Annonce
Debat

Debat: Vi boykotter folkemødet på Bornholm

Synspunkt: Det lovede ellers så godt i år - folkemødet. Sekretariatet bad os arrangører om at holde dedikeret fokus på rammen for den demokratiske samtale, og deri tog vi energisk udgangspunkt, da vi en råkold decemberdag mødtes på Ærø for at forberede vores deltagelse. Der var repræsentanter fra Balance i Danmark, Samsø og Ærø, og ideerne fløj gennem luften. Vi havde fra starten klart fokus på formen for de møder/events, vi ville holde. Og vi var kreative. Vi glædede os. Vi var hittepåsomme og så frem til de mange små nye tiltag, vi kunne byde ind med, fordi vores gode skib Samka netop skaber en sjov, anderledes og udfordrende ramme for debatter og udvekslinger. Læsø var efter nogle års fravær atter frisk på, at join forces. Nu skulle øerne markere sig. Sidste år var det tredje år på samme plads i inderhavnen, og der oplevede vi, at gæsterne for alvor fandt frem til os, og der var hele tiden gang i samtaler på for- og agterdæk eller nede i det store lastrum. Skibet skaber store muligheder for såvel formelle som uformelle samtaler. Det satte vi os for at udnytte. Lastrummet ville vi for eksempel omdanne til en råhyggelig lounge med lænestole og sofaer, hyggebelysning, malerier, fri bar osv til enhver med behov for en stund til fredelig fordybelse i en god snak. Men ak, få dage efter afsluttet planlægning fik vi den meget triste besked, at trods tre års anciennitet på vores plads i inderhavnen (og fem års deltagelse på folkemødet) skulle den gamle coaster Samka nu flyttes til ydermolen. Hvordan skulle folk nu finde os? Hvordan skulle vi kunne afvikle vores program, hvis der var blæst fra Ø/NØ? Hvem ville indfinde sig på skibet for at afvikle events eller bare mødes til snakke med os med den udsatte placering? Det var et hårdt slag for os. Så folkemødets sekretariat mente det altså ikke - det der med de anderledes rammer? De mente heller ikke, at der skulle gøres noget ud af at hele landet repræsenteres til Folkemødet. Vi oplever helt klart at beskeden var: Hvis andre kunne betale mere, skulle vi skubbes væk. Hvor er det kortsigtet. Hvor er det ufolkeligt, og hvor er det dog fattigt, at økonomiske grådighed nu dræber den ånd, der engang var på folkemødet. Så kære arrangører: Vi har besluttet at boykotte jer. Vi vil ikke komme. Vi vil behandles ordentligt, og vi vil markere, at I har gjort det modsatte. Læsø, Ærø og Samsø og Balance-Danmark føler sig ikke velkomne, og så bliver vi hellere væk. Lad os håbe arrangørerne så forstår, at deres prioriteringer underminerer selve formålet med folkemødet.

Debat

Debat: Jeg fastholder mit synspunkt om avisen

Læserbrev: En hr. Bjarne Gregersen mener, at det er sludder og vrøvl, når jeg hævder, at avisen her er et reklameblad for partiet Venstre. Gregersen tror, at jeg baserer min påstand på nogle enkelte billeder i en enkelt avis. Det er ikke tilfældet, selv om fire halvside store fotos af Jakob Ellemann og Kristian Jensen i samme avis synes at ligne persondyrkelse. Jeg har ikke helt forstået, hvordan disse fotos skulle forbedre forståelsen af det skrevne, som Rikke Bekker hævder er årsagen til, at de bringes. Hvordan forbedrer disse kæmpefotos forståelsen af det skrevne, Rikke Bekker? Hvorfor fire af samme slags? I hele valgkampen fik Venstre-politikere langt mere eksponering i avisen end andre. For eksempel fik Erling Bonnesen flere gange sine læserbreve bragt i to gange i samme avis. Efter valget var avisen fyldt med endeløse beskrivelser af formandskampen i Venstre. Et par bemærkninger om den strid en gang om ugen ville have været rigeligt for mig. Avisen kunne bringe nyheden, når kampen var afgjort i stedet for at svælge i alle mulige spådomme om, hvordan det måske går hvis og hvis min ... var spids. Er man venstremand er det måske interessant at læse disse gætterier, men for os andre er denne overeksponering af problemer i partiet Venstre ulidelige og ligegyldige. Jeg har kæmpet en kamp for at få avisen til at interessere sig for den aldersdiskrimination, der foregår i Region Syddanmark i forbindelse med aldersrelaterede lidelser, som for eksempel knæproblemer og kuskefingre. Min vurdering er, at avisen ikke ønsker at stille kritiske spørgsmål til Venstre-kvinden Stephanie Lose. Hvis avisen var kritisk overfor Venstre kunne den være gået ind i sagen, da Stephanie Lose gav mig et svar i avisen, som viste, at hun ikke anede, hvad hun talte om. Så, hr. Gregersen, jeg fastholder at avisen er et reklameblad for partiet Venstre. Kære Jørgen Vinther-Hansen. Mange tak for din kommentar - igen. For lige at skære én pointe meget skarpt ud, så leverede Fyns Amts Avis en nuanceret og balanceret dækning af begge valgkampe. Jeg er meget tydelig på det faktum, fordi vi dengang blev beskyldt for at have vægtet Socialdemokratiet højst. Ingen af påstandene er korrekte. Der blev lavet en grundig analyse af indholdet af avisens udkomme på alle platforme, og vi levede her til fulde op til vores formålsparagraf om at være alsidige og politisk uafhængige. Jeg har noteret mig dit synspunkt om billeder og vil blot her tilføje, at vi dækker de nyheder, vi mener er afgørende og relevante, som her den fortsatte krise i Venstres top. I øvrigt har jeg ladet dine synspunkter og forslag gå videre til redaktionen bag Avisen Danmark, som er den sektion, du her henviser til. Venligst Rikke Bekker Chefredaktør

Debat

Debat: Man kan nå langt i livet ved at gå med aviser

Læserbrev: Vi har hørt det før: Hvis man går med aviser som ung, kan man nå langt i livet. I aftes den 19. januar, da jeg nød en hel times big band-musik i topklasse med DR's Big Band og oplevede solisten Mads la Cour (Langelund) fra Tåsinge, brillere på sin trompet, tænkte jeg tilbage til, da Mads som skoleelev gik med aviser i Grønnegade efter skoletid. Svendborg-aviserne blev afleveret punktligt uanset vejr, vind og for eksempel meget sne. Jeg var da formand for Langelands Bigband - ændret til Basic Big Band, og spillede 1. trompet - skulle øve tit. En dag sagde Mads til mig på avisturen, at han også spillede trompet, og at han havde hørt mig øve. Da Mads lød til at være nået ret langt, opfordrede jeg ham til at prøve at spille med i Langelands Big Band. Hans forældre syntes det var alletiders, og jeg hentede og bragte Mads til og fra Rudkøbing. Han blev straks grebet af den krævende spilleart. Han overtog derefter min 1. plads og udviklede sig, og står nu som måske den skrappeste på trompet i Danmark. Og underholder sammen med de andre skrappe musikere - rost af den amerikanske dirigent Dennis Mackrel som det bedste big band i Europa. Havde Mads ikke påtaget sig avisjobbet, og havde vi ikke fået denne lille snak, er det ikke sikkert Mads havde fået så flot en karriere. Der er nok bud efter ham fra mange sider i hele verden?

Debat

Debat: Danmark som udstillingsvindue

Læserbrev: Vi har bevæget os fra bevidsthed om altoverskyggende klimakrise henimod Danmark, som udstillingsvindue. Vise verden, hvordan nye teknologiske løsninger samt lidt omlægning af adfærd hist og pist skal løse klimakrisen. Det må jo ikke koste os noget; slet ikke vækst. Skyder lidt med vandpistol i forhold til vækstideologi og overforbrug, og som forbrugsnarkomaner rystede vi gevaldigt med snekuglen op til jul: Kend din nabo på, hvor mange pakker, du kan hente der; købt over nettet. Black Friday scorede som aldrig før. Selv nye køkkener - nu i naturens farver. Nøj, hvor er vi grønne - selvfølgelig ironisk sagt. Politikerne, ser på med en "ny klimabrille", men med stort set samme brilleglas, som hidtil. Vi har en ensidig tro på, at teknologien, erhvervslivet og det politiske system vil løse problemerne. Det er foreløbigt højtflyvende ord, efterfulgt af dræbende langsommelige handlinger. Nedefra vokser nye værdier og ideer om, hvad det gode liv er. Blandt andet mere energi i nye retninger, der peger henimod nye prioriteringer, ja, i det hele taget, hvordan får vi en ny rolle i verden. Men det er med udstillingsvinduer, som det er med forelskelser. Det er så hedt i starten, forblændet af det smukke syn. Måske er det, når det kommer til stykket, mest af alt en illusion. Der må i al fald være overbevisende tegn på, at engagement bærer; at det hele ikke bare er en bølge, der ender ud i et lille skvulp mod kysten.

Debat

Debat: Giv mig politiet tilbage

Annonce
Læserbrev

Debat: Der er forskel på ironi og sarkasme

Læserbrev: Kære Per K. Kristensen. Kan godt se, at ud fra mit forrige læserbrev, kan det virke som om jeg skærer alle over én kam. Jeg vil på ingen måde betegne dig som bykonge. En bykonge er, i mine øjne, en som anfører en større eller mindre gruppe gennem social kontrol, med hjælp fra rygklappere, medløbere eller disciple - som jeg valgte at kalde dem i mit læserbrev. Jeg mener dog stadig, at dine og de andre herrers læserbreve, som vi kunne læse op til og over julen, havde en retorik som var unødvendig. Når du skriver, at man driller hinanden på Ærø, så er jeg helt enig. Men der er forskel på ironi og sarkasme. Når man skriver noget, som man ved kan ramme andre på følelser, så er det ikke ironi og drilleri mere. Så bliver det for meget, selv for en indfødt ærøbo, som mig. At du så vælger at skrive et læserbrev til mig, med samme retorik som i juledagene, kan jeg jo kun trække på smilebåndet af. Hvis man kun kan deltage i en debat, ved at bruge sarkasme og nedladende retorik, så skriver man netop for sit eget egos skyld, for ingen andre end én selv, kan umuligt få noget af det. Det samme sker, hvis man er humorforladt og ikke kan finde den hårfine grænse mellem ironi og sarkasme. At jeg vælger, at debattere via Facebook er vel en privatsag. På Facebook går dialogen lidt hurtigere end i en avis. At jeg vælger at debattere på Facebook, frem for at være lurepasser, er jo mit valg. Det kræver ben i næsen, at være med i debatterne. På Facebook findes i høj grad også folk som ikke formår at anvende en ordentlig retorik eller god netetik. Derfor tror jeg mange afholder sig fra at deltage i debatten. Det er da også meget nemmere bare at være tilskuer på Facebook som du og sladre om det uden for Facebooks vægge. Tak for dit bud på nye øgenavne til mig. Hvis jeg kan vælge, vil jeg helst have Finn Galatius' forslag. Han ramte nemlig plet. Jeg er i den grad en madamme. Dronningetitlen tager jeg ikke til mig, idet jeg ikke er hævet over andre eller udøver nogen form for social kontrol. Bowlingkuglen vælger jeg også fra, selvom jeg sagtens kan se, at min fysik kunne passe. Det ville egentlig ikke gøre mig noget, men det ville jo gøre dig til en kegle. Og det tænker jeg ikke du er. Det ærgrer mig, Per, at du bruger den retorik som du gør. Dine og de andre herrers budskaber forsvinder i jeres valgte retorik og det er ærgerligt.

Annonce
Sport

47 spillere bobler til Åge Hareides EM-trup

Der er rift om pladserne i fodboldlandstræner Åge Hareides trup. Til sommer skal nordmanden udpege de 23 spillere, der skal repræsentere Danmark ved EM, og listen af potentielle emner er lang.Derfor skal nordmanden og assistenttræner Ebbe Sand bruge foråret på at besigtige de 47 spillere, der kan drømme om at komme til EM. Det siger Åge Hareide, der får et travlt forår.- Vi har en liste med 47 spillere, som vi overvåger. Vi vil forsøge at se alle de spillere live inden EM-udtagelsen. Så mig og Ebbe Sand splitter os op, så vi kan se dem rundt omkring og dække spillerne mest muligt, siger landstræneren.Blandt boblerne er velkendte emner med landsholdserfaring, men der er også nogle helt grønne iblandt. - Der er nogle af de 47 spillere på vores liste, som ikke har været inde over A-landsholdet før. Vi kigger eksempelvis på U21-landsholdet for at se, om der kan være spillere, der med et godt forår kan komme nærmere EM-holdet.- Det er en nyttig erfaring til sin fodbolduddannelse som ung spiller at være med til en slutrunde, men man kommer kun med, hvis man er god nok til at kunne spille en rolle ved EM. Der er ingen fripladser, bare fordi man er en ung dreng med en lovende fremtid, siger Hareide.Siden nordmanden tiltrådte i foråret 2016, har han svoret til en stamme af spillere, der stort set udtages hver gang.Hvis alle hans stamspillere får regelmæssig spilletid i foråret, skal de også spille EM, og så er der ikke mange EM-pladser åbne til håbefulde bejlere, selv om de måtte brænde banen af i foråret.- Der er få åbne pladser. Vi har en fast stamme, og det er en af vores store styrker, at vi har mange spillere, der kender hinanden rigtig godt.- Så længe de bliver ved med at levere og præstere, ser det godt ud for dem. Vi har også en masse brugbar data om de spillere, som vi kender, og det er også et plus for dem.- Men der er selvfølgelig nogle pladser åbne, siger Åge Hareide.2. juni skal der sættes navne på spillerne i den endelige EM-trup - 11 dage før EM-åbningen mod Finland i Parken.Det vigtigste er at være helt frisk ved skæringsdatoen, så landstrænerteamet som udgangspunkt slipper for at bekymre sig om skader og skavanker før slutrunden. - Spillerne skal være skadefri, have leveret godt for deres klubhold og fået tilstrækkelig med spilletid i foråret. Hvis man ikke spiller så meget eller er skadet, så kommer man ud af kamprytme og kondition, og så kan det blive svært at finde formen i tide, siger Hareide.Nordmanden vil gerne undgå en situation som før VM i 2018. Dengang annoncerede han offentligt sin bruttotrup på 35 spillere, og det blev store historier, da blandt andre Nicklas Bendtner og Andreas Bjelland blev sorteret fra.Denne gang er planen at holde listen med potentielle EM-spillere hemmelig.- Det er hårdt for spillere at blive valgt fra. Så de spillere, der står på den bruttoliste, vi indgiver, ved ikke nødvendigvis selv, at de står der, siger Åge Hareide./ritzau/

Debat

Debat: Vi går med skyklapper

Sport

Wozniacki møder ukrainsk stortalent ved Australian Open

Caroline Wozniackis modstander i anden runde ved grand slam-turneringen Australian Open bliver det ukrainske stortalent Dayana Yastremska. Natten til tirsdag dansk tid vandt 19-årige Dayana Yastremska 6-1, 6-1 over kvalifikationsspilleren Kaja Juvan fra Slovenien.Yastremska, der ligger nummer 21 på kvindernes verdensrangliste, kom foran 3-0 i kampen, inden Juvan kom på tavlen.Herfra vandt ukraineren syv partier i træk i den overbevisende sejr. Caroline Wozniacki har ikke gode erfaringer med Dayana Yastremska. I spillernes eneste møde i Cincinnati Open i 2019 vandt ukraineren 6-4, 6-4. Yastremska er kendt for et ekstremt aggressivt spil og hårde slag. Kommer danskeren forbi Yastremska, ser modstanden væsentlig nemmere ud. Her kunne Wozniacki have mødt britiske Johanna Konta, der er seedet som nummer 12 ved grand slam-turneringen.Men natten til tirsdag dansk tid røg briten højst overraskende ud i første runde til tunesiske Ons Jabeur med cifrene 4-6, 2-6.Johanna Konta nåede semifinalen i Australien for fire år siden.I stedet venter vinderen af kampen i anden runde mellem Ons Jabeur og franske Caroline Garcia, der slog amerikanske Madison Brengle i første runde med 6-7, 6-2, 6-2.26-årige Caroline Garcia er nummer 46 på verdensranglisten og er favorit mod 25-årige Ons Jabeur, der er nummer 78 i verden.Wozniacki fører 2-1 i indbyrdes opgør mod Garcia. Seneste kamp var i WTA-finalerne i 2017, hvor Garcia vandt i tre sæt.Den tidligere verdensetter Maria Sharapova røg ud i første runde til kroatiske Donna Vekic. Sharapova var med på et wild card og var aldrig rigtig tæt på sejren mod verdens nummer 20, der vandt 6-3, 6-4./ritzau/

Annonce
Læserbrev For abonnenter

Debat: Lad affaldsdebatten hvile

Lokaldebat: Lad nu debatten m.h.t. den nye affaldsordning ligge et stykke tid. Der er så mange meninger. Vi har alle forskellige indfaldsvinkler ud fra vor egen enkelte situation. Sidste indlæg i avisen fra en borger gik på, at den svenske model med flere farvede poser var optimal. Vedkommende har åbenbart ikke været til borgermødet den 15. januar i Faaborg. Her kom der flere opklarende svar på spørgsmål, som ikke har været ude i en samlet rapport. På mødet fremkom der et godt gyldigt svar netop med de flere farvede poser, og hvorfor de ikke kan bruges. Samt andre emner, der blev belyst på samme vis. Hvis nu vedkommende, angående de flerfarvede poser, havde været til mødet, så ville han havet fået en god forklaring om dette. Jeg vil bede de fra kommunens byråd involverede om at sætte en annonce i Ugeavisen med henvisning til et sted på kommunens hjemmeside, hvor man kan se hele den powerpoint-fremvisning fra mødet, hvor der kom uddybende forklaring omkring hele ordningen. Jeg fik lidt mere svar/info på punkter, hvor jeg var i tvivl om ordningen. Bundlinje: Der er nogle krav fra EU og staten, hvor vi skal følge nogle forordninger. Her skal kommunen finde den bedst anvendelige ordning. Og her i vor kommune har man set til erfaringer fra andre kommuner, der tidligere har indført en ny ordning – med gode resultater - mage til den model, man vil indføre her. Man kan blive helt affældig med al den snak om affald.

Annonce
Læserbrev

Debat: Det ligger i ærøboernes gener at drille

Læserbrev: Som en bowlingkugle kom Gitte ind fra sidelinjen, lavede en strike og vi ”gamle mænd” væltede rundt i et spil kegler. Et friskt pust, flot entré, Gitte og velkommen på banen. At drille og kalde ting samt hinanden for øgenavne er ikke noget, min generation har opfundet, det ligger i ærøboernes gener. Se bare på traditionerne omkring helligtrekonger og fastelavn. Som tilflytter uden tidligere tilknytning til Ærø kan det måske en gang imellem virke voldsomt, men et læserbrev uden kant bliver i min verden kønsløst. Stikker man næsen frem, må man også tage de tæsk, der kommer, og med hensyn til øgenavne har jeg da personligt fået et par nye føjet til hen over nytåret, men det lader til at være det hele værd, for siden mine julesange i avisen har jeg ikke set nævneværdig markedsføring fra Rudkøbing. "Bykonge" har jeg nu også fået påduttet, og lige bortset fra det sjove i, at tre voksne mænd står og bukker for mig på vej ind til bageren, er det i negativ mening jo også et øgenavn, ikke også Gitte! På andre øer uddeler man skam også øgenavne, for eksempel opfandt man på Strynø ”Marstals færgemafia”, da en flok marstallere prøvede at stjæle deres færge. Man kan vælge og blive ked af det ligesom Gitte, man kan vælge og lukke øjnene ligesom flertallet, eller man kan give Marstal budskabet om, at mafiaens kontrol over byen, altså koster på bundlinjen. Noget, der gør mig ked af det, Gitte, er, når selv samme mafia chikanerer dem som Finn Galatius kalder ”det beskidte dusin” samt deres nærmeste. Sidste år blev 2 museumsinspektører også lige udraderet. Er der nogen der har fantasi til at forestille sig, hvordan det ville gå Weiss og Heide, hvis de havde stemt imod mafiaens ”anbefaling” med hensyn til billettering! Sluttelig vil jeg gerne tilføje, at ironi og sarkasme næsten ikke forekommer i dette indlæg, jeg har ingen følgere (udover de 3 ved bageren), tronfølgerne bor ikke på øen, og i modsætning til Ærøs selvudnævnte dronning behøver jeg ikke konstant at kommentere alt på Facebook for at pleje mit ego.

Danmark

Kattegatforbindelsen undersøges igen: Nu for både bil og tog

ØSTJYLLAND: En fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland over Kattegat er igen aktuel i den nye regering. Transportminister Benny Engelbrecht (S) har søndag offentliggjort delkommissorierne for de videre undersøgelser af en Kattegatforbindelse. Regeringen ser store perspektiver i en fast Kattegatforbindelse, som vil kunne binde Øst- og Vestdanmark tættere sammen og forkorte rejsetiden mellem landets to største byer med op til halvanden time for både bilister og togrejsende, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse. Derfor har regeringen videreført forundersøgelsen af projektet på finansloven, og man vil med en forundersøgelse have belyst de klima- og miljømæssige aspekter ved en fast Kattegatforbindelse. - Det er afgørende, at vi undersøger en kombineret vej- og jernbaneforbindelse og ikke bare en ren vejforbindelse, som den forhenværende minister oprindeligt ønskede, siger transportminister Benny Engelbrecht i pressemeddelelsen. - Det er nemlig helt naturligt, at vi også ser på forbindelsen med klima- og miljøbriller - fordi al infrastruktur har en betydning for, om vi planlægger efter et grønnere Danmark i fremtiden. Tænk sig, hvis en ny Kattegatforbindelse grundet de markant kortere rejsetider mellem Jylland og Sjælland for eksempel kan nedbringe antallet af indenrigsflyvninger, lyder det fra ministeren.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Kulturhus. Bastionen er et fallitbo

Bastionen skal endnu en gang skal have forhøjet sit drifttilskud betalt af skatteborgerne. Vi advarede for tre år siden, at Bastionen aldrig ville kunne udfylde sin rolle som "kulturhus". Dertil er bygningen uegnet og placeringen, i en bydel med dårlige tilkørselsforhold, smalle gader og kun 28 parkeringspladser, er håbløs. Vores advarsel blev affærdiget af formanden for Kultur- & Fritidsudvalget Erik Rosengaard (V) med fantasiprognoser, der var uden hold i virkeligheden. Kommunens køb af den gl. håndværkerejendom, ombygning og drifttilskud har nu kostet skatteborgerne over 25 millioner kroner, uden at Bastionen vil kunne udfylde sin rolle som kulturhus. Vi forudsagde, at Bastionen med den umulige placering aldrig ville kunne genererer en omsætning, der gav overskud. Den ansvarlige for Kulturhuset Erik Rosengaard var så ivrig, at han kynisk slagtede færgeprojektet, fordi han skulle bruge færgepengene til Bastionen. Bastionen har haft 30.000 besøgende. Det er helt til grin. Kulturhusene i Middelfart og Fredericia med indbyrdes kort afstand har til sammenligning haft ca. 600.000 besøgende. Økonomien hænger overhovedet ikke sammen. Et andet projekt, som Erik Rosengaard også er ansvarlig for, er "Badelandet". Her er både tidsplan økonomien også helt ude af kontrol. Det næste projekt, vi for tre år siden har advaret imod, er butikscenteret på "Lynfrosten", som vil kvæle forretninger i den indre by. Der er i forvejen over 20 tomme butikker. Det er at sætte ræv til at vogte gæs at basere centeret på en Cowi-rapport udarbejdet af grundejeren. Nyborg er, med al respekt, for lille til at være en tocenterby, og kommunen har stadigvæk ikke udarbejdet en masterplan for Nyborg.

Debat

Debat: Kommunerne skal planlægge sig ind i klimakampen

Synspunkt: Det er ingen hemmelighed, at vi står overfor nogle enorme forandringer for at tilpasse os den grønne omstilling de kommende år. En del skal løses på de bonede gulve på Christiansborg, men også kommunerne har et stort ansvar for at sikre, at Danmark får sat gang i den nødvendige grønne omstilling og lever op til regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent. De danske kommuner er landets største bygningsejere og har den tætteste kontakt til borgerne. Samtidig er det de danske kommuner, der udvikler bysamfundene både med indhold og infrastruktur. Der findes snart ikke én kommune, som ikke har taget verdensmålene til sig. Og det sker ikke kun i form af overordnede visioner og teoretiske planer. Nej, kommunerne arbejder med dem i virkeligheden. Derude hvor det gør en forskel for den enkelte borger. Derude i lokalsamfundene, hvor man igennem dialog opnår enighed om at opsætte for eksempel solceller og vindmøller, etablere grøn varmeforsyning og ladestandere, som så bliver til et fælles, lokalt projekt. Som landets største bygningsejere skal kommunerne ikke blot være med til at drive udviklingen inden for renovering og energioptimering med nye innovative løsninger, men også tage ansvaret på sig og feje for egen dør, så energiforbruget og klimabelastningen mindskes mest muligt. Det er desværre lettere sagt end gjort. Derfor er det også nødvendigt, at kommunerne prioriterer de fysiske rammer for børn, unge og ældre. Ofte ser vi kommunalpolitikere og borgmestre, der er stolte over, hvor mange flere varme hænder de har ansat, men som sjældent kigger på de bygninger, de varme hænder skal modtage borgerne i. Der er et særligt ansvar hos borgmestrene for at kigge ud i de kommunale skoler, daginstitutioner, idrætshaller og plejehjem og se, hvad der kan forbedres. Det gavner både indeklimaet, oplevelsen hos brugerne og i den grad også CO2-udledningen. Det samme er tilfældet, når vi kigger på regelsættet for opsætning af vedvarende energi - eksempelvis solceller på offentlige bygninger. Det er utroligt kompliceret for kommunerne at gøre det rigtige, hvilket begrænser investeringerne. Her skal Christiansborg prioritere en løsning. På samme måde opstår der problemer, når det handler om at bane vejen for elbilernes indtog på de danske veje. Det er ikke let at sikre, at ladestanderne bliver hensigtsmæssigt fordelt og etableret på det rigtige tidspunkt. For ligesom der ikke skal være for få ladestandere, skal der selvfølgelig heller ikke udbygges i blinde. Derfor er der behov for en lokal planlægning af etableringen af ladestandere ved offentlig vej i forbindelse med arbejdspladser og indkøbsmuligheder – samt på større fælles parkeringspladser ved boliger og arbejdspladser. Også her skal kommunerne spille en vigtig rolle. Derfor bør der laves en kommunal plan i hver kommune for udrulningen af ladestanderne, hvorefter kommunerne i partnerskab med private aktører sikrer, at der opstilles standere i særligt de dele af byerne, hvor borgerne ikke har indkørsel og carport. For det er svært at forestille sig, at man vil købe en elbil uden at kunne lade den op, der hvor man bor. Derfor skal vi have en ladeinfrastruktur, der er på forkant med udviklingen i antallet af elbiler. Der er ikke nogen tvivl om, at kommunerne vil den grønne omstilling, og at installatørerne er klar til at være de grønne entreprenører, som udfører opgaven. Men det kræver, at kommunalpolitikerne tør sætte handling bag ord og får kommunerne meldt ind i kampen.

Annonce
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Debat

Debat: Topterrorist i generaluniform

Sport

Wozniacki: Karrierestop vil kunne mærkes inden første kamp

Selv om den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki forsøger at forberede sig til Australian Open som til enhver anden turnering, så regner hun med, at det snart vil ramme hende, at karrieren kan være ovre efter den næste kamp. Det fortæller hun på et pressemøde lørdag i Melbourne. Mandag tager Wozniacki hul på turneringen mod amerikanske Kristie Ahn. Lige nu føles det ganske vist ikke så anderledes for Wozniacki, da "sommerfuglene altid vil være der". Men danskeren regner med, at det vil ændre sig. - Når kampdagen kommer, kommer det sikkert til at føles lidt anderledes, fordi man aldrig ved, om det er ens sidste kamp, eller om man når hele vejen til finalen, siger Caroline Wozniacki. I alt har Wozniacki 30 WTA-titler og 71 uger som nummer et på verdensranglisten bag sig. Hun har deltaget i 51 grand slam-turneringer med Australian Open-triumfen i 2018 som højdepunktet. Men den danske topspiller, der er kendt for sit ukuelige fightergen, har ikke svært ved at svare på, hvad hun kommer til at savne allermest. - Den følelse efter at man har vundet en stor kamp og en stor bold - det er noget, man ikke rigtig kan få nogen andre steder, siger hun. Wozniacki uddyber, at det bedst kan beskrives som en kortvarig fornemmelse af "aggressivitet" og "adrenalin", der pumper. Et af de store spørgsmål, som omgiver Wozniacki før karrierestoppet, er, hvad hun vil give sig til, efter at den sidste kamp er spillet. Her holder hun fortsat kortene tæt til kroppen, men bedyrer dog, at hun nærmest kommer til at få mere travlt end som aktiv tennisspiller. - Min kalender er pakket helt indtil slutningen af maj og starten af juni, siger hun på pressemødet. Efter karrierestoppet skal hun blandt andet arbejde med at skabe opmærksomhed om leddegigt, som hun fik konstateret i 2018, på rejser med veninder og forsøge at få tid til en bryllupsrejse med sin mand, David Lee, på et tidspunkt. Derudover har hun et "par sjove projekter", som hun endnu ikke ønsker at afsløre mere om. På trods af et forholdsvist svagt 2019 er formen fin inden den sidste turnering, påpeger danskeren. Tidligere lørdag blev den pointe understreget i en åben træning med kroatiske Donna Vekic, nummer 20 i verden, som Wozniacki slog 6-1 i et træningssæt. Men danskeren understreger på pressemødet, at man ikke skal lægge for meget i træningssessioner. - Jeg har trænet godt, og kroppen har det fint, og jeg rammer boldene godt, så nu handler det bare om at være klar fra start, siger Wozniacki. Danskeren møder Kristie Ahn natten til mandag dansk tid. /ritzau/

Debat

Debat: Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Sport

Rivaler vil savne Wozniacki på tennisbanerne

Med en professionel karriere på 14 år har danske Caroline Wozniacki skabt sig både venner og rivaler på WTA-touren.Blandt dem er rumænske Simona Halep, tjekkiske Petra Kvitova og tjekkiske Karolína Plísková, der på pressemøder lørdag i Melbourne alle fortæller, at danskeren vil blive savnet, når Australian Open - Wozniackis sidste turnering - er ovre.Flere steder er Wozniacki blevet beskrevet som en både sjov og vellidt karakter blandt tenniskvinderne, og det billede bekræfter verdens nummer to, Plísková.- Jeg er sikker på, at hun vil blive savnet. Hun er en fantastisk person og også en fantastisk spiller, siger tjekken på pressemødet.I alt ti gange har de to spillet mod hinanden. Selv om Wozniacki har vundet flest gange i de indbyrdes opgør, nemlig seks, er der kun lovord fra tjekken om den tidligere danske verdensetter.- Hun (Wozniacki, red.) har spillet rigtig god tennis. Til træning har hun altid gjort sit bedste og altid til kampene. Det var altid gode kampe mod hende, som også var meget sjove, fordi hun kan være sjov både på og uden for banen.- Det er trist for mig, at hun ikke skal spille mere. Men jeg er sikker på, at hun ved, hvad hun gør. Jeg ønsker hende kun det bedste.En anden spiller, som Wozniacki har haft en del at gøre med, er Petra Kvitova, som hun har spillet i alt 14 kampe imod.- Det vil jeg helt sikkert, svarer Kvitova, da hun bliver spurgt, om hun vil savne Wozniacki.- Vi er gode venner med Caro. Vi er den samme alder. Det bliver helt sikkert mærkeligt ikke at se hende til turneringer og på banen.Udenfor banen har Wozniacki også besøgt Kvitova, da tjekken var ved at komme sig efter et knivangreb i 2016. Det skete i 2017, kort inden at Wozniacki skulle deltage i en turnering i Tjekkiets hovedstad, Prag.Rumænske Simona Halep og Wozniackis forhold vil altid være præget af den lange og hårde Australian Open-finale, de to spillede i 2018, som danskeren triumferede i.- Det har altid været et godt minde for mig, siger Halep på sit pressemøde. - Jeg har altid sagt, at den kamp gav mig troen på, at jeg en dag kunne vinde en grand slam, uddyber Halep, der efterfølgende har vundet grand slam-turneringerne French Open og US Open.Halep er sikker på, at danskeren vil blive savnet.- Helt sikkert, ja, for hun er en rar person. Vi er blevet vant til at se hende hver dag til turneringer på touren. Hun vil blive savnet, og jeg er sikker på, at der venter hende mange gode ting, siger hun.Endnu har Wozniacki ikke meldt sine karriereplaner efter Australian Open ud. Men hun fortæller til et pressemøde lørdag, at hun har "flere sjove projekter" på vej og blandt andet skal finde tid til at komme på bryllupsrejse med sin mand, David Lee, som hun blev gift med i sommeren 2019.Mandag møder Caroline Wozniacki amerikanske Kristie Ahn i første runde af Australian Open./ritzau/

Annonce