Annonce
Læserbrev

Debat: Jeg er så glad for at cykle

Læserbrev: Og jeg bliver endnu gladere, nu Svendborg Kommune næsten er færdig med at anlægge cykelstier på begge sider af Dronningemaen. Man har virkelig følt sig i stor fare især i svinget ved musikskolen. I øvrigt en stor ros til byens cyklister. Det er meget sjældent, at man møder en cyklist i fart med mobilen klistret til øret. Det var nærmest mere reglen end undtagelsen i København, hvorfra jeg flyttede til det dejlige Sy'fyn for et par år siden.
Debat

Debat: Manglende nåletræer rammer biodiversiteten

Læserbrev: Torsdag kom en rapport, som omhandlede dødt ved i skovene. Indholdet vil jeg ikke kommentere, men kan dog undres. På vores to-tre ugentlige ture i naturen, ser vi nogle steder meget dødt træ, men der er da også områder, som er næsten tømt. Det, rapporten ikke nævner, er, at dette er den negative konsekvens af, at bruge flis i stedet for kul. Det er blevet en forretning at sælge flis. Rapporten nævner, at det særligt er dødt nåletræ, som mangler. Inden for statens skove har der i flere år ikke været plantet nåletræer, da det ikke er træarter, der er naturligt hjemmehørende i den danske natur. Der er heller ikke et eneste nåletræ i de urørte skove. Denne nåletræspolitik gavner ikke biodiversiteten, da mange fugle, svampe og insekter er tilknyttet nåletræer. Hvis det er dødt ved, der mangler, hvorfor giver man ikke skovejerne en kompensation, for at lade træ ligge efter udtynding og fældning i skovene. Det ville kunne mærkes efter 5-10 år. Plantning af urørt skov gavner først om 75-100 år. Samtidig ville det være meget billigere end plantning af 73.000 hektar urørt skov, som DN foreslår. Desuden har vi ikke brug for så stort et areal med urørt skov. Urørt skov gavner en del fugle, medens mange andre ikke vil komme i urørt skov. Ser vi på urørte skove som Draved Skov og Snarup Mose, så er der for fugles vedkommende næsten ingen indrapportering på databasen "Fugle og Natur". Dem, der er, er særligt mejser og spætter, så en del urørt skov har sin berettelse, men slet ikke i den mængde.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Debat

Debat: Pas godt på akuthjælpen på Langeland

Sysnpunkt: Carsten Sørensen skriver i et læserbrev om førstehjælpere på Langeland, hvor han gør rede for, at DF vil vælge denne løsning fremfor ordningen fra Danmark Redder Liv (DRL), og i samme forbindelse vil man bevare akuthjælperordninger. Sidstnævnte er vi selvfølgelig meget glade for på Langeland, men vi er yderst bekymrede over, at vores gode akuthjælperordning nu skal blandes sammen med et system, hvor der er nogle vilkår, som er meget langt fra det, vores akuthjælpere står inde for. Du nævner nogle vilkår, som forsikringsselskabets hjerteløbere skal indgå i beredskabet med? Hvilke vilkår er dette? Samtidig beskriver du, at der er tre gange så mange hjerteløbere. Hvor ved du det fra? Du vil gerne have en landsdækkende ordning? Den landsdækkende ordning er jo en ordning, I som regioner vælger? I kunne jo lige så godt vælge, at DRL skulle være denne ordning. Hvis man sætter sig ind i DRL-ordningen, så kan man se, at det er meget høje krav, som systemet skal leve op til. En ting er veste og uddannelse, men må man overhovedet som region modtage en gave, der udelukkende handler om drift? Jeg er ikke i tvivl om, at man som region må modtage private gaver fra firmaer i form af penge til forskning eller en ny scanner til et sygehus osv., men til direkte drift af et system? Og hvordan kan en region tage et valg, der skaber monopol? Må man som region overhovedet gå på kompromis og sende folk, man reelt intet ved noget om, ud i folks private hjem? Er der ikke regler for sådan noget? Hvis det har været en del af et skrapt krav til et system før, hvorfor går man så på kompromis med det nu? Jeg hører, at "forsikringsselskabet" sender 20 personer ud på en gang, og flere bliver sendt afsted til samme hjertestarter, som jo så pludselig er væk. Du skriver til gengæld, at der i gennemsnit kun kommer fem-seks ud. Hvor ved du egentlig det fra? Og hvis det er korrekt, så falder dit argument jo til jorden i forhold til, at der er tre gange så mange tilmeldte i det ene system kontra det andet. Det virker ikke som om, at der er belæg for ret mange af de argumenter, som I har valgt at beslutte ud fra, og det er yderst beskæmmende. Hvis man tror, at akuthjælpere vil støtte op om hjerteløber-ordningen, så er man meget naiv. Akuthjælpere bliver selvsagt kaldt ud mange flere gange end i de andre ordninger, og de kører derfor ikke efter en gang "slendrian", hvor en hjertestarter pludselig er afhentet af en anden, eller de skal stå i en stue sammen med 10-20 andre personer, der så kommer drønende oveni vores tre akuthjælpere? Det vil akuthjælperne meget hurtigt blive meget trætte af. I vil evaluere efter fem år. Er det ikke lang tid at spille hasard med folks liv? Hvordan vil I evaluere? Og skal der indføres en eller anden form for forskning på området? Her vil I måske også gå på kompromis og kun sende hjerteløbere afsted hver anden gang i et eller andet placebo-forsøg? Tænk jer derfor godt om, inden I indfører monopol, og smadrer et system, der lever op til alle de krav, man kan tænke sig i forhold til sundhed og tryghed.
Debat

Debat: Skolevisioner om at gribe bolden
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.
Debat

Debat: Vi må stoppe fanatismen

Seneste leder

Annonce
Annonce
Debat

Debat: Vi fortæller alle en (løgne-)historie om os selv, men få af os bliver Britta

I denne uge fik vi endelig Britta Nielsens egen forklaring på, hvorfor hun gik og tiltuskede sig millioner på sin arbejdsplads: Det var simpelthen for let at tage dem, til at hun kunne lade være. Ingen holdt øje med, hvor satspuljemidlerne endte henne, og selv når hun foreslog at indføre kontrol, så var der ingen, der tog aktion. Systemet var sygt, og hun ville så gerne give sine børn en bedre barndom, end hun selv havde haft, så fristelsen var for stor. Alle, der har prøvet at have dårlig samvittighed over at nappe en kuglepen fra kopirummet eller købe en cola på firmakortet, kan forestille sig, hvilket pres det må være, hvis man som Britta lever i årevis med ulovlige million-transaktioner i inderlommen. For Britta er jo ikke den type storkriminel, der er en beregnende predator. Hun er den anden slags, dem der er flest af: Det, som undersøgelsen ”Psychology of af Fraudster” kalder en situationsbestemt bedrager. De fortæller sig selv, at deres forbrydelse ikke har nogle ofre, at de vil betale tilbage, at lønnen er lav og at de er nødt til at gøre det af hensyn til deres familie. Manden bag undersøgelsen, Thomas Golden, siger ifølge Berlingske, at ”bedrageritrekanten” dermed er opfyldt: De pågældende har en mulighed for at snyde, de har et mål for deres snyd, og de bortrationaliserer, at der er tale om snyd. Vi er hver især den historie, vi fortæller om os selv. Til os selv. Britta har i 15 år fortalt en løgnehistorie, og nu har den indhentet hende. Når man ser på Britta, spørger man uvilkårligt sig selv: Hvor gik det galt? Hvornår tog pengetrangen over fra samvittigheden? Kunne det være én selv, der, hvis risikoen for at blive opdaget var lav nok, faldt for fristelsen? I virkeligheden er det mest imponerende, at vi mennesker er skabt med en indbygget fornemmelse af rigtigt og forkert og at så få os bliver Britta.
Læserbrev

Debat: Cigarkasseudvidelse
Debat

Debat: Dyrene er meget klogere end menneskene

Læserbrev: Jytte Christiansen i Hesselager skrev den 7. november under Marianne Mix Larsens og Dorthe Ullemoses indlæg om integration - begge fra Dansk Folkeparti: "Vi er alle mennesker" og takker samtidig for indlæg og det at kunne lide mennesker. Og fastslår, at alle mennesker ligner hinanden ect. Det fik mig til at tænke på, da jeg for nogle år siden besøgte Letland og stadig har kontakt med familien, at jeg skulle se deres store kødkvægsbedrift med cirka 200 dyr i et stort, vildt område med skove, moser, åer osv., hvor dyrene passede sig selv året rundt. Man var interesseret i at finde de mest egnede racer og havde på det tidspunkt vist 15 forskellige. Da vi i firehjulstrækkere kørte rundt i det store terræn, bemærkede jeg, at de forskellige flokke holdt sig på stor afstand af hinanden og fik at vide, at alfahannen ikke tålte en anden flok for tæt på, for så blev der krig. Det var tydeligt at se på flokkene med skotsk højland, sorte, røde eller brogede dyr. Og så tilføjede ejeren: "Dyrene er meget klogere end menneskene."
Annonce
Debat

Debat: Kviklån er kyniske og skal stoppes

Læserbrev: 200.000 danskere står i RKI, fordi de er dårlige betalere. Når man søger på RKI på internettet er det første, der kommer op annoncer for kviklån. Det er ret sigende. Kviklån er designet til at lede dårlige betalere ind i økonomisk fristelse - og efterfølgende yderligere gældsspiraler. Det er let at tage et kviklån, når lysten til en ny telefon, julegaver eller en børnefødselsdag skal finansieres. Men lånene retter sig direkte mod danskere, der i forvejen har en svær økonomi, og som derfor er lette ofre for de hurtige - og ekstremt dyre - lån. Derfor ønsker vi i regeringen at slå ned på de kyniske og ødelæggende kviklån. Det kan ikke være rigtigt, at vi lukker øjnene for, at tusindvis af danskere hvert år ender i store økonomiske problemer på grund af griske lånehajer. Det må ganske enkelt ikke være så let at tage et lån. Det må ikke være tilladt at målrette lånene direkte mod de økonomisk svageste borgere. Det må ikke være tilladt at gøre lån så dyre og uigennemsigtige. I mine øjne handler et indgreb overfor de dyre lån ikke om at begrænse den personlige frihed eller overregulere vores samfund. Det er de færreste, der vil sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke må køre 200 km/t gennem byzoner. Det er for at beskytte den enkelte borger og omgivelserne mod ulykker. Sådan er det også med kviklån. De skal begrænses, fordi de forvolder ekstremt stor skade. På den enkelte. På vores samfund. Jeg glæder mig over, at vi i regeringen nu tager fat om problemet.
Debat

Debat: Om at blande sig i debatten om integration og kultur

Jeg har ofte fornøjelsen af at tage i rundt i landet og holde foredrag. Jeg fortæller om min egen baggrund og om det arbejde, jeg har med etniske minoriteter. I sidste uge var jeg for eksempel i Vestjylland. Et af de spørgsmål jeg fik – og det er et spørgsmål jeg ofte får - var, hvordan det er er at være debattør med flygtningebaggrund og samtidig have stærke holdninger til flygtninge/indvandrerpolitik og en kritisk tilgang til æresbegreber i etniske miljøer? Jeg tror ikke altid, at jeg får svaret helt klart på spørgsmålet. Derfor vil jeg gerne forsøge på skrift. For, hvis jeg svarer lidt vagt, så skyldes det, at det faktisk har en pris at være politiker/debattør med mellemøstlig baggrund. Man skal være tykhudet for at blande sig i integrationsdebatten. Specielt hvis man gerne vil have en nuanceret tilgang til debatten. Det er ikke alle, der accepterer, at virkeligheden er i farver og nuancer. Der er én fløj – mange kalder dem for det yderste højre - som decideret har en angst for fremmede og problematiserer alt og alle med fremmed baggrund. De mennesker ser ”spøgelser”, de overfortolker og deres tilgang skaber kun splid i stedet for integration. I et nyligt eksempel postede en politiker et billede af en gruppe unge mænd med ikke-vestlig baggrund samlet ved et hus i sådan et typisk dansk parcelhuskvarter. Overskriften blev: ”Bandekonflikten breder sig til andre bydele”. Et faktatjek afslørede dog at, selvom billedet var rigtigt nok, så var der tale om et helt almindeligt polterabendselskab, som hentede den vordende brudgom i hjemmet. Ingen af de unge mænd på billedet havde nogensinde begået nogen form for kriminalitet. Jeg anfægter ikke, at der kan fortælles mange negative – men sande - historier om unge ikke-vestlige mænd. Men hvorfor så sprede usande historier? Den slags kan kun skyldes, at der er mennesker med angst for fremmede – og med et ønske om at sprede den frygt. Så er der en anden fløj som består af både etniske danskere og personer med udenlandsk herkomst. Jeg tror endda, der er flest etniske danskere i blandt. Den fløj mener, at alt er samfundets skyld. Det er ofte højt uddannede mennesker, som sagtens kunne integrere sig – ofte endda har gjort det – men som blot sætter en ære i at kritisere samfundet. Gode eksempler fra den debat så jeg, da vi diskuterede burkaer eller kønsopdelt svømning. I forbindelse med sidstnævnte læste jeg blandt andet følgende ”guldkorn”: "Langt de fleste sportssvømmehold er kønsopdelt i Danmark. Det er således helt normalt, at kvinder i Danmark går til kønsopdelt svømning. Vi skal vise dem respekt og give dem mulighed for at udfolde sig, som de selv ønsker det. Alt andet er i bedste fald ineffektivt, og i værste fald fører det til mere racisme" Det er jo absurd at sammenligne sportssvømmehold med den kønsopdeling af svømmehaller, som visse islamister ønsker. Og det er overhovedet ikke racistisk at påtale, at vi altså lever i et land, hvor det er et væsentligt princip, at kvinder og mænd er lige og derfor kan gå i svømmehallen sammen. Den tredje fløj er det, som jeg vil kalde ”baglandet” – det vil sige andre flygtninge/indvandrere, der – ligesom jeg og alle andre – egentlig blot vil prøve at skabe et godt liv for dem selv og deres børn. Den fløj er delt i dem, der faktisk er enige i mine holdninger, men som ikke tør stå frem. Fordi de oplever et stort socialt pres fra den gruppe, som ikke deler mine holdninger – som oplever integration som noget skræmmende og derfor ønsker at holde fast i gamle normer. Alle de tre grupperinger presser mig i forskellige sammenhænge. Nogle skriver negativt på sociale medier, andre sender deciderede trusler og nogle fravælger mig bare i mere private sammenhænge. Helt ærligt, så ville jeg da ønske, at der var mere opbakning blandt specielt danskere. Der burde være større vilje hos de tolerante danskere til at tage dialogen om, at visse medbragte traditioner er der ikke plads til i det danske samfund. Kvinders ligeberettigelse og frihed for eksempel. Hvorfor accepterer vi, at muslimske kvinder bliver holdt væk fra arbejdsmarkedet? Det er berøringsangst, og det er en bjørnetjeneste, som skaber polarisering, fordi den får flere danskere til at distance sig fra flygtninge og indvandrere og blive angste og få de her overdrevne forestillinger om, at den danske kultur er truet. Det er ikke "tolerance" at lukke øjnene for problemerne. Tolerance er at acceptere andre, men samtidig at turde opdrage dem til at følge de normer, der gælder i det danske samfund.

Seneste plus

Annonce
Annonce
Debat

Rødt lys. Forurening i Assens Kommune

I en tid hvor alle taler om forurening, og hvor Danmark skal redde hele verden, synes jeg det er beskæmmende, at Assens Kommune hopper af vognen. Man lader ITS-teknik bestemme om vi skal forurene mere eller mindre. Ifølge ITS-teknik-talsmand Kenneth Bigom Nielsen, skal lyskurvene ved kommunens skoler gå unødigt på rødt, da folk ellers kører mere end 50 km/t. Så pyt med forurening og unødige stop for små og store køretøjer. Var det ikke en idé, Assens Kommune, at fortælle ITS-teknik, at vi her i kommunen lader politiet om kontrol af hastighedsoverholdelse, og så sænker vi forureningen de steder, vi kan. F.eks. ved lyskurvene ved kommunens skoler. Og så lader vi fodgængerne om at skifte til rødt, når der er behov.
Læserbrev

Debat: Ny lokalliste vil diskutere før beslutningerne tages

Lokaldebat: Svendborg har fået en ny borgerliste, Borgerlisten Svendborg. Vi stiller den nye liste til rådighed for de mange borgere, der ikke nødvendigvis er interesserede i at arbejde igennem de traditionelle politiske partier, men som ønsker at påvirke udviklingen i vores kommune. Vi vil arbejde for, at flere borgere vil interessere sig for lokalpolitik og deltage i debatten. Lige nu tænker mange nok "hov, hvad skete der lige der," når man læser, ser eller hører i medierne, hvad vores lokalvalgte politikere vedtager i byrådet. I løbet af det sidste år har der været mange spændende sager i Svendborg Kommune som for eksempel torveparkering , farven på byfacader, Klosterplads, biogasanlægget på Tåsinge, teater kontra lystbådemuseum på havnen osv. Hver gang har der været livlig debat, men som regel efter beslutningerne var truffet i byrådet. Det mener vi er både ærgerligt og forkert. Der er ingen tvivl om, at demokratiet må udvikle sig i takt med, at vores samfund forandrer sig. Ikke at vi skal indføre et Facebookdemokrati, men moderne mennesker, der skal passe uddannelse, job, familie, har sjældent tid til at sidde i forsamlingshuset eller den lokale partiforening og diskutere lokalpolitik. Vi vil arbejde for, at det bliver nemmere at engagere sig i lokalpolitik for alle borgere, og at politikerne i højere grad lytter til borgerne, inden beslutningerne tages. Borgerlisten Svendborg er ikke en enkeltsagsliste. Vi vil arbejde for, at udviklingen af kommunen i højere grad er helhedsorienteret og ikke præges af løsninger, der stritter i hver sin retning. Vi vil arbejde for en kommune med bedre kommunal service, bedre økonomi, styrkelse af kommunens maritime brand og image, bedre forhold for erhvervslivet, gennemtænkt bosætningspolitik, fokus på børn og unges forhold, mere borgerindragelse og udvikling i alle kommunens områder. Jeg håber, at mange vil støtte op om Borgerlisten Svendborg.
Debat

Min Mening: Vi skal respektere og bevare historien

Først tak til Esben Hedegaard for respons på min sidste Min Mening. Må dog erkende at samme respons for mig rejser en masse spørgsmål. Lad mig pointere, at jeg på ingen måde har noget imod hverken forsorgs- eller arkæologiafdelingerne. Heller ikke Danmarks Museum for Lystsejlas eller Baggårdteatret har jeg noget i mod. Jeg finder de også hører til i området. Tværtimod, jeg anerkender så absolut det flotte arbejde, der er gjort på alle begge områder. Men det er mig ubegribeligt, at man som lokalmuseum kan fravælge Svendborgs stolte søfartshistorie, som man blandt andet med lukningen af Frode Holm-Petersens flotte, unikke Søfartssamlinger i Troense har gjort. Personligt er jeg fløjtende ligeglad med, hvad man i øjeblikket i museumsregi gør og diskuterer rundt om i verden. For mig og mange andre handler det om at bevare, respektere og udbygge vores - Svendborgs - historie. Jeg forstår ikke denne enten-eller-politik. Hvorfor ikke både og? Det er vores fortid, vores identitet, uden den er vi intet. Frode Holm-Petersen skrev i øvrigt cirka 50 bøger om søfart, selv om han ikke havde en akademisk uddannelse, men så tæller det måske ikke? Og hvordan har hans samlinger det i dag? Er der overhovedet noget tilbage af dem? Hvem har set dem siden 2007? Esben Hedegaard skriver, at siden vores udmeldelse af Svendborg Museumsforening, er både besøgstallet og medlemstallet fordoblet. Ja, helt sikkert gør de noget rigtigt på museet, men har Esben Hedegaard tænkt på, at besøgs- og medlemstallet måske havde været tredoblet, hvis man havde et synligt søfartsmuseum og ikke havde lukket og nedpakket de samlinger i 2007, som man i 1982 blev betroet. Jeg syntes det er fint, at museumsinspektør Valdersdorf, studerer søfartshistorie i Oxford. Jeg er enig i, at man skal lære hele livet, helst skal man leve livet for at lære og betragte enhver dag, hvor man ikke har lært noget nyt, hvad end det er fagligt eller ikke fagligt, som en dårlig dag. Hvad der også gør, at jeg beundrer mennesker, som Frode Holm-Petersen, Erik Kromann med mange flere, der helt klart har lært sig meget hele livet om de emner, de brændte og brænder for. Må jo også konstatere, at jeg ikke i min store uvidenhed var klar over, at man kunne studere Svendborgs søfartshistorie i Oxford? Så lærte jeg det. Både Rune Kruse, Lasse Bekker og ikke mindst Kristian Hansen, er kommet med virkeligt gode indlæg i debatten, tak for dem. Morten Skak foreslår, at Erik Skjærbæk afhænder Baagøe og Riber-grunden til et Maritimt Museum. Fantastisk god idé, især hvis det bliver til en lige så symbolsk pris, som Svendborg Kommune fik for en anden grund af hr. Skjærbæk. Det er sikkert tvivlsomt, om hr. Skjærbæk vil det, så da Frode Holm-Petersen boede og arbejdede en periode i Marstal, skulle man måske overlade ansvaret for hans samlinger, eller det der er tilbage af dem, til Marstal Søfartsmuseum, der synes at være bedre rustet og villig til at passe på dem og vise dem på skiftende udstillinger? Vel er Svendborg ikke Sydney, men hvis man ser på Darling Harbour i Sydney, er der er både museer, dyrepark, Australiens nationale søfartsmuseum, restauranter, barer, biograf og meget andet. Jeg mener faktisk også, der er et teater, så det er en glimrende inspirationskilde.
Debat

Debat: Forsvarsforbehold skader danske interesser

Læserbrev: Danmarks forsvarsforbehold afskærer i højere og højere grad Danmark fra at deltage i EU's forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Det viser en optælling, Tænketanken Europa har foretaget af al EU-lovgivning, som har aktiveret forbeholdet siden 1993, hvor det blev indført. I alt har forsvarsforbeholdet været aktiveret 189 gange. De 189 aktiveringer er fordelt på 23 militære operationer og missioner samt ved fem tiltag, hvor de øvrige lande har vedtaget lovgivning om yderligere integration. Tendensen er stærkt stigende. Mens forbeholdet fra den første aktivering i 1996 og ti år frem til 2005 blev aktiveret 34 gange, så er det aktiveret hele 125 gange i løbet af de sidste 10 år. Det svarer til, at mere end to tredjedele af alle aktiveringer i løbet af de 26 år, forbeholdet har været i kraft, er sket i løbet af de sidste 10 år. Det viser, at konsekvenserne af det 26 år gamle forsvarsforbehold vokser. I en tid, hvor verden synes usikker med Trump ved magten i USA, Putin i Rusland, flygtningestrømme og Brexit bevæger Danmark sig længere og længere væk fra EU's forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Det bør give anledning til at genoverveje behovet for som lille land at tage forbehold på forsvarsområdet. Ikke mindst fordi der lige nu i EU er en udvikling i gang, hvor forsvarssamarbejdet integreres og styrkes yderligere. Samtidig blandes det militære og civile mere sammen, så Danmark i de kommende år i endnu større omfang afskæres fra at deltage. Danmark er det eneste EU-land, som på forhånd har afskåret sig selv muligheden for at tilvælge deltagelsen - selv om missionerne eller samarbejdet skulle være i klar dansk interesse. Det gælder for eksempel EU's operation mod pirater i Somalia, hvor Danmark ikke kan deltage, selv om Danmark som stor søfartsnation har en klar interesse i at bekæmpe pirateriet. Alene sidste år var Danmark udelukket fra fem operationer - blandt andet en fredsbevarende mission i Bosnien-Hercegovina og en operation mod menneskesmuglere i Middelhavet. EU's forsvarssamarbejde er mellemstatsligt, og medlemslandene kan til enhver tid selv beslutte, at de ikke ønsker at deltage i en EU-mission eller nedlægge veto mod nye beslutninger. Danmark kan altså ikke tvinges til at deltage i missioner, selv om vi besluttede at nedlægge forbeholdet. Til gengæld ville vi få muligheden for at deltage, hvor vi måtte ønske det. Det giver os mere selvbestemmelse. Det er derimod svært at se, hvordan forsvarsforbeholdet i dag tjener danske interesser.
Debat

Debat: To spor på Svendborgbanen vil gavne klimaet

Læserbrev: "Det er ude i kommunerne, man er tættest på borgerne i forhold til at få dem til at være med på den grønne omstilling", sagde klimaminister Dan Jørgensen på det grønne topmøde på Lundsgaard Gods og opfordrede til fælles strategi. Et af de største problemer i forbindelse med den globale opvarmning er transportsektoren, og her taler vi ikke kun om flytrafikken. Der skal flyttes enorme mængder af persontransport over på den kollektive trafik, for at få nedbragt transportsektorens bidrag af CO2. Det er derfor oplagt, at de tre kommuner, som Svendborg-Odensebanen går igennem, sammen presser de relevante parter, så der bliver flere dobbeltspor på banen, så der sker en kraftig reduktion i forsinkelser og aflysninger. Det vil gøre Svendborgbanen til et attraktivt alternativ til person bilismen og dermed et første men afgørende skridt i den nødvendige grønne omstilling af transportsektoren.
Debat

Debat: Fremad i den politisk køreskole

Læserbrev: I sin tid, ja, undskyld mig, at jeg tillader mig at bakke tilbage i tiden, havde jeg en klassekammerat, der startede første køreundervisningstime med at sætte sig ind på bilens bagsæde. Måske et udtryk for, hvor stor vanens magt er - så uvant at styre selv. Og selvom man får muligheden får at sidde på førersædet, må det være med en vis bæven, hvis der ved ens side sad en "kørelærer" a la Simon Emil Ammitzbøll Bille, der i marchagtig tone sad og sagde: fremad, fremad og fremad. Før eller siden vil køretøjet jo ende i grøften - et nyt parti: Fremad. Det er en slags genkendelig højredrejet politisk køreskole, der har set dagens lys. Handler for mig at se om illusionen: ikke at være gået i stå, hvor kileremmen støjer. Så derfor, fremad, fremad. Mod hvad? Uden evne til at få øje på noget helt andet.
Annonce
Debat

Debat. Fattigdom skal være fortid

Læserbrev: Jeg hører i radioavisen på DR P5, at klimarådet foreslår at lægge afgift på flyrejser og hævder, at disse ikke vil ramme socialt skævt, da mindrebemidlede, mærkeligt nok, ikke rejser så meget som de rige. Det er jo sådan, at afgifter, som ikke er reguleret efter indkomst eller formue, konsekvent rammer socialt skævt og det være sig moms, tobaksafgift, afgift på nye biler mm. Efter perioder med borgerlige regeringer er Danmark blevet uhyggeligt kapitalistisk med det resultat, at der hersker omfattende depression i proletariatet, som jeg selv tilhører. Jeg synes, det er på tide, at vi giver kapitalismen et ordentligt gok i nødden; man kunne jo starte med at kigge på momsen, som enten kunne reguleres efter økonomisk formåen eller, som jeg synes, er den bedste løsning, flytte den til indkomstbeskatningen. Jeg synes også godt, man kan forlange at storkapitalen i højere grad bidrager til samfundet. Det er min opfattelse at et samfund med stor økonomisk ulighed ikke er et rart samfund at leve i, hverken for de rige og specielt ikke for de fattige. Økonomisk ulighed betyder mere kriminalitet, mere korruption og flere psykisk syge, så det man sparer ved en ringe omfordeling, kommer man til at give til retsvæsenet og psykiatrien i stedet. Som en herre engang sagde til mig: "Et land skal kendes på, hvordan det behandler dets fattige." Hvis Danmark blev et samfund med mindre ulighed, kunne vi mindrebemidlede få råd til at rejse lidt mere. Fattigdom skal være fortid.
Debat

Lystfiskercenter. Assens Næs er det rigtige sted

Lokaldebat: I sommer var jeg turist på Lofoten, som består af fem øer med en samlet udstrækning som fra Assens til Aalborg. Øerne er forbundet med een vej, tunneler og broer, som er fyldt op med det, nordmændene kalder bobiler eller autocampere, som vi siger på dansk. Under et besøg i et oplevelsescenter, som omfatter både kunstgalleri, Lofotmuseet og Lofotakvariet, kom jeg til at tænke på Agernæs Havn og det Center for Kyst- og Lystfiskerturisme, som tænkes opført der. Bobiler i Bobakkerne, ved Helnæs. Uha uha. Assens Kommune har fået en gave og byrådet en opgave med at sikre, gaven ikke bliver en belastning for kommunekassen. Det ka'tte gå i Assens. Det kommer til at give underskud. Derfor skal et Center for Kyst- og Lystfiskerturisme placeres på Assens Næs og indtægterne blandt andet komme fra udlejning af 70 campinghytter, som centret har mulighed for at opføre der.
Debat

Debat: Sikker på bøde - køb en knallert

Det glade vanvid. Jeg kæmper for at finde en tillidsvækkende brugt scooter. Øjnene løber i vand, og jeg er tæt på at give op: Mange af de kværner, der tilbydes, er jo direkte ulovlige, og det er et salgs-argument, at knallerterne mestrer både 60 og 90 km/t. I realiteten kunne politiet få bødeblokkene til gløde ved at kikke annoncer og at tage ud til udbyderne med rullefeltet. Det er det rene wild west. Min konklusion er klar: Så la’ da vær'. Men jeg kom til at love et yngre medlem af familien, at ”den ged skulle morfar nok få barberet.” Knægten fik sin knallert, købt privat med forsikring om, at den er helt lovlig. - Den kan komme op på 42 km/t ned ad bakke, lød tilføjelsen. Købet efterlader også en anden følelse af utryghed: En 30 knallert må kun køre 30 km/t, siger loven. Det tolker knallertfolket som: Giv bare gas. Politiet gør intet, hvis Du holder dig under 42 km/t. Men hvor står det skrevet?
Debat

Debat: Opholdskravet er bare for dumt
Debat

Lystfiskercenter. Læg det på campingpladsen

Lokaldebat: Nedlæg campingpladsen og placer centret her. Kombiner centret med andre faciliteter på arealet. Blandt andet kan der bygges overnatningshytter til lystfiskere, et søbad, og mange andre kreative ideer kan indgå i dette projekt. Den famøse anneksplads kan indrettes til parkeringsplads for områdets gæster. Forinden forsegles den gamle losseplads mod udsivning i lighed med det, som kommunen allerede har gjort ved lossepladsen på genbrugsstationen. Realdania har tilkendegivet, at støtte til udvikling af Assens by er højt prioriteret, derfor er det en opgave for Assens Kommune at søge fonden om midler til gennemførsel af projekterne.
Debat

Debat: Hvordan vi stak en kæp i hjulet for Putins magt over gaspriserne

I løbet af en halv time fik Danmark mere indflydelse, og Europa fik grøn dansk strøm - men ingen bemærkede det! Som EU-politiker ved jeg alt om, at EU er et abstrakt begreb for de fleste mennesker, og det gælder ikke kun i Danmark. Jeg har også for længst lært, at de positive historier fra Bruxelles har det med i bedste fald at blive overset og i værste fald at blive overskygget af negative historier om svindel med landbrugsstøtte eller langstrakte brexitforhandlinger. Derfor havde jeg set frem til sidste uge, hvor Folketinget skulle vedtage to af de sager, jeg har brugt allermest tid på de seneste 2-3 år i EU. Nu skulle de gøres til dansk lov - så for en gang skyld en positiv EU-historie! Gasdirektivet og elektricitetsmarkedsforordningen hedder de to sager, og de er faktisk hamrende vigtige for Danmark. Den ene betyder, at de europæiske lande fremover står sammen, når der skal indgås gasaftaler med lande uden for EU, og det gør det umuligt for Putin at sidde og bestemme gaspriserne i Europa. Den anden betyder, at når det blæser på Nordsøen, så kan vi sælge al den grønne vindmøllestrøm, vi ikke selv bruger. Vi kan altså få grøn, dansk strøm ud i de spanske eller rumænske stikkontakter, og det er direkte medvirkende til at fortrænge kul og olie. Grøn omstilling så det batter! Var der så stor opmærksomhed om to så vigtige sager? Nej, det ville være synd at sige. Selvom begge forslag blev støttet af samtlige partier i Folketinget, var der ingen af de danske medier, der omtalte de to lovændringer. EU-debatten i Danmark har desværre trange kår. Derfor vil jeg i fremtiden bruge netop denne spalte i Avisen Danmark til at råbe op om de gode EU-historier, for dem er der heldigvis masser af. EU-samarbejdet har aldrig været vigtigere, for det er kun igennem det, at vi kan bremse klimaforandringerne, være helt fremme i den digitale udvikling og sikre stabilitet i en stadig mere uforudsigelig verden, hvor fordækte kræfter sætter de demokratiske institutioner under pres. Mit slogan fra valgkampen gælder i den grad stadig: Europa eller kaos!
Debat

Skattestigning. Nej tak

Lokaldebat: Send flere penge, tænker nogle, eller vi kan bruge dem, vi har mere fornuftigt tænker andre. Eller som Enhedslisten ønsker, lad os beskatte borgerne og boligejere i Assens Kommune med 400 mio mere de næste fire år, send så 200 mio ud af kommunen til staten, som så kan spendere dem i resten af landet. 400 mio som borgerne i Assens ellers kan forbruge lokalt på varer, håndværkere til gavn for arbejdspladser. Måske spare op, eller hvad de nu ellers har behov for. Så et stort nej tak til skattestigninger i Assens Kommune.