Gå til indhold
Del kandidaten
Tina Skov Larsen
Bioanalytiker i Lægeklinikken Tangevej, Ribe
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Det er vigtigt for mig, at jeg kan bringe min personlige erfaring og fagligheden fra mine mere end 30 år i sundhedssektoren, ind i de politiske drøftelser og de beslutninger jeg træffer. Jeg har en pragmatisk tilgang til opgaverne, bruger sund fornuft, bringer fakta frem, handler på det og tager beslutninger. Jeg ønsker mere liv, mere menneske og mindre bureaukrati, mere frit valg hos den enkelte – borgerne før systemet. Mindre ulighed og mere tryghed, ordentlighed, faglighed og sammenhæng i sundhedssektoren, så vi undgår at borgerne “falder mellem to stole” Skabe de rigtige rammer for vores medarbejdere, så de føler sig værdsat. Fokus på de unges job og uddannelsesmuligheder. Sikre, at også de unge med handicap får uddannelse og job, det er godt for den unge og for samfundsøkonomien. Det skaber et fællesskab og et tilhørsforhold til samfundet. Alle kan noget. Attraktive lokalområder med gode handel- og erhvervsmuligheder. Gode forhold for turisme, kultur og foreningslivet.

Politisk karriere
2022-nu · Byrådsmedlem · Esbjerg Kommune
Tillidsposter
2023-nu · Kommunerepræsentant · Region Syddanmark - Samarbejdsudvalget om Almen Praksis
2025-nu · Bestyrelsesmedlem · Ripensersamfundet
2022-nu · Bestyrelsesmedlem · RIBE KUNSTMUSEUM
Erhvervskarriere
2017-nu · Bioanalytiker · Lægeklinikken Tangevej
1995-2017 · Bioanalytiker · Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
1
Esbjerg Kommune skal i højere grad end i dag bruge penge på kultur, oplevelser og faciliteter i oplandsbyerne, herunder Ribe
Tina Skov Larsen uddyber:
Der er ingen tvivl om, at der skal være muligheder for kultur, oplevelser og faciliteter i hele kommunen, da det vil være med til at styrke fællesskabet og sammenhængskraften i hele kommunen. Det vil også være med til at tiltrække og fastholde borgere (især unge og familier), hvilket har en positiv effekt på øget bosætning og lokal udvikling. Ligesom et mangfoldigt kulturliv er gavnligt for turisme og erhvervsliv. Men det skal naturligvis ske med omtanke: så pengene når bredt ud, og også støtter de mindre lokale aktører, og at vi altid sikrer effektiv anvendelse af de bevilligede midler.
2
Esbjerg Kommune skal øge investeringerne i renovering af folkeskoler, også selvom det kan betyde færre midler til andre områder som sportshaller.
Tina Skov Larsen uddyber:
Besparelser er mange ting, selvfølgelig skal man ikke udsulte noget for at sikre andet. Det er dog enormt vigtigt at have fokus på begge dele. Gode rammer skaber de bedste forudsætninger for læring og trivsel i vores folkeskoler. Men det er også vigtigt at sikre børn og unges fritidsaktiviteter, sikre at så mange som muligt har adgang til dette. Det skaber sundhed, mental trivsel og sikrer adgang til de vigtige fællesskaber. Det er vigtigt at være en del af noget og undgå ensomhed blandt børn og unge.
3
Kommunen bør forbedre busbetjeningen i landsbyerne, selvom det kan betyde færre afgange på nogle bybuslinjer i Esbjerg,
Tina Skov Larsen uddyber:
Det er altid vigtigt, at pengene bruges bedst muligt. Det er klart, at pengene ofte prioriteres der, hvor det kommer flest til gode. Jeg tror dog, at de mange udenfor de større byer, anskaffer sig egen mindre bil, for at gøre hverdagen nemmere og ikke være afhængig af offentlig transport. Dog er det nødvendigt, at man ser på alternative løsninger, til de områder hvor f.eks. bussen nedlægges. Det skal også være muligt at bo udenfor de store byer, og stadigvæk kunne komme i skole, tage uddannelser og have transportmuligheder til job.
4
Esbjerg Kommune bør give plads til flere store energiprojekter som batteriparker og havvind, selvom de kan medføre gener for naboer.
Tina Skov Larsen uddyber:
Den grønne omstilling er nødvendigt for at sikre vores fremtidige forsyningskilder og gøre os fri og uafhængige af fx gas fra andre lande. Det skal dog altid ske med omtanke for vore borgere. Sikre borgerindragelse og en rimelig kompensation for deres géner. Der pågår konstant en udvikling og optimering af produktionen af vedvarende energi, og på sigt bør det også tænkes ind i fremtidige kommunale byggerier. Den grønne omstilling er en væsentlig del af kommunens erhvervsliv og medvirker til vækst i kommunen. Der skabes arbejdspladser og det styrker økonomi i kommunen, så det skal også ses som en investering frem for blot en gene.
5
Esbjerg Kommune bør prioritere nem og billig parkering i Esbjerg, Ribe og Bramming midtby, selvom det kan ske på bekostning af grønne områder og cykelstier.
Tina Skov Larsen uddyber:
Det er vigtigt at prioritere nem parkering, dels for de lokale og for turister samt for erhvervslivet. Parkeringspladser skal naturligvis skabes under hensyntagen til at bevare de grønne områder, der forskønner byen.
6
Esbjerg Kommune bør prioritere store kulturarrangementer og events som Suset, Festugen, Fantasyfestival og sportsevents, selvom det kan være forbundet med høje udgifter.
Tina Skov Larsen uddyber:
Kultur koster penge – mange penge. Men kultur er også det der kan samle os i fællesskab og forene os. Vi skal også huske, at vores fælles kulturarv, også er det, der definerer os som danskere og det skal vi værne om. Det er også en investering der tiltrækker og fastholder borgere, og dermed øget bosætning og udvikling. Det øger sammenhængskraften i kommunen og skaber vækst i turisme og for vores erhvervsliv. Men det skal ske med omtanke, så pengene når bredt ud, så de også støtter de mindre lokale aktører, og at vi altid sikrer en effektiv anvendelse af de bevilligede midler.
7
Esbjerg Kommune bør prioritere bedre mad og flere aktiviteter på plejecentre, selvom det kan betyde færre midler til indsatser for voksne med handicap.
Tina Skov Larsen uddyber:
Det er altid dilemmafyldt at diskutere, hvem skal have og hvem skal så ikke. Jeg synes altid det er vigtig med en reel drøftelse af økonomien og konstant tilpasse økonomien med antallet af borgere og deres behov og udfordringer. Der kan bruges flere penge ALLE steder, både på plejehjem, men bestemt også blandt vores handicappede borgere. Vi skal huske at borgere med handicap også kan være en ressource, nogle gange med ganske få investeringer i f.eks. hjælpemidler, kan de være i stand til at få både uddannelse og job. Det er en bedre investering, både for den enkelte og for samfundet.
8
Esbjerg Kommune bør afsætte flere penge til klimatilpasning og tiltag, der forebygger oversvømmelser.
Tina Skov Larsen uddyber:
Jeg mener bestemt, at der skal ses på muligheden for at optimere klimatilpasningen. Problemet er dog økonomien. Pengene rækker ikke i dag, og kommunen er i forvejen presset på den nødvendige velfærd, der er behov for i kommunerne. Der er også stor forskel på kommunerne, det er klart at en kommune som Esbjerg står overfor større udfordringer, når der er stormflod osv. Jeg mener derfor, det er vigtigere, at vi sammen med folketinget løser det mere overordnet og med differentieret økonomisk tilskud til de enkelte kommuner, når det kommer til klimatilpasning og øvrigt kriseberedskab.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Tina Skov Larsen uddyber:
Det kræver konstant tilpasning at skabe et ordentlig servicenivau. Kommunernes økonomi er presset. De fleste steder er der ”skåret ind til benet” og vi har samtidig et ansvar for at yde ordentlig og rettidig hjælp til vores borgere. Udgifterne er stigende og der er flere komplekse problemstillinger og flere sårbare borgere. Jeg tror de fleste, trods alt, kan være med til at betale deres skat, men det kræver at den enkelte borger skal kunne se ” at man får noget for de penge” og at skattepengene bruges i overensstemmelse med borgenes ønsker og forventninger.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Tina Skov Larsen uddyber:
Jeg synes naturligvis man skal betale så lidt i skat som muligt. , men kommunernes økonomi er presset. De fleste steder er der ”skåret ind til benet” og vi har et ansvar for at yde ordentlig og rettidig hjælp til vores borgere. Udgifterne er stigende og der er flere komplekse problemstillinger og flere sårbare borgere. Jeg tror de fleste, trods alt, kan være med til at betale deres skat, men det kræver at den enkelte borger skal kunne se ” at man får noget for de penge”, samt at pengene bruges fornuftigt og optimalt i kommunen.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Tina Skov Larsen uddyber:
Jeg synes sådan set at aflønningen er rimelig. Opstilling til byrådet skal i min optik, komme af lyst til at medvirke med at skabe forandring og for at få mulighed for at være en del af en demokratisk proces.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Tina Skov Larsen uddyber:
Det er altid dilemmafyldt at diskutere, hvem skal have og hvem skal så ikke. Gruppen af udfordrede børn vokser og det er vigtig at man forsøger med tidlig indsats for at forebygge at børn bliver særligt udfordrede. Jeg synes altid det er vigtig med en reel drøftelse af økonomien og konstant at tilpasse økonomien med antallet af børn og deres udfordringer.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Tina Skov Larsen uddyber:
Der er ingen tvivl om, at der er visse udfordringer med at skaffe de nødvendige kvalificerede medarbejdere. Det er vigtigt, at ressourcerne tilpasses behovet, men det hele foregår i en balance mellem minimumsnormeringer og økonomiske hensyn.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Tina Skov Larsen uddyber:
Antal elever ideen om at sænke antallet af elever i folkeskoleklasser kan naturligvis have pædagogiske fordele og kan bidrage til bedre trivsel, stærkere faglighed, mindre uro, men hvis sådanne ændringer fører til besparelser andre steder, som skader den samlede service eller velfærd — fx hvis man må skære i lærertimer, støttefunktioner, drift, specialundervisning, eller andre kommunale ydelser, som også er vigtige, så kan det være svært at støtte.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Tina Skov Larsen uddyber:
Det ene udelukker ikke det andet. Hjælpen skal altid tilpasses den enkelte borgers situation, vurderet ud fra de forhold der er i hjemme. Dette skal gøres med faglighed og sund fornuft. Men da manglen på personale er omfattende, er man nødt til at vurdere, hvor man KAN bruge teknologi til at hjælpe og dermed frigøre personale til pleje og omsorgsopgaver. Omsorgsopgaver hverken kan eller skal overtages af "maskiner".
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Tina Skov Larsen uddyber:
Jeg synes altid det er godt med frit valg. Det er godt for den enkelte borger og det er godt, at der er muligheder for forskellige former for plejehjem. Forskellighed er altid godt og det ser jeg som en styrke. Det skal naturligvis sikres, at det, også her, foregår med den nødvendige faglighed, kvalitet og fleksibilitet. Men alt skal gøres med omtanke, så kernevelfærd sikres og at hverken medarbejder eller borgere oplever forringelser ved leverandørskift til private aktører.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Tina Skov Larsen uddyber:
Hjælpen skal altid tilpasses den enkelte borger, vurderet ud fra de forhold der er i hjemmet. Dette skal gøres med faglighed og sund fornuft. Men da manglen på personale er omfattende, er man nødt til at vurdere, hvor man KAN bruge teknologi til at hjælpe og dermed frigøre personale til pleje og omsorgsopgaver. Omsorgsopgaver hverken kan eller skal overtages af "maskiner".
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Tina Skov Larsen uddyber:
Jeg tror på at både forebyggelse og genoptræning supplerer hinanden. Det ene kan ikke stå godt uden det andet. De kommunale tilbud skal altid søges leveret ud fra et individuelt hensyn til borgeren og bruges der hvor de kan gøre den største forskel.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Tina Skov Larsen uddyber:
Jeg synes bymidter kan gøres fredelige i kortere perioder, f.eks. i forbindelse med særlige arrangementer eller events. Ligesom man altid skal sikre at logistikken i bymidterne løses, så det tager bedst mulig hensyn til både de lokale, erhvervsdrivende og turister. At man med reguleringer undgår for meget tung trafik og f.eks.. autocampere i midtbyerne. Det kræver dog konstant fokus på, at udbygge nærliggende parkeringsarealer tilsvarende, særligt i byer med mange turister og autocampere.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Tina Skov Larsen uddyber:
Det er altid nødvendigt at man lytter til de ønsker og behov, der for et bestemt område. Der skal lyttes og tages hensyn til virksomheder og erhverv, da de skaber grundlaget for den økonomi der sikrer vores kommunale kernevelfærd. Det handler også om borgenes frie valg, så derfor er det vigtigt at have fokus på hele kommunen, og sikre at der skabes gode rammer også lokalt. Det skal afbalanceres og der skal være noget på ”hylderne” i hele kommunen, så der er adgang til f.eks. boliger i alle livets faser, samt adgang til sundhed, ældrepleje og fritidstilbud.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Tina Skov Larsen uddyber:
De krævede og nødvendige områder til vedvarende energianlæg, skal altid som ske i dialog med lokalområderne. Naturligvis med et minimum af konsekvens for lokalsamfund og beboelse. Vedvarende energi er dog en nødvendig del af den grønne omstilling. Det er nødvendigt for at sikre vores fremtidige forsyningskilder og gøre os fri og uafhængige af fx gas fra andre lande.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Tina Skov Larsen uddyber:
Co2 aftrykket skal ned i det omfang det er muligt. Det er en konstant afvejning af økonomi og merudgift forbundet med energioptimeringen. Vedvarende energi, er en nødvendig del af den grønne omstilling. Det er nødvendigt for at sikre vores fremtidige forsyningskilder og gøre os fri og uafhængige af fx gas fra andre lande. Der pågår konstant en udvikling af nye tiltag der mindsker CO2 aftrykket og som kommune er det naturligvis vigtigt vi er en rollemodel , så vi også fremadrettet vægter energioptimering og lavere CO2 aftryk i de fremtidige kommunale byggerier.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Tina Skov Larsen uddyber:
Spørgsmålet er i min optik lidt uklart. Såfremt der menes befolkningsvækst i et bestemt område, skal det naturligvis balanceres med at der laves en plan for infrastrukturen med fokus på trafiksikkerhed. Ligeledes med et fokus på at den øgede befolkningsvækst i området også kræver at skole og daginstitutionspladser matcher behovet. Det er vigtigt at tænke langsigtet i planer og beslutninger.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Tina Skov Larsen uddyber:
Vores virksomheder er grundstenene og sikrer et Danmark i økonomisk balance ligesom virksomhederne skaber job og sikrer væksten – også lokalt. Byggegrunde er med til at skabe befolkningstilvækst og styrke lokalområder, men det er klart man kan ikke ”bare” bygge og helt undlade hensynet til de grønne områder. Det er dog en kende frustrerende når man får det indryk at nogle naturforeninger, forsøger at finde fx. flagermus eller frøer alene ( som jo kan finde andre levesteder) for at kunne gøre indsigelser mod et bestemt byggeri.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Tina Skov Larsen uddyber:
Det er enormt vigtig at der lyttes til borgernes indsigelser. Der skal naturligvis tages hensyn, men hensyn kan også føre til en uberettiget forventning hos den enkelte om, at det altid er ens eget hensyn, der skal vægte højest. Hensyn skal tages, og det skal ske i en demokratisk proces, men man skal kunne acceptere, at det ikke altid er ens eget ønske eller forventning der bliver den gældende.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Tina Skov Larsen uddyber:
Kultur koster penge – mange penge. Men kultur er også det der kan samle os i fællesskab og forene os. Vi skal også huske at vores fælles kulturarv, er det der definerer os som danskere og det skal vi værne om. Det er en investering der tiltrækker og fastholde borgere, og dermed øget bosætning og udvikling. Det øger sammenhængskraften i kommunen og skaber vækst i turisme og for vores erhvervsliv. Men det skal ske med omtanke, så pengene når bredt ud, støtter også de mindre lokale aktører, og at vi altid sikrer en effektiv anvendelse af de bevilligede midler.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Tina Skov Larsen uddyber:
Heldigvis lykkedes det med at få flygtninge og indvandrere til at blive integreret, men der er plads til forbedringer. Der skal naturligvis være krav om, at der sker en tilpasning til det danske samfund og de generelle danske værdier. Det er vigtig at de tilegner sig kompetencer, eller med efteruddannelse kan tilegne sig de nødvendige kompetencer., så de kan bidrage til samfundet. Der bør generelt være et stort fokus på, at de hurtigt opnår de nødvendige sproglige kompetencer for at kunne komme på arbejdsmarkedet og for at indgå i sociale relationer på arbejdspladsen og i lokalområdet.