Gå til indhold
Del kandidaten
Søren vang Fischer
Specialist
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Man skal stemme på mig hvis gerne vil have en teknisk- naturvidenskabelig person som prioriterer at vi får implementeret allerede tilgængelig teknologi i sundhedsvæsenet der både kan hjælpe med en en bedre behandling af patienterne, men samtidig kan frigøre sundhedspersonalet til de relationskrævende opgaver som ikke kan klares med teknologi. Derudover skal man stemme på mig hvis man gerne vil prioritere psykiatrien og ikke er ræd for at tænke anderledes og begynde at inddrage private aktører når det offentlige ikke kan følge med, samt at få lavet nogle tiltag der højner sikkerheden for personale og patienter inden for psykiatrien så vi ikke skal have flere historier om folk der bliver stukket ned på diverse institutioner. Som det sidste vil jeg også arbejde for et tilgængeligt sundhedsvæsen, hvilket betyder at alle skal kunne komme til egen læge inden for en rimelig tid, ligesom at det skal være muligt at transportere sig til og parkere ved vores sygehuse når man er til behandling.

Tillidsposter
2019-nu · Kommuneforeningen for Venstre i Kalundborg
2022-nu · Bestyrelsesmedlem · Høng Gymnasium og HF
2019-nu · Bestyrelsesmedlem/næstformand · Kalundborg Årby Tømmerup Venstre
2019-2023 · Bestyrelsesmedlem · P+, Pensionskassen for Akademikere
2016-2022 · Ingeniørernes Efteruddannelses Fond
2016-2022 · Næstformand · INGENIØRFORENINGENS MØDECENTER A/S
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Søren vang Fischer uddyber:
Vi kommer selvfølgelig aldrig til at opnå fuld ligestilling i forhold til reaktionstid, men det er simpelthen ikke i orden at geografien er det der skal spille den største rolle i forhold til om du overlever en livstruende situation. Beredskabet er nød til at være decentralt nok til at alle har en rimelig chance for at overleve.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Søren vang Fischer uddyber:
Selvom det kunne lyde fristende bliver jeg nok nød til at sige nej. Selvom 100 kr. for mange nok ikke vil være det store beløb frygter jeg dog stadigvæk at det vil få mange til ikke at gå til læge og dermed potentielt forværre en sygdom, hvilket så vil kræve mere og dyrere behandling på hospitalet, hvilket samlet set gør at vi ikke får flere penge til sundhedsvæsenet.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Søren vang Fischer uddyber:
Generelt går jeg rigtig meget ind for at vi skal benytte mere teknologi i sundhedsvæsenet så vi kan få bedre behandling og frigjort de menneskelige ressourcer til de relationskrævende opgaver. Så lige præcis når vi snakker konsultation med praktiserende læge er det ikke umiddelbart der hvor jeg tænker det giver mening at indføre det store. Jeg synes dog det skal være en mulighed hvis man ved det er noget som nemt lige kan klares over video. Så kan man spare transport frem og tilbage.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Søren vang Fischer uddyber:
Det er fint at vi laver specialiserede hospitaler hvor vi samler ekspertisen inden for forskellige områder, og hvis man så skal til planlagt behandling for det må man transportere sig derhen. Jeg vil dog aldrig gå med til at vi skal lukke de mindre syge- og sundhedshuse. Der er allerede i dag en stor skævhed i sundhedsvæsenet hvor du er væsentligt dårligere stillet hvis du bor væk fra de større byer. Den forskel skulle vi gerne gøre mindre, ikke større som ellers vil være resultatet hvis vi lukker alle de små steder.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Søren vang Fischer uddyber:
Der skal være mere lighed i sundhedsvæsenet. Der er i dag allerede større risiko for at dø hvis man bor i region Sjælland end en af de andre, og det skal der laves om på, bl.a. ved at sikre et bedre akutberedskab i yderområderne.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Søren vang Fischer uddyber:
Selvom det giver bedst økonomisk mening at prioritere de linjer med mange passagerer, så har vi en forpligtigelse over for de personer som ikke har andre muligheder for transport end den kollektive. Derfor kan vi ikke bare lukke ruter med få passagerer. Vi kan dog kigge på om det f.eks. er de rigtige køretøjer vi benytter til at betjene de ruter.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Søren vang Fischer uddyber:
Psykiatrien har længe været underprioriteret, og da psykiske lidelser er den 5. mest hyppige dødsårsag i Danmark er det noget vi bliver nød til at gøre noget ved.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Søren vang Fischer uddyber:
Region Østdanmark er en helt ny konstruktion vi end ikke har set starte op endnu, så synes det er svært allerede nu at tage stilling til om det kommer til at virke eller ej. Jeg er ret ligeglad med om det er kommune, region eller stat som løser opgaverne, det vigtigste er at patienten for et ordentligt behandlingsforløb.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Søren vang Fischer uddyber:
Jeg vil altid have patienten i fokus frem for systemet. Hvis ikke der er kapacitet i det offentlige system, men der er i det private skal vi da selvfølgelig udnytte den. Det kan ikke være rimeligt at folk ikke kan få behandling bare fordi vi ikke har kapacitet i det offentlige og man ikke kan lide privathospitaler. Så må man jo kigge på om kapaciteten i det offentlige system skal øges, men indtil man har gjort det skal alle have ret til behandling inden for en rimelig tid.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Søren vang Fischer uddyber:
Det er hårdt at skulle sortere nogen fra og sige at de ikke kan få behandling, men i sidste ende må de mange dog vinde over de få, men derfor ønsker jeg dog stadigvæk at vi kan behandle så mange som muligt, også dem med sjældne sygdomme.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Søren vang Fischer uddyber:
Psykiatrien er underprioriteret og folk får ikke den nødvendige behandling, så derfor bliver vi nød til at tilføre flere midler til det område. Der er umiddelbart et kapacitetsproblem på området inden for den offentlige sektor, så hvis der findes ledig kapacitet i det private skal vi også tage den i brug for at komme nogle af problemerne til livs.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Søren vang Fischer uddyber:
Økonomiske incitamenter virker, det er derfor der bliver pillet ved afgifter alt efter hvad regeringen vil have folk til at gøre. På samme måde kan man skaffe arbejdskraft til pressede områder. Det er en af de parametre man konkurrerer med på det private arbejdsmarked, så hvorfor skulle man ikke også kunne gøre det på det offentlige område.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Søren vang Fischer uddyber:
Vi skal altid kigge på hvad der er bureaukrati og dokumentation i sundhedsvæsenet og fjerne alt det der ikke er strengt nødvendigt. Desværre er der sikkert meget af det dokumentation der er som skyldes lovgivning fra Christiansborg, og det er jo svært at gøre noget ved når man sidder i regionen.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Søren vang Fischer uddyber:
Helt generelt skal regionen gøre alt hvad den kan for at udligne de forskelle der er i forhold til lægedækningen, at det er i konkurrence med det private er egentlig fint nok. Det vi dog ikke skal ud i er at vi betaler lægerne væsentligt mere for at blive ansat af regionen frem for hos dem selv, for så bliver det jo bare en økonomisk dårlig forretning.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Søren vang Fischer uddyber:
Kræft er desværre stadigvæk den hyppigste dødsårsag i Danmark, og derfor skal den sygdom selvfølgelig også stadigvæk være førsteprioritet. Det er inden for kræftområdet at vi har set de største forbedringer i forhold til dødelighed, så den dag hvor kræft ikke længere er den hyppigste dødsårsag kan vi alle sammen fejre det og vende fokus mod andre sygdomme.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Søren vang Fischer uddyber:
Formulering uanset prisen får mig lige til at rykke et tak ned af enighedsstigen. Regionen skal absolut være med til at sikre en god, og væsentlig bedre lægedækning i hele regionen end tilfældet er i dag, og jeg er helt med på at det også godt må koste nogle flere penge. Generelt er jeg overbevist om at hvis der var en økonomisk gevinst ved at være i områder med lav dækning ville vi over tid se en udjævning af lægedækningen. For nu hjælper sundhedsreformen os lidt på vej i forhold til begrænsning i ydernumre, og så må regionen derudover se hvad den kan gøre.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Søren vang Fischer uddyber:
Vi skal i alle dele af samfundet arbejde på at blive klimaneutrale og have en mere bæredygtig anvendelse af vores ressourcer, så det gælder selvfølgelig også i regionen.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Søren vang Fischer uddyber:
Det er kun rimeligt at man får en form for straf hvis man udebliver fra en aftale/behandling uden gyldig grund. Man er med til at gøre tiden på venteliste længere for alle andre patienter og man spilder personalets tid. Hvis nu man havde meldt afbud var der måske en anden som havde kunnet få behandling i det tidsrum.