Gå til indhold
Del kandidaten
Thomas Kastrup Christensen
Studerende
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Aarhus og Region Midtjylland har brug for politikere, der tør prioritere kernevelfærd og tryghed frem for prestigeprojekter og fejlslagne integrationsindsatser. Jeg stiller op, fordi jeg vil sikre, at pengene bruges på ældre, børn og sundhed – ikke på ghetto-projekter, bureaukrati og spild. Jeg står fast på, at alle borgere – også dem i yderområderne – skal have adgang til læge, bus og akut hjælp. Samtidig vil jeg kæmpe imod bilfjendsk politik og overgreb på vores frihed i hverdagen. Kort sagt: Mindre spild, færre projekter, mere velfærd og tryghed for de borgere, der holder Danmark i gang. Stem på mig, hvis du vil have en stemme, der siger tingene, som de er, og sætter almindelige mennesker først.

Politisk karriere
2025-nu · Landsformand
Uddannelse
2025-nu · Stud.Jur · Aarhus Universitet
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Tryghed og hurtig hjælp må aldrig gøres til et spareprojekt. Når akutlægebiler fjernes i byer som Grenaa, Ringkøbing og Lemvig, rammer det borgere, der i forvejen bor langt fra hospitalerne. Et minut kan være forskellen på liv og død, og derfor skal vi prioritere akuthjælpen i hele regionen – også i yderområderne. 24 millioner er småpenge i et milliardbudget sammenlignet med den tryghed, det giver borgerne
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
“Det skal ikke koste penge at være syg. Når patienter, pårørende og ansatte skal betale for at parkere ved hospitalerne, er det i praksis en ekstra skat på sygdom. Jeg mener, at regionen skal sikre gratis parkering, så vi ikke gør et svært forløb endnu hårdere for de mennesker, der i forvejen er pressede. Mange familier kæmper med økonomien, og for dem kan selv mindre beløb være en stor byrde, når de skal besøge et sygt familiemedlem flere gange om ugen. Hospitalernes fokus bør være på behandling og tryghed, ikke på at tjene penge på parkering. Gratis parkering er en lille udgift for systemet, men en stor lettelse for patienter og pårørende. Det handler om respekt, værdighed og ordentlighed i sundhedsvæsenet.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
En akuttelefon giver borgerne tryghed og hjælper med at sikre, at man får den rette hjælp første gang. Alt for mange ender på skadestuen eller ringer 112, selvom der var andre muligheder. En regional akuttelefon kan aflaste både lægevagten og hospitalerne, samtidig med at borgerne oplever større klarhed og tryghed i pressede situationer. Det er en løsning, der både hjælper patienter og styrker hele sundhedsvæsenet.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Familier i Horsens og omegn skal ikke køre langt for at få deres børn behandlet. En selvstændig børneafdeling vil skabe tryghed, give hurtigere hjælp og aflaste de store hospitaler. Det er en investering i både børnene og forældrenes sikkerhed og ro i en presset situation. Regionen skal sikre, at også de mindre hospitaler har ordentlige tilbud til børn og unge.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Regionen gør en indsats, men det er ikke nok. Mange yderområder mangler stadig læger, og borgerne oplever utryghed, når det er svært at få en tid. Vi må tænke mere kreativt for at tiltrække og fastholde læger uden for de store byer. Det kan være økonomiske incitamenter, bedre rammer eller samarbejde med lokale sundhedshuse. Alle borgere har ret til samme adgang til sundhed, uanset hvor de bor.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Kollektiv trafik er afgørende for sammenhængen i regionen. Når busruter skæres væk, rammer det både unge, ældre og pendlere i oplandet, som mister friheden til at komme til arbejde, skole og fritid. Jeg mener, vi skal prioritere bedre dækning mellem land og by, så alle borgere har reelle transportmuligheder. Det skaber tryghed og styrker sammenhængskraften i hele regionen.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Et liv på landet er ikke mindre værd end et liv i byen. Når det gælder livstruende situationer, skal borgerne kunne regne med hurtig hjælp, uanset postnummer. I dag oplever mange i landområder alt for lange ventetider på ambulancer, og det skaber utryghed. Regionen må prioritere et beredskab, der sikrer mere ens responstid i hele Midtjylland. Akut hjælp handler om liv og død – her må vi ikke acceptere forskelsbehandling.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Adgangen til lægen skal være gratis. Hvis vi indfører brugerbetaling, vil nogle borgere undgå at søge hjælp i tide, og det kan ende med at blive både dyrere og farligere. Vi skal ikke straffe folk, der passer på deres helbred. Udgifterne i sundhedsvæsenet skal løses gennem bedre prioritering og mindre bureaukrati – ikke ved at sende regningen videre til patienterne.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Digitale løsninger kan være en god hjælp og spare både patient og læge tid i simple sager. Men vi skal ikke gøre video og telefon til standarden. Mange patienter har brug for at blive set fysisk af en læge, og kvaliteten må ikke lide under effektivisering. Jeg støtter, at vi bruger digitale konsultationer som supplement, men den personlige kontakt skal altid være udgangspunktet
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
De mindre syge- og sundhedshuse skaber tryghed tæt på borgerne. Det giver nærhed, lettere adgang og styrker tilliden til sundhedsvæsenet. Selv hvis det betyder lidt mindre specialisering på de store hospitaler, er det vigtigt at fastholde de lokale tilbud. Borgerne skal ikke føle sig overladt til sig selv, bare fordi de bor uden for de største byer.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Borgerne i yderområderne skal have samme tryghed som dem i de store byer. Når man ringer 112, må afstanden til hjælp ikke afgøre chancen for at overleve. Derfor skal vi styrke akutberedskabet i de områder, hvor responstiden er længst – også selvom det koster på andre områder. Akut hjælp handler om liv og død, og her må vi aldrig spare. Lighed i sundhed gælder hele regionen, ikke kun de store byer.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Busserne skal køre, hvor folk har brug for dem – også i områder med færre passagerer. Nedprioriterer vi de tyndt besøgte linjer, efterlader vi mange borgere uden reelle transportmuligheder. For unge uden kørekort, ældre og borgere uden bil kan en enkelt buslinje være afgørende for at kunne komme til skole, arbejde eller læge. Kollektiv trafik skal binde regionen sammen, ikke kun servicere de store byer.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Psykiatrien har i årevis været underprioriteret, og det mærkes af både patienter og pårørende. Vi skal investere mere i psykiatrien, men det må ikke ske ved at forringe den øvrige behandling. I stedet skal vi prioritere smartere, skære i unødvendige projekter og sikre, at pengene går til kerneopgaven. Psykisk sygdom skal tages lige så alvorligt som fysisk sygdom.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Regionerne er et dyrt og unødvendigt mellemled i sundhedsvæsenet. Pengene skal gå til behandling og kernevelfærd, ikke til administration. Sygehusene bør drives af staten, mens kommunerne kan tage sig af de lokale sundheds- og omsorgsopgaver. På den måde får vi færre lag, mindre bureaukrati og en klarere ansvarsfordeling. Kort sagt: Mere sundhed for pengene og bedre service til borgerne
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Ventetid er utrygt for patienterne, og derfor skal vi bruge alle muligheder for at nedbringe køerne. Private hospitaler kan være en del af løsningen, men de må ikke erstatte det offentlige sundhedsvæsen. Regionen bør først og fremmest styrke kapaciteten på egne hospitaler, men når der er lange ventetider, skal patienterne have ret til hurtig behandling – også på private, selv hvis det koster lidt mere.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Vi skal sikre, at flest muligt får den hjælp, de har brug for, og derfor skal de mest udbredte sygdomme prioriteres højt. Men vi må ikke glemme de patienter, der lider af sjældne sygdomme. Alle har ret til behandling og værdighed. Derfor skal regionen finde en balance, hvor vi hjælper flest muligt, men stadig tager ansvar for de mest sårbare
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Alt for mange børn og unge venter urimeligt længe på hjælp i psykiatrien, og det kan få konsekvenser for resten af deres liv. Vi skal investere mere i børne- og ungdomspsykiatrien, også selvom det betyder, at andre områder må prioriteres lavere. Tidlig indsats kan forhindre, at problemer vokser sig store og bliver dyrere at løse senere. Ingen børn skal stå alene uden hjælp, når de har mest brug for det
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Hvis vi skal tiltrække og fastholde medarbejdere på de mest pressede afdelinger, må vi også være villige til at give et højere løntillæg dér, hvor behovet er størst. Det kan skabe forskelle, men alternativet er, at afdelinger mangler hænder, og patienterne betaler prisen. Lønnen skal afspejle virkeligheden og sikre tryg behandling for borgerne.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Alt for meget tid går med skemaer og dokumentation i stedet for med patienterne. Når læger og sygeplejersker skal udfylde papirarbejde frem for at yde omsorg, taber både medarbejdere og patienter. Vi skal reducere bureaukratiet, så sundhedspersonalet får mere frihed og tid til kerneopgaven: at behandle og passe på mennesker. Det giver både bedre arbejdsmiljø og bedre sundhed
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Borgerne skal have adgang til en læge tæt på, uanset hvor de bor. Når der mangler praktiserende læger, må regionen tage ansvar og oprette regionsklinikker, så ingen står uden lægehjælp. Det kan skabe konkurrence med private praksisser, men patienternes tryghed og ret til behandling vejer tungere. Regionen skal sikre, at alle har adgang til en læge – også i de områder, hvor det er svært at tiltrække privat praksis
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Kræftbehandling er livsvigtigt og skal fortsat have høj prioritet. Men vi må erkende, at andre sygdomsområder ofte bliver klemt, når næsten al udvikling og mange ressourcer bindes til kræft. Patienter med kroniske sygdomme eller psykiske lidelser har også krav på hurtig og god behandling. Vi skal sikre en bedre balance, så kræft stadig prioriteres højt, men uden at andre patienter tabes på gulvet.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Alle borgere skal have adgang til en praktiserende læge tæt på, uanset om de bor i en storby eller i et yderområde. Lægedækning er en grundlæggende del af sundhedsvæsenet, og det må ikke afhænge af økonomiske hensyn. Hvis vi vil have et trygt og retfærdigt sundhedsvæsen, må vi sikre læger i hele regionen – også selvom det koster mere. Tryghed og sundhed skal altid komme før sparehensyn.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Klimaet er vigtigt, men Regionens hovedopgave er sundhed og behandling. Vi skal ikke bruge flere penge på grønne prestigeprojekter, når vi mangler hænder i ældreplejen og har lange ventelister på hospitalerne. Selvfølgelig skal regionen tage ansvar for fornuftige løsninger som energibesparelser og genanvendelse, men fokus skal være på kernevelfærd og patienterne – ikke på at være klimafrontløber.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Udeblivelser koster sundhedsvæsenet millioner og spilder både lægernes tid og patienternes mulighed for behandling. Derfor bør man betale et gebyr, hvis man udebliver uden at melde afbud. Det handler om respekt for fællesskabets ressourcer og om at sikre, at tiden bruges på de patienter, der virkelig har brug for hjælp. Et enkelt afbud kan frigøre plads til en anden.