Gå til indhold
Del kandidaten
Søren Lund Hansen
Logistik
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi vores kommune trænger til mindre snak og mere handling. Skattekronerne skal gå til asfalt, plejehjem og fællesskab – ikke direktørlønninger og prestigeprojekter. De ældre skal mødes med tid, omsorg og værdighed. Børnene skal have flere voksne i hverdagen, sikre skoleveje og fritidstilbud, der styrker fællesskabet. Jeg vil sikre, at hele kommunen udvikler sig – både by og land. Vi kan ikke spare os til trivsel, men vi kan prioritere rigtigt. Stem på mig, hvis du vil have en kandidat, der sætter borgerne først – og tør sige tingene, som de er

Politisk karriere
2015-nu · Næstformand Dansk Folkeparti Slagelse
2025-nu · Folketingskandidat Sjællands Storkreds Nr2 liste O
2026-nu · Regionsrådsmedlem Øst Danmark
2026-nu · Byrådsmedlem Slagelse
Erhvervskarriere
2022-nu · Afdelingschef
2009-nu · Veteran · Forsvaret
Uddannelse
Handelseksamen · Økonomi · Slagelse Handelsskole
2021-2025 · HD · SDU
1
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Søren Lund Hansen uddyber:
Vi skal ikke løse problemerne ved at hæve skatten. Først og fremmest skal pengene bruges smartere, spild fjernes, og kernevelfærden prioriteres højere. Borgerne betaler allerede rigeligt.
2
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Søren Lund Hansen uddyber:
Vi skal ikke skære i velfærden for at få symbolsk lavere skat. Pengene skal bruges på ældrepleje, sundhed og tryghed ikke på at presse budgetterne endnu mere.
3
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Søren Lund Hansen uddyber:
Politik handler om ansvar og fællesskab, ikke om at fylde egne lommer. Vi skal have færre levebrødspolitikere og mere jordnære repræsentanter, der arbejder for borgerne
4
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Søren Lund Hansen uddyber:
Alle børn har ret til god undervisning. Hjælpen til de udfordrede skal styrkes, men ikke på bekostning af resten af klassen. Vi skal finde løsninger, der løfter alle
5
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Søren Lund Hansen uddyber:
Der er for få voksne om børnene. Vi skal have flere pædagoger og medhjælpere, så børn får tryghed, nærvær og ordentlig omsorg i hverdagen
6
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Søren Lund Hansen uddyber:
Mindre klasser giver mere ro, bedre læring og mere tid til det enkelte barn. Det er en investering i vores børn, ikke en udgift
7
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Søren Lund Hansen uddyber:
Ældre har brug for mennesker ikke maskiner. Velfærdsteknologi kan være et supplement, men aldrig en erstatning for de varme hænder og nærvær, som skaber tryghed.
8
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Søren Lund Hansen uddyber:
Ældreplejen skal ikke være en markedsplads. Værdighed og tryghed kræver faste, kendte ansigter – ikke flere skiftende private aktører
9
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Søren Lund Hansen uddyber:
Teknologi må aldrig erstatte den menneskelige kontakt. Ældre skal selv kunne bestemme, og ingen skal påtvinges en robot i stedet for et menneske
10
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Søren Lund Hansen uddyber:
Forebyggelse er vigtigt, men når skaden er sket, skal der altid være ressourcer til hurtig og effektiv genoptræning. Begge dele skal prioriteres
11
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Søren Lund Hansen uddyber:
Hvis vi vil have liv i bymidten, skal folk kunne køre dertil og parkere. Forbyder man trafik og parkering, dør butikker og caféer det er helt forkert vej at gå
12
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Søren Lund Hansen uddyber:
Vi skal ikke klemme folk sammen i byerne. Nye boliger og erhverv skal også have plads i lokalområderne, så hele kommunen kan udvikle sig ikke kun de store byer
13
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Søren Lund Hansen uddyber:
Vindmøller og solceller skal ikke ødelægge naboernes hverdag. Grøn energi ja, men med respekt for mennesker, natur og lokalsamfund
14
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Søren Lund Hansen uddyber:
Det er fint at bygge klimavenligt, men ikke hvis det koster så meget, at vi må spare på skoler, ældre og sundhed. Kernevelfærd kommer først
15
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Søren Lund Hansen uddyber:
Vækst må aldrig ske på bekostning af vores børn, skoler eller ældrepleje. Vi skal først sikre tryghed og kvalitet i hverdagen derefter kan vi tale om vækst
16
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Søren Lund Hansen uddyber:
Vi skal ikke bygge vores grønne områder væk. Natur, skov og åndehuller er afgørende for livskvalitet, sundhed og lokale fællesskaber vi skal udvikle uden at ødelægge
17
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Søren Lund Hansen uddyber:
Alt for ofte bliver borgerne overhørt, og beslutninger træffes hen over hovedet på folk. Vi har brug for politikere, der lytter og handler på borgernes bekymringer – ikke bare kører deres eget løb
18
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Søren Lund Hansen uddyber:
Kommunen skal passe sine egne opgaver som ældrepleje, sundhed, skoler og infrastruktur. Udenrigspolitik og boykot hører til på Christiansborg, ikke i byrådssalen
19
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Søren Lund Hansen uddyber:
Kommunens penge skal først og fremmest gå til ældre, pleje, børn og kernevelfærd. Kultur er fint, men det må ikke ske på bekostning af borgernes basale behov
20
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Søren Lund Hansen uddyber:
Indvandring har kostet os dyrt og skabt store problemer. Først og fremmest skal vi sikre tryghed og velfærd for egne borgere ikke bruge flere ressourcer på integrationsprojekter, der alligevel fejler