LANGELAND: En 44-årig mand blev fredag eftermiddag lagt i kunstigt koma med åbent kraniebrud efter, at han var involveret i en soloulykke, hvor han på Brovej, lige efter Langelandsbroen, kørte galt.
- Den 44-årige mand blev indlagt på OUH med åbent kraniebrud, siger vagtchef ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard.
Vagtchefen fortæller også, at det umiddelbart ligner, at den 44-årige mand har ramt noget afspærringsmateriale, hvorefter bilen skred ud, og manden blev slynget ud af bilen.
- Vi har en bilinspektør til at arbejde på stedet, så vi kan blive klogere på, hvad der er sket. Vi har ikke nogle vidner, som har set, hvad der er sket, siger vagtchefen.
Henrik Krøjgaard fortæller også, at de pårørende er blevet underrettet, og at de er ved den 44-årige mands side. Den 44-årige mand er fra lokalområdet, oplyser vagtchefen.