Gå til indhold
Annonce
Navne

Høj profil skilte parterne

Igennem knap fire år fra 2003 til 2006 stod Jens Jørgen Madsen i spidsen for en af Danmarks største industrikoncerner, pumpekoncernen Grundfos. Lørdag 1. august runder han de 60 år, Hans afgang i november 2006 kom dramatisk og overraskende - og angiveligt efter uenighed med styrelsesformand Niels Due Jensen om Grundfos' sociale engagement. Ifølge medieomtale af sagen var Jens Jørgen Madsen - ambitiøs topchef med flotte økonomiske resultater - ikke glad for den høje profil, som Grundfos har kørt på områder som social ansvarlighed og bæredygtighed. Den hæmmede koncernens økonomiske vækst. Men Niels Due Jensen fra stifterfamilien bag Grundfos stod fast på betydningen af disse værdier. Dermed var det pludselig slut for Jens Jørgen Madsen, der ellers havde 32 år bag sig hos Grundfos. Han begyndte i 1975 i en stilling som systemkonsulent og var samtidig den første cand.merc. i virksomheden. I 1985 blev han økonomidirektør og i 1991 medlem af koncernens direktion med ansvar for økonomi, it og marketing. I 2003 afløste han så Niels Due Jensen som koncernchef, da denne selv fyldte 60 år. Jens Jørgen Madsen fik da ansvar for 11.000 ansatte i 43 lande og en tocifret milliardomsætning. Under hans ledelse høstede koncernen flotte økonomiske resultater. I det private er Jens Jørgen Madsen gift og har to voksne børn. Med bopæl nær golfbanen i Hammel har spillet med den lille hvide bold været en del af familielivet. Jens Jørgen Madsen har også gennem årene ihærdigt passet løbetræningen med målet at løbe 10 kilometer i samme antal minutter som sin alder. Erhvervsmæssigt passer den tidligere Grundfos-chef nu flere bestyrelsesposter. Det gælder blandt andet bestyrelserne i vindueskoncernen Velux og VKR Holding, i børsnoterede Sanistål samt formandsposten i selskabet Color Print. /ritzau/ (Grundfos/POLFOTO) ** KUN TIL REDAKTIONEL BRUG **
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce