Danskerne har flere gange sagt nej til at skifte til Euro. Det skal vi respektere. Der kunne være gode grunde til at være med til at påvirke Euro-samarbejdet, og det kan man kun, hvis man er med. Men indtil videre skal vi ikke have Euro.

Vi kommer ikke uden om, at truslen fra Rusland er reel, og at mange lande i Europa ligesom Danmark har sparet for mange penge på deres forsvar (og andre vigtige offentlige institutioner). Derfor skal vi først og fremmest koordinere vores indkøb og forsvar bedre på EU-niveau, da det vil spare os penge. Og ja så skal vi også investere flere penge i en moderne og velfungerende forsvars.

Det ville ikke give nogen mening. Det danske politi har gang på gang understreget, at de meget mere effektivt kan bekæmpe kriminalitet gennem samarbejde og efterforskning. Grænsekontrol er dyrt og ineffektivt.

Vi skal tage Paris-målsætningen alvorligt og prøve at nå de 1,5 grader. Derfor skal vi sætte mere ambitiøse klimamål.

Danskernes retssikkerhed er ikke så stærk, når vi har retsforbeholdet. Og der er ingen grund til at stå udenfor det samarbejde. Vi får ikke mere selvbestemmelse af at stå udenfor indflydelse.

Det lyder jo logisk, men flere af velfærdsydelserne er bundet op på, at man tjener penge og betaler skat i Danmark. Og der bør følge en eller anden form for rimelighed med, når man lægger en stor del af sin løn i skat. Så i princippet ja, men det bør handle om ordentlighed, og når man betaler til velfærdssamfundet, bør man også have visse rettigheder.

Det er der ingen grund til. Men arbejdere skal sikres ordentlig løn og arbejdsvilkår.

Den grønne omstilling koster penge. Det bliver dyrere, jo længere vi venter. Men det bliver dyrt udanset hvad. Samtidig skal vi sikre incitamentsstrukturen er på plads til at få både forbrugere og producenter til at omstille. Der spiller grønne afgifter en vigtig rolle. Vi skal dog kompensere de mindste indtægter, så den grønne omstilling ikke rammer socialt skævt.

Det er dybt urimelig og en bremse for det stærke ligestillede samfund, at kvinder stadig får mindre i løn for det samme arbejde som mænd. Og det er virkeligheden i hele EU. Derfor giver det god mening at forsøge at løse problemet i EU.

Vi skal i hvert fald koordinere og samarbejde bedre, så vi bruger pengene ordentligt. Så det er ikke fordi landene nødvendigvis skal bruge mange flere penge, de skal bare bruge dem fornuftigt - og i fællesskab. For så får vi allesammen mere for de samme penge.

USA har længe bedt europæerne om at tage ansvar for vores egen sikkerhed. Og vi ved ikke, hvad Trump kan finde på. Så vi skal ikke gøre os helt uafhængige - men tage mere ansvar for vores egen geopolitiske virkelighed.

EU skal i større grad kunne selv. Det er vigtigt, at det er i samarbejde med NATO. Men USA har jo i årevis bedt os om at tage større ansvar.

Flygtninge har ret til at søge asyl. Og vi er gået for langt i Danmark i forhold til at give afslag og fx sende syrere hjem til et krigshærget land. Mennesker i nød skal behandles ordentligt og så skal vi sætte ind med at bremse klimaforandringerne og stoppe den enorme fattigdom og de mange krige. Ellers kommer der mange flere flygtninge. Og så hjælper det jo ikke noget at det er svært at få asyl. Menneskerne kommer jo alligevel.

De europæiske lande, der gerne vil være medlemmer af EU og som lever op til københavnerkriterierne skal kunne blive medlem. Det er et vigtigt princip for at skabe optimisme og tro på en bedre europæisk fremtid i de lande, så de ikke går til Putin og bliver autoritære regimer ligesom Rusland.

Vi skal have en minimumsskat på overnaturlige overskud. Nogle virksomheder har tjent tykt på energikrisen, mens en masse europæere frøs. Det er urimeligt og skævt.

Vi får ikke bedre ligestilling af bare at sidde og vente. Det var godt, vi gennem EU kunne sikre mere barsel til mændene. Nu er det sværere for arbejdsgivere at sige nej og nemmere for familien at vælge farens barsel til. Det er en kæmpe fordel for forholdet mellem barn og far og for en bedre forståelse for, at barsel ikke skal være en bremse for nogens karriere.

Ukraine skal med i EU, når der er fred og de lever op til Københavnerkriterierne. Vi kan ikke tage et land med, der er i krig, for så er vi forpligtede til at gå fuldt ind i krigen, og det er der ingen, der har interesse i.