Gå til indhold
Del kandidaten
Thomas Kastrup Christensen
Studerende
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op til byrådet, fordi Aarhus har brug for politikere, der prioriterer kernevelfærd og tryghed frem for prestigeprojekter, bilfjendsk politik og fejlslagne integrationsforsøg. Kommunen bruger alt for mange penge på projekter, der ikke gavner borgerne, mens vi mangler hænder i ældreplejen, bedre normeringer i daginstitutionerne og ordentlige rammer i folkeskolen. Jeg vil arbejde for færre elever i klasserne, mere nærvær i daginstitutionerne og en værdig ældrepleje. Jeg vil sikre, at vi sætter danskerne først i integrationspolitikken og stopper nye ghetto-projekter. Og jeg vil stå fast imod bilrestriktioner, så Aarhus fortsat er en by, man kan leve, arbejde og drive virksomhed i. Kort sagt: Mindre spild og prestige – mere velfærd og tryghed for borgerne i Aarhus.

Politisk karriere
2025-nu · Landsformand
Uddannelse
2025-nu · Stud.Jur · Aarhus Universitet
1
Aarhus Kommune bygger et nyt fodboldstadion, der er blevet meget dyrere end ventet. Hvis det fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Stadion er allerede blevet langt dyrere end først lovet, og det er ikke rimeligt at sende regningen videre til borgerne. Det er vigtigt at huske på, at staidonen uanset hvad bliver en realitet. Jeg ønsker bestemt det fedeste fodboldstadion i hele Danmark. Med en pris på ca. 1 milliard kr., er det i forvejen en af Danmarks klart dyreste stadionprojekter. Hvis prisen fortsætter med at stige, skal man finde besparelser i selve projektet frem for at tage penge fra kernevelfærd. Et nyt stadion kan være en gevinst for byen, men det må ske ansvarligt og med respekt for skatteborgernes penge. Velfærd først – prestige må aldrig få frit løb.
2
Lukningen af Vesterbro Torv var en god idé
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Lukningen af Vesterbro Torv har skabt mere trængsel og gjort det sværere for både borgere og erhvervsliv at komme rundt i Aarhus. Det er endnu et eksempel på bilfjendsk politik, som rammer almindelige mennesker, der er afhængige af bilen i hverdagen. Vi skal sikre en levende midtby, hvor der er plads til både bilister, cyklister og fodgængere – ikke lukke vigtige veje ned og skabe kaos i trafikken.
3
Alle elever i folkeskoler i Aarhus skal tilbydes gratis, sund skolemad.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Gratis skolemad lyder godt, men det koster dyrt og vil tage penge fra kernevelfærd som undervisning og støtte til børn med særlige behov. Forældre har allerede ansvar for børns madpakker, og kommunens fokus bør være på at sikre gode rammer i skolen, flere lærere og bedre undervisning. Vi skal bruge pengene, hvor de gør størst forskel for børns læring og trivsel – ikke på dyre madordninger.
4
Der bør opføres fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej, hvor man kører ud til Molslinjen.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Aarhus Havn skal være et erhvervs- og transportknudepunkt, ikke et udstillingsvindue for kæmpevindmøller. Fire møller på 220 meter vil ændre hele byens skyline, genere naboer og skade havnens udvikling. Grøn energi er vigtigt, men løsningen er ikke at plastre Aarhus til med kæmpe møller. Vi skal finde grønne løsninger, der giver mening – uden at ødelægge byens havn, bymiljø og muligheder for vækst.
5
Aarhus Kommune skal tillade byggeri af flere højhuse? (syv etager og højere)
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Vi skal udvikle Aarhus, men ikke på bekostning af byens sjæl. For mange højhuse ødelægger bymiljøet og gør Aarhus til en betonby. Byudvikling skal ske med respekt for eksisterende kvarterer, kulturmiljø og grønne områder. Der er plads til fornuftigt byggeri, men vi behøver ikke tårne på hvert gadehjørne. Aarhus skal være en levende by for mennesker – ikke kun et udstillingsvindue af højhuse.
6
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Børnene er vores fremtid, og de skal have trygge rammer i daginstitutionerne. I dag er der mange steder for få voksne til for mange børn, og det går ud over både trivsel, udvikling og læring. Bedre normeringer handler om kvalitet – at børnene bliver set og får den omsorg, de har brug for. Derfor skal vi prioritere flere pædagoger pr. barn frem for nye projekter og unødvendige udgifter andre steder i kommunen.
7
Det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen i Aarhus.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Bilisterne bliver i forvejen presset med høje afgifter og for få parkeringsmuligheder. At gøre det endnu dyrere at køre i midtbyen rammer både almindelige borgere, erhvervsdrivende og bylivet i Aarhus. Vi skal skabe en by, hvor bilister, cyklister og fodgængere kan færdes side om side – ikke straffe dem, der er afhængige af bilen i hverdagen. Midtbyen skal være tilgængelig, ikke lukket af.
8
Aarhus Kommune skal bruge flere penge på kultur på bekostning af andre kommunale opgaver.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Kultur er vigtigt, men ikke vigtigere end ældrepleje, folkeskolen og sundhed. Aarhus Kommune bruger allerede store summer på kulturprojekter, mens der mangler hænder i velfærden. Vi skal sætte borgernes behov først: bedre kernevelfærd frem for flere kulturprojekter og prestigeprojekter. Kultur skal gerne blomstre, men ikke på bekostning af de områder, hvor borgerne virkelig har brug for hjælp i hverdagen.
9
Havneudvidelsen var en god idé.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Jeg mener ikke, at måde man lavede havneudvidelsen var den rette. Den giver store indgreb i natur og rekreative områder, og mange borgere er bekymrede for konsekvenserne. Samtidig er det uklart, om behovet virkelig er så stort, at det kan forsvare de mange gener. Aarhus skal udvikles klogt, og her må vi finde løsninger, der balancerer erhverv, natur og byliv bedre end havneudvidelsen gør.
10
Aarhus skal løse sine trængselsproblemer med mere letbane
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Letbanen har allerede vist sig som et dyrt og problemfyldt projekt, der langt fra har løst Aarhus’ trængsel. Vi bør i stedet satse på bedre busnet, flere parkeringsmuligheder og løsninger, der faktisk hjælper borgere og erhvervsliv i hverdagen. Trængselsproblemerne løses ikke ved at hælde flere milliarder i letbanen, men ved at prioritere fleksible, effektive og økonomisk ansvarlige transportløsninger.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Jeg ønsker ikke højere kommuneskat i Aarhus. Borgerne betaler i forvejen meget, og problemet er ikke mangel på penge, men at de bruges forkert. Vi ser for mange prestigeprojekter og integrationsprojekter i stedet for fokus på kernevelfærd. Serviceniveauet skal løftes gennem smartere prioriteringer, færre unødvendige projekter og mindre bureaukrati – ikke ved at sende en ekstra regning til borgerne.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Jeg mener ikke, at kommuneskatten skal sættes ned på bekostning af kernevelfærden. Aarhus har i forvejen store udfordringer med ældrepleje, folkeskolen og sundhed, og her skal vi styrke – ikke skære ned. Fokus skal være på at bruge pengene smartere og fjerne spild på projekter og unødvendigt bureaukrati. Målet må være bedre service for borgerne, ikke skattelettelser, der ender med at svække velfærden.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
At stille op til byrådet skal handle om engagement og vilje til at tage ansvar og ikke om at tjene penge. Byrådspolitikere får allerede et rimeligt vederlag.. Hvis vi gør det mere attraktivt økonomisk, risikerer vi at tiltrække folk af de forkerte grunde. Vi har brug for politikere, der brænder for at skabe bedre rammer for borgerne, ikke for at få en højere løn. Rådmændene og borgmesteren får i forvejen over 1 million kr. om året. Fokus skal være på ansvar, ikke økonomisk gevinst.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Alle børn har ret til en god skolegang. Men hvis vi ensidigt prioriterer de mest udfordrede børn på bekostning af resten, svigter vi det store flertal af elever, som også har krav på kvalitet og ro i undervisningen. Hjælpen til de udsatte skal styrkes, men uden at det forringer undervisningen for de øvrige. Vi skal finde løsninger, hvor både udsatte og almindelige elever trives – det kræver balance, ikke enten-eller.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Mange daginstitutioner i Aarhus mangler voksne hænder, og det går direkte ud over børns trivsel, udvikling og tryghed. Når der er for få ansatte, bliver det sværere at se det enkelte barn og skabe et godt læringsmiljø. Vi skal prioritere bedre normeringer, så der er tid til omsorg og nærvær frem for kun praktiske opgaver. Det er en kerneopgave at sikre ordentlige rammer for vores børn – her må vi aldrig gå på kompromis.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Mindre klasser betyder mere tid til den enkelte elev, bedre trivsel og et stærkere læringsmiljø. Når der sidder for mange børn i en klasse, går det ud over både fagligheden og roen i undervisningen. Derfor bør vi prioritere færre elever pr. klasse, selv hvis det kræver omprioriteringer. Investering i vores børn er en investering i fremtiden – og det må veje tungere end mange af de projekter, kommunen ellers bruger penge på.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Velfærdsteknologi kan være et godt supplement, men det kan aldrig erstatte den menneskelige kontakt, som mange ældre har brug for. I ældreplejen er nærvær og omsorg lige så vigtigt som praktiske opgaver. Derfor skal vi prioritere flere varme hænder frem for at tro, at teknologi kan løse alt. Ældre fortjener tryghed, værdighed og menneskelig omsorg – ikke at blive reduceret til et projekt i effektivisering.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Private aktører kan være med til at skabe mere fleksibilitet og valgfrihed i ældreplejen. Det kan løfte serviceniveauet, fordi borgerne får flere muligheder og kan vælge den løsning, der passer bedst til deres behov. Men det offentlige skal fortsat have ansvaret for kvalitet og kontrol, så alle kan være trygge ved plejen. Konkurrence kan være sundt – men det skal ske med borgernes velfærd i centrum, ikke som en spareøvelse.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Ældrepleje handler ikke kun om praktiske opgaver, men også om tryghed, nærvær og respekt for den enkelte. En robotstøvsuger kan være en hjælp som supplement, men det må aldrig erstatte hjemmehjælperens arbejde, medmindre borgeren selv ønsker det. Ældre har krav på ordentlig service og menneskelig kontakt – de skal ikke spares væk til teknologi, de ikke selv har bedt om.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Genoptræning er afgørende for, at borgere kan komme sig efter sygdom eller skade og vende hurtigt tilbage til et aktivt liv. Når man svigter genoptræningen, risikerer vi længere sygdomsforløb, flere indlæggelser og ringere livskvalitet. Derfor bør genoptræning prioriteres højere, selv hvis det betyder, at andre sundhedsområder må holde lidt igen. Det er en investering i mennesker og i at gøre borgerne selvhjulpne igen.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Hvis vi fjerner gennemkørende trafik og parkering langs gaderne, risikerer vi at kvæle bymidten. Det gør det sværere for borgere at handle, besøge byen og for erhvervslivet at fungere. Selvfølgelig skal vi sikre tryghed og gode rammer for fodgængere og cyklister, men det må ikke ske ved at gøre byen utilgængelig for dem, der er afhængige af bil. Aarhus skal være en levende by med plads til alle – ikke en bilfjendtlig zone.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Fortætning kan give mening nogle steder, men vi skal passe på, at Aarhus ikke udvikler sig til en betonby med skyggehøjhuse og alt for tæt byggeri. Det presser både trafikken og borgernes livskvalitet. Byudvikling skal ske balanceret, hvor vi også udlægger nye områder til boliger og erhverv, så vi får luft og plads i byen. Det er vigtigt at skabe en by, hvor mennesker trives – ikke kun en by med flest kvadratmeter på mindst plads.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Jeg er imod at plastre Aarhus til med vindmøller og solceller tæt på folks hjem. Det skaber støj, skæmmer landskabet og går ud over borgernes livskvalitet. Grøn energi er vigtigt, men løsningen er ikke at presse kæmpeanlæg ind i kommunen, hvor det skaber gener. Vi skal satse på fornuftige, teknologiske løsninger og placeringer, hvor de ikke ødelægger natur og nærområder. Borgernes tryghed og hverdag skal komme først.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Selvfølgelig skal vi bygge bæredygtigt, men det må ikke blive et dyrt prestigeprojekt, hvor CO2-krav sender regningen videre til borgerne. Kommunale byggerier skal først og fremmest være funktionelle, økonomisk ansvarlige og tjene borgernes behov. Vi kan sagtens tage hensyn til klimaet uden at gøre alt markant dyrere. Fokus skal være på kernevelfærd og ordentlige rammer frem for symbolpolitik i byggeriet.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Vækst er vigtigt, men det må aldrig ske uden omtanke. Hvis vi kun jagter vækst og bygger mere, risikerer vi at skabe kaos på vejene og presse skoler og daginstitutioner, så kvaliteten falder. Aarhus skal udvikles klogt og i balance, hvor der er styr på infrastruktur og velfærd, før vi udvider yderligere. Borgernes hverdag og livskvalitet skal altid komme før blinde vækstambitioner.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Det er vigtigt at beskytte naturen, men i Aarhus er balancen tippet for meget. Der er brug for flere boliger, som almindelige mennesker har råd til, og plads til erhverv, der skaber arbejdspladser. Grønne områder skal bevares, hvor det giver mening, men vi kan ikke sige nej til al udvikling. Vi har brug for en mere realistisk prioritering, hvor byens vækst og borgernes behov går hånd i hånd med hensynet til naturen.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Mange borgere oplever, at deres indsigelser i høringer ikke bliver taget alvorligt. For ofte føles det som om beslutningerne allerede er truffet, og borgernes input ender i en skuffe. Det skaber mistillid til byrådet og politikerne. Aarhus har brug for en ny kultur, hvor dialog og inddragelse vægtes højere, og hvor borgerne faktisk kan se, at deres stemme har indflydelse på udviklingen af byen og lokalområderne.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Kommunen skal ikke føre udenrigspolitik. Vores opgave er at sikre velfærd, tryghed og gode rammer for borgerne i Aarhus – ikke at blande os i internationale konflikter eller boykotte bestemte lande. Når kommuner bruger kræfter på den slags aktivisme, går det ud over kerneopgaverne. Udenrigspolitik hører hjemme på Christiansborg, mens kommunen skal holde fokus på ældre, børn, skoler og sundhed.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Kunst og kultur kan være en styrke for Aarhus, men det er ikke en kerneopgave at bruge store kommunale midler på det. Når vi mangler hænder i ældreplejen, bedre normeringer i daginstitutionerne og ordentlige rammer i folkeskolen, må disse områder altid komme først. Kultur skal kunne blomstre – men i højere grad på markedsvilkår og gennem private initiativer, ikke gennem øgede tilskud fra kommunen.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Thomas Kastrup Christensen uddyber:
Aarhus har i årevis oplevet udfordringer med parallelsamfund, kriminalitet og integrationsprojekter, der ikke virker. Alt for mange indvandrere og flygtninge ender på offentlig forsørgelse i stedet for at bidrage. Selvfølgelig kan enkelte klare sig godt, men vi må være ærlige: det er et problem for lokalsamfundet, når integrationen fejler. Vi skal stille klare krav, sige stop for nye integrationsprojekter og sætte danskerne først.