Annonce
Navne

Susanne Thestrup Truelsen fylder 75: Kærligheden til Fynboerne og Italien lever i bedste velgående

Susanne Thestrup Truelsen. Privatfoto

75 år: Tidligere museumsdirektør, mag.art. Susanne Thestrup Truelsen, Frederiksberg, fylder 75 år søndag den 2. maj.

Efter et spændende arbejdsliv på et af Danmarks mest indtagende kunstmuseer - Faaborg Museum - som Susanne Thestrup Truelsen blev leder for fra december 1981 til sommeren 2013, vendte hun tilbage til interessen for og kærligheden til Italien.

Det blev især genopfrisket, da hendes sidste udstilling på Faaborg Museum viste Fynboernes værker fra deres talrige rejser med lange ophold i Rom, Pompei, Venezia etc.

Annonce

Det er blevet til et liv med genopfriskning af sproget og med tid til rejser, som hun arrangerer for venner og familie, samt som kunstguide for rejsebureauet Italien Information Service i Aarhus.

Inden hun forlod Faaborg, blev der tid til at skrive om "Fynboerne, kunstnerkolonien 1885-1920", som udkom november 2015 på Gyldendal.

Det indholdsrige arbejde som leder af Faaborg Museum er blevet efterfulgt af flere opgaver som kurator for udstillinger bl.a. med billedkunstneren Karin Birgitte Lunds "Sagatid/Nutid" på Nordatlantens Brygge og "Kapitler" på Sophienholm.

Glæden ved at rejse er uforandret - kun bremset af pandemien - det bliver igen til Italien - enten som arrangør eller på længere ophold for at vedligeholde sproget. /Bo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce