Annonce
Søsiden

Britisk kæmpe-yacht overvintrer hos Walsted på Thurø

Den fylder godt i Walsteds store bådehal. Værkfører Henning Bøgh på fordækket af kæmpe-yachten Braveheart of Sark. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Masten på den 75 fod lange Braveheart of Sark er næsten lige så lang, som Svendborgsundbroens gennemsejlings-højde.

Mastehuset hos Walsteds Baadeværft på Thurø er lige kort nok til den over 30 meter lange mast fra luksus-kæmpen Braveheart of Sark. Derfor stikker det nederste af den vinterhvilende mast udenfor gennem et midlertidigt hul i porten.

- Båden kan lige knibe sig under Svendborgsundbroen, hvis der skulle blive brug for det, forklarer værkfører Henning Bøgh til Koøjet.

Den enorme, hvide mast kan bære 280 kvm sejl. Trods dimensionen vejer masten ”kun” to ton. Når vægten kan komme så relativt langt ned skyldes det, at masten er fremstillet af det lette materiale kulfiber.

I den store hal ved siden ligger mastens båd, Brave­heart of Sark. Sejlbåden af typen Truly Classic 75 er konstureret for godt tyve år siden af det hollandske Hoek Design Naval Architects. Båden tilhører en britisk rigmand, der har skabt sin formue i bl. a. bank- og tv-verdenen

Braveheart of Sark er blandt de største fartøjer nogensinde håndteret hos Walsted. Den 23 meter lange yacht vejer 75 ton og er bygget i en sandwich-konstruktion af glasfiber og epoxy. Yachten kom sejlende fra Portugal, og den skal ned til Middelhavs-området igen.

Braveheart of Sark bliver søsat omkring 1. marts og skal leveres senere på måneden.

Henning Bøgh og direktør Bettina Walsted lægger ikke skjul på, at Braveheart of Sark er en god ordre for værftet. Blandt opgaverne for Walsteds er renovering af træ og doradebokse (luftindtag), flere nye luger, slibning og lakering i apteringen, gennemgang af mast og sejl samt renovering af skrueaksel. Sejl og skrueaksel klares af eksterne leverandører.

Walsteds Baadeværft melder om gode tider, og det kan åbent hus-gæster ved selvsyn opleve på lørdag.

Blandt de øvrige både i Gambøt er en Knarr og en 50 år gammel, 36 fods Sparkman og Stephens-kølbåd. Den skal under ny ejer have en større omgang fordelt over flere år.

Foruden åbent hus holder Walsted også stumpemarked.

Annonce
Bådebygger Jonas Caspersen er igang med at slibe og lakere i det imponerende bestiklukaf på Braveheart of Sark. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fornemt arbejde i lak og træ. Et udsnit af dækshuset på den 75 fod lange Braveheart of Sark. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Alle andre både i Walsteds store hal synes små ved siden af den 75 fod lange rigmands-yacht Braveheart of Sark. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Toppen af masten på den over 30 meter lange, hvid-lakerede kulfibermast på Braveheart of Sark. Trods størrelsen vejer den "kun" to ton. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Masten på Braveheart of Sark er så lang, at Walsteds Baadeværft har skåret et hul i porten til mastehuset. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Sark er en britisk kanalø mellem Guernsey og Jersey. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Der er noget hval-agtigt over volumen og form, når man betragter Braveheart of Sark fra gulvet i Walsteds store hal. Bemærk bådens størrelse i forhold til medarbejderen til højre i billedet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ejeren af denne velformede klassiker, en Knarr, er flerårs-kunde på Walsted. Sidste år fik båden et større løft. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Snart 25 års-jubilaren, bådebygger Martin Jørgensen, er igang i cockpittet på denne 36 fods Sparkmann and Stephens-konstruktion. Sammen med værftet har ejeren fra Aarhus-bugten lagt en flerårs-plan for en omfattende renovering af den 50 år gamle båd. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Svendborg Havn - igen, igen

Læserbrev: Fyns Amts Avis har bragt utallige indlæg om Svendborg Havns fremtid. Meningerne er mange, og følelserne er ofte kommet i kog. Medlemmerne i Svendborg Byråd er stort set enige om, at byen skal være et maritimt knudepunkt og mekka, hvor søfartens betydning for Svendborgs opståen er en vigtig faktor. Det er derfor ganske spændende at følge byrådets beslutninger og de indgreb, som skal føre Svendborg Havn frem til disse visioner. Jeg finder det utroligt fornuftigt, at Museet for Lystfartøjer skal væk fra havnen. De har intet at gøre der. Byrådet bør følge denne fantastiske beslutning op med at flytte Ring Andersens Værft ud i industrikvarteret. Det vil måske skabe nogle problemer med at forhale skonnerter og andre fartøjer fra havnen og ud til værftet, men den mindre udfordring kan sikkert løses. Samtidig bør man bede Petersen og Sørensen om at flytte væk fra havnen, måske til det gamle Lindø Værft på Nordfyn. Prøv at forestille jer hvilke muligheder det vil give for en udvikling af havneområdet. Byrådet skal ikke længere tage hensyn til erhverv på havnen, og alle de planlagte ønsker kan nu føres ud i livet. Rådhus, bibliotek, teater, jobcenter og andre maritime kulturinstitutioner kan nu frit indrettes på Frederiksøen, hvor der også kan blive plads til et passende antal parkeringspladser. I forlængelse af det planlagte navigationsskolebyggeri kan der rundt kajkanten bygges flere andre glashuse med kontorer og beboelse. Svendborg Havn kan fuldt udbygget komme på højde med København, Nyborg og andre havnebyer, hvor alt det gamle maritime bras er udskiftet med moderne og nutidigt byggeri. Nå, spøg til side – og hvorfor blander en langelænder sig egentlig i et Svendborg-anliggende? Jeg er for ganske mange år siden født og opvokset ved Christiansminde, hvor havnens lyde med Langelandsfærgens dampfløjte og skibsværftets hamren var en velkommen og naturlig del af hverdagen. Der var liv på havnen, og Svendborgs indbyggere følte stolthed over byens maritime kulturarv. Svendborg bærer en stor del af skylden for, at jeg senere i mit voksne liv har været beskæftiget i skibsfarten og ved havnene. Det skærer derfor i mit gamle hjerte, når jeg efterhånden må konstatere, at Svendborg Havn lidt efter lidt bliver omdannet til ikke et maritimt knudepunkt, men derimod til beboelse og kultur. Kultur er en god ting, men hvad med den maritime kulturarv? Fyns Amts Avis har i Søsiden, hvor Søren Stidsholt Nielsen uge efter uge bringer spændende og oplysende artikler om det maritime liv rundt omkring i Danmark, beskrevet, hvorledes Holbæk Kommune har reserveret store dele af havnefronten til maritime formål. I kølvandet af denne beslutning er der dannet en almennyttig forening, Kystliv, hvis formål er, at kunne bruge den rige, lokale maritime kulturhistorie til at skabe værdi i vores moderne samfund, herunder at etablere en ramme for gode fritidsliv, undervisning, inkluderende projekter og fællesskab samt at tiltrække turister og dermed styrke byen. I en anden af kommunens haller, som er stillet til rådighed for Nationalmuseet, kan publikum følge med i renoveringen af galeasen Anna Møller af Svendborg. Holbæk Havn lægger desuden kajer til flere af Nationalmuseets andre fartøjer. I min tid som havnechef i Struer var jeg medstifter af foreningen Nordvestjysk Fjordkultur. Denne forening er i lighed med Kystliv i Holbæk med til at fremme den maritime kulturarv. Det er skræmmende, at Svendborg med sin historiske maritime betydning ikke satser mere på sin søfartshistorie. Svendborg Museum burde for længst have etableret et søfartsmuseum og Svendborg Kommune skulle følge i Holbæk Kommunes fodspor. Spark nu lidt til chefen for Svendborg Museum. Køb Baagøe & Riber-grunden med bygninger. Her kan der etableres det maritime mekka med søfartsmuseum og arbejdende værksteder, som alle vi gamle svendborgensere sukker efter. Jeg er sikker på, at den nuværende ejer, Erik Skjærbæk, vil sælge på samme fordelagtige vilkår, som han erhvervede den 3500 kvadratmeter store grund tæt ved havnefronten. Var det ikke for to millioner kroner? Kom nu i gang, så Svendborg Havn ikke ender som Nyborg og København, hvor glashusene overtager kajerne.

Annonce