Jeg er helt enig. Der skal bygges flere almene boliger på Frederiksberg, hvis vi skal sikre, at byen forbliver attraktiv for unge, børnefamilier og alle dem, der får hverdagen til at hænge sammen. Uden flere almene boliger risikerer vi, at Frederiksberg udvikler sig til en by for de få. Som kommune er vi samtidig nødt til at kunne tiltrække og fastholde vores velfærdsmedarbejdere – sygeplejersker, pædagoger, sosu’er og mange andre – som skal have råd til at bo i den by, hvor de arbejder og yder en uundværlig indsats. Derfor er det afgørende, at vi skaber en mangfoldig by med plads til alle indkomster og livssituationer. Det er netop det, der kendetegner Frederiksberg og gør byen til et dejligt sted at bo: fællesskab, diversitet og muligheder for alle – ikke kun for dem med den største pengepung

Jeg er helt enig. Forebyggelse er vejen frem, hvis vi vil skabe et sundere og stærkere Frederiksberg. Når vi investerer i forebyggelse, giver vi borgerne mulighed for at leve et længere liv med højere livskvalitet – og vi forebygger samtidig, at sygdom og mistrivsel vokser sig store og dyre at håndtere senere. Mange borgere ønsker i forvejen viden og redskaber til, hvordan de selv kan bidrage til et sundere liv, og det skal vi understøtte. Forebyggelse skal starte tidligt, allerede i daginstitutioner og folkeskoler, så vi får skabt gode vaner og stærke fællesskaber fra begyndelsen. Vi skal være nysgerrige på, hvad vi kan forebygge, fremfor kun at reparere. Samtidig giver udviklingen af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen nye muligheder for at tænke forebyggelse ind som en central del af indsatsen. Det kræver investeringer nu, men det vil betale sig – både for den enkelte borger og for vores fælles velfærd på Frederiksberg

Jeg er lidt uenig. Plejehjemspladser skal fortsat være et kommunalt ansvar, fordi det sikrer kvalitet, tryghed og lige adgang for alle borgere – uanset indkomst og baggrund. Private kan supplere, men det er vigtigt, at fællesskabet sætter rammen, så det ikke er profit, men omsorg og værdighed, der styrer

Jeg er helt enig. Taksterne på kommunens fritids- og ungdomsklubber skal ned, så vi kan skabe bedre muligheder for vores unge. Det handler om at give dem trygge steder at være, hvor de kan mødes, udvikle sig og være en del af et fællesskab – frem for at hænge på gaden uden tilbud. Når vi investerer i klubberne, investerer vi i fællesskaber på tværs af bydele, baggrunde og muligheder. Det må aldrig afhænge af forældrenes pengepung, om unge kan få adgang til de fællesskaber og aktiviteter, der former deres liv. Lavere takster er derfor både en investering i folkesundheden og i Frederiksbergs fremtid. Vi styrker de unges trivsel, deres muligheder og vores fællesskab som by – og det gør Frederiksberg til et endnu bedre sted at vokse op

Jeg er helt enig. Kommunen bør prioritere flere cykelstier og sikre skoleveje frem for at udvide biltrafikken. Vi skal skabe bedre rammer for, at alle – børn, unge, voksne og ældre – kan bevæge sig trygt og grønt rundt i byen. Det handler både om cyklister, fodgængere og de mange, der bruger byrummet i hverdagen. Sikkerhed skal være i centrum, når vi planlægger byens trafik, så det bliver trygt at cykle i skole, gå en tur eller transportere sig rundt på tværs af byen. Samtidig har vi på Frederiksberg stor glæde af den offentlige transport, især metroen, som giver gode alternativer til bilen. Med flere sikre cykelstier og gode forbindelser kan vi reducere behovet for biltrafik, mindske forurening og skabe en sundere, mere klimavenlig og mere sammenhængende by.

Jeg er helt enig. Vi mangler i dag tilstrækkeligt med idrætsanlæg og faciliteter på Frederiksberg, og det begrænser borgernes muligheder for at dyrke motion på mange forskellige måder. Derfor er investeringer i både modernisering og opførelse af nye anlæg en klog prioritering. Det er en investering i folkesundheden, i forebyggelse og i stærke fællesskaber. Idrætsfaciliteter skaber rammerne for, at børn, unge, voksne og ældre kan mødes på tværs, dyrke sunde fællesskaber og styrke trivsel hele livet. Når vi prioriterer idræt og bevægelse, forebygger vi også en række sundhedsudfordringer, hvilket i længden kan aflaste andre dele af velfærden. Jeg ser det derfor som en langsigtet og bæredygtig beslutning, der gavner både Frederiksbergs borgere og vores fællesskab – nu og i fremtiden.”

Jeg er enig. En ny plads på toppen af Frederiksberg Bakke vil kunne blive et stort aktiv for hele Frederiksberg. Det vil skabe et attraktivt samlingspunkt, hvor borgere på tværs af alder og baggrund kan mødes, nyde udsigten og være en del af et levende byrum. En sådan plads kan styrke fællesskab, kultur og byliv og samtidig give Frederiksberg endnu en unik ramme for rekreative aktiviteter. Derfor ser jeg det som en vigtig prioritet blandt byens kommende anlægsprojekter

Jeg er lidt uenig. Tuborg Labyrinten er et unikt grønt område, som giver Frederiksberg noget særligt. Den er både smuk, giver udsyn og fungerer som et rekreativt byrum, hvor natur og leg spiller sammen på en sjov og anderledes måde. Labyrinten rummer historie, identitet og et element af fællesskab, fordi den inviterer til aktivitet på tværs af generationer – børn leger, unge mødes, og voksne kan nyde et grønt åndehul midt i byen. Jeg mener, at vi skal værne om de grønne særpræg, der gør Frederiksberg attraktiv og levende, frem for at fjerne dem. Nye parker og legepladser er vigtige, men de skal etableres uden at vi mister de eksisterende, unikke byrum, som giver byen sjæl og variation. Derfor ønsker jeg at bevare Tuborg Labyrinten som en del af Frederiksbergs grønne profil.

Jeg er lidt enig. For mig er det afgørende, at vi altid arbejder for det højest mulige serviceniveau, fordi det er dét, der gør Frederiksberg til en attraktiv og tryg kommune at bo i. Vores ydelser skal sikre både kvalitet og omsorg, og vi skal have råd til at hjælpe de borgere, der har mest brug for fællesskabets støtte – her skal de stærke skuldre løfte mest. Spørgsmålet om kommuneskat er mere komplekst, fordi det afhænger af mange parametre som udligningsordninger og den samlede økonomiske ramme. Derfor kan jeg ikke sige, at højere skat altid er svaret, men jeg mener, at vi til enhver tid skal se på, hvad der er nødvendigt for at opretholde og udvikle det serviceniveau, der giver borgerne de bedste rammer. Det handler ikke om lavest mulig skat, men om at sikre et fællesskab, hvor vi prioriterer det, der gør Frederiksberg til et godt sted at leve – både for de stærkeste og de mest sårbare

Jeg er lidt uenig. Skatten er ikke et mål i sig selv, men et redskab til at finansiere de fælles løsninger, vi som borgere har brug for. Derfor skal vi tænke os grundigt om, før vi sænker kommuneskatten, hvis det betyder, at vi må spare på vigtige velfærdsområder. For mig handler ansvarlig økonomi om, at borgernes penge bliver brugt rigtigt og skaber mest mulig værdi for fællesskabet. Skatten er det, vi alle bidrager med, for at vi kan have gode daginstitutioner, stærke folkeskoler, ordentlig ældrepleje og grønne byrum. Derfor skal vi altid sikre, at pengene forvaltes klogt og effektivt – og at borgerne oplever, at deres bidrag kommer dem selv og fællesskabet til gavn. Det er sådan, vi bevarer opbakningen til vores fælles velfærd.

Jeg har svaret hverken/eller. For mig handler spørgsmålet om det er attraktivt at sidde i kommunalbestyrelsen ikke kun om økonomi. Det politiske arbejde kræver tid, energi og engagement, og det skal være muligt for mennesker med forskellige baggrunde, aldre og livssituationer at stille op og deltage aktivt i demokratiet. Derfor skal rammerne være sådan, at det er realistisk at påtage sig ansvaret – også økonomisk – men det afgørende er at skabe en bred og mangfoldig repræsentation. Politik handler om at være til stede, møde borgerne, lytte og skabe de bedste beslutninger i fællesskab. Det kræver nærvær og indsats, og det er i sig selv det, der gør arbejdet meningsfuldt. Derfor bør vi ikke reducere spørgsmålet til kroner og øre, men se det større perspektiv: at sikre, at vores demokrati har plads til alle, der vil engagere sig

Jeg er delvis enig. Vi har som samfund og kommune et ansvar for at hjælpe de børn, der har de største udfordringer – uanset om det handler om handicap, mentale problemer eller sygdom. Ingen børn må efterlades. Når vi giver de mest sårbare børn den støtte, de har brug for, styrker vi også fællesskabet, fordi det skaber bedre læringsmiljøer for alle elever. Det er ikke en udgift, men en investering i både børnenes livskvalitet og i vores fremtidige samfund. Jo tidligere vi sætter ind, desto bedre kan vi forebygge mistrivsel og sikre, at flere børn får mulighed for uddannelse, job og et aktivt liv. For mig er det en grundlæggende værdi, at alle børn har ret til en tryg start og lige chancer. Derfor skal vi prioritere at hjælpe de mest udfordrede børn – det gavner både dem, fællesskabet og Frederiksbergs fremtid.

Jeg er helt enig. Vi skal have flere ansatte i vores daginstitutioner, så vi kan sikre børnene den bedste start på hverdagen og gribe de udfordringer, de møder. Når der er nok veluddannede medarbejdere, skaber vi trygge rammer, bedre trivsel og højere kvalitet. Samtidig handler det om at gøre institutionerne attraktive arbejdspladser. Vi står over for en udfordring med at uddanne og fastholde nok pædagogisk personale, og derfor skal vi skabe de bedste rammer og signalere, hvor vigtigt arbejdet er. Jo bedre vilkår, desto lettere bliver det at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Og stærke daginstitutioner gavner ikke kun børnene – de giver også forældrene ro og de bedste muligheder for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Det er et fundament for både trivsel, ligestilling og et stærkt Frederiksberg.

Jeg er helt enig. Folkeskolen skal prioriteres, også selvom det betyder besparelser andre steder. Vores børn skal have de bedst mulige rammer for at lære, trives og udvikle sig til hele mennesker. Samtidig står vi i dag med store udfordringer: flere børn oplever skolevægring, mistrivsel og får tidlige diagnoser. Derfor skal vi skabe en folkeskole, der understøtter børn og unge hele vejen igennem deres skolegang og giver dem de bedste muligheder for at uddanne sig videre og få et godt arbejdsliv. Det kræver både bedre rammer og en stærk indsats for at fastholde og tiltrække veluddannede, engagerede lærere, der oplever at blive værdsat i deres vigtige arbejde. Hvis vi investerer klogt i folkeskolen nu, kan vi forebygge problemer senere og samtidig mindske udgifterne til andre områder. Det er både en investering i børnene, i fællesskabet og i Frederiksbergs fremtid.

Jeg er lidt enig. Først og fremmest findes der ikke ‘varme hænder’ – der findes veluddannede og kvalificerede medarbejdere, som er helt afgørende for en værdig ældrepleje. Dem skal vi have flere af. Samtidig kan velfærdsteknologi spille en vigtig rolle. Det er langt mere end robotstøvsugere – det kan være faldalarmer, sensorer eller løsninger, der forebygger sygdom og understøtter selvstændighed. Teknologien skal ikke erstatte mennesker, men frigive tid, så medarbejderne kan være nærværende og skabe den omsorg og tryghed, som borgerne har brug for. Når vi kombinerer dygtige medarbejdere med kloge teknologiske løsninger, kan vi både imødekomme de stigende behov i fremtiden og fastholde den menneskelige kvalitet i plejen. Jeg ønsker, at Frederiksberg går forrest som et eksempel på, hvordan vi kan udvikle en ældrepleje, der er både moderne og dybt menneskelig – med værdighed, livskvalitet og nærvær i centrum.

Jeg er helt uenig. Ældreplejen er en kerneopgave for fællesskabet, og jeg mener ikke, at private aktører skal have en stor rolle her. Private kan være et supplement, men ansvaret og hovedopgaven skal ligge i kommunen. Ældreplejen handler om omsorg, tryghed og værdighed – ikke om profit. Når vi overlader for meget til private, risikerer vi, at økonomiske hensyn vejer tungere end menneskers behov. Frederiksbergs borgere skal kunne stole på, at de selv og deres kære får den pleje, de har brug for, uden usikkerhed om kvaliteten. Derfor skal vi styrke de kommunale tilbud, sikre ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne og investere i kvalitet og nærvær. Ældreplejen hænger også tæt sammen med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor samarbejde mellem kommune og region sikrer, at borgere oplever tryghed, kontinuitet og hjælp, når de har mest brug for det

Jeg er fuldstændig enig. Hjemmeplejen må aldrig udskifte menneskelig hjælp med en robotstøvsuger eller anden teknologi, medmindre det er den ældres eget ønske. Ældreplejen handler ikke kun om praktiske opgaver, men også om nærvær, tryghed og relationer. For mange ældre betyder mødet med hjemmehjælperen en vigtig kontakt i hverdagen – noget, en maskine aldrig kan erstatte. Velfærdsteknologi kan være et godt supplement, når den enkelte borger ønsker det, men det skal altid ske på borgerens præmisser. Ældre skal have frihed til at vælge og føle sig respekteret, ikke presset ind i løsninger, de ikke ønsker. Derfor skal vi sikre, at teknologien bruges som en støtte – ikke som en erstatning for omsorg, nærvær og menneskelig kontakt.

Jeg er helt enig. Det er nu, vi skal satse på genoptræning, fordi det giver mennesker mulighed for at leve det bedst mulige liv med bevægelse, frihed og livskvalitet hele vejen igennem livet. Genoptræning er ikke bare en udgift, men en investering i borgernes sundhed, som kan reducere behovet for dyr behandling senere. Samtidig er det et centralt fokusområde i den nye sundhedsreform og i det kommende sundhedsråd, hvor kommunen og Region Østdanmark skal arbejde tæt sammen. Selvfølgelig skal vi hjælpe de borgere, der bliver alvorligt syge – det er en kerneopgave for vores velfærd. Men hvis vi gennem forebyggelse og genoptræning kan reducere antallet af borgere, der ender med alvorlige sygdomsforløb, frigør vi ressourcer og sikrer, at vi også har penge og muligheder til at hjælpe dem, der har allermest brug for samfundets støtte. Det handler om både at forebygge, hvor vi kan, og at hjælpe, hvor vi skal.

Jeg er lidt uenig. Vi skal skabe de bedst mulige rammer for at leve og trives i vores kommune, men vi må også anerkende, at Frederiksberg er Danmarks tættest befolkede område. En helt trafikfri by er ikke realistisk, for gennemkørende trafik og parkering er nødvendigt for, at byen kan fungere. Det gælder ikke mindst for vores handelsliv og de små butikker, vi sætter så stor pris på, og som skaber liv i gaderne. Samtidig skal vi naturligvis sikre ro, grønne oaser og trygge byrum, som er en stor del af Frederiksbergs identitet. Derfor handler det ikke om enten/eller, men om at planlægge klogt: at finde balancen mellem trafik, parkering og byliv, så vi både kan bevare nærvær, fællesskab og attraktive handelsmuligheder, samtidig med at vi udvikler en by, hvor borgerne kan færdes trygt og nyde de fredelige byrum. Det er denne balance, der gør Frederiksberg til noget særligt – og den skal vi styrke også fremadrettet.

Jeg er lidt uenig. Frederiksberg er en tæt by, og vi skal tænke os om, når vi taler om yderligere fortætning. Det vigtigste er, at vi skaber en by, hvor der er plads til alle – ikke kun dem med de højeste indkomster. Derfor har vi brug for flere almene og betalbare boliger, så vores velfærdsmedarbejdere, unge og børnefamilier også kan bo her. Det er kernen i en mangfoldig og levende by. Samtidig skal vi værne om vores grønne åndehuller og sikre kvalitet i byudviklingen, så vi ikke bygger os væk fra det Frederiksberg, vi elsker. Jeg mener derfor, at vi skal finde en balance: Byen skal udvikles, men på en måde, der understøtter fællesskab, bæredygtighed og mangfoldighed – og ikke bare mere tæthed for enhver pris

Jeg er helt enig. Vi er nødt til at prioritere bæredygtige løsninger, hvis vi skal sikre en grøn fremtid og en stabil energiforsyning. Vindmøller er ikke en mulighed på Frederiksberg, men vi kan og bør gå forrest, når det gælder solceller – både på kommunale bygninger, institutioner og andre egnede steder. Det vil ikke alene bidrage til den grønne omstilling, men også styrke vores forsyningssikkerhed. Jeg ser det som en kommunal opgave at udnytte de arealer og bygninger, vi allerede råder over, til at producere mere vedvarende energi tæt på borgerne. Det kræver, at vi tænker langsigtet og ser investeringer i solceller og grøn energi som en del af den nødvendige omstilling. På den måde kan vi tage ansvar lokalt og samtidig bidrage til, at Danmark samlet set bliver grønnere og mindre afhængig af fossile brændsler.

Jeg har svaret hverken/eller. For mig handler spørgsmålet om det er attraktivt at sidde i kommunalbestyrelsen ikke kun om økonomi. Det politiske arbejde kræver tid, energi og engagement, og det skal være muligt for mennesker med forskellige baggrunde, aldre og livssituationer at stille op og deltage aktivt i demokratiet. Derfor skal rammerne være sådan, at det er realistisk at påtage sig ansvaret – også økonomisk – men det afgørende er at skabe en bred og mangfoldig repræsentation. Politik handler om at være til stede, møde borgerne, lytte og skabe de bedste beslutninger i fællesskab. Det kræver nærvær og indsats, og det er i sig selv det, der gør arbejdet meningsfuldt. Derfor bør vi ikke reducere spørgsmålet til kroner og øre, men se det større perspektiv: at sikre, at vores demokrati har plads til alle, der vil engagere sig

Jeg er enig i, at vækst er vigtigt – men det skal være den rigtige vækst. Vækst skal bidrage til fællesskabet og til at udvikle Frederiksberg som en attraktiv og bæredygtig by at bo i. Derfor skal vi have en klar vækststrategi, hvor vi tænker helheden ind: vækst skal ikke bare måles i flere biler på vejene eller større pres på skoler og institutioner. Vækst skal skabe bedre rammer for borgerne, sikre kvalitet i velfærden og give mulighed for, at flere kan leve det bedst mulige liv og bidrage til fællesskabet. For mig handler det om at kombinere byudvikling, grøn omstilling og social ansvarlighed, så væksten styrker vores velfærd og vores fællesskab – ikke undergraver det. På den måde kan Frederiksberg være et forbillede for, hvordan vækst også kan være vejen til tryghed, trivsel og bæredygtighed

“Jeg er lidt uenig. For mig handler byudvikling ikke om enten erhverv eller boliger, men om at skabe en stærk, blandet by med fællesskaber. Frederiksberg skal være et sted, hvor vi både kan tilbyde gode rammer for virksomheder og sikre betalbare boliger, så vores unge, børnefamilier og velfærdsmedarbejdere kan bo her. Det er sådan, vi undgår at blive en by kun for de få. Samtidig skal vi værne om grønne områder og sikre kvalitet i nybyggeriet, så vi bevarer det Frederiksberg, vi kender og holder af. Jeg ønsker en by, hvor erhverv, boliger og fællesskab går hånd i hånd – et mangfoldigt Frederiksberg, hvor vi balancerer vækst, tryghed og livskvalitetok

Jeg er helt enig. Kommunen skal lytte til borgernes indsigelser og tage input med i lokal- og kommuneplaner – det er afgørende for at skabe tillid og ejerskab. Men vi skal også blive langt bedre til at være opsøgende og sikre, at mange flere kommer til orde i de vigtige beslutninger om byens udvikling. Det kræver en anerkendende og udviklende dialog, hvor borgernes idéer og bekymringer bliver taget alvorligt og omsat til løsninger. Når vi arbejder sådan, sikrer vi, at der er reel opbakning til de vækst- og udviklingsmuligheder, Frederiksberg står overfor. På den måde bliver væksten både forankret og bæredygtig – og vi udvikler byen i fællesskab, så den fortsat er et trygt, attraktivt og mangfoldigt sted at bo

Jeg har svaret hverken/eller. Udenrigspolitik ligger ikke inden for kommunens opgave, og derfor mener jeg ikke, at Frederiksberg skal agere aktivistisk i form af at boykotte bestemte lande. Til gengæld har kommunen et stort ansvar, fordi vi er en af de største indkøbere af varer og ydelser til bl.a. daginstitutioner, skoler og plejehjem. Det ansvar skal vi tage alvorligt. Det betyder, at vi aktivt skal stille krav til, at de varer vi køber – også fra udlandet – er produceret under ordentlige arbejdsmarkedsforhold, uden børnearbejde og med respekt for menneskerettigheder og klima. På den måde kan vi tage et forebyggende ansvar og være med til at skubbe virksomheder i den rigtige retning. Når Frederiksberg går foran, kan vi både skabe en mere ansvarlig udvikling og inspirere andre kommuner. Det handler om ordentlighed, fællesskab og at bruge vores indflydelse klogt – til gavn for både borgerne her og for verden omkring os.

Jeg er helt enig. Kunst og kultur giver os så meget tilbage. Det er ikke luksus, men fundamentet for et rigt og levende samfund. Kunst og kultur fremmer sundhed og velvære, vækker nysgerrighed på hinanden og åbner vores blik for livets mange muligheder. Det er med til at skabe fællesskab, glæde og sammenhængskraft i hverdagen. På Frederiksberg har vi en stærk tradition for at være hjem for kunstnere og kreative miljøer, og det er en del af det, der gør byen unik. Når vi investerer i kunst og kultur, investerer vi i livskvalitet, identitet og et fællesskab, der rækker ud over hverdagen. Uden kunst og kultur er vi et fattigt samfund – med det står vi stærkere, både som mennesker og som by.

Jeg er helt enig. Indvandrere er en ressource – ikke et problem. Et mangfoldigt samfund er et rigt samfund, hvor vi sammen skaber nye muligheder, styrker fællesskabet og får flere perspektiver. På Frederiksberg bidrager mange borgere med rødder andre steder fra allerede stærkt – i velfærden, i foreningslivet, som iværksættere og som aktive naboer. Det er ikke ‘dem og os’, det er os alle sammen – vi Frederiksberg-borgere. Når vi mødes i skolegården, på arbejdspladsen eller i foreningerne, bliver vi klogere på hinanden og bygger stærkere fællesskaber. Som kommune skal vi understøtte, at alle har mulighed for at bidrage og føle sig som en del af fællesskabet. Det er sådan, vi skaber et Frederiksberg, der er solidarisk, attraktivt og mangfoldigt – både nu og i fremtiden