Gå til indhold
Del kandidaten
Sigrid Friis
Konsulent i Dansk Fjernvarme
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Du skal stemme på mig, hvis du ønsker dig et fossilfrit og et frit Europa, hvor du har lov til at være den, du er.

Tillidsposter
2020-2022 · Forretningsudvalgs- og Hovedbestyrelsesmedlem · Radikale Venstre
2017-2019 · Formand · Radikal Ungdom
Erhvervskarriere
2021-nu · Konsulent · Dansk Fjernvarme
2021 · Praktikant og analysearbejder · Djøf
2019-2021 · Studentermedhjælper · Kontoret for Cirkulær Økonomi · Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
2016-2017 · Personlig assistent for MF Ida Auken · Radikale Venstre
2015-2016 · Studentermedhjælper · Kontoret for Jord & Affald · Miljøstyrelsen
Uddannelse
2019-2021 · Cand.scient.pol. · Statskundskab · Københavns Universitet
2014-2018 · BSc. · Statskundskab · Københavns Universitet
1
Danmark skal afskaffe euro-forbeholdet og skifte valuta fra kroner til euro.
Sigrid Friis uddyber:
I de bedste af alle verdener indførte vi euroen, så Danmark sidder med ved bordet, hvor beslutningerne om EU’s økonomiske politik bliver truffet. Men jeg tror ikke, det bliver i den nærtstående fremtid.
2
Danmark skal indføre CO2-afgift på landbruget nu og ikke vente på, at det indføres på EU-niveau.
Sigrid Friis uddyber:
Danmark skal gå forrest i EU ved at indføre en ambitiøs CO2-afgift på landbruget, så vi kan vise resten af EU, hvordan vi skaber fremtidens grønne landbrug. Et landbrug der producerer mad til mennesker i stedet for foder til dyr, der ikke forurener vores havmiljø, og som der skaber plads til mere natur og biodiversitet. Vi har en unik mulighed for at vise, at det er muligt at indføre en ambitiøs afgift på landbrugets udledninger, der tænkes sammen med landbrugsstøtten.
3
Der skal investeres flere penge i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik.
Sigrid Friis uddyber:
Jeg tror, de fleste går rundt med en følelse af, at verden og den sikkerhedspolitiske situation har forandret sig – og ikke til det bedre. I vores del af verden har vi oplevet fred i mange år. Men de usikre tider, vi befinder os i, kræver desværre, at vi tager sikkerhed, misinformation og destabilisering langt mere alvorligt. Her er EU et vigtigt fællesskab for Danmark – for vi kan mere sammen end hver for sig.
4
Danmark skal træde ud af Schengen-samarbejdet og indføre permanent grænsekontrol.
Sigrid Friis uddyber:
Grænsekontrollen er symbolpolitik, som dræner politiet og forsvaret for ressourcer. Danmark bryder princippet om fri bevægelighed i EU, og grænsekontrollen er til daglig gene for pendlere og virksomheder. Vi bør i stedet bidrage til at føre kontrol med EU’s ydre grænse, så illegale migranter ikke kan rejse ind i EU – kombineret med teknologiske løsninger ved den danske grænse.
5
EU skal være klimaneutral tidligere end det vedtagne mål i 2050.
Sigrid Friis uddyber:
Jeg vil knokle for, at EU er klimaneutral allerede i 2040. Det bliver ikke nemt, men klimakrisen kræver et gearskifte. Landbruget skal være markant grønnere og vi skal omstille os væk fra kul, olie og gas og over på grøn strøm og fjernvarme. Det kræver, at vi sætter turbo på opsætningen af vedvarende energi, og det kommer jeg til at arbejde for i Europa.
6
Danmark skal afskaffe retsforbeholdet, så vi ikke står uden for rets- og politisamarbejdet i EU.
Sigrid Friis uddyber:
I dag er dansk politi stillet dårligere end deres europæiske kolleger, når grænseoverskridende kriminalitet skal bekæmpes. Danmark bør afskaffe retsforbeholdet for at styrke politiets arbejde. Politiet siger selv, at den manglende danske adgang til nogle af de forskellige søgeredskaber begrænser politiets muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og at der kommer flere redskaber i værktøjskassen, som dansk politi ikke får adgang til i samme omfang som Europol-medlemslandene. Vi bør også afskaffe retsforbeholdet for at være med til at finde fælles løsninger på migrationsproblemerne.
7
Hvis man skal modtage danske velfærdsydelser, så skal man bo i Danmark.
Sigrid Friis uddyber:
Er man tilknyttet arbejdsmarkedet og får kontanthjælp eller dagpenge, skal man naturligvis ikke rejse væk fra Danmark i længere tid. Men jeg bakker varmt op om den frie bevægelighed i EU, og støtter bestemt også op om retten til at tage sin SU med til udlandet, når unge vælger at tage en del af deres uddannelse i et andet land. Pensionister, der vælger at bosætte sig i Spanien, bør ligeledes have mulighed for at tage deres folkepension med, som de har optjent retten til. Samtidig er der også behov for at sikre, at der ikke sker et misbrug af danske velfærdsydelser.
8
Arbejdskraftens fri bevægelighed skal begrænses.
Sigrid Friis uddyber:
Det vil være tudetosset at begrænse den frie bevægelighed. Arbejdskraftens frie bevægelighed på tværs af EU-landene stiller os friere som danskere, øger vores fælles velstand og bidrager til, at vi har nok medarbejdere i den danske velfærd og vores virksomheder.
9
EU bør sikre grønne minimumsafgifter i alle EU-lande.
Sigrid Friis uddyber:
Der er allerede minimumsafgifter på energiforbrug i EU og senest er det besluttet, at EU’s kvotehandelssystem skal udvides til også at gælde energiforbrug til rumvarme og transport. Det vigtigste for mig er, at alle EU-lande forpligtes til klimahandling og her er et velfungerende kvotehandelssystem det mest effektive værktøj. Men er kvoteprisen for lav kan stigende minimumsafgifter i EU-landene være et værktøj til at sikre fortsat klimahandling.
10
Ligeløn for mænd og kvinder skal reguleres på EU-niveau.
Sigrid Friis uddyber:
Kvinder mister 10 pct. af deres lønudvikling, når de får et barn, mens det stort set ikke har konsekvenser på mænds indkomst. Kvinder tjener stadigvæk væsentligt mindre end mænd, har mindre pensionsopsparinger og startups med kvindelige iværksættere fik sidste år 0,1 pct. af den samlede andel af investeringer. Der er nok at tage fat på, men alligevel går udviklingen på det her område alt for langsomt i Danmark. På nogle områder er den endda gået helt i stå. Så jeg ser positivt på, at EU-direktiver ville kunne sætte skub under ligestillingen, og samtidig sikre lige og fair vilkår for virksomhederne på europæisk niveau.
11
EU's budget til forskning i sundhed skal øges.
Sigrid Friis uddyber:
Den usikkerhed, vi i øjeblikket ser rundt omkring i verden, kalder tydeligt på et stærkere - ikke svækket - europæisk samarbejde. Jeg mener, at EU bør investere massivt i udvikling og forskning herunder vaccineproduktion. Jeg ser gerne, at vi i EU arbejdede endnu tættere sammen med at forberede unionen til at håndtere fremtidige sundhedsrisici - også bredere end pandemier. For eksempel bekymrer det mig, at fertiliteten er dalene i hele Europa, så det er helt afgørende, at vi får en fælles indsats og styrket vidensgrundlaget på tværs af Europa.
12
EU-landene skal arbejde for at gøre sig militært uafhængig af USA.
Sigrid Friis uddyber:
EU skal spille en større og stærkere rolle ude i verden i den nye sikkerhedspolitiske situation. Vi skal samarbejde med amerikanerne, men lige nu er vi i Europa for sårbare overfor, om USA vender blikket væk fra os. NATO er stadig forankringen for vores fælles sikkerhed, men EU har mulighed for at udvide de sikkerhedspolitiske dimensioner af samarbejdet.
13
EU bør indtage en mere selvstændig militær rolle som supplement til Nato.
Sigrid Friis uddyber:
Det EU, som jeg kæmper for, skal tage et større ansvar - både ude i verden og for vores egen sikkerhed. Det betyder også, at EU i højere grad skal stå i egen ret – ikke i konkurrence med NATO’s struktur men med en styrket europæisk søjle, der fx. koordinerer indkøb af militært materiel.
14
Det skal være nemmere at få asyl i Europa.
Sigrid Friis uddyber:
Danmark bør deltage i en solidarisk fordeling af flygtninge, der kommer til Europa. Vi må sikre, at mennesker på flugt ikke ender i hænderne på skruppeløse menneskesmuglere og at folk drukner, når de forsøger at krydse Middelhavet i gummibåde. Det behøves ikke nødvendigvis være nemmere at få asyl i Europa. Der er grundlæggende brug for en fælleseuropæisk løsning for håndtering af mennesker på flugt. Den model skal leve op til internationale konventioner, sikre overholdelse af menneskerettigheder og må ikke kompromittere retten til at få sin asylansøgning behandlet.
15
Danmarks medlemskab af EU er overordnet positivt.
Sigrid Friis uddyber:
Danmark står stærkest i et forpligtende, europæisk samarbejde. Klimakrisen stopper ikke ved grænsen, og de nye sikkerhedspolitiske usikkerheder kræver, at vi står stærkere sammen. EU er vores stærkeste alliance for at kæmpe for fred i verden, sikre menneskerettigheder og gøre det lettere for os europæere at rejse, studere og arbejde på tværs af grænser. Det er en kæmpe fordel for Danmark!
16
Det skal være et mål for EU at udvide med flere medlemsstater.
Sigrid Friis uddyber:
Det er og bør fortsat være et mål for EU, at særligt Ukraine bliver medlem. Et større og styrket EU er både i Danmark og Europas interesse. Skal vi lade ukrainerne i stikken og nægte dem deres ønske om at blive en del af EU? Ikke hvis det står til mig og Radikale Venstre.
17
Skat på virksomheders overskud bør harmoniseres til samme niveau i alle EU-lande.
Sigrid Friis uddyber:
Jeg mener, at det som udgangspunkt skal være et nationalt anliggende, hvordan vi indretter vores skattesystem. Når det gælder selskabsskatten, har der imidlertid været en uhensigtsmæssig konkurrence om at have den laveste skat, medlemslandene imellem. Jeg er derfor tilhænger af, at der i EU er en bund under selskabsskatten, så vi ikke udhuler fællesskabets indtægter, men jeg ønsker ikke en fuld harmonisering.
18
EU-reglen om øremærket barsel til mænd er god.
Sigrid Friis uddyber:
Det er fantastisk for både mænd, kvinder og børn, at mænd også får en øremærket ret til tid med deres børn.
19
Ukraine skal optages i EU, også selvom krigen ikke slut.
Sigrid Friis uddyber:
Ukraine bliver ikke medlem i morgen, mens krigen raser og landet ligger for langt væk fra de kriterier, vi skal stille til lande i EU. Men jeg mener, at vi skal hjælpe dem tættere på os, støtte dem med alt hvad vi har, og gradvist indlemme dem i EU - både for ukrainernes og vores egen skyld.