Gå til indhold
Del kandidaten
Åse Mandøe
Bestyrelsesmedlem i SF Holstebro
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Tid, nærvær og relationer er forudsætninger for at udvikling, omsorg og pleje lykkes - fra vugge til grav. Vi skal passe godt på medarbejderne. Værdighed og ro i pleje og omsorg til udsatte og ældre. Vigtigt at sikre fagligheden i omsorgsfagene. Der skal flere pædagoger i daginstitutionerne. Vi skal styrke Folkeskolen - både flere økonomiske midler, men også have tillid til at lærerne selv kan løse opgaverne. Vi skal fremtidssikre Holstebro kommune, så der fortsat er uddannelsesmuligheder, fritidsmuligheder og boliger til både unge og ældre. Vi skal gøre det nemt for erhvervslivet at slå sig ned og drive virksomhed i kommunen. Vi skal passe godt på vores unikke natur og kultur. Der skal flere kvinder ind i byrådet. Jeg har lang erfaring fra arbejdet med udsatte børn, unge og familier. Ordentlighed, retfærdighed, fællesskab, og ærlighed er vigtigt for mig. Jeg er handlekraftig. Stem personligt - stem på Åse Mandøe

Politisk karriere
2025-nu · Sekretær i bestyrelsen i SF Holstebro
Erhvervskarriere
2016-2025 · Pædagogisk konsulent · Vædderbo
1996-2016 · Souschef/familiebehandler · Familiecentret Nordlys - Familiebehandlingen Herning kommune
1987-1996 · Pædagog og familieplejekonsulent · Børne og Familiehusene Holstebro
Uddannelse
2012-2015 · Diplom i Ledelse · Århus Universitet
1999-2001 · Familieterapeut · Kempler instituttet
1983-1986 · Bachelor · Pædagog · Holstebro Børneseminarium
1
Det var forkert at nedlægge bybusserne i Holstebro
2
Holstebro Kommune bruger for mange penge på kulturområdet
Åse Mandøe uddyber:
Vigtigt at huske at kulturområdet både dækker idræt, biblioteker, kulturinstitutioner og museer. Det er en god ide at gennemgå udgiftsposterne grundigt, og evt. omfordele. Kulturen er også tiltrækning for bosættelse i kommunen. Der skal ikke tilføres flere penge i en trang tid.
3
Det går for langsomt med at få omdannet sygehusgrunden til nye formål
Åse Mandøe uddyber:
Sygehusgrunden er en unik mulighed for at skabe udvikling.
4
Holstebro Kommune skal prioritere udviklingen i oplandsbyerne mere, selv om det sker på bekostning af udviklingen i Holstebro
Åse Mandøe uddyber:
Det må ikke blive et enten - eller. Der er behov for både land og by udvikling. Vi skal stå sammen.
5
Der bør indføres en garanti for, at man kan få sine børn passet helt lokalt
Åse Mandøe uddyber:
Da demografien ændrer sig, er det vanskeligt helt at tilgodese. Det skal dog tilstræbes at børn kan passes lokalt.
6
Folkeskolens udfordringer kan kun løses med tilførelse af markant flere penge
Åse Mandøe uddyber:
Ingen tvivl om, at Folkeskoen har behov for tilførsel af økonomiske midler. Der er dog også forhold man kan ændre på, fx. lærernes arbejdsvilkår. Lærerne skal i højere grad høres og inddrages i konkrete og pragmatiske løsningsmuligheder.
7
Det er et problem, at en stor andel af forældrene i Holstebro vælger friskole til deres børn
Åse Mandøe uddyber:
Friskolerne gør det rigtig godt. Opgaven med inklusion, fordeling af tosprogede og børn med særlige behov hviler i høj grad på Folkeskolerne, hvilket giver noget ulige vilkår. Tankevækkende at 40 % af børnene går på en Friskole - så der skal tænkes anderledes og foretages ændringer. Friskolen er jo også kun for de der har råd.
8
Det er fornuftigt, at Holstebro Kommune aktivt arbejder for at tiltrække projekter inden for vedvarende energi
Åse Mandøe uddyber:
Under hensyntagen til både naturen og de mennesker der bor lokalt, hvor der skal opsættes møller, solceller o.lign.
9
Kommunen gør for lidt for at understøtte handelslivet i Holstebros midtby
10
Der skal oprettes et ungeråd i kommunen
Åse Mandøe uddyber:
Som Ældreråd - så Ungeråd. Vigtigt at de unge høres og inddrages i hvordan det gøres attraktivt at uddanne sig her, blive boende eller vende tilbage hertil.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Åse Mandøe uddyber:
Der er så mange behov der skal dækkes. Vi skal tage højde for at demografien ændrer sig - færre unge og flere ældre. Hvis vi ikke er gode til at ændre ting og bruge de penge vi har fornuftigt (og det tror jeg vi kan gøre bedre), så kan det blive en mulighed at hæve skatten.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Åse Mandøe uddyber:
Det må ikke være for attraktivt at sidde i byrådet. Men man skal kunne kompenseres for den tid man skal tage fri for at nå arbejdet. Det er vigtigt at man som byrådsmedlem forbereder sig og fx. sætter sig ind i ting, læser op og læser høringssvar grundigt.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Åse Mandøe uddyber:
Der mangler både uddannelse til lærere og pædagoger i at støtte særligt udfordrede børn. Det er helt nødvendigt for at lykkes med inklusion. Der er også behov for at de fysiske rammer gør det muligt. Og så er det SÅ vigtigt at huske at ikke ALLE børn kan og skal inkluderes. De skal have andre specialtilrettede skoletilbud. Alle børn, både de særligt udsatte og de øvrige skal få udbytte af skolegangen - og allerhelst være glade for at gå i skole.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Åse Mandøe uddyber:
Der er behov for flere pædagoger i daginstitutionerne. Den tidlige forebyggelse starter her- og vi kan derved knække kurven for den stigning vi ser i underretninger og henvisninger til børne og ungdomspsykiatrien. Det skal der uddannet personale til.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Åse Mandøe uddyber:
Det er logik, at det ikke er muligt at inkludere, tage individuelle hensyn og klare mange andre ting, når man som lærer står alene med 27 elever. Relationen mellem elev og lærer er utrolig vigtigt.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Åse Mandøe uddyber:
TID _ NÆRVÆR OG RELATION er afgørende i al omsorg og pleje. Samtidig er vi nødt til at være åbne overfor velfærdsteknologi, da der i fremtiden simpelthen ikke er hænder nok til at løse opgaven. - selvom vi havde pengene.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Åse Mandøe uddyber:
Det bør være et offentligt ansvar og opgave at sørge for de ældre på en ordentlig måde. Det er ikke godt at vores samfund bevæger sig mere og mere hen imod - "Har du penge - kan du få, har du ingen må du gå"
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Åse Mandøe uddyber:
Der er behov for begge dele.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Åse Mandøe uddyber:
Det er vigtigt at der er fokus på Holstebro bymidte, så den er levende og attraktiv.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Åse Mandøe uddyber:
Det er nemt at sige JA, men bestemt ikke rart for de der bor tæt på hverken solceller eller vindmøller. Så de skal opstilles, så de er mindst muligt til gene. Vigtigt at de lokale får ejerskab og også indtjening på det.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Åse Mandøe uddyber:
Vi skal turde se ud i fremtiden. Vi skal sikre os at der fortsat bevares lokale og skabes nye arbejdspladser - både i industrien og for de højtuddannede. Allrede nu er det mærkbart på skatteindtjening, at der aktuelt er færre højtlønnede i denne landsdel. Det må vi arbejde aktivt for at ændre på. Derfor er det endnu mere vigtigt at Holstebro kommune kan tilbyde gode daginstitutioner og folkeskoler, så vi kan tiltrække folk udefra.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Åse Mandøe uddyber:
Det er vigtigt, men der bør være en konstant opmærksomhed på, om pengene anvendes rigtigt, eller der er behov for at omfordele, afslutte projekter o.lign.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Åse Mandøe uddyber:
Når integration lykkes, så er de en ressource frem for et problem