Debat: Problemer med inklusion må ikke betyde, at vi dropper det

Læserbrev: Søndag blev undervisningsministerens traditionsrige Sorø-møde afholdt. Årets tema var inklusion. Forud gik en udmelding om, at ”flertal vil gøre op med sin egen ”forfejlede” lov om inklusion i folkeskolen” (Jyllands-Posten, 16. februar 2020), og at det skulle være nemmere at blive henvist til specialtilbud. På mødet lød meldingen heldigvis mere nuanceret, at idealet om inklusion er vigtigt, men at praksis og virkeligheden ligger langt fra idealet mange steder, og at der er brug for at genbesøge området. Det er en meget vigtig pointe. Det forhold, at der i mange af landets kommuner fortsat er store problemer med inklusion, må ikke føre til forhastede beslutninger om at droppe ambitionen om inklusion. Gennem den måde, vi organiserer skoler på, er vi med til at danne eleverne og samfundet i bredere forstand. Inklusionstanken bunder i Salamanca-erklæringen, som vi sammen med 92 andre lande underskrev i 1994. Her begrundes inklusion på den måde, at inklusion er ”det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle”. Inklusionstanken bygger på værdier om lighed og mangfoldighed, som vi må værne om, når vi udvikler vores skoler, og når vi danner vores børn til at blive aktive medborgere i samfundet. I forlængelse af det kan man håbe på, at vi også begynder at skelne tydeligere mellem succes som kvalitativ succes og succes som kvantitativ succes – og lader førstnævnte gå forud for sidstnævnte. Vi skal skabe mangfoldige læringsmiljøer af høj kvalitet, inden vi fokuserer på målet om at segregere færre børn. Netop sådan oplever jeg, at arbejdet drives frem i Svendborg Kommune. Den 16. januar kunne vi under overskriften ”Farvel til specialundervisning: I 0.b. er der plads til alle” her i avisen læse, hvordan det med et forstærket indskolingstilbud – en FIT-model – med fokus på struktur og børns særlige behov på succesfuld vis lykkes at inkludere børn, der ellers ville være ekskluderet. Der kunne nævnes mange andre eksempler, mange af dem funderet i Kompetencecenteret, der ledes fra Byhaveskolen, og hvor lærere fra specialområdet laver aktionslæringsforløb i almenområdet med udgangspunkt i den enkelte klasses sammen med klasseteamet, vejledere og ledelsen under overskriften ’Udvikling af inkluderende didaktisk og pædagogisk praksis. I Svendborg Kommune ser vi netop nu, hvordan tallene vender. Den 1. august 2018 var 345 elever segregeret i Svendborg kommune. Den 1. august 2019 var tallet reduceret til 290 elever. En kvantitativ succes kan altså følge af en kvalitativ succes. Ovenstående må ikke misforstås som en tro på, at vi kan undvære det specialiserede område og specialskolerne. Det er ikke tilfældet. Vi har børn med så store udfordringer, at de ikke vil kunne trives, lære og dannes i almenrådet. Det er alene udtryk for et ønske om at holde fast i visionen om en skole, hvis omdrejningspunkt er lighed og mangfoldighed. Børn er i al deres mangfoldighed mere ens, end de er forskellige, og netop mangfoldige fællesskaber er et vigtigt omdrejningspunkt for alle børns læring og dannelse.

Debat: Lad os få en mindetavle op for A.P. Møller

Debat: Kommunalbestyrelsen skal stå sammen om erhvervsskolen

Læserbrev: Svendborg som uddannelsesby er en vigtig politisk dagsorden, som vi i kommunalbestyrelsen arbejder sammen om. Vi har alle en interesse i at have gode uddannelsestilbud af høj kvalitet til de unge. Således bør vi også lægge alle kræfter i at sikre en sikker fremtidig drift af Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier. Det er vigtigt for de unge, det er vigtigt for erhvervslivet, og det er vigtigt for det sydfynske område. I Svendborg har vi en erhvervsskole, som nyder stor opbakning fra det lokale erhvervsliv, og hvis ledelse trods økonomiske udfordringer formår at skabe en skole med høj elevtrivsel. Vi har en uddannelsesinstitution, som leverer veluddannet og højt kvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder, og det skal vi blive ved med at have. Vores fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) har taget et vigtigt skridt i retning af at få frigjort Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier for gammel gæld. Han har kaldt Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd om erhvervsskolens fremtid. Det må da også være i undervisningsministerens interesse, at vi på Sydfyn i fremtiden kan tilbyde vores unge mennesker en erhvervsuddannelse! Det er derfor nu, at vi i kommunalbestyrelsen skal stå last og brast med hinanden og ikke mindst de fynske folketingspolitikere og lægge maksimalt pres på regeringen og ministeren, så der kan findes en meget snarlig løsning for Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier.

Debat: Tiden er mere end moden til at lukke plejecenter

Læserbrev: På kommunalbestyrelsesmødet den 19. februar 2020 blev det besluttet at nedlægge Gilleballehus. Det kan jeg godt forstå, at der bliver reageret på. Men tiden er mere end moden til det – og har efter min mening været det i et stykke tid. Intet er jo statisk. Heldigvis. Vi kan nu se, at den årelange indsats som vores dygtige hjemmepleje har gjort og gør, virker efter hensigten; nemlig at borgerne kan være længere tid i eget hjem. Der vil altid være behov for plejecentre i kommunen. Nu laver vi blot et tiltag, som kan sikre ældreplejen et stykke ud i fremtiden. Vi skal huske på, at plejecentre i 2020 ikke er det samme som et alderdomshjem var i 1990'erne. I dag kommer de ældre meget kortere tid på plejecenter, fordi så mange flere får hjælp i eget hjem. Det er i øvrigt også her jeg selv helst vil være, når jeg bliver gammel. Og når beslutningen er taget, så er det vigtigt for mig, at alle bliver behandlet godt i den kommende proces. At flytning af beboere, omrokering af personalet og den endelige lukning ikke trækker i langdrag. For når en så stor beslutning er taget, så vokser spøgelser for det ukendte sig hurtigt store. Kan man kalde det tvangsflytning af beboerne? Ja, det kan man godt, og heldigvis skal alle flyttes inden for en kort periode. Der vil ikke være meget ved, at være den sidste der skal lukke og slukke i en gammel bygning, hvor alt allerede er lukket ned. Jeg er glad for, at jeg tidligt i beslutningsprocessen fik indføjet, at Søkilden bliver omdannet til almindeligt plejecenter med 16 almindelige pladser, 15 skærmede pladser, samt en plads til demensaflastning. Der er nemlig også sket en udvikling på demensområdet, siden Søkilden blev bygget. Både de demente og deres pårørende vil ofte gerne vil være på et almindeligt plejecenter. Selvfølgelig er der udgifter fremover, som jeg gerne havde været foruden, men hvis vi ikke tager fat om udfordringerne nu, så bliver det aldrig bedre. Tak til Ældre og Sundhed for en god proces, og tak til de dygtige medarbejdere, som arbejder positivt med i dette projekt.

Politik. At skide i egen rede

Debat: Stolte af vores plejecentre

Læserbrev: I Venstre er vi stolte over vores plejecentre i Svendborg Kommune. Social og Sundhedsudvalget har på to dage besøgt 12 af kommunens forskellige plejecentre. Der skal udbygges med 40 plejecenter-pladser de næste år, fordi der bliver flere ældre. Vi har talt med mange beboere og set deres lejligheder. Vores plejecentre er meget forskellige, og hvert sted har sin charme. Vi har ikke mødt en eneste, som ikke var tilfreds med det sted, de bor, når vi spurgte beboerne. Vi har mødt og hørt om de frivillige, som hver dag hjælper med at skabe liv og gode aktiviteter. Til de frivillige vil vi gerne sige tak. Vi vil takke de ansatte, som dygtigt og smilende gør en forskel for vores beboere på plejecentrene. Vi har mødt ledere og bestyrelser, som har givet gode ideer til, hvor og hvordan man kan udvide på de eksisterende plejecentre. Vi har oplevet det som en styrke, at der er et geografisk bredt tilbud i vores ældretilbud. Både så man kan forblive i sit lokalområde, når man får behov for en ældrebolig, men også så man kan flytte tættere på sine pårørende, alt efter hvor de bor. Vi mener, et plejecenter er et samlingspunkt for lokalområdet. Beboerne kan samles om bankospil, koncerter og mange andre aktiviteter. Det giver liv og tryghed til det gode liv. Vi så ældre medborgere, som desværre var meget svækkede, men de var ikke alene, og der var hjertevarme omkring dem. Vi gik hjem med en masse gode indtryk og gode ideer, vi kan arbejde videre med.

Debat: I vand til halsen, hvor er solidariteten?

Debat: Lad os komme i gang med bofællesskaber til seniorer

Lokaldebat: Fra flere sider taler man om seniorbofællesskaber. I Venstre ser vi flere fordele ved disse bofællesskaber, da undersøgelser viser, at det at bo sammen med andre kan være med til at afhjælpe ensomhed, give øget livskvalitet og bedre sociale relationer. Flere aktører arbejder med at udvikle og forbedre boformer og sociale fællesskaber, som kan fremme livskvaliteten for seniorer eller andre med samme ønsker. Dem kan vi lade os inspirere af. I Venstre er vi blandt andet blevet inspireret af Realdanias eksperimenterende bud på fremtidens seniorbofælleskab i Ringkøbing, som har fokus på hverdagsfællesskaber. Målet er at skabe bedre muligheder for udviklingen af fællesskaber i hverdagen fremfor mere lejlighedsvise ”festfællesskaber”. På den måde bidrager man til, at alle beboerne, også de mindre udfarende, får glæde af fællesskabet i hverdagen. I dette tilfælde bliver naturen inddraget som omdrejningspunkt for et aktivt udeliv og fællesskaber i hverdagen gennem en stor, fælles have. Sådan et projekt kunne laves i partnerskab med private investorer og pensionsselskaber. Også pensionsselskabet PFA har udviklet en ny boligform for seniorer. De kalder det ”Servicerede seniorboliger” – en bolig man kan eje eller leje og tilkøbe adgang til forskellige fællesfaciliteter som restaurant, bar, fitness, pool mm. Dette kunne varieres alt efter behov. I Venstre ønsker vi at understøtte et bredt udbud af boliger i Middelfart Kommune – også til seniorer. Vi vurderer, at der er interesse og grundlag for, at der bliver arbejdet videre med nytænkning af seniorbofællesskaber og med etablering af partnerskaber mm., så vi kan få realiseret ét eller flere spændende seniorbofællesskaber i kommunen, der ikke behøver at være støttet af offentlige kroner for at være attraktive og til at betale.

Debat: Venstrespids bør dementere usand påstand

Debat: Plejecentre det forkerte sted at spare

Lokaldebat: Dansk Folkeparti har hele vejen ønsket at fastholde en decentral plejecenterstruktur i hele kommunen. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, så er der mangel på 40 plejeboliger henover de næste fem år. Derfor er der heldigvis ikke udsigt til lukning af nogle af kommunens plejecentre. Heller ikke Hesselager, som ellers stod for skud. Kommunens plejecentre er et helt forkert sted at spare. Det er ikke værdigt, at beboere der har boet størstedelen af deres liv i et lokalområde pludselig skal flytte til andre plejehjem grundet besparelser. Lukning af plejecentre vil også betyde, at familiemedlemmer og ægtefæller skal køre endnu længere for at besøge deres kære. Svendborg Kommune skal være kendt for den kommune, hvor det er bedst at blive gammel. Det er vores ønske i Dansk Folkeparti. Der bliver flere og flere ældre, derfor skal der måske bygges flere plejecentre, så de ældre kan få hjælp og blive boende i deres lokalområde, som de kender. Mange ældre har lyst til samvær med andre ældre mennesker, derfor skal der være mulighed for, at dem der har behov for at flytte på plejehjem, kan gøre det også uden hele deres indkomst er bundet til faste udgifter i form af en plejehjemsplads. Det er ikke en værdig alderdom, hvis en plejehjemsplads koster så meget, at man ikke har råd til at bo der. Værdighed, tryghed og ordentlighed er nøgleord i Dansk Folkepartis ældrepolitik, og de ord er afgørende i arbejdet for at forbedre forholdene for Svendborg Kommunes mange ældre.

Debat: Godt for Hesselager

Lokaldebat: I Social- og Sundhedsudvalget har Venstre sammen med Radikale Venstre haft et vedholdende fokus på at fastholde en decentral plejecenterstruktur i hele kommunen. Derfor glæder vi os i Venstre nu rigtig meget over, at Hesselager Plejecenter også i fremtiden skal være det lokale plejecenter, som så mange ældre og pårørende er glade for. Ingen tvivl om, at fra begyndelsen af denne valgperiode i 2018 pegede alt på, at Hesselager Plejecenter skulle lukke. Argumentet var, at det er billigere at drive større enheder, men Socialdemokratiet er kommet i mindretal i Social- og Sundhedsudvalget, og det er blevet Hesselager Plejecenters redning. I Venstre vil vi fortsætte med at varetage hele kommunens interesser, således at der også findes kommunale servicetilbud og kommunale arbejdspladser decentralt i vores kommune.

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Grøn Energi. Assens Fjernvarme og den "grønne" energi

I en pressemeddelelse kan formand for Assens Fjernvarme, Søren Edlefsen, glæde forbrugerne ved at oplyse, at udledningen af drivhusgasser fra Assens Fjernvarme er et stort rundt nul. Der bliver kun brugt lokal, dansk biomasse, der er "dokumenteret bæredygtig" og udviser CO2-neutralitet". Ingen af påstandene er problemfri. Påstanden om, at det er CO2-neutralt at brænde flis, blot man genplanter træerne, overser, at det kan tage år eller årtier, før nye træer har optaget samme mængde CO2. Dermed ophobes en "klimagæld". Når Edlefsen hævder, at biomassen er dokumenteret bæredygtig og certificeret, glemmer han, at en stor del af biomassen, ifølge Assens Fjernvarmes egen afrapportering i 2018 faktisk ikke havde nogen dokumentation. Hvordan ved man så, at den var bæredygtig? Det undrer Verdens Skove, når Edlefsen siger, at "udelukkende" lokal biomasse bruges. Ifølge den uafhængige kontrollant blev der også anvendt biomasse af udenlandsk oprindelse i 2018. Samtidig er det en vovet påstand, at Assens Fjernvarme overhovedet ikke udleder drivhusgasser. Vil Søren Edlefsen påstå, at der hverken udledes CO2 i produktion, transport eller drift af selskabets anlæg? Assens Fjernvarme var engang en frontløber ved at satse på biomasse i stedet for fossile brændsler. Desværre virker det, som selskabet ikke er fulgt med tiden. Fremtiden tilhører sol, vind, og varmepumper, ikke flis. Kommer der en afgift på biomasse, vil forbrugerne betale prisen for selskabets manglende evne til at forny sig.

Debat: Svendborg Havn - igen, igen

Min Mening: Se detaljerne i filmen - som du ikke så første gang

Film kaldes under tiden for det 20. århundredes kunstart. Filmkunsten, der lever i bedste velgående, betyder meget for mig – og mange andre. I denne klumme vil jeg give mit bud på oversete film, som fortjener mere opmærksomhed. Mange kender mainstreamfilm som Olsen Banden, James Bond, Avengers osv. Men der gemmer sig mange gode filmoplevelser i filmskattekisten. En god kvalitetsfilm kan ses mange gange og ofte får man noget andet ud af en ældre film i dag end for 30 år siden. Der er faktisk så mange, lidt ældre film, som er værd at se igen (eller måske for første gang). Man ser nemlig film på en anden måde, når vi bliver ældre. Det skyldes, at vi har fået mere livserfaring og flere perspektiver på livet. Detaljer og spændende vinkler, som vi måske ikke så første gang, kommer pludselig frem og overrasker ved et gensyn. Men første gang man ser en film, sker der nogle gange det, at man tryllebindes. Den film, der gjorde størst indtryk på mig, da jeg så den første gang, var Silence of the Lambs (Ondskabens øjne). Det er en film, som efter min mening har alt, hvad en film skal have inklusiv spænding og godt skuespil. Det var første gang, at verdens filmpublikum så Hannibal Lecter personificeret af Anthony Hopkins. Det er fremragende skuespil. Filmen er sidenhen blevet til en serie, Hannibal, hvor hovedrollen spilles af ingen ringere end Mads Mikkelsen. Filmen er baseret på en bog, som bestemt også er værd at læse sammen med de to andre i trilogien. Bøgerne har en meget overraskende slutning, som jeg selvfølge ikke vil røbe her, som ikke er med i filmen. En anden film, jeg ynder at se og gense, er Armageddon. Der er lavet mange dommedagsfilm i tidens løb. Men jeg synes, at denne er den bedste i kategorien og byder på mange gode elementer. Og så har filmen en særlig lydside. Ser man filmen med et godt surround anlæg, så gælder det om at skrue op for lydsiden. Titelmelodien er indspillet af Aerosmith, der har den karismatiske sanger Steven Tyler i front. I filmen medvirker i øvrigt hans datter, Liv Tyler i en bærende rolle. Hovedrollen spilles af Bruce Willis, som måske er mere kendt fra Die Hard filmene, som jeg også mener er værd at se igen og igen. Mon ikke mange har set en Die Hard film? TV har jo vist dem mange gange og specielt Die Hard 1, som er en julefilm og derfor vises hvert år til jul. Jeg vil også gerne anbefale Back to the Future filmene, som bestemt også er værd at gense. De udspiller sig i fortiden, nutiden og fremtiden, som i øvrigt er vores nutid. Forvirret? Fortvivl ikke. Se eller gense dem og få underholdning i topklasse. Det var kæmpe hit for 30 år siden, men holder stadig i dag. Listen over gode glemte film er lang. Her følger nogle ideer til en lørdag aften, hvor I ikke lige ved, hvad I skal se i TV: The Silence of the Lambs, Armageddon, Back to the future-filmene, Cliffhanger, Roxanne, Arachnophobia, Contact, Ghost, Nattevagten, Midsommer, Notting Hill… listen er lang. Dette er blot et udsnit. Pointen er sådan set ikke, at det er netop de film, du bare skal se næste gang, du ser film. Det er min pointe, at du skal tænke over, hvilke film du har set (og var begejstret for) og så se dem igen for at opdage flere detaljer - som du ikke så første gang.

Lokaldebat: Hvorfor ikke lave afmærkede stier til moutainbike og hesteridning i skovene?

Debat: Nikotin er farligt – hr. redaktør Hans-Henrik Dyssel

Læserbrev: Redaktør Hans Henrik-Dyssel bruger dagens leder (12. februar) i "sin jammerdal" vedrørende rygning og hans manglende rygrad. For én måned siden skulle jeg bruge en erklæring, og lægen skrev: Objektiv: "Mand, 86 år, meget velholdt". Det skyldes nok, at jeg aldrig har røget, aldrig dyrket sport, har kunnet dét jeg skulle i militæret og politiet og endda med mærker. Den eneste i Svendborg Politi, der drak mælk til frokost. Drak min første snaps til min 40 års fødselsdag. Bryder mig ikke om vin, kun en kold øl. Spiser ikke fastfood eller kaninmad, men god, gammeldags smagfuld mad, som min mor (slagter) vidste alt om. Og en liter piskefløde om ugen på mine havregryn og mælk. Køber ikke økologisk, kun landbrugets traditionelle produkter, der jo har virket ganske godt. I mine 44 år i Statens tjeneste havde jeg ikke én sygedag, mens jeg havde yngre kolleger, der døde af skrumpelever. Dyssel: Du snakker om den forbandede nikotin, og det er der god grund til. Jeg husker tydeligt en sen aften i 1959 ved polititiet på Vesterbro (Eskildsgade) en mor og en 20- årig datter komme ind og fortalte, at de var bange for deres far og mand. Han var uligevægtig og ville ikke åbne døren til lejligheden på tredje sal, selvom de kunne høre han var der. En kollega og jeg tog de to med på bagsædet i patruljevognen, hvor de skulle blive, mens vi gik op. Der var små glasruder i døren, og vi så lyset blive slukket, da vi ringede på. Vi råbte ind gennem brevsprækken: "Det er politiet –åbn døren. Vi vil gerne snakke med dig for at høre, hvordan du har det". Der gik højest to minutter før der blev skramlet med lås og sikkerhedskæde, hverefter en mand faldt ud i armene på os: Han havde fed, hvidt skum om munden, prustede voldsomt og slog vildt om sig og havde kramper, så vi lagde ham på reposen uden at vide hvorfor. Han rullede rundt imellem vores ben og brækkede et par af staverne i gelænderet og døde tydeligt. Han lugtede af noget meget stramt fra munden. Via politiradioen rekvirerede vi en ambulance, mens de to kvinder fik at vide, at det var alvorligt. På spisebordet, cirka tre meter fra døren, fandt vi en næsten tømt lilla flaske med "ren nikotin" og proppen lå ved siden af. Havde samme lugt som fra manden. Kommunehospitalet fastslog nikotin som dødårsag og hurtigt virkende som det ses. Nikotin er en af de farligste gifte, der findes. Når man ryger, får man nikotin i rater - og afhængighed. At ryge 20 cigaretter på èn gang skal være dødelig. En anden sandhed er, at nikotinen ved rygning omdannes til det kræftfremkaldende stof "cotinin", som skal udskilles fra kroppen via organerne – altså nyre, lever, blære, mavesæk, tarme med videre. Selv ved passiv rygning kan man også pådrage sig nævnte kræft. Desuden kan det medføre astma og allergi for børn, ligesom graviditet kan ende med forsterskader - måske død. Blodpropper er også inde i billedet hos rygerne og passiv-rygerne. Der er således en stor risiko ved at ryge, men også at opholde sig i tilrøgede rum som passiv ryger. Min ældre søster havde end ikke prøvet at ryge, men gik som hjemmegående med fire børn, der også gik igang med rygning sammen med sin stærkt rygende mand fra de unge år. Så døde han af udtalt kræft, og et halvt år efter døde min søster af udtalt kræft. Det var førhen almindeligt, at børn i biler blev "køresyge" og skulle kaste op. Det skyldtes rygning i bilen, og mange børn fik øretæver, når de klagede sig over forældrenes rygning. Forældre: Normalt begynder unge ikke at ryge hash eller tage stoffer uden først at have røget tobak.