Er du enig med Susanne Kristensen?

Del kandidaten

Susanne Kristensen

Sygeplejerske/Politiker

Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg kæmper for et mere menneskeligt og retfærdigt sundhedsvæsen med lighed og tryghed for dig – også når du har brug for akuthjælp. Med 20 år i kommunal- og regional politik og 40 års erfaring som sygeplejerske har jeg stor viden om sundhedsvæsenet - som politiker, fagperson, patient og pårørende. Jeg brænder for at styrke psykiatrien, så alle børn, voksne og pårørende rettidigt får den hjælp de har brug for. Ingen udsatte borgere, eller familier må falde mellem to stole. Det skal bedre sammenhæng mellem region og kommune sikre. Vi skal kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, for uden dem kan vi ikke sikre omsorg og kvalitet. Det kræver attraktive arbejdspladser med tid til omsorg og rette balance mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg vil arbejde for en økonomisk ansvarlig region, der har fokus på en bæredygtig udvikling. Stem personligt på mig – jeg har erfaring, hjerte og handlekraft og vil være en tydelig stemme for borgerne i hele Region Østdanmark- lokalt og regionalt

Politisk karriere

2006-nu · Byrådsmedlem · Hillerød Kommune

2014-nu · Regionsrådsmedlem · Region Hovedstaden

2006-nu · Medlem af Omsorg- og Livskraftsudvalget, Hillerød kommune

2018-nu · Formand for Folkeoplysningen i Hillerød kommune

2018-nu · Danske Regioner (speciallægelandssamarbejdsudvalget, ældrekommisionen)

2018-nu · Medlem af Den politiske følgegruppe på Nyt Nordsjællands Hospital i Region Hovedstaden

Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.

Susanne Kristensen uddyber:

Derfor bliver vi også ved med at sætte akutbiler og ekstra ambulancer ind, så vi kan sikre, at alle akutbiler når frem rettidigt, uanset hvor i regionen der er behov for hjælp.- Og her kan jeg anføre, at der ikke længere er den store forskel på hvor hurtigt ambulancen kommer frem i byen og på landet i Region Hovedstaden. Jeg vil arbejde for, at sådan bliver det også i hele den kommende Region Østdanmark

Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.

Susanne Kristensen uddyber:

Det er et skråplan at komme ind på. I Danmark skal vi sikre at der er lige og fri adgang til behandling for alle Betaling vil skabe større ulighed i sundhed. Hvis ikke man har råd til at købe sine daglige fornødenheder, vil mange heller ikke prioritere at gå til læge. Det betyder, at nogle borgere fravælger lægen og derfor risikere, at leve med lidelser der let kunne behandles. I værste fald kan det betyde, at alvorlig sygdom heller ikke opdages i tide. Det vil være tragisk for dem, og måske også deres børn, men også meget dyrt for samfundet ikke at kunne sætte ind med mindre indgribende behandling tidligt.

En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.

Susanne Kristensen uddyber:

Vi skal bruge ny teknologi hvor vi kan. Undersøgelser vise, at rigtigt mange borgere sætter stor pris på ikke at skulle bruge lang tid på transport til en konsultation, som nogle gange kun varer 10 min. Vi kan også se at mang, især mænd med let til moderat depression, tager imod behandlingstilbud digitalt. Mænd som vi normalt ikke ville se i konsultationerne. Det kan bidrage til at øge lighed i sundhed. Så ja, gerne flere tilbud her, men det skal være i samråd med borgerne. Vil man hellere en fysisk konsultation så skal det også være muligt for det er ikke alt der egner sig til at foregå over telefon eller skærm- og nogle er også mere trygge ved et fysisk fremmøde.

Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.

Susanne Kristensen uddyber:

Det er vigtigt, at vi kan få den bedst mulige behandling når vi bliver alvorligt syge. Det tror jeg alle ønsker sig. Derfor må vi ikke forringe specialiseringen på vores akutsygehuse. Vi skal bevare de mindre syge- og sundhedshuse, hvis patientunderlaget er i orden og de løser en vigtig opgave i forhold til de sundhedsproblemer borgerne har. Men vi skal hele tiden se på om det giver mening sundhedsmæssigt og ressourcemæssigt. For hvis sundheds- og sygehusene blot videresender borgerne til hospitalerne bliver de blot en fordyrende mellemstation som ikke giver værdi for borgerne sundhedsfagligt og transportmæssigt. Så er det måske bedre at have sundhedsklinikker, hvor man kan få taget blodprøver, et røntgenbillede eller andet tæt på, og som fx. kan være af værdi for forløbet hos den den praktiserende læge eller understøtte en senere konsultation på akuthospitalet fx. på video.

Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.

Susanne Kristensen uddyber:

Al prioritering sker på bekostning af noget. Akutberedskabet har en særlig høj prioritet fordi lighed i sundhed også skal prioritere, når det handler om akut hjælp. Derfor følger vi nøje med i de ventetider der på at hjælpen når frem. Hvis et område har for lange ventetider sætter vi ekstra ambulancer og akutbiler ind i området. Det betyder, at ventetiderne i regionen nu og er tiderne for høje sætter vi flee ambulancer og akutbiler ind i beredskabet. Det er også sket i budget 2026. Tiderne er nedbragt markant i yderområderne og det betyder, a vi stort set i alle områder er fremme inden for de tidsmål vi har sat i regionen.

Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.

Susanne Kristensen uddyber:

Det er det vi gør i dag. Jo flere passagerer der kører på en linje jo flere penge får vi til de linjer med færre passagerer. Men det er klart, at når pengene er små, så skal vi bruge dem der hvor de gør mest gavn og så finde alternativer til de strækninger, hvor passagerunderlaget er for lille. For alle skal kunne komme rundt i vores region. Kollektiv trafik i yderområderne er sjældent overskudsgivende. Derfor skal vi ud over de busser med et tilfredsstillende antal passagerer også bruge en kombination af forskellige indsatser, som kan gøre det lettere at komme til og fra fx. stationerne, hvor der i øvrigt skal være gode let tilgængelige P-pladser, så flere kan tage toget. Vi skal også styrke samkørsel, flexbusser m.m. Og så skal vi have flere over i den kollektive transport i byerne, så overskud fra driften dér kan bidrage til at vi kan sikre bedre kollektiv transport i yderområderne

Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.

Susanne Kristensen uddyber:

Det skal vi- og det gør vi, men med de mange penge der følger med 10-årsplanen for psykiatrien vil der ikke umiddelbart være behov for at flytte penge fra området med fysisk sygdom til psykiatriområdet. Psykiatrien har i mange år været udsultet. I Regionerne har vi hele tiden forsøgt at understøtte psykiatrien indenfor de rammer vi har, men har manglet folketingets opbakning økonomisk. Det har vi fået nu med 10- års planen for psykiatrien og et kæmpe økonomisk løft på 6 mia. kr. over de næste mange år. Vi styrker derfor psykiatrien indenfor mange områder som sikkerhed, behandling, udredning, hverdagsaktiviteter, sanserum, bedre uddannelse og forskning. Samtidig samles psykiatrien med somatikken, så der kommer mere fokus på fysisk sygdom hos de borgere der er udfordret af fysisk sygdom.

Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.

Susanne Kristensen uddyber:

Regionerne har vist, at de er veldrevne og at de i modsætning til mange kommuner og staten formår at overholde egne budgetter og udnytte de rammer de har på en dygtig og effektiv måde. Desuden fungere, eller har regionerne fungeret som paraplyorganisation for mange kulturevents og indsatser på klimaområdet. De opgaver overgår nu til kommunerne og det er der mange både kommunalt og regionalt, som ikke kan se meningen med. For hvem skal så samle kommunerne i de enkelte regioner om fx. Tour de France mm. og søge fonde om penge til klimaindsatser. Fonde som regionerne har musklerne til at søge og penge som normalt sendes videre til kommunerne. Så jeg mener ikke regionerne skal nedlægges og heller ikke amputeres på det regionale område, som nu er tilfældet. Det gavner ingen

Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.

Susanne Kristensen uddyber:

Vi skal ikke systematisk arbejde sammen med privathospitalerne, men samarbejde dér hvor det giver mening. Det gør det ofte under spidsbelastninger, hvis vi skal nedbringe ventelister eller ikke kan overholde udrednings- og behandlingsgarantien. Det er vigtigt, at prisaftalerne er fornuftige for vi skal bruge vores økonomiske ressourcer med omtanke, så vi kan behandle flest mulige patienter. Her skal vi huske at privathospitalerne ikke kan behandle alt. Vi har de sidste par år brugt privathospitalerne til at nedbringe ventelisterne efter Corona på udvalgte områder, men kan nu løse flere opgaver i eget regi igen, især fordi vi i dag kan tiltrække og tilknytte flere medarbejdere. Vi er optaget af at lave et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Her er privathospitalerne et fint supplement, men vi skal helst løse opgaven selv hvis vi kan- og det kan vi tiltagende.

Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.

Susanne Kristensen uddyber:

Principperne for prioritering i det danske sundhedsvæsen er at vi skal sikre mest mulig sundhed for pengene. Men folk har også sjældne sygdomme og dem behandler vi i center for sjældne sygdomme på Rigshospitalet. Så alle har adgang til udredning og behandling for deres sygdomme. Regionerne rådgives i den medicinske behandling af sundhedsministeriet og medicinrådet.

Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.

Susanne Kristensen uddyber:

I voksenpsykiatrien udreder vi stort set alle inden for udredningsgarantien, men på Børne-ungeområdet er vi meget udfordret og har været det gennem lang tid. - og der er tilført - og tilføres fortsat mange penge til området. Tilgangen af børn og unge udfordret af psykiske lidelser er overvældende og antallet af henvisninger til Børne- unge psykiatrien stiger og stiger. Vi udreder og behandler også mange flere, men kan ikke følge med de mange henvisninger, særligt fordi vi ikke kan rekruttere alle de sundhedsprofessionelle vi gerne vil. Vi har det sidste år iværksat rigtigt mange nye tiltag for at nedbringe ventetiden på udredning og behandling, uden den ønskede effekt. Derfor intensiverer vi her fra oktober 2025 indsatsen for at nedbringe ventetiden på udredning og behandling yderligere, så vi forhåbentligt kan hjælpe flere hurtigere. For enig det tager for lang tid, at blive udredt og behandlet når man er barn eller ung og det kræver at vi tænker og organiserer os anderledes.

Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.

Susanne Kristensen uddyber:

Det gør vi allerede. Lokalløn, bedre tillæg mm. anvendes i høj grad til at tiltrække medarbejdere tilområder, hvor der er særlig personalemangel.

Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.

Susanne Kristensen uddyber:

Enig i at noget skal dokumenteres, men dokumentationen har helt sikkert taget overhånd. Mener folketinget har en seriøs opgave med at se på lovgivningen, og de krav om dokumentation, som lovgivningen afstedkommer. Rigtigt mange dokumentationskrav har ikke relevans i hverdagen og burde fjernes. Her skal vi også se indad i Regionerne om der er interne dokumentationskrav vi kan fjerne.

Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.

Susanne Kristensen uddyber:

Borgerne skal som udgangspunkt sikres adgang til egen praktiserende læge i alle områder af regionen. Det skal vi også sikre i Region Østdanmark. Regionsklinikker er et godt alternativ i områder, hvor det endnu ikke er lykkedes at tiltrække praktiserende læger og således i min optik kun en midlertidig løsning, indtil vi kan sikre området adgang til egen praktiserende læge.

Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.

Susanne Kristensen uddyber:

Kræft er en alvorlig sygdom, som påvirker hele familien. og rigtigt mange mennesker rammes af kræft. Derfor skal sygdommen også tages seriøst og behandles derefter, Men det er der også andre sygdomme der er alvorlige og som kan have en højere dødelighed end kræft. De kan godt stå lidt i skyggen af kræft som med kræftplanerne påkalder sig stor opmærksomhed. Mange overlever i dag kræft eller lever med sygdommen i mange år. Vi skal derfor sikre at de øvrige sygdomme får den opmærksomhed de er berettiget til og ikke nedprioriteres. Det handler om lighed i sundhed.

Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.

Susanne Kristensen uddyber:

Vi skal sikre lægedækning i hele Region Østdanmark. Ikke uanset pris. Tænker heller ikke det bliver et problem for både regionerne og lægerne forstår nødvendigheden af dette tiltag. Men en øget honorering, så man kan udvide konsultationerne er ok for alle undersøgelser viser at borgerne er mere udfordret sundhedsmæssigt i yderområderne. Tror dog på sigt, at flere konsultationer vil tilvejebringes helt naturligt. Der er fx. fokus på at etablere flere uddannelsesmuligheder i yderområderne og vi ved, at der hvor man tager sin uddannelse bliver mange også boende efter endt uddannelse. Så vi bruger lidt flere redskaber her i begyndelsen indtil tingene stabiliserer sig.

Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.

Susanne Kristensen uddyber:

Og det gør vi også. Vi har allerede stærke mål og pejlemærker for hvordan vi vil nedsætte CO2- udslippet. Både når vi indkøber, smider væk og og bruger medicinsk udstyr tænker vi CO2 regnskabet ind. Derfor genbruger vi også mere bl.a. operationsudstyr, møbler og tænker i nye baner, når det gælder genbrug af byggematerialer

Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.

Susanne Kristensen uddyber:

Det er prøvet og det ændrer ikke folks adfærd, men koster dyrt i administration. I stedet skal vi hjælpe hinanden med at tage ansvar og gøre det til en selvfølgelighed, at melde afbud, hvis man selv er forhindret i at komme til en aftalt tid, så andre kan få ens plads,. Her gør vi meget for at minde folk om at de har en aftale med sms, opringninger mm. . Nogle patienter er også så syge, at de har svært ved at overholde aftaler. Det skal de hjælpes med, ikke straffes for.