Din stemme i byrådet Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg brænder for at gøre en forskel dér, hvor hverdagen leves. Vi skal have en kommune i økonomisk balance, hvor pengene bruges klogt og med omtanke. I byrådet vil jeg samarbejde bredt, med åben dialog og fokus på konstruktive løsninger til gavn for borgerne. Gennem mit bestyrelsesarbejde på Sprogcenter Randers, Social- og Sundhedsskolen samt i brugerrådet på Regionshospitalet følger jeg tæt, hvor tingene lykkes – og hvor vi kan gøre det bedre. Jeg vil kæmpe for flere jobs, en erhvervsvenlig kommune, stærkere uddannelsesmuligheder, flere fællesskaber og en ældrepleje, hvor menneskelighed vægtes højere end skemaer. Vi skal investere i både by og land – i virksomheder, skoler, infrastruktur, grønne løsninger, velfærd og lokale arbejdspladser. Jeg håber på din støtte og stemme, så vi sammen kan skabe en kommune med omtanke, lokal stolthed, muligheder og mod til at tænke nyt. For by og land – stem Thomas Sand Larsen