Annonce
Indland

Ugen starter tåget og vådt: Senere bliver der plads til solstrejf

Der er god grund til at køre ekstra forsigtigt til arbejde eller skole mandag morgen. For de fleste steder i landet starter denne uge ganske tåget ud. Sådan lyder meldingen fra Anja Bodholdt, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen. - Det lægger tåget ud i det meste af Jylland og lokalt også i Nordsjælland, og den lave sigtbarhed kan fortsætte ud på formiddagen, siger hun. Der ligger en front over Østersøen, som trækker op over landet i løbet af mandagen. Og den kan give nogle timer med regn, som vil få tågen til at lette. Temperaturerne lægger sig mellem 10 og 14 grader. - Natten til tirsdag kan der stadig falde lidt regn, og vi kan ikke udelukke, at vi får tåge igen tirsdag morgen. Men det bliver ikke lige så udbredt, siger Anja Bodholdt. Der er dog gode nyheder i vente senere på ugen, hvis man håber på opholdsvejr og måske et par lune soltimer. Tirsdag kan det fortsat dryppe lidt rundt om i landet. Men det begynder at holde tørt op ad formiddagen, og i løbet af eftermiddagen klarer det op. Særligt i den sydlige og østlige del af landet. Temperaturerne rykker tirsdag et nøk opad til mellem 12 og 15 grader. - Resten af ugen ser faktisk ud til at ligge i det tørre hjørne, siger meteorologen. - Der kan fortsat komme lidt byger i Nordvestjylland, men i resten af landet ser det ud til at holde tørt. Og vi får også perioder med sol. - Alt i alt ser vejret ud til at blive noget bedre end den forgangne uge. Torsdag har potentiale til at blive ugens luneste dag, da temperaturerne lokalt vil kunne snige sig helt op på 16-17 grader. - Så der er altså ingen grund til at finde vinterjakker og -støvler frem endnu, siger Anja Bodholdt. /ritzau/
Læserbrev

Debat: Der er ikke truffet en endelig beslutning om lystbådsmuseum

Læserbrev: Når man har læst avisen det seneste stykke tid, kan man hurtigt få det indtryk, at der er truffet en endelig beslutning, om der skal placeres et teater på Frederiksøen i stedet for Danmarks Museum for Lystsejlads. Dette er ikke tilfældet. Det er besluttet at lave en forundersøgelse, da det giver god mening at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, men sagen skal drøftes igen til november. Fra Dansk Folkepartis side er vi skeptiske overfor idéen og ser blandt andet frem til at læse de høringssvar, der er på vej, før vi træffer en endelig beslutning. Vores maritime kulturarv er af stor betydning for os, og der skal aldeles gode argumenter til, før der bruges skattekroner på så stort et kulturprojekt, som et nyt teater vil være.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Læserbrev

Debat: Pas godt på Frederiksøens sjæl

Læserbrev: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, mange har allerede ytret sig. Men alligevel: Tre overskrifter i de sidste ugers aviser skurer til hinanden - Sydfyn for klimaet, borgmesterens skåltale til Svendborgs maritime DNA og placeringen af Baggårdteatret. De senere år har jeg glædet mig over synet af bygningslinjen med Kammerateriet, de karakteristiske rundbuehaller, lystbådmuséets flotte facade med båden og videre hen til hjørnet af øen. Bygningerne klæder hinanden og er tro mod det gamle værft. Uden at forklejne teatrets kapacitet, så er det, så vidt jeg ved, om aftenen, det trækker folk til huse. Lystbådmuseet er åbent for sejlende og andre turister i dagslys. Lejemålet har ikke været langt nok til, at der kunne søges fondsmidler til museumsformidling. Er det fair, med 6000-7000 besøgende, ikke at give muséets frivillige hænder en længere chance? Er det klimavenligt at ville rive en fungerende bygning ned? Er det skatteyderne, der skal medfinansiere nedrivning og nybygning? Er det tro mod det maritime DNA, at forvise en maritim attraktion fra havnen? Og er det klogt kulturarvmæssigt at ændre den ikoniske byggelinje? Det rå industrielle udtryk mister noget af sin attraktion og værdi, for hvert indhug man gør i bygningsmassen, og til sidst er det maritime kun det stille vand i havnen, som ejerlejligheder, restaurant og kulturlivets gæster sidder og kigger ud på. Den fejl er gjort i mange havnebyer rundt omkring. Gode forslag om genbrug af andre bygninger har været i spil. Havnens og hænders arbejde har skabt den sjæl, der findes på Frederiksøen. Pas godt på den.
Debat

Debat: Vi vil lave et wellness-mekka
Debat

Debat: Indrøm Venstres brøde, Mette Kristensen

Læserbrev: Så er cirka halvdelen af valgperioden til kommunevalget snart gået og bortset fra byrådsmedlem for DF, fru Dorthe Ullemose, har indlæg på FAA's sider fra Svendborg byrådsmedlemmer været meget sporadiske og uden holdninger til eksisterende problemer, men måske har denne tavse flok indset, at lidt avisskriveri måske kan hæve interessen for nogle næsten glemte politikere og deres politik. I FAA d. 15. oktober lægger byrådsmedlem for Venstre, fru Mette Kristensen, ud med en nedsabling af Socialdemokratiets foreslåede besparelser på friskoleområdet, men helt ærligt, kære Mette Kristensen, du er nødt til at lægge dig meget mere i selen, hvis de 504 personlige stemmer fra sidste valg skal bevares eller øges. Mon ikke et socialdemokrati, hvor børn af de sidste to ledere benyttede friskoletilbuddet har indset, at besparelser skal foregå med lempe? Tumulten i Venstre har skabt helt nye muligheder for Venstres lokalpolitikere og ikke mindst valget af Inger Støjberg som næstformand har vist, at Venstre er delt med et stort flertal på den flygtninge- og indvandrerkritiske fløj. Du har nu, fru Mette Kristensen, lejlighed til at lægge dig fladt på maven og undskylde den sølle og berøringsangstindsmurte flygtninge- og indvandrerpolitik i førte senest du og Venstre sad ved styrepinden her i Svendborg, fortæl borgerne om håbløse projekter og spild af skattekroner. Udnyt chancen, Mette Kristensen, vis hvilken fløj i Venstre du tilhører, tal med Socialdemokratiet, som trods alt fik lidt hjerne tilføjet med Mette Frederiksen og lad os håbe, det har smittet af på Svendborg, men skynd dig, Morten Østergaard har fingeren på hendes delete knap. Gør som DF's Dorthe Ullemose: vær ærlig og stå frem og fortæl, hvad du og Venstre vil gøre for byens borgere, vi er mange, som ikke ønsker at Svendborg omdannes til refugium for afrikanere og mennesker fra Mellemøsten, medens byens borgere skal spare på hvad som helst.
Debat

Debat: Vi har fået en ny verdensstjerne

Seneste leder

Annonce
Annonce
Debat

Debat: Udvid kravet til garanti og levetid for klimaets skyld

Læserbrev: EU tænker CO2-afgift som klimaregulering. Hvordan beregner man sådan en? Er det en procentdel af handelsprisen? Eller er det en omfattende beregning? Det bliver en tung vej at gå, hvor risikoen for at ramme ved siden af målet er overhængende. En afgift vil ikke i tilstrækkelig grad sørge for, at varer bliver mere bæredygtige. Når det gælder varer med kort levetid som energi, emballage, kemi m.v. og til dels fødevarer kan en CO2-afgift måske være del af en løsning. Biler, møbler, maskiner, byggeri, tøj, elektronik m.v. vil en CO2-afgift ikke havde effekt nok på. Hvis vi er enige om at blandt andet genbrug og lang levetid på den type varer vil havde positiv indvirkning på miljøet, bør man i EU overveje at hæve producentens garanti til for eksempel fem til 10 år. Visse produkter vil måske blive dyrere, men en klimaomstilling vil koste. I sidste ende er der kun forbrugeren til at betale. For eksempel produceres mange varer med ringe, ingen eller meget dyrere mulighed for reparation, blandt andet afledt af en kort garantiforpligtigelse. Der er ikke noget incitament til at producere varer med lang levetid. Også virksomhederne er fokuserede på en forbrugerkultur med en hurtig omsætning, hvilket er direkte ulogisk set ud fra en miljømæssig betragtning. Varer produceret med længere levetid vil understøtte en begyndende forbrugerkultur, hvor en miljøbetragtning indgår i, om der skal købes nyt eller brugt, eller om det overhovedet er tid til udskiftning. Det vil også havde indirekte indflydelse på, hvor varen kommer fra. EU-virksomheder vil havde en fordel i at kunne producere varer med 10 års garanti. Jeg siger ikke, at for eksempel Kina ikke kan det. Jeg siger bare, at hvis visse varer bliver dyrere at producere på grund af produktionsmæssige finesser, der skal sikre, at der leveres den fornødne kvalitet. Det vil havde indflydelse på, hvad der er rentabelt at producere i Europa.
Læserbrev

Debat: Skal Danmark være et moderne eller umoderne demokrati?

Synspunkt: I foråret 2019 fremførte fem partier i Folketinget et forslag om at åbne et nationalt videnscenter for demokratiudvikling. Forslaget blev drøftet, men der er siden ikke sket mere i den sag. Nu er Folketinget genåbnet efter en dejlig sommerferie, og selvom der er masser at tage fat på, ville det af mange grunde være oplagt at genoptage det omtalte forslag: 1. Selvom Danmark har en høj valgdeltagelse, og der er stor tillid til vores demokrati, er troen på politikere lav. Center for medborgerskab har talt med mange borgere, som føler sig langt fra Folketinget, og som ofte undrer sig over regeringens politik. Især unge er ofte skeptiske og undlader at gøre brug af deres stemmeret. 2. Borgere med korte uddannelser, socialt udsatte og nydanskere er underrepræsenteret i demokratiet. Deres stemmer bliver ikke hørt, hvilket medfører manglende engagement. 3. Især kvinder undgår at deltage i debatter på de sociale medier af frygt for trusler på liv og familie. Dette er en ladt pistol mod den demokratiske debat, hvor vi burde kunne udveksle synspunkter og komme med argumenter uden at blive truet. 4. Mange af de politikere, som Center for Medborgerskab har talt med, efterlyser redskaber til at gøre det bedre. De vil - i større eller mindre grad - gerne være borgerinddragende, men føler ofte, at de drukner i administration og pres. Vi har behov for et nationalt center for demokratiudvikling, som kan undersøge og formidle viden om borgerinddragelse vs. borgerindflydelse, sociale mediers indflydelse på den demokratiske debat og andre landes modeller for demokrati såsom borgerråd, borgerstyrede budgetter og direkte demokrati. Ved at undersøge disse metoder kan vi udvikle vores demokrati og finde vore egne metoder til at støtte demokratisk dialog og mindske afstanden mellem borgere og politikere. Centeret skal både formidle viden og praktisk hjælp til borgere, politikere, administrationer og virksomheder, som kan gøre dialogen og samarbejdet bedre. Borgerne er jo ofte dem, der ved mest om deres lokalsamfund, og som kan give politikerne indsigt og rådgivning. Centeret skal også praktisk afprøve nye metoder for demokrati, udvikle workshops og rådgive politikere og borgere i, at et levende demokrati er noget, vi skaber sammen. I mange danskeres selvforståelse er vi moderne, innovative og ressourcestærke, men paradoksalt nok har vi har et meget umoderne demokrati. Moderne borgere er aktive og kritiske og vil gerne deltage og medinddrages, og måske er tiden moden til, at der gives mere støtte til borgernes deltagelse og til, at de selv kan komme med forslag og blive hørt. Som det er nu, et det som regel Folketinget, der suverænt træffer de beslutninger, som kommunerne skal gennemføre, og ikke omvendt. For hvorfor ikke lige så godt lade kommunerne komme med forslagene og lade Folketinget og regeringen om at omsætte disse til praktisk og mere borgernær politik? Center for medborgerskab (CFM) har god kontakt til organisationer og tænketanke, eksperter og konsulenter, der tilsammen kan danne grundlaget for et nationalt center for demokratiudvikling. Vi (CFM) har kontaktet flere politiske partier, som alle har udvist forståelse for sagen. Et nyåbnet folketing, en ny regering og en erklæret målsætning om at føre borgernær politik, bør atter slå dørene op for forslaget om at åbne et center for demokratiudvikling. Center for medborgerskab stiller sig velvilligt til rådighed, når erklæringerne omsættes til handling og ovenstående skal gennemføres.
Annonce
Debat

Debat: Vi skal hver især tage ansvaret for en ny og bedre tone i det offentlige rum

Der er noget galt med den samtale, vi har med hinanden i det offentlige rum – og i særdeleshed i den digitale udgave af det offentlige rum. De daglige digitale medievaner, som de fleste danskere har, består af en blanding af nyheder fra vores foretrukne nyhedssites og -apps og en tur eller tre forbi sociale platforme som Facebook, Instagram og Twitter. Hertil kommer måske et par YouTube-videoer og en række klik på nogle mere nicheprægede platforme, der imødekommer vores særlige interesser – om det så er sport, boligindretning eller et band, vi er særligt glade for. På overfladen ligner dette en fuldt ud forsvarlig kombination af journalistik, socialisering, underholdning og hobbyplejning. Men stort set hver eneste digitale platform, vi befinder os på, er akkompagneret af muligheden for, at vi kan kommunikere med hinanden. Som alle ved, er hovedreglen ikke ligefrem, at vi adresserer hinandens digitale avatarer pænt og høfligt. Tværtimod er hovedreglen, at vi reducerer hinanden til stærkt forsimplede arketyper, som ikke er rigtige mennesker, og som vi i stigende grad irettesætter, belærer og ligefrem ydmyger og mobber i fuld offentlighed. Vi lever i en ny æra, hvor grovheder og destruktiv adfærd stortrives. En af forklaringerne er, at det digitale parallelunivers har gjort alting til identitetsmarkører, som også lever videre i den analoge verden. Lynhurtigt har vi lært at dømme hinanden ud fra de nyhedsmedier, vi hver især foretrækker. Ud fra vores hobbyer og kulturelle præferencer. Ud fra de partier, vi stemmer på, tøjet, vi iklæder os, og jobbet, vi bestrider til hverdag. Algoritmerne sørger som bekendt for, at vi primært konfronteres med indhold, der bekræfter vores eksisterende livssyn. Selv når vi ser ting, der er oprivende, er det ofte ting, der er målrettet lige præcis os, fordi selv vores arrigskab matcher den personlighed, som algoritmerne har afluret, at vi har. Virksomhederne bag netop algoritmerne bærer et stort ansvar i forhold til samfundsudviklingen, men de kommer ikke frivilligt til at ændre adfærd. Tilsvarende kan man påpege, hvordan landets journalister og redaktører foretrækker sensationshistorierne over de opbyggelige fortællinger, men hvor gerne de end ville efterleve højere publicistiske idealer, føler de sig tvunget til at imødekomme den nye æras krav. Hvad angår politikerne, har de generelt så svært ved at begribe udfordringens omfang, at det heller ikke give mening at vente på, at de får gennemtrumfet de love og reguleringer, der kunne skubbe alting i en bedre retning. Derfor er vi nødt til selv at tage ansvar. Hvis vi alle hver især gør, hvad vi kan for at forbedre den offentlige diskurs – især på de sociale og digitale platforme – kan vi bygge en bevægelse op fra bunden, som vil påvirke både teknologigiganterne, journalisterne og politikerne. Det, vi ikke var opmærksomme på, da vi i begejstrede hobetal kastede os over det 21. århundredes kommunikationsplatforme, er, at de rent teknisk trives bedre, når vi er i konflikt med hinanden, end når vi medmenneskeligt prøver at lytte og nå ind til hinanden. Teknologigiganterne er i praksis nogle af de mest ultraliberalistiske virksomheder, verden nogensinde har oplevet. Bag enhver ambition om at styrke de menneskelige forbindelseslinjer, ligger en intens profitmaksimering, som er kombineret med erkendelsen af, at der trækkes mange flere forbindelseslinjer til andre mennesker, når konflikt, sensationalisme og clickbait er i højsædet. Men det er ikke ensbetydende med, at vi absolut behøver at praktisere den konfliktfyldte adfærd. I hver eneste interaktion med et andet menneske har vi altid muligheden for at vælge den positive, lyttende og næstekærlige tilgang frem for den negative, overfusende og selvophøjende tilgang. Uanset om det er i kommentarsporet på YouTube, i supermarkedet blandt fremmede mennesker eller til den årlige fætter-kusine-fest. Både hver især og i fællesskab, bør vi melde ud, at det ganske enkelt ikke er godt nok, at den offentlige diskurs køres i sænk af profithungrende teknologigiganter, desperate journalister og vildfarne politikere. Dette er hermed en opfordring til, at alle, der læser disse ord, fremover vil vælge næstekærligheden frem for foragten. Den positive nysgerrighed frem for den negative fordomsfuldhed. Den tålmodige lytning frem for den ydmygende fremturen. I forhold til miljøet er der særligt i år blevet skabt et momentum blandt både borgere, politikere og virksomheder, som netop er opstået nedefra-og-op. Tiden er inde til at frembringe et tilsvarende momentum i forhold til måden, vi taler til hinanden på. Det er lige så afgørende i vores kamp for at skabe en bedre verden til vores børn og børnebørn.
Debat

Debat: Afskaf mængderabatterne og undgå madspild

Læserbrev: En af de væsentligste grunde til madspild er mængderabat. En banan for 2 kroner og ti bananer for 12 kroner; det er problemet. Halvdelen af bananerne når at blive overmodne og ender i affaldsspanden. Afskaf mængderabatter ligesom Rema 1000 har gjort. En banan 1,5 kroner og ti bananer 15 kroner.

Seneste plus

Annonce
Annonce