Gå til indhold
Del kandidaten
Torben Christensen
Maskinmester
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Den grønne omstilling er i gang og kører på fuldt tryk. Mange løsninger er allerede de bedste og billigste og bliver valgt uanset hvad vi gør. Men vi er ikke gode nok til at se, hvilke løsninger vi skal prioritere. Og vi får ikke altid taget de beslutninger, der kan fjerne de forhindringer, som stadig opstår undervejs. Derfor går udviklingen for langsomt. Det vil jeg gerne gøre op med. Jeg har engageret mig i byrådet for at sikre, at vi også lokalt træffer de kloge valg, der driver omstillingen frem. Jeg er klimanørden i byrådet, som insisterer på at se helheden og turde handle. For mig handler det om mere end teknik og økonomi. Det handler om næste generation. Vi skylder vores børn og unge en kommune og en verden, der er grønnere, rigere på muligheder og fri for de barrierer, vi kunne have fjernet. Det ansvar tager jeg på mig, og det er den kamp jeg går til valg på.

Politisk karriere
2022-2025 · Byrådsmedlem · Favrskov Kommune
2017 · Regionrådskandidat · Region Midtjylland
Tillidsposter
2021-nu · Suppleant · Hovedbestyrelsen, Radikale Venstre
2011-nu · Medlem af bestyrelsen · Radikale Venstre (Favrskov)
2019-2021 · Formand · Radikale Venstre, Favrskov
Erhvervskarriere
1999-nu · Deltidslandmand
1
Der bør bygges flere lejligheder og gerne i højden i Favrskov Kommunes større byer.
Torben Christensen uddyber:
Vi kan helt sikkert gøre plads til flere beboere i lejligheder i vores hovedbyer, bl.a. til de mange seniorer som i disse år ønsker at rykke videre fra parcelhuskvartererne. Men det skal gøres i respekt for byernes identitet. Og "skyskrabere" passer ikke ind.
2
Favrskov Kommune skal i højere grad end i dag fokusere på udvikling af de mindre byer og landsbyer.
Torben Christensen uddyber:
De mindre byer og landsbyer er en vigtig del af Favrskovs identitet og sammenhængskraft. Mange steder er der et stærkt lokalt engagement, og det skal kommunen bygge videre på. Favrskov har allerede et fornuftigt fokus på udvikling uden for de større byer, men der er stadig brug for at styrke rammerne for lokale fællesskaber, erhverv og initiativer. Det handler om at skabe liv og muligheder i hele kommunen.
3
Der bør udbydes flere parcelhusgrunde i Favrskov Kommune
Torben Christensen uddyber:
Der er allerede mange parcelhuse i kommunen, og mange beboere ønsker efterhånden mindre og mere tilgængelige boliger. Vi skal derfor ikke udstykke mange flere ny parcelhusgrunde, men bygge boliger, der matcher livsfaser og behov. Så seniorer eksempelvis kan få opfyldt ønsket om at bo i noget mindre, og derved give plads til nye familier, der hvor de flytter fra.
4
Det er en god idé at indføre en offentlig finansieret skolemadsordning i kommunens skoler.
Torben Christensen uddyber:
En fælles skolemadsordning er en god idé – den kan mindske ulighed, styrke fællesskabet og give børn bedre koncentration og sundere vaner. Som Radikale Venstre peger på i Børneløftet, er det ikke kun et spørgsmål om mad, men om omsorg, læring og trivsel – et fælles måltid kan være lige så vigtigt som et fælles fag.
5
Favrskov Kommune skal fortsat arbejde for et trinbræt til Laurbjerg
6
Der skal investeres flere penge i skole- og fritidsområdet, selvom det kræver skattestigninger.
Torben Christensen uddyber:
Skole- og fritidsområdet er en af de vigtigste investeringer, vi kan foretage. Gode dagtilbud, skoler og fritidstilbud forebygger sociale problemer og skaber stærke fællesskaber. Det kræver ikke nødvendigvis højere skat – men klogere prioriteringer og mindre kontrol, som i Radikale Venstres Børneløfte, hvor frihed og faglighed giver mere tid til børnene.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Torben Christensen uddyber:
Det vigtigste er kvaliteten af den service borgerne får, ikke skatten i sig selv. Et højere serviceniveau kræver ikke nødvendigvis højere skat, hvis vi tør prioritere tillid frem for kontrol og frigør ressourcer fra bureaukrati til kernevelfærd.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Torben Christensen uddyber:
Det vigtigste er, at pengene bruges klogt. Vi skal have mere tillid og mindre kontrol, så ressourcerne går til kerneopgaver i stedet for bureaukrati. Målet bør for nuværende være bedre service, ikke lavere skat.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Torben Christensen uddyber:
Det er vigtigt, at det er muligt at engagere sig i lokalpolitik uden at gå på kompromis med arbejde eller familieliv. Byrådsarbejde skal ikke være en levevej, men det skal anerkendes ordentligt, så flere med almindelige job og baggrunde har mulighed for at stille op og deltage aktivt i demokratiet.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Torben Christensen uddyber:
Skolen skal kunne rumme alle børn, også dem der har det svært. Når de får den hjælp de har brug for, gavner det hele fællesskabet, fordi der bliver mere ro og bedre trivsel i klassen. Det handler om at bruge ressourcerne klogt og give lærere og pædagoger frihed til at finde de løsninger der virker.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Torben Christensen uddyber:
Mange daginstitutioner mangler hænder, og det går ud over både børn og personale. Der skal være tid til nærvær, leg og tryghed, ikke kun pasning. Vi skal investere i flere uddannede pædagoger og sikre bedre normeringer, så kvaliteten i tilbuddene svarer til det ansvar vi har for børnenes trivsel og udvikling.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Torben Christensen uddyber:
Mindre klasser kan være en god løsning nogle steder, men det vigtigste er, at eleverne møder voksne med tid, faglighed og overskud. Det kan opnås på flere måder, for eksempel ved at have to voksne i klassen, bruge holddeling, styrke pædagogernes rolle eller give lærerne mere frihed til at tilpasse undervisningen efter elevernes behov.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Torben Christensen uddyber:
Velfærdsteknologi skal bruges klogt, så medarbejderne får mere tid til mennesker. Det er ikke et enten-eller, men et både-og.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Torben Christensen uddyber:
Kvalitet i ældreplejen skabes ikke af konkurrence, men af tillid, faglighed og tid til borgerne. Friplejehjem og private aktører kan være et godt supplement, når de drives med samme krav til kvalitet, åbenhed og omsorg som de kommunale tilbud.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Torben Christensen uddyber:
Teknologi kan være en stor hjælp i ældreplejen, men den må aldrig erstatte den menneskelige kontakt. En robotstøvsuger kan frigøre tid, men kun hvis den ældre selv ønsker det. Det afgørende er, at teknologien bruges til at skabe mere tid til omsorg – ikke mindre.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Torben Christensen uddyber:
Genoptræning er vigtigt, men vi må ikke tage midler fra forebyggelse for at finansiere det. Det bedste sundhedsvæsen forebygger, at folk får brug for genoptræning. Vi skal derfor styrke begge dele gennem bedre samarbejde og helhedsplanlægning i stedet for at flytte penge mellem områder.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Torben Christensen uddyber:
Vi skal have bymidter med liv, handel og ophold, ikke gennemkørsel. Det handler ikke om at forbyde alt, men om at planlægge trafikken klogt, så de mest centrale gader bliver trygge for fodgængere og cyklister, mens parkering og biltrafik ledes til de rigtige steder.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Torben Christensen uddyber:
Vi skal udnytte de byområder vi allerede har, før vi bygger nyt på bar mark. Fortætning giver liv i bymidterne, bedre udnyttelse af infrastruktur og beskytter natur og landbrugsjord. Samtidig skal vi sikre grønne byrum, så tættere byer også bliver bedre byer.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Torben Christensen uddyber:
Vi skal have mere lokal vedvarende energi, men det skal ske klogt og med lokal opbakning. Vind og sol skal placeres, så de både tager hensyn til naboer og landskab, og samtidig giver lokal værdi gennem fælleseje og lavere energipriser.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Torben Christensen uddyber:
Kommunale byggerier skal gå forrest i den grønne omstilling og bygges med lavt CO2-aftryk. Det kan koste lidt mere her og nu, men det betaler sig gennem lavere drift, sundere bygninger og et bedre klimaaftryk. Offentligt byggeri skal vise vejen, ikke følge bagefter.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Torben Christensen uddyber:
Vækst er ikke et mål i sig selv. Vi skal have udvikling, men den skal være bæredygtig og hænge sammen med investeringer i skoler, daginstitutioner og infrastruktur. Kvaliteten i hverdagen må ikke ofres for vækstens skyld.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Torben Christensen uddyber:
Grønne områder er en del af vores fælles livskvalitet og skal beskyttes. Det handler ikke om at sige nej til udvikling, men om at bygge klogt og genbruge de arealer, vi allerede har. Vi skal udvikle inden for eksisterende byområder og bevare de grønne områder der gør kommunen attraktiv.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Torben Christensen uddyber:
Mange politikere vil gerne lytte, men borgerinddragelsen bliver ofte for formel og sker for sent i processen. Vi skal have tidligere og mere ærlig dialog, hvor borgernes ideer faktisk kan ændre eller forme planerne og ikke bare kommentere på dem.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Torben Christensen uddyber:
Favrskov Kommune har allerede taget ansvar gennem sin bæredygtige indkøbs- og investeringspolitik, hvor der stilles krav til klima, kvalitet og etik. Det er den rigtige vej at gå. Kommunen skal handle ansvarligt, men ikke føre udenrigspolitik. Fokus skal være på ordentlighed og bæredygtighed i det vi selv gør.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Torben Christensen uddyber:
Kunst og kultur er en vigtig del af et levende lokalsamfund. Det skaber fællesskab, identitet og trivsel og gør kommunen attraktiv for både borgere og erhverv. Derfor skal kommunen støtte kulturlivet, også økonomisk, som en investering i sammenhængskraft og livskvalitet.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Torben Christensen uddyber:
Flygtninge og indvandrere kan være en stor styrke for lokalsamfundet, når vi giver plads til at de kan bidrage. Mange løfter allerede vigtige opgaver i hverdagen, både i erhvervslivet og i foreningslivet. Det kræver ordentlig integration og gensidig respekt, men mangfoldighed gør os rigere som samfund.