Annonce
Læserbrev

Debat: Tillykke til søfartsmuseet for genåbningen

Læserbrev: Stort tillykke til Marstal Søfartsmuseum - og andre museer – med genåbningen. Det glæder mig, at de forventningsfulde gæster Kristi himmelfartsdag igen fik adgang til samlingernes berigende og forunderlige verden, som et af de allerførste steder i landet. Samtidig vil jeg også ønske museet tillykke med en fin evaluering for nylig fra den tilsynsførende myndighed Slots- og Kulturstyrelsen: Den dårligste af fire karakterer ”Ikke tilfredsstillende” forekom overhovedet ikke i rapporten - når man læser Fyns Amts Avis den 2. maj, kunne man forledes til at tro, at der kun findes tre kategorier. Da avisen i efteråret 2019 stillede ubegrænset spalteplads til rådighed for to utilfredse, fratrådte medarbejdere, gik deres kritik blandt meget andet på niveauet af museets forskning. Jeg noterer mig, at styrelsen blandt andre roser fremhæver at ”Der er sket et både kvalitativt og kvantitativt løft i museets forskning og formidling”. Jeg mener, at museets besøgstal, den talstærke museumsforening og de bemærkelsesværdige donationer sender et signal om en værdifuld og vedkommende formidling, der er nærmest mere relevant end de ministerielle vurderinger, men disse er for øvrigt også særdeles positive. Måske er jeg ikke den eneste der sidder med en fornemmelse af, at efter smæde-kampagnen sidste efterår, så har lokalredaktionen haft en dagsorden om at 2020-kvalitetsvurderingen skulle bruges til ”særdeles kritisk journalistik”, uanset hvor positiv den måtte være. Det halmstrå, der så henover nogle dobbeltopslag kunne arbejdes videre med, var bestyrelsessammensætningen, uagtet at museet også her har kunnet rekruttere meget relevante folk. Som sagt, stort tillykke til museet og hele besætningen herfra. Måske bliver dette læserbrev efterfølgende forsynet med en redaktionel kommentar nedenfor, der sandsynligvis belærer om, at jeg ikke har fattet noget om uafhængige, kritiske mediers uvurderlige bidrag til samfundet, se selv efter:

Læserbrev

Debat: Der er intet forsømt over foråret 2020

Læserbrev: Der er mange mennesker, der er begyndt at bruge naturen mere, end de har gjort tidligere for blandt andet at søge fred og afslapning. Andre har kaldt foråret "Det forsømte forår" og siger samtidig, at de glæder sig til næste sommer. Det, synes jeg, er en forkert slutning at drage, hvorfor ikke nyde det forår vi står i her og nu og hvorfor ikke glæde sig til den sommer, der ligger lige om hjørnet? Som nævnt er der en del, også unge mennesker, der allerede har taget foråret i besiddelse og bruger det til at bringe tankerne på plads. Der er mange anvisninger i medierne på, hvordan man kan gebærde sig i naturen. Men man har også lov til selv at kigge sig lidt omkring og se efter, hvad der ligger lige for fødderne af os. Man kunne prøve bevæge sig lidt bort fra alfarvej. Ud i krogene af vores ø, ud i det lavvandede hav der er mange steder omkring vore kyster. En madpakke og et net og prøve at "stryge" rejer, se på livet i ø-havet. Finde spor efter de mennesker, som har været i området 5000 år før os. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Alle fuglene er her, lærken, viben, gøgen og alle sangerne og for mig den mest enestående af dem alle, havternen, på latin Sterna paradisaea. Den kommer hertil helt fra Antarktis. I den forgangne tid, hvor der har været lukket ned for globaliseringen, har vi her i Danmark sparet 17 procent på vores CO2-konto. Byer overalt i verden har oplevet, at luftforureningen er faldet markant, bjergkæder, som man ikke har set i 30 år, er pludselig dukket op i horisonten. I København regner man med at have sparet omkring 1100 personer fra at dø af forureningsrelaterede sygdomme. Tankevækkende. Nu varer det ikke ret længe, før vi igen kan se spor af fly i massevis på himlen over Ærø, og de, som har genset bjergene i det fjerne, vil opleve, at de forsvinder igen i udstødningen fra millioner af motorer. Nyd foråret 2020 og nyd sommeren 2020 og pas forsat godt på hinanden og naturen.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Klumme: Elbow-bump og Wuhan-shake - mens vi venter på krammeren

Jeg elsker krammere, især løvekrammere. Sådan en varm, tæt omfavnelse, hvor vi lægger armene omkring hinanden og holder fast et langt øjeblik, slipper og kigger hinanden dybt i øjnene. Sådan et kram fortæller uden ord, hvor meget vi sætter pris på hinanden, og det er oven i købet sundt for krop og sjæl. Et langt kram, har jeg læst, udløser krammehormonet oxycetin, som giver en følelse af lykke og velvære. Det kan såmænd også styrke selvtilliden og dæmpe stress. Det passer med mine egne erfaringer, og det behøver måske ikke altid være løve-luksus-udgaven; et forsigtigt knus eller et genert klem gør også godt. Eller gjorde, for nu må vi undvære. Kram og knus og klem er bandlyst. En skæbnedag for ni uger siden forkyndte sundhedsmyndighederne: ”Undgå håndtryk, kys og kram”. Ærgerligt, men fornuftigt. Hurtigt kom afstandsreglerne oveni, først to meter, så kun én, og så gav det jo ligesom sig selv; det er svært at kramme på en meters afstand. MEN SOM ALTID I KRISETIDER er opfindsomheden stor. Man kan godt hilse pænt goddag og vise, hvor glad man er for at se den anden, uden at røre. Et væld af alternative hilsener med varierende grad af nærkontakt er blevet (re)lanceret. Du kan bruge hænderne. F.eks. tommelen op: Knyt din næve og strit med tommelfingeren som om du vil have et lift. Blidere og indisk inspireret er Namasté (sanskrit: jeg bøjer mig): Saml begge hænder i opret position foran brystet og hils med bøjet hoved. Du kan også give dig selv et håndtryk i brysthøjde og håbe, at den anden gør ligeså. Eller vælge den revolutionære udgave: Knyt næven og råb ”rød front” - men lad nu være med at forskrække nogen. Vi børn af halvtredserne husker, hvordan drengene bukkede og pigerne nejede. Mændene lettede på hatten og nikkede. En af mine gamle venner begyndte en overgang at hoppe på stedet, når vi mødtes, så det gjorde jeg også. En par sjove hilsener med engelske navne er blevet populære, elbow-bump (albue-stød) og Wuhan-shake (skosnudestød opkaldt efter byen, hvor smitten startede). Mange kender i forvejen high five: Stød jeres flade hænder sammen og fist bump: Bank jeres knytnæver sammen. Men lægevidenskaben siger, at det allerbedste er helt at undgå fysisk berøring, og det lytter jeg til. ISÆR I DISSE TIDER kan det være svært at greje, hvordan den anden helst vil hilse. Men lige der kan det hjælpe med afstanden. Hvis den ene står og vifter med tommelen, mens den anden letter på hatten, gør det jo ingen skade. Lidt mere pinligt kan det være med kram. Jeg har undertiden følt mig en kende kejtet, når jeg med udbredte vinger gjorde klar til et kæmpekram og fik den andens køligt udstrakte hånd i maven. LEDERNE AF DE 10 PARTIER I FOLKETINGET var i sidste uge samlet til en tv-debat om genåbningen, ”Hvordan får vi Danmark tilbage?” Til allersidst blev de spurgt: Hvad er det første, du vil gøre, når alle corona-restriktionerne er væk? Alex Vanopslagh glædede sig mest af alt til, at vi igen kan give hinanden et håndtryk, men alle de andre nævnte tættere fysisk samvær i en eller anden forstand, og ordet kram gik igen og igen. Søren Pape Poulsen ville ikke nødvendigvis give sig til at kramme hvem som helst: ”Men de to gamle hoveder, mine forældre, som er sidst i 80’erne, de trænger dæleme til et godt kram." Godt brølt, Søren. Vi er mange, der trænger – til at gi’ og til at få.

Læserbrev

Grøn omstilling trods corona

Annonce
Læserbrev

Debat: Lad os få den færgeføreruddannelse til Marstal

Læserbrev: Der er behov for en ny færgeføreruddannelse på Marstal Navigationsskole. Vi er to socialdemokrater, der håber og tror på, at regeringen snart kommer med en afklaring, der er til gavn for Marstal og Ærø. Og hvorfor er der så brug for en ny maritim uddannelse? Det er der flere gode grunde til. I fremtiden vil de danske indenrigsfærger nemlig opleve udfordringer i forhold til at rekruttere arbejdskraft, fordi vi ser et stigende brug af international arbejdskraft i dansk skibsfart. I praksis betyder det, at vi ser færre danskere, der vender hjem og afslutter deres arbejdsliv på de små uddannelser. Det vil en ny færgeføreruddannelse forhåbentlig kunne hjælpe med at ændre på, fordi der som noget nyt ikke længere er krav om længerevarende international sejltid. Det er også en klar ambition, at uddannelsen vil også kunne tiltrække flere kvinder til at vælge en maritim uddannelse. Samtidig ser vi stadig en overordnet tendens til, at uddannelser flytter vores unge mennesker til de store byer. Hvis vi gerne vil have et land i balance, så er det helt afgørende, at man kan uddanne sig og få et arbejde i alle dele af landet. I Det sydfynske øhav har vi også en stolt tradition bag os, når det kommer til at prioritere det maritime. Af den simple årsag at vi er nogle af de bedste i verden til at lave maritime uddannelser! Så er det sagt. Det skal vi naturligvis blive ved med at være. Og derfor bør regeringen også prioritere en ny færgeføreruddannelse i lige netop Marstal. Bjørn Brandenborg har som repræsentant for Sydfyn i Folketinget længe talt om vigtigheden af den her uddannelse ved at løfte sagen overfor uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Ole Wej Petersen har ligeledes foreslået det og presset på overfor ministeren. Vi håber derfor begge to, at der snart kommer en afklaring, der vil være til Marstals fordel. Vi ved også, at der går masser af dygtige, potentielle elever rundt derude, som har vist interesse for uddannelsen. Derfor håber og tror vi på, at der snart kommer en udmelding om en ny uddannelse til Ærø.

Læserbrev

Hvorfor har vi lofter for vindmøller?

Der er lige nu lidt over 4000 landvindmøller i Danmark, men det tal skal i løbet af de næste 10 år mere end halveres. Det skrev et flertal af Folketingets partier for to år siden ind i en energiaftale, hvori de på samme tid afsatte over en milliard til nye vindmøller. Det skete ud fra en forvisning om, at de gamle møller i løbet af årene ville være udtjente og derfor alligevel skulle erstattes. Virkeligheden har bare overhalet det kun to år gamle forlig, for det har vist sig, at møllerne i gennemsnit lever fem år mere end forudsat i forliget, og spænder således ben for opsætning af nye større, effektive og mere støjsvage vindmøller. Danmark er således det eneste land i verden, der har en grænse for, hvor mange vindmøller der må sættes op på land. Det er jo fuldstændig tudetosset og kommer nok som en overraskelse for dem, som tænker på Danmark som en af de førende vindnationer. Det forlig skal brydes op og laves om, for det kan og vil vi ikke leve med. Ej heller på Sydfyn. Hvorfor skal vi i kommunerne ikke selv kunne beslutte, hvor mange landbaserede vindmøller vi vil have opsat? Heldigvis ønsker klimaminister Dan Jørgensen (S) også forliget ændret og er nu gået i gang med at forhandle med Folketingets partier, så energiaftalens loft kan blive fjernet eller ændret. Jeg ser frem til, at vindmøllerne ved Broholm bliver opsat, så de kan komme til at producere strøm til cirka 9.000 husstandes årlige elforbrug. I 2040 skal Svendborg Kommune være CO2-neutral som geografisk enhed, så vi har allerede mere end travlt. Jeg synes, at der er udarbejdet og besluttet en god klima- og energipolitik i Svendborg Kommune og nogle gode mål. En politik er dog næsten ligegyldig, hvis den ikke bliver fulgt op af handlinger. Det samme gælder den nationale klimalov. Alle politikker og love kræver derfor masser af handleplaner og handlinger. Hvis vi skal nå det danske klimamål om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030, så skal vi ikke bygge lofter og læhegn.

Annonce
Debat

Klima. Assens Kommune går forrest i klimaindsatserne

Assens Kommune går forrest i klimaindsatserne Efter seneste møde i MTP, har vi set på ovennævnte i forbindelse med bl.a. vores aftale om DK 2020 - klimakommune, hvor vi sammen med Realdania Fonden får udarbejdet en klimastrategi. I AK er vi dog allerede godt igang. Sammen med Velas indgår vi snarest en samarbejdsaftale med henblik på klimaindsatser - både med indsatser på de enkelte landbrug samt med f.eks. udpegning af lavbundsområder, der tages ud af drift. Byrådet har lige sagt ja til igangsætning af plangrundlag for ca. 55 ha solceller ved Ebberup, som kan forsyne op mod 15.000 husstande med el/år. Sammen med Assens Forsyning er vi ambitiøse på genanvendelse af affald samt aftale om opførelse af DK's mest teknologiske rensningsanlæg med forventet igangsætning i 2021. Vi har plantet meget skov ved Brylle og mere ved Assens inden for det kommende år sammen med Assens Forsyning og naturstyrelsen, der optager meget CO2 - og disse træer er ikke til flis, som nævnt af Andreas Petersen, medlem af bestyrelsen for Verdens Skove i læserbrev i FS 16.5. Træ fra vore kommende skove i kommunen bliver højst sandsynligt brugt til designermøbler, som produceres både i vores kommune som i vores nabokommune - med kort transport af råvarer - og dermed klimavenligt. Vore fjernvarmeselskaber i Tommerup har hhv. stort solvarmeanlæg samt snart et stort anlæg med varmepumper, som også snart opføres ved Assens Fjernvarme, der tillige har vindmøller som supplement til grøn el. Alt i alt er vi godt i gang i Assens kommune og går efter at reducere vores udledning med CO2 med mere end 70 procent i 2030. (forkortet af red.)

Læserbrev

Debat: Panik i Venstre

Læserbrev

Debat: At affaldssortere er vigtigt, men langtfra nok

For at vi kan genanvende plastik, metal, pap, papir, madaffald og hvad der nu ellers ender i skraldespanden, er det vigtigt, at vi affaldssorterer. Derfor er jeg også glad for regeringens nye udspil, som fokuserer på, at vi i husstanden skal til at affaldssortere meget mere, og samtidig gøre det ens over hele landet. Dog syntes jeg regeringen glemmer noget helt essentielt. Vi producerer alt for meget emballage, og derfor producerer vi også alt for meget affald. Især plastikemballage, som jo udvindes af olie og derfor ikke ligefrem er særlig bæredygtigt, er et kæmpe problem, og du kan nærmest ikke handle ind uden at støde på det alle vegne. Når jeg tager ned på det lokale marked om lørdagen på torvet i Svendborg kan man sagtens få tingene plastikfri, hvorfor implementeres det ikke flere steder? Hvorfor skal mine tomater komme i en plastikbakke, som er pakket ind i plastik, når du hos andre producenter godt kan købe dem uden plastik? Jeg mener, at regeringen udover de nye tiltag om affaldssortering, også burde sætte krav til virksomhederne om kun at pakke varen ind i plastik, hvis det er absolut nødvendigt. Genanvendelse er godt, affaldssortering er vigtigt, men hvis hver borger i Danmark bliver ved med at producere 27 kg plastik (kilde: greenmatch) om året bare på emballage, når vi ikke langt med den miljø- og klimakrise, som vi skal have løst.

Læserbrev

Der mangler visioner for midtbyen

Læserdebat: Jeg kender Nyborg særdeles godt, fordi jeg i 5 år var ansat som arkitekt på Uffe Harrebeks tegnestue. Arbejdspladsens placering lige ved siden af kirken – i centrum af Nyborg – førte til, at jeg virkelig fik kvaliteterne i Nyborgs handelscentrum ”ind under huden”. Nyborg er virkelig en arkitektonisk ”perle”, fordi man har evnet at passe på og bevare de gamle bygninger samtidig med, at man har fornyet og moderniseret med omtanke, så man har kunnet bevare det hyggelige butiksliv. Det er dygtigt arbejde af de forskellige politikere gennem tiden. Desværre er der nu mange tegn på at denne charmerende midtby skal udfordres af politikere, som uden arkitektoniske visioner, uden hensyn til midtbyens eksisterende butiksliv, hele områdets tiltrækningskraft på besøgende – vil give lov til etablering af centerområde på Lynfrostgrunden – tæt på motorvejen. Det kræver ikke profetiske evner at forudsige, at det vil påvirke Nyborg midtby negativt med færre kunder og omsætning og dermed gøre Nyborg mindre attraktiv som handelsby. Samtlige byer i Danmark, som har været gennem denne forandring, har måttet sande, at det ikke har gavnet de gamle bycentre. Jeg har selv erfaret det i Odense med det nye bycenter i syd/øst – Rosengårdcentret og butiksbyen ved siden af. Det værste ved disse ”bycentre” – som en slags satellitter – er, at de udemærker sig som by-arkitektoniske ligegyldigheder. Der er ingen af disse centre som forbedrer byer såvel arkitektonisk som byplanmæssigt. Det er faktisk en gammeldags disposition i dag på grund af den stigende nethandel. Det der sker er, at politikerne i blind begejstring over at nogen vil investere i deres by, glemmer sund og langsigtet dømmekraft, idet de falder pladask for fristende udsagn her fra udviklingsselskabet Innovaters, som i øvrigt er total ligeglade med, at de bygger ovenpå en giftgrund. Herregud – det skal bare pakkes ind så det ikke lugter deller ses. Det eneste der tæller er økonomisk gevinst. Hvis man vil gavne Nyborg med butikker, som der ikke er plads til i den gamle bykerne, så kan de kun bygges eet sted, hvis de ikke skal trække kunder fra midtbyen, og det er mellem Dronningensvej (hvor midtbyens butiksområde slutter i dag) og havnen. Her er der stadig åbne vidder som kan bruges langt bedre. Her kan man kombinere disse nye butikker med boliger og småværksteder så man kan opnå en udvidelse af den gamle bykerne og områdets butiksliv – således at midtbyen ikke slutter ved Dronningensvej men fortsætter til havnen. Det må gerne være tæt (urbant) og prioriteret for mennesker og ikke biler. Bilerne kan parkeres på Lynfrostens grund så der kan pendles til/fra Nyborg City. Sådan bliver fremtidens byer formodentlig, efter Coronakrisen, og hvorfor skal Nyborg ikke med i denne kategori? Det kan blive et spændende og visionært byomdannelsesprojekt hvor Nyborg City hægter sig naturligt på havnemiljøet og de mange nye boliger der er opført ved havnen.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Debat: Penge til velfærd - ja tak

Jeg har spurgt Bjørn Brandenborg (S), om Svendborg Kommune kan regne med, at vi må bruge de penge, vi har fået ekstra efter udligningsreformen. Det bliver der behændigt ikke svaret på i det seneste læserbrev. Enhedslisten kan dog helt tilslutte sig læserbrevets overskrift: Pengene skal bruges til velfærd, hvilket vi naturligvis vil tage med i budgetforhandlingerne med de lokale socialdemokrater. Bjørn Brandenborg kommer med standardsvaret, som regeringen også lirer af: Hvor mange penge kommunerne må bruge på velfærd (servicerammen) aftales mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen. Derfor lyttede jeg også nøje efter, da finansministeren fremlagde udligningsreformen. Her sagde han, at man vil øge servicerammen svarende til den demografiske udvikling. Det betyder, at de ekstraudgifter, kommunerne har ved, at der bliver flere ældre, og samtidigt også flere børn, skal dækkes. Det betyder, kommunernes serviceramme skal øges med omkring 1,6 milliarder kroner, og det er der ikke noget overraskende i. Det er aftalt i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne, og det skal regeringen sikre hvert år - som minimum! Sidste år fik kommunerne dækket den helt nøgne demografi for første gang siden Bjarne Corydon, men når Bjørn Brandenborg kalder det et “historisk løft”, så er det rent vås. Det er ikke et løft, når kommunerne får dækket de stigende udgifter, der alene sikrer, at man kan fastholde serviceniveauet. På andre områder blev kommunerne ikke afhjulpet de stigende udgifter, så økonomiaftalen for 2020 var ikke et løft. Kommunerne slap for nye, store nedskæringer for første gang i lang tid. Fint, men ikke ligefrem historisk. Regeringen vil fortsætte linjen fra sidste år, men det giver ikke svar på, om kommunerne må bruge de ekstra seks milliarder kroner, som udligningsreformen deler ud, for at gøre alle tilfredse. Dermed er der stadig 60 millioner kroner i gennemsnit pr. kommune, som man ikke må bruge. Hvordan hænger det sammen? Det fungerer på den måde, at regeringen og KL aftaler en serviceramme og en anlægsramme. De to beløb tilsammen er både de penge, som kommunerne må bruge, og hvor mange penge de har. Kommunerne er omfattet af et balanceprincip, som sikrer, at kommunernes samlede indtægter svarer til serviceramme og anlægsramme lagt sammen. Regeringen vurderer, hvor store skatteindtægterne bliver i 2021. Hertil lægges bloktilskuddet, og tilsammen udgør det kommunernes indtægter. Hvis indtægter er mindre end den samlede ramme, øges bloktilskuddet gennem “balancetilskuddet”, eller bloktilskuddet reduceres, hvis kommunernes skatteindtægter er større. Så når servicerammen måske stiger med 1,6 milliarder på grund af demografi, så stiger bloktilskuddet også med 1,6 milliarder, hvilket udløser cirka 16 millioner i Svendborg. Sådan så verden ud før udligningsreformen, og sådan ser den, med med finansministerens seneste udtalelser, også ud efter udligningsreformen. De seks milliarder, der ligger i overfinansiering, kommer til at udløse et kæmpe internt slagsmål mellem kommunerne om, hvem der må bruge pengene. Årsagen er budgetloven, som fastlægger, at kommunerne skal straffes, hvis de bruger flere penge på velfærd. Budgetloven skulle have været revideret her i foråret, men det er blevet udskudt. Derfor vil vi opfordre regeringen og socialdemokratiet til at suspendere budgetloven for 2021, så kommunerne ikke straffes for at bruge de penge, de har. Det kan sikre, at de ekstra 91,2 millioner kroner til Svendborg Kommune kan blive brugt på velfærd, grøn omstilling og meget andet.

Læserbrev

Debat: Godt samarbejde mellem Venstre og Borgmester

Så kom projekt Kogtved Søfartsskole i smult vande: Og hvorfor nu det? Jo, fordi en vel lidt ophidset oppositionspolitiker fra Venstre, Per Nykjær, råbte meget højt, og endda så højt at han vækkede borgmesteren. Bo Hansen (S) havde ellers fire mand i det udvalg, der var med til at spænde ben for et meget spændende projekt, hvor Humlebo Gruppen fra Odense vil lave et seniorboligprojekt i Kogtved Søfartsskoles bygninger. Naturligvis med nogle ændringer, der på en eller anden måde var nødvendige for at få projektet gennemført. Opgaven burde have været løst af Teknik- og Erhvervsudvalget, der med fire socialdemokrater, Flemming Madsen, Niels Chr. Nielsen, Torben Frost og John Arly Henriksen, burde have kunnet håndtere denne sag, men de bøjede sig for planafdelingen, og måske uden sværdslag. Det fik Per Nykjær til tasterne og op på barrikaderne og resulterede i, at borgmester Bo Hansen måtte træde til og fik gennemført forhandlinger med Humlebo Gruppen, som medførte, at projektet nu ser ud til at blive gennemført. Og de efterfølgende kommentarer fra min ven, John Arly, om ”godt håndværk og politisk tæft” er vel noget malplaceret, når det var på Per Nykjærs kraftige opfordring, at Bo Hansen, uden om de formelle politiske veje, trak i arbejdstøjet. Godt arbejde af Per Nykjær og Bo Hansen, men en, efter min mening, ynkelig adfærd af udvalget, og måske også vores planafdeling. Hvis vi skal op ad ”erhvervsvenlighedsstigen”, så kan man ikke bare læne sig tilbage som politiker, der skal mere til. Man skal have visioner og turde gå forrest, som vist af Per Nykjær og Bo Hansen, ellers får vi aldrig ændret vores bundplacering. Jeg vil gerne gentage mig selv: I 1993 var Horsens og Svendborg Kommuner lige store. Horsens med den socialdemokratiske borgmester Vagn Ry Nielsen. I dag er Horsens cirka dobbelt så stor som Svendborg på trods af en beliggenhed lige op til Aarhus og trekantområdet. Men i Horsens satte man nogle fremadrettede mål og realiserede dem. I Svendborg har vi snakket om Blå Kant i flere år, men vi har endnu ikke taget fat på udførelsen. Svendborg Event laver et kæmpe stykke arbejde, men vi mangler cirka 10.000 indbyggere, for at deres udbud passer til virkeligheden. Vi er velforsynet med sport, også på topniveau og i folkeskolerne – flere danske mesterskaber til Nymarksskolen i de senere år i både fodbold og håndbold - men trækker det flere indbyggere til? Vi er nødt til at markedsføre Svendborg Kommune, og især nu, hvor en masse nybyggerier er på vej samt flere nye udstykninger, og det må Svendborg Kommune hjælpe til med. Så til slut: Vi er kun lige begyndt, der ligger et stort arbejde forude, men det skal være med glohede og fremskridtvenlige politikere og uden benspænd.

Annonce
Debat

Velfærd. Også Fru Hansen

Der tales meget om velfærd, her i disse corona-tider, og nu er udligningsaftalten kommet på plads, så kommuner kan lægge sammen og dividerer, hvor meget velfærd borgerne kan eller må få. Men den ensomhed, der i øjeblikket tales så kraftigt om, kommer man ikke til livs, hvis ikke man sikrer at også hjemmepleje-brugerne får den hjælp, de faktisk har behov for og at de seneste besparelser bliver rullet tilbage. Hjemmeplejen har ikke den bevågenhed fra offentligheden, som den burde! For den gruppe af borgere er langt større, og de har de samme behov, de samme svagheder, mange er enlige og kan være lige så ensomme, som dem der bor på plejehjemmene. Det kan godt være at man med nutidens øjne ikke mener, at det offentlige skal betale for den praktiske del (rengøring) af velfærden. Men den er så vigtig ift. vores sundhed og helbred, og igen i disse coronatider har hygiejne være et vigtigt våben ift. smitte for dig og mig, så hvorfor ikke også hos Fru Hansen. Min påstand vil også være, at der kunne fordeles mange flere midler ud til kommunerne af alle de millioner, som bliver brugt til projekter, for det ene og andet indsatsområde, som skal beskrives, beregnes og sættes i regneark, for at finde ud af, hvorfor Fru Hansen, som bor alene, måske er ensom, og hvordan det kan forbygges. Det kunne måske forebygges ”billigere” ved at give hjælpen oftere. Eller, der indføres en form for tryghedsbesøg, hvor det er tilladt at nyde en kop kaffe eller spise sammen med borgeren, som en indsats imod ensomhed. (forkortet af red.).

Læserbrev

Debat: Politisk kaos mere end godt politisk håndværk

Socialdemokraternes gruppeformand skamroser borgmesteren for - som kaptajn på et skib ude af kurs - at tage over og bringe det vildfarende skib ind på rette kurs igen. Det synes vi også er godt. Men det var også nødvendigt med den besætning, kaptajnen har udstyret skibet med. Men jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at socialdemokraterne nu i denne stund har behov for og i strid med sandheden at udskamme Venstre og påstå, at vi slår lejr i investors forhave og lægger os fladt ned. John Arly Henriksen, min gode kollega, det ved du godt ikke passer. Du har jo selv været med til alle møder, hvor du har hørt, hvordan Venstre har argumenteret for at søge et kompromis, som alle kunne se sig selv i og kunne sikre projektets gennemførsel. Et kompromis, som borgmesteren nu har måttet bære igennem for jer. Når jeg ser kaptajnen overtage roret på skibet, som sejlede i siksak-kurs og var på vej til en grundstødning, så ser jeg også styrmanden og tre stædige dæksdrenge, der totalt har mistet overblikket, og som nu forsøger at tvære skylden for den truende grundstødning af på andre. Det er ikke godt sømandskab. Men tak til Bo Hansen. Fordi du tog over, her hvor din besætning i udvalget svigtede.

Annonce