allerede betaler deres skat. Dette foruroligende tiltag er med andre ord en lige højre i ansigtet på de danskere, der flittigt driver ejerledede eller familieejede virksomheder, for de bliver bogstaveligt talt sendt til tælling. Samtidig kommer det også til at koste Danmark dyrt, og det vil gå ud over væksten og arbejdspladser. Regeringen, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet forsøger at tegne et billede af, at man med denne beskatning vil ramme de rige familieejede virksomheder, der nu "endelig" kommer til at give noget mere til fællesskabet. Sandheden er bare en anden: Blot fordi man driver ejerledede eller familieejede virksomheder, er det ikke ensbetydende med, at man har lommerne fulde af penge. Mange af disse virksomheder knokler for de penge, de tjener - vi taler om ganske almindelige elektrikere, tømrervirksomheder, landbrugsbedrifter, gartnerier etc. Hvis disse virksomheder skal betale en tre gange så høj afgift ved et generationsskifte, risikerer de at dreje nøglen om. Dette er ikke bare en problemstilling, som rammer engang ud i fremtiden: Allerede i de kommende år står 23.000 familieejede virksomheder overfor et generationsskifte. Disse virksomheder beskæftiger mere end 300.000 danskere. Når afgifterne tredobles, er det langt fra givet, at alle virksomheder vil kunne gå igennem et generationsskifte smertefrit, for de penge skal af gode grunde findes et sted. Dette kan betyde fyringer, frasalg eller i sidste ende lukning af gode, danske virksomheder. Statsminister Mette Frederiksen førte sig i valgkampen frem med sloganet Et Danmark i balance, men med finansloven for 2020 vil man skabe et Danmark i ubalance. Koncentrationen af ejerledede og familieejede virksomheder er meget større i landdistrikterne, hvor man i forvejen har problemer med at tiltrække nye indbyggere og fastholde arbejdspladser. I stedet for at brandbeskatte disse virksomheder, der i forvejen står overfor store investeringer med digitalisering og grøn omstilling, bør vi sikre bedre rammevilkår for dem, så de kan sikre velstand og vækst for hele Danmark.

Debat

Debat: Danskerne får en rød regning

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce
Debat

Debat: Mette, lær af Churchill og sæt indsatsen for klimaet i system

Vi har netop fejret 30-året for Berlinmurens fald og i disse år siger vi farvel til de allersidste fra en generation, som kan huske tiden under 2. verdenskrig og det, som freden kostede og krævede. Det er på mange planer givende at mindes. Ex. byggede Winston Churchill i 1939 ‘Cabinet War Room’ i London, som samlede trådene under krigen - og dét skulle vise sig at blive en af de afgørende årsager til frihedens redning. Dengang var verdensfreden den største udfordring. I dag er det klimaet. Jeg har derfor et forslag til statsminister Mette Frederiksen: Opret et ‘Klimaets War Room’. Danmarks statsminister har nemlig en vigtig ambition, som hun deler med mange. Vi skal reducere CO2-udledningerne med 70 procent inden 2030. Det er mindst 20 procent mere en det mål, EU snart samles om at ville nå. Hvis det lykkes, er Danmarks rolle som lysende eksempel for resten af Europa for alvor bøjet i neon. Men statsministeren har ikke gjort det nemt, efter at hun for nylig afleverede nogle temmelig kække kommentarer i en debat om EU’s kommende syvårsbudget. Her sagde hun kort og godt til sine kollegaer i Det Europæiske Råd, at hun var “rystet” over nogle af de foreslåede budgetposter, og at det var “fuldstændig gak”. Også jeg er imod, at EU’s samlede budget skal øges. Men forslag til, hvordan dette skal realiseres, bør formuleres noget mere begrundet og konstruktivt. Europa opfatter nogle gange os danskere som lige lovligt egenrådige og hurtige på aftrækkeren. Lidt som gravhunden, der med sin bedrevidende gøen irriterer de større hunde, som ikke kan sprinte lige så friskt rundt i manegen. Med statsministerens udtalelser blev denne karikatur af Danmark desværre bekræftet. Hvad værre er, så kan denne oplevelse af Danmark skade vores muligheder for at få den hjælp til selvhjælp i EU, som vi i høj grad har brug for, hvis vi skal nå 70 procents CO2-reduktion. Det er jo netop i kraft af EU, at dette kan lade sig gøre uden at skade dansk konkurrenceevne og arbejdspladser. For det er EU, der sætter rammer og vilkår for handel, forskning og industri. Danmark skal derfor bruge alle sine diplomatiske kræfter, så de andre EU-lande gider at høre på os. En ung, nyvalgt statsminister kan måske godt synes, at de stive budgetprocesser trænger til en rusketur - fair nok - men vi opnår intet positivt ved at begynde med at smide om os med fornærmende kommentarer. Principielt skal vi politikere slet ikke blande os i proces. Mange politikere har gennem tiderne gjort sig skyldige i en masse proces-kludder, det koster mange penge at rette op på. Tænk bare på de meget omtalte sager om skat, trafik, sundhed, udflytninger af statslige virksomheder osv. Intentionerne fejlede ingenting. Men projekterne manglede noget vigtigt, som heller ikke klimaet kan undvære: Overblik og sammenhæng mellem kaskaderne af beslutninger, der sikrer størst mulig effekt på bundlinjen. Læg hertil en ordentlig debat og diskussion, som er drevet af fakta og fremdrift - og som er fri for tomgangsmarkeringer og dårligt diplomatisk håndværk. Konsekvenserne af klimaforandringerne er nemlig fatale. Dødsfald, der kunne have været undgået, og uoprettelig skade på klodens biodiversitet. Det er de barske realiteter. Derfor var det forfriskende, da en erfaren kommentator fornylig spurgte os EU-parlamentarikere med sit skarpe, drilske blik: “EU har klimaet som første politiske prioritet. Det samme har regeringen og de fleste politiske partier i Danmark. Men hvem koordinerer egentlig de tiltag, der tages i EU, i Folketinget og i regeringen? Er det ministre, embedsmænd, parlamentarikere eller hvem? Når klimaet på samme tid er førsteprioritet i EU-parlamentet og i Folketinget, er der så ikke en betydelig risiko for, at man ikke kører med samme prioriteter eller i samme tempo?” Spot on! Og lægger man oveni, at den ene part måske synes, at den anden er lige lovlig kæk, så er der overhængende risiko for ‘viel Geschrei und wenig Wolle” - eller stor ståhej for ingenting - og en masse talen forbi hinanden, mens man gensidigt beskylder hinanden for at være årsag til at der ikke sker nok. Derfor foreslår jeg Mette Frederiksen, at hun opretter et såkaldt ‘Klimaets War Room’, der samler alle relevante danske og EU aktører inden for politik, erhvervsliv og forskning. Lad os skabe et rum for koordinering af klimapolitiske tiltag og håndtag. Lad os få et rum, der har plads til og overblik over både de store tandhjul og de små - men afgørende - skruer. Lad os få et rum, hvor aktørerne - uanset hvilke danske eller europæiske institutioner, de repræsenterer - er dedikerede mod at indfri den danske ambition på en måde, der bidrager til, at resten af EU følger med. Et rum, hvor vi viser, at nok er danskere kvikke i replikken, men vi er også det folk i Europa, der evner samtalen og samarbejdets kunst. Og vi tror på, at alle vil gøre det bedste, de kan. Mette Frederiksen skal som den dygtige vært facilitere processerne og et frugtbart samspil mellem de deltagende aktører. Et “Klimaets War Room” kan blive en rollemodel for resten af EU, fordi det forbinder nationalstatens suveræne initiativer med det europæiske fællesskab - og omvendt. Sådan sætter en dansk statsminister sig i respekt og skaber resultater.

Debat

Debat: Hold fast i Danmark Redder Liv

Læserbrev

Debat: Svendborgs politikere svigter nærdemokrati og sætter vækst over natur

Lokaldebat: Der er ikke meget oplysning, borgerinddragelse eller nærdemokrati, når det kommer til Svendborg Kommunes beslutning om at inddrage landzonen i den østlige del af byen for at gøre plads til omkring 30 nye boliger på Egenappevej i det, der hedder Lokalplan 636. Man kan være enig eller uenig i, hvorvidt det er en god idé at bygge på præcis dette område, som mange svendborgensere dagligt går tur i, netop fordi det er landzone tæt på byen: De går tur langs markerne, fordi det er et frirum udenfor villakvartererne. Som naboer til området er det imidlertid kommet som en overraskelse, at der om lidt bliver bygget her. Øjensynligt har der været høring og mulighed for indsigelse pro forma: Det er blevet annonceret i Ugeavisen (og på kommunens hjemmeside), uagtet at borgere, der vælger reklamer og ugeaviser fra, ikke får denne væsentlige oplysning. Dermed får de hverken mulighed for at deltage i nærdemokratiet eller mulighed for at få indflydelse på det område, de bor i. Direkte adspurgt, hvorfor kommunen ikke har sat et skilt op på marken, er svaret, at “Det er sparet væk - og rent juridisk er der ikke noget at komme efter, for det er oplyst på kommunens hjemmeside.” Resultatet er, at kommunale beslutninger altså kan træffes oppefra uden at inddrage de borgere, hvis liv og hverdag, beslutningerne har indflydelse på. Da man ønskede at udvide, så endnu flere boliger kan bygges, skulle forslaget imidlertid i høring igen. Indsigelsesfristen blev lagt midt i sommerferien, hvor mange borgere var bortrejst. Hvorvidt det var intentionen fra kommunens side at lægge fristen, så mange ville misse chancen for at gøre indsigelse, står hen i det uvisse. Ud fra et demokratisk synspunkt er det problematisk, da det begrænser borgernes mulighed for at kunne reagere rettidigt. Det er trist, at ideen om natur for alle og tankerne bag kommunens egen plan, "Natur og friluftsliv i Svendborg, Plan og Handlinger 2014-2025", bliver tilsidesat til fordel for kapital og vækst. Væksten sker i dette tilfælde på bekostning af de naturskønne og rekreative områder, som folk fra byen tager ud til. Naturen kommer ikke igen, når først den er blevet til villakvarter. Lokalplan 636 om et villakvarter i et kystnært landområde falder slet ikke i tråd med kommunens egne definerede visioner om "det gode og aktive liv i harmoni med naturen". Her hedder det: “I Svendborg Kommune har vi en enestående natur, smukke landskaber og rige muligheder for udfoldelser i det fri. Det er vi stolte af, og vi vil gerne gøre det endnu bedre. (…)vi vil også styrke den øvrige natur og gøre en ekstra indsats - ikke kun for naturens egen skyld, men også for at give os et sundere og rigere liv ved at bruge naturen aktivt. (…)”. Endvidere hedder det, at: “Vi vil understøtte det aktive og sunde liv ved at sikre adgang, opholdsmuligheder samt naturoplevelser. Vi vil sikre en bæredygtig udvikling af den rekreative brug af naturen, så naturværdierne samtidig styrkes. Vi vil med hjælp fra lokale ildsjæle/ medborgerskab være med til at udvikle de rekreative muligheder i lokalområderne. (…)” Ildsjæle og medborgerskab? Det er fine ord. Et sundere og rigere liv får alle svendborgensere, der nu kan nyde mark og skov, når de går tur på Egenappevej. Man kunne ønske sig, at Svendborg Kommune i fremtiden også får et sundere og rigere demokrati og medborgerskab, såfremt borgerne oplyses og inddrages i beslutninger, der påvirker deres liv.

Debat

Debat: Ned med svulmeafgiften

Annonce
Debat

Debat. Ældreplejen er glemt

Læserbrev: Mens regeringen hver måned vil sende 1900 skattefrie kroner til flygtningefamilier, har partierne bag finanslovsaftalen 2020 til gengæld svigtet de ældre. Der er ikke afsat penge til flere plejeboliger og bedre hjemmehjælp. Der er 73.000 ældre, der sidder i deres eget hjem helt uden hjælp, og vi står i de næste ti år og mangler 25.000 plejeboliger. På finansloven for 2019 sørgede vi i Dansk Folkeparti for, at der blev afsat hele 1,5 milliarder kroner til ældreområdet. Men på finansloven for 2020 er ældreområdet nærmest blevet glemt. Området trænger i den grad stadig til at blive prioriteret. Derfor er det alarmerende, at regeringen ikke i denne finanslov har afsat mere end sølle 125 millioner kroner. Det er kun en tiendedel af det beløb, som DF sørgede for kom med sidste år. Ældresagen påpeger, at halvdelen af landets folkepensionister er fattige. Beregninger viser, at 56 procent af landets folkepensionister har en lav eller meget lav indkomst at leve for. Det svarer i runde tal til 300.000 pensionister. Jeg synes, det er en forkert prioritering at belønne arbejdsløse flygtningefamilier, som ikke bidrager til fælleskabet fremfor vores ældre medborgere, som må stå tomhændede tilbage. En flygtning med to børn får over 20.000 kroner om måneden efter skat. Plus et hav af andre offentlige ydelser som gratis tandpleje, bolig, friplads til børneinstitutioner osv. Langt mere end danske pensionister. Er det rimeligt? Det er de ældre, der har lagt grunden til vores velstand i dag. Derfor skal de også have andel i fremgangen, selvom de ikke længere tjener penge selv.

Debat

Debat: Oprør fra landet

Annonce
Fyn

20-året for orkanen: Gense læsernes billeder

Her kan du se alle de billeder læserne på opfordring har indsendt og læse de uforkortede beretninger fra den skæbnesvangre decemberdag i 1999. Her kan du læse om det eneste lig, der blev bjærget på Fyn under orkanen, om huset, der gik i knæ, skuret der fløj væk, så værktøjet bare stod på jorden, den firlængede gård, der pludselig blev trelænget, havet, der trak sig tilbage, så man kunne gå tørskoet til Bjørnø, 60-års festen, der nær var endt i tragedie og mange andre historier. Fyens Stiftstidendes redaktion siger mange tak for de mange bidrag fra læserne. Det første billeder øverst i artiklen fra Dorthe og Erik Demant, der om deres oplevelse fortæller følgende: Vi boede på daværende tidspunkt på Tarupvej 2 i Søllinge ved Ringe. På den tidligere landbrugsejendom havde vi renoveret stuehuset, og en del af landbrugsbygningerne var renoveret og blev anvendt som produktionslokaler til varmetekniske produkter. Vi havde et par ansatte i produktionen. Sidst på eftermiddagen var Erik på vej hjem fra Odense i bil, da han påkørte et træ, der var væltet ud på vejen umiddelbart efter et sving på vejen ved Birkum. Erik lånte en anden bil af en kammerat i Birkum og kørte hjem til Tarupvej. Vi var nu hjemme begge to. Vi kunne høre, at stormen blev kraftigere og drøftede, hvor vi skulle gøre af bilerne. Kammeratens bil blev placeret i port-gennemkørslen og firmabilen langs en af længerne. Vi opholdt os derefter i stuehuset. Stormstødene blev stadig kraftigere. Vi følte, at hele huset rystede, og det knagede fra tagkonstruktionen. Vi turde heller ikke gå på førstesalen. Vi hørte og kunne se, at tagpladerne fra bygningerne fløj rundt på gårdspladsen. Derefter begyndte hele tagkonstruktionen at svaje frem og tilbage på bygningerne, og senere faldt konstruktionen sammen og landede delvis på gårdpladsen. En meget rystende oplevelse. Da stormen blev lidt svagere senere på aftenen ville vi ud og se hvad der var sket i produktions-lokalerne. Da vi åbnede døren, knagede det fra stadig fra loftet og vi skyndte os ind i stuehuset igen. Dagen efter fik vi det chokerende syn: Den vestvendte gavl var væltet ind over produktions-lokalerne og jernbjælkerne i loftet var knækket og loftet delvis styrtet ned i produktionen. Store dele af taget var væltet, og der var helt åbent til det fri. Solfangerne, der havde siddet på taget, fandt vi 200 meter ovre på naboens mark. Kammeratens bil var heldigvis ubeskadiget, men firmabilen var ramt af tagplader flere steder. Stuehuset havde heldigvis kun begrænsede skader i skifertaget. Straks mandag kontaktede Erik forsikringen pr. fax. Vi havde heldigvis gode forsikringer også mod driftstab. Forsikringsselskabet Alm.Brand rykkede straks ud med taksatorer og vi fandt løsninger på flytning af virksomheden til lejede lokaler i Ringes industriområde og genopbygning af ejendommen. Efter et halvt år flyttede vi virksomheden tilbage til de genopførte bygninger. Orkanen var en chokerende oplevelse, men en stor tak til forsikringen Alm.Brand for en hurtig og effektiv sagsbehandling. Vi bor nu i Svendborg, men vi glemmer ikke den 3. december 1999.

Læserbrev

Debat: Biograf-udvidelse har konsekvenser for mange

Kære medlemmer af Teknik- og Erhvervsudvalget. På torsdag skal I – måske endnu en gang – være med til at tage stilling det videre forløb med udvidelsen af Scala, herunder salg og nedrivning af Badstuen. Jeg er modstander af nedrivning af Badstuen. Årsagen er, at da jeg boede i Aalborg blev spurgt: "Vil du se det flotteste hus i Aalborg?". Jeg svarede "ja", hvortil der blev repliceret "så tag til Den Gamle By i Aarhus!?" Det ønsker jeg ikke skal ske i Svendborg. Jeg under gerne Scala at udvide, men ikke på bekostning af endnu en bevaringsværdig bygning i midtbyen. Badstuen er en af efterhånden alt for få ældre bygninger i bymidten. Udvidelsen af Hotel Svendborg kostede en bevaringsværdig bygning og senest er et af tre ens huse i Kedelsmedestræde blevet revet ned for at få flere parkeringspladser. Vi har moderne byggeri nok i bymidten, og jeg synes ikke, at vi skal tilstræbe at ligne Herning på det punkt. Det er heller ikke det, turisterne efterspørger. Bygningens kvaliteter rækker ikke til en fredning, men den fortæller en historie om en af landets første indendørs svømmehaller med tilhørende badstue. Ved opførsel af en 7,5 meter høj bygning med større aftryk end den ekstisterende vil sammenhængen mellem Centrumpladsen og Den Grønne Kile blive mindsket. Centrumpladsen bliver omkranset, mindre åben og dermed endnu en gang decimeret som en egentlig plads – især efter Hotel Svendborgs igangværende udvidelse. Husk, at det er Centrumpladsen og de omkringliggende bygninger, der ikke passer til Badstuen, ikke omvendt. I modsat fald kan man bruge samme argumentation for at jævne Anne Hvides Gaard med jorden!Beslutningen I skal tage, skal ske på et oplyst grundlag, så her er lidt fakta: Scala kan udvide oven på deres eksisterende bygning op mod Kedelsmedstræde. Det er dyrt, men ikke desto mindre muligt. Svendborg Svømmeklub og Sportsdykkerklubben Dråben bliver, bogstaveligt talt, hjemløse, da bygningen indeholder begges klublokaler. Der er omkostninger forbundet med flytning og evt. nyopførsel af klublokaler. Disse omkostninger er IKKE nævnt under »Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser« i dagsordenen til mødet! Planer om fælles træningslokale til opvarmning og træning i den gamle badstues lokaler må droppes. Dråbens klubliv er afhængig af beliggenheden tæt på svømmehallen. Dykkergrejet (bly, trykflasker mm.) er tungt og bør af hensyn til både rygge og sikkerhed flyttes så lidt som overhovedet muligt. Et nyt kompressor-rum indrettet efter de seneste sikkerhedsforskrifter koster 5-600.000 kroner. En flytning til Ryttervej er ikke en mulighed: den ringe dybde i den anden svømmehal (to meter) er uforenlig med vores undervandsrugby, fridykker-, dykker- og junior-aktiviteter. For en god ordens skyld er det på sin plads at nævne, at jeg sidder i bestyrelsen for Dråben, men at ovenstående er skrevet af mig som privatperson/medlem af Dråben. Jeg ønsker jer et godt og konstruktivt møde. Husk, at det ikke kun er Scala, I træffer en beslutning for. Det er også for borgerne, turisterne, klubberne og deres medlemmer.

Debat

Debat: Vi skal sikre, at der er et lys i mørket

Læserbrev: Satspuljen er nedlagt og erstattet af en "Reserve til foranstaltninger på social, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet". Og der er godt nyt for mange, både på sundheds- og socialområdet. Stærkest står måske demensområdet, som Venstre har kæmpet en hård kamp for at styrke. Vores demente og deres pårørende må og skal kunne leve et værdigt liv. Det er en enorm omvæltning, at skulle leve enten med en demenssygdom eller som pårørende til en dement. Mange oplever en stor sorg, når ens ægtefælle mentalt forandrer sig og med tiden "forsvinder" ind i en anden verden. Der er brug for et lys i mørket. Med et løft på 244 millioner kroner er der nu og i fremtiden gode muligheder for at yde rådgivning, støtte og aflastning, ligesom vi forsat kan have fokus på at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin. Alt for mange mennesker mistrives og alt for mange oplever enten at være tæt på eller helt at opgive livet. Ét selvmord er ét for mange. Derfor er jeg oprigtigt glad for, at vi med aftalen nu får mulighed for at sikre døgnåbning af "Livslinjen". Det er særligt i de blå timer ud på natten, at ensomme og selvmordstruede udfordres. Der er på alle måder brug for et tilbud, som også har åbent uden for gængs arbejdstid, hvor der kan gives både støtte og rådgivning til de ulykkelige mennesker, som enten er i krise eller har tanker om selvmord. Der er årstider, for eksempel jul og sommer, som er mere udfordrede end andre for særligt sårbare børnefamilier. Jeg er umådeligt glad for, at vi opretholder julehjælpen til de børnefamilier, som af den ene eller anden grund har svært ved at se sig ud af de ekstra omkostninger, som følger med både julegaver og julemad. Alle børn har fortjent en julegave. Mange børn kommer ikke på ferie henover den lange sommerferie - og det er trist, at nogle børn kommer i skole efter sommerferien uden gode feriefortællinger og et pusterum fra hverdagens omgivelser. Derfor er det helt på sin plads, at udsatte familier, hvor mor eller far for eksempel har misbrugsproblemer eller en psykisk sårbarhed, nu kan få hjælp til sommerferie. Det manglede da bare i et velfærdssamfund som det danske.

Debat

Debat: Der skal pant på tyske dåser

Læserbrev: Hver eneste dag kører danskere ned over den dansk-tyske grænse og køber varer med hjem. Årsagen er den lavere tyske moms og de lave tyske afgifter, som gør handlen attraktiv. Blandt andet øl og sodavand er populære, men naturen og miljøet taber på trafikken. Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen er nemlig det kun 36 procent af de tyske dåser fra grænsehandlen, som bliver genanvendt. Genanvendelsen af danske dåser er til sammenligning omkring 90 procent. Og når man tænker på, at der ifølge Skatteministeriet bliver fragtet i omegnen af 650 millioner dåser over grænsen, så miljøbelastningen er altså massiv. Problemet er naturligvis, at man kan købe dåser i Tyskland uden pant. Så er incitamentet til genanvendelse desværre ikke stort nok. Der har gennem årene været en del politiske forsøg på at gøre noget ved problemet. For nylig har miljøminister Lea Wermelin (S) taget sagen op. Hun vil mødes med sine tyske kollegaer for at finde en løsning. Wermelin melder, at problemet helt enkelt kan klares ved, at der kommer tysk pant på dåserne i grænsehandlen. Det bakker vi helt og aldeles op om i Dansk Erhverv. Vi både håber og forventer, at der nu kommer skred i sagen. For danske butikkers skyld og, ikke mindst, for miljøets skyld.

Debat

Debat: Vi skal have mere pædagogisk personale i skolerne

Læserbrev: De nye nationale test fortæller, at det ser slemt ud med læseevnen hos vores skolebørn. Nogle giver nedskæring af biblioteker skylden, forældede og uinteressante bøger på skolebibliotekerne eller for meget brug af iPad. Andre giver forældrene skylden. De har ikke længere tid til at læse med eller for børnene. Jeg er ikke utilbøjelig til at give det øget brug af digitale medier en del af skylden. Jeg kan se det hos mine egne børnebørn. Det er jo ikke ligefrem læsestof, der dukker op på skærmen, men billeder, lyd og ting, der skal skydes ned. Hvis nu disse spil havde nogle "stopprøver" undervejs, der skulle læses og forstås, kunne man få sneget lidt læsetræning ind der. I skoletiden kæmper lærerne også med at gøre undervisningen spændende og interessant for eleverne. Som jeg har oplevet det, betyder det undervisning på mange forskellige og kreative måder. De skal jo kæmpe mod underholdningsværdien i det, børn og unge i dag tilbringer deres tid med, nemlig skærmtid i mange former. Det går i øvrigt også ud over deres motorik, som har stor betydning for indlæringen. Det er positivt, at man i dag kan finde mange forskellige måder at fremme børns lyst til læring. Jeg mener dog, at man har glemt værdien af at læse bøger. Lærerne er blevet mere og mere bundet af fælles nationale metoder til undervisningen. Lad os nu give lærere større frihed til at bruge deres faglighed. I indskolingen og mellemtrinene kan man med stor fordel bruge pædagogisk personale mere i undervisningen. Ikke som erstatning for lærerne, men som supplement. De kunne have fokus på det enkelte barns læringsstile og sætte fokus på relationer barn/barn og barn/voksen imellem. Det er gennem sunde relationer, man udvikler sig hele livet igennem. Det skal være sjovt og trygt at gå i skole og en positiv tid at tanke tilbage på. Det er en investering, der betaler sig på den lange bane.