Gå til indhold
Annonce
Navne

Pelle og palmerne

Filminstruktøren Bille August, Wembley i England, fylder søndag d. 9. november 60 år. August, der er søn af hypnotisøren og psykologen Frithiof August, er uddannet på filmskolerne i Stockholm og København og havde en lang række opgaver som filmfotograf, før han debuterede som instruktør af spillefilmen Honningmåne i 1979. Derefter instruerede han bl.a. flere ungdomsfilm, før han vandt De gyldne Palmer ved filmfestivalen i Cannes i i 1987 for filmatiseringen af Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren. Derfra var August en international dansk kulturpersonlighed, der både skabte og fik tilbudt opgaver med filmens største stjerner. Han har siden vundet endnu flere priser og nomineringer for både sine biograf- og TV-film, bl.a. Den Gode Vilje, Åndernes Hus, Jerusalem og Frk. Smillas Fornemmelse for Sne. August er uden sammenligning den mest kendte af de danske filminstruktører, der har valgt primært at arbejde på basis af andres forlæg og manuskripter.(Carsten Lauridsen/POLFOTO/Arkiv)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce