Annonce
Søsiden

Største ocean-laboratorium nogensinde: Skib fra Svendborg skal drive i Atlanten i 100 dage

Da Søsiden var om bord på Activ i Svendborg, mødte vi foruden Jonas Bergsøe bådsmand Martin Jacobsen (tv), oceanograf Giovanna Albani fra Sicilien samt nyuddannet ubefaren fra Svendborg Søfartsskole, Jacob Hjort Von Cappeln(th.). Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Den Svendborg/Troense-byggede tremastskonnert Activ henter forskningsgrej fremstillet på HCC Bådeværft i Marstal.

SVENDBORG / MARSTAL: På torsdag slipper den Svendborg-byggede tremastskonnert Activ af London fortøjningen til Frederiksøen.

Via bl. a. Marstal, København og Azorerne sejles til det endelige mål: Et forskningsprojekt midt i Atlanten.

Fra en position i oceanet skal Activ drive i 100 dage, mens forskningen udføres af videnskabsfolk om bord.

Annonce

Centralt i projektet er fytoplankton, en én-cellet, alge-agtig organisme.

- Videnskabsfolkene skal opklare, om havets produktion af fytoplankton kan stimuleres med en metode, så vi kan hjælpe naturen til øget optag og binding af C02, forklarer Jonas Bergsøe, Activs skipper og daglige leder i 20 år

Activ of Londons praktiske hjemhavn er hos Ring-Andersen på Frederiksøen i Svendborg.  Skibet flager britisk, men på sigt vil Jonas Bergsøe gerne have den over på Dannebrog. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

En del af grejet til forskningen er fremstillet på og afhentes hos HCC Bådeværft i Marstal. Det gælder bl. a. de såkaldte testtubes på højde med Rundetårn og med et samlet areal på 5600 kvm.

Efter klargøring ved Azorerne sætter Activ i maj kursen mod midten af Atlanten. Derude forbindes skibet til de Marstal-fremstillede konstruktioner, der kan sammenlignes med drivankre.


- Det bliver det største open ocean-laboratorium nogensinde.

Jonas Bergsøe, skipper og ekspedtionsleder på Activ af London


- Det bliver det største open ocean-laboratorium nogensinde, siger Jonas Bergsøe.

Forskningsprojektet involverer en stab af videnskabsfolk fra Danmark og udlandet og er fuldt finansieret gennem bl. a. fonde. Danske DTU satellitovervåger Activ, mens den langsomt driver i Atlanten.

Forskning og film

Activ er bygget hos Ring-Andersen i 1951 som motor-ketchen Mona til Grønlands-fart. Den sejlede for bl. a. Svendborg-rederiet A. E. Sørensen som Svendborg.

I 1978 blev skibet købt af en tysk arkitekt og på Michael Kiers­gaards værft i Troense ombygget med passager-aptering og rigget som tremastet bramsejlsskonnert.

I 2018 donerede ejeren sit skib til Activ Expeditions, der gør det i bl. a. ekspeditionssejladser, forskningsprojekter og i rollen som film-kulisse.

Da Søsiden var om bord i Svendborg, mødte vi foruden Jonas Bergsøe bådsmand Martin Jacobsen, oceanograf Giovanna Albani fra Sicilien samt nyuddannet matros fra Svendborg Søfartsskole, Jacob Hjort Von Cappeln.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Se billederne: Svendborg-skibsværft har naboens dok i dok

Danmark

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Emil Lærke er tabt for GOG og skifter til Lemgo til sommer og direktør Kasper Jørgensen er virkelig ærgerlig over det.

Erhverv For abonnenter

Gasværksplanerne begraves: Bibliotek spilles ind som alternativ Rema-placering

Faaborg-Midtfyn

overblikket her: Sådan er de enkelte skoler ramt lige nu - mindst 299 elever er i alt sendt hjem

Langeland For abonnenter

Firma satser på udstyr til professionelle livsnydere

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

Langeland For abonnenter

Hvad er det Rema undersøger: Borgmester undrer sig over hemmelighedskræmmeri

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Ærø

Slimsavlende bramgås aflivet i Marstal: Testet positiv for fugleinfluenza

For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Faaborg-Midtfyn

Bydel hårdt ramt: - Det er ikke hvert døgn, vi ser sådan en stribe tyverier

Ærø For abonnenter

Ærø-pushere deler visitkort ud til børn og 'ønsker folket god ryger': Nu reagerer mor fra Marstal

Sport

DHG-piger sultne, mens Gudme og Otterup får friweekend på grund af corona-smitte hos Aalborg EH og Roskilde

Annonce