Gå til indhold
Del kandidaten
Sanne Friborg
Sygeplejerske
Enhedslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil arbejde for mere lighed i sundhedsvæsnet, da det ikke er alle, der føler sig mødt med den empati og forståelse, de har brug for. Så vi skal blive bedre til at rumme forskelligheder. Så skal vi have fokus på at få sammenhæng i overgangene mellem sektorer og vi skal have et borgernært sundhedsvæsen, også i yderkommunerne: Det skal være nemt, at få hjælp.

Politisk karriere
2022-2026 · Kommunalbestyrelsesmedlem · Bornholms Regionskommune
Tillidsposter
2004-2011 · Tillidsrepræsentant · DSR
Erhvervskarriere
1997-nu · Sygeplejerske · Bornholms Hospital, m, fl.
Uddannelse
2001-2002 · Diplom · Sundhedspleje · Sygrplegehøjskolen
1993-1998 · Bachelor i sygepleje · Sygepleje · Hvidovre hospital
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Sanne Friborg uddyber:
Nogen forskel vil der vel altid være, men vi skal tilstræbe bedre dækning overalt.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Sanne Friborg uddyber:
Nu hvor kontanthjælpsreformen for mange har skåret deres rådigsbeløb betragteligt, skal der ikke betales for at gå til lægen. Igen er jeg bange for at det vil afholde noge fra at gå til lægen i tide, med risiko for at de bliver endnu mere syge og evn. må indlægges på hospital.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Sanne Friborg uddyber:
Det kan måske give mening i nogle tilfælde, men det skal i givet fald være muligt at have en sundhedsfaglig ved sin side, hvis man ønsker det.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Sanne Friborg uddyber:
Vi har allerede op gennem de sidste 20 år lukket mange små sygehuse. Nu tror jeg smertegrænsen er nået. Der bør ikke være længere til nær sygehuset end hvad der er nu.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Sanne Friborg uddyber:
Hvis man fordeler klogt mener jeg ikke det behøver at gå ud over andre områder.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Sanne Friborg uddyber:
Det ville selvfølgelig være fristende, men det er vigtigt at der også er mulighed for offentlig transport i yderområderne.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Sanne Friborg uddyber:
Der er sat en del penge af specielt til at løfte ungdomspsykiatrien og den mere specialiserede psykiatri. Dem kan vi starte med at bruge og se hvad der så mangler. Psykiatrien skal helt klart have et løft.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Sanne Friborg uddyber:
Jeg mener det giver god mening at regionerne har det overordnede ansvar for de opgaver, der går på tværs af kommuner. Tror statsstyring vil blive for tilfældig idet der her mangler lokalkendskab. Jeg tror der er mange gode takter i sundhedsreformen med sundhedsrådene.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Sanne Friborg uddyber:
Nej: Privat hospitaler er dyre og de bidrager ikke til uddannelse af læger og plejepersonale. Desuden er det alligevel det offentlige, der skal samle op efter dem når de laver fejl.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Sanne Friborg uddyber:
Jeg mener ikke den beslutning skal ligge i regionerne, men i etisk råd.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Sanne Friborg uddyber:
Børne- og ungdomspsykiatrien skal have et løft: antallet af børn og unge er næsten fordoblet siden 2013, hvor der var 8.703 psykiatriske patienter inder 19 år til i 2024 hvor tallet er 15.612. Det skal vi have gjort noget ved og man ved at en af de ting, der skal til, er hurtig hjælp, så barnet og familien får nogle redskaber og handlingsmuligheder at mestre situationen med: rette behandling i tide!
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Sanne Friborg uddyber:
Skal lønnen løftes bør det være for alle. Jeg mener ofte det handler om dårligt arbejdsmiljø på pressede afdelinger, så det skulle man hellere arbejde med og måske øge normeringerne.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Sanne Friborg uddyber:
For lidt eller for meget. Sagen er, at der skal være nok, så man har noget at arbejde med både ved indlæggelser, evt. genindlæggelser og i overgangen mellem region og kommune.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Sanne Friborg uddyber:
Man opretter netop regionsklinikker der hvor der mangler praktiserende læger, så jeg ser ikke konkurrence mellem praktiserende og regionsklinikker som et problem.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Sanne Friborg uddyber:
Efter at have arbejdet så målrettet med kræftbehandling har man virkelig opnået nogle gode resultater, som også har reduceret behovet for langvarige indlæggelser. Jeg syntes man skal lade sig inspirere af behandlingen af kræftsygdomme og se om man kan overføre metoden til andre af de store sygdomsgrupper som hjerte- karsygdomme, diabetes m.fl.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Sanne Friborg uddyber:
I længden mener jeg det ville være dyrere ikke at bruge penge på lægedækning i hele regionen idet folk så henvender sig senere og simpelthen bliver mere syge og så, i værste fald, skal indlægges på hospital.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Sanne Friborg uddyber:
Det vil give god mening at lave solceller på offentlige tage og p-pladser samt genanvende medicinske instrumenter som man selvfølgelig steriliserer.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Sanne Friborg uddyber:
Der kan være helt legale årsager til at en patient ikke møder op. Og det kan dreje sig om en, der har svært ved at møde og ikke føler sig mødt af systemet. Her skal ikke straffes.