Gå til indhold
Del kandidaten
Rikke Engelbrecht Andersen
Uddannelseskonsulent
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg brænder for at gøre en forskel – og fordi jeg tror på, at vi kan skabe et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne, mere menneskeligt og mere sammenhængende. Jeg arbejder i regionen og kender systemet indefra. Jeg ved, hvor det halter – og hvor potentialet er. Jeg ser hver dag, hvordan dygtige medarbejdere gør deres bedste, men også hvordan systemer, dokumentationskrav og manglende sammenhæng kan stå i vejen for det, der burde være i centrum: patienten. Jeg tror på, at vi kan få mere sundhed tættere på. Det kræver politisk vilje, mod og samarbejde. Vi skal sikre at sundhed aldrig afhænger af postnummer. Vi skal styrke de mindre sygehuse og sikre, at almindelige undersøgelser og behandlinger kan foregå lokalt. Og vi skal tage ansvar for rekruttering og arbejdsmiljø, så vi kan fastholde de dygtige fagpersoner, der får sundhedsvæsenet til at hænge sammen. Jeg tror ikke på hurtige lappeløsninger eller symbolpoliti men på at lytte, samarbejde og finde løsninger, der virker i praksis

1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Det er rigtigt, at det er uundgåeligt, at ambulancer i landområder bruger længere tid på grund af afstande – og at kræve samme responstid som i byerne ville kræve urimeligt mange ekstra stationer og mandskab. Men samtidig må vi ikke acceptere, at borgernes chance for hurtig hjælp afhænger af, hvor de bor. Forskelle i responstid kan i værste fald betyde forskel på liv og død. Det svære er ikke at vælge side, men at finde løsninger, der sikrer, at de rigtige ressourcer er de rigtige steder – og at vi bruger data og faglighed til at sikre, at alle borgere får hurtig og kvalificeret hjælp, uanset postnummer.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Nej. Det er helt essentielt, at praktiserende læger fortsat er en fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Det er en grundpille i vores velfærdssamfund. Hvis vi begynder at opkræve gebyrer for lægebesøg, risikerer vi, at nogle venter for længe med at søge hjælp – og det kan ende med at koste både liv og flere penge. Vi skal bruge sundhedskronerne klogt, men ikke på en måde, der skaber ulighed i adgangen til sundhed
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Det er ikke et enten-eller. Flere video- og telefonkonsultationer kan være en god løsning, især i tyndt befolkede områder, hvor det giver hurtigere og nemmere adgang til lægehjælp og frigør tid til patienter, der har brug for fysisk fremmøde. Men det svære er ikke at have en holdning til for eller imod – det svære er at sikre, at det er de rigtige patienter, der kommer ind, og de rigtige, der møder lægen på skærmen. Den fordeling er kompleks og kræver faglig vurdering. For mange fjernkonsultationer kan øge risikoen for fejl og skabe utryghed hos patienter, der har brug for personlig kontakt. Derfor skal vi bruge teknologien klogt og understøtte den med fx god triagering, så vi sikrer både tilgængelighed og kvalitet
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Ja, det er vigtigt at fastholde mindre sygehuse – også selvom det kan koste lidt på specialiseringen. Specialiseret behandling kan ofte klares med en køretur til et større hospital, men den nære adgang til undersøgelser, opfølgning og behandling af almindelige sygdomme skal være lokalt forankret. I Næstved skal sygehuset kunne varetage de undersøgelser og behandlinger, som mange borgere har brug for i hverdagen. Det handler om tryghed, tilgængelighed og et sundhedsvæsen tæt på borgerne.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Responstiden i yderområder skal forbedres, men det behøver ikke koste mere. Vi skal tænke ressourcerne smartere. Ambulancer kan fx støtte det nære sundhedsvæsen, når de ikke er på kald. Det handler om at skabe fleksible løsninger frem for begrænsninger.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Regionen bør fokusere på sammenhæng i de regionale forbindelser, fx lokalbaner og busser til sygehuse og uddannelser. Det er vigtigt, men det er ikke regionens opgave at prioritere mellem land og by i den enkelte kommune
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Psykiatrien skal styrkes og ligestilles med somatikken – men ikke ved at flytte penge fra fysisk sygdom. Vi skal sikre, at psykiatripakken bliver implementeret med de nødvendige ressourcer, så tilbuddene forbedres. Det handler om at løfte psykiatrien, ikke om at svække andre områder
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Jeg ser grundlæggende positivt på idéen om at forenkle styringen af sundhedsvæsenet og skabe klarere ansvarsfordelinger mellem stat og kommuner. Men det afgørende er ikke, om regionerne består eller ej – det afgørende er, at opgaverne bliver varetaget ordentligt. Vi må ikke bare flytte rundt på ansvaret uden at sikre, at nogen reelt tager det. Regionerne har i dag en vigtig rolle i at sikre sammenhæng og specialisering i sundhedsvæsenet. Hvis de nedlægges, skal vi være helt sikre på, at der er en plan for, hvordan den opgave løses mindst lige så godt – ellers risikerer vi at skabe større ulighed og dårligere koordinering.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Det vigtigste er, at patienterne får den bedste hjælp – hurtigt og effektivt. Private aktører som Falck og privathospitaler har vist deres værdi, fx under corona. Private aktører kan ofte levere høj kvalitet og innovation, og vi skal bruge dem, når det giver mest værdi for pengene. Men vi skal også spørge: Hvis de kan løse opgaven bedre, hvad forhindrer os i at gøre det lige så godt offentligt?
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Det er rigtigt, at vi skal bruge sundhedsvæsenets ressourcer klogt, og at det kan give mening at fokusere på de mest udbredte sygdomme for at opnå størst mulig effekt for flest muligt. Men vi må ikke glemme, at patienter med sjældne sygdomme har lige så meget ret til hjælp. At nedprioritere dem vil skabe ulighed og opleves som urimelig forskelsbehandling. Jeg mener, at regionen skal sikre behandlingstilbud for både almindelige og sjældne sygdomme – det handler om at skabe et sundhedsvæsen, der er både effektivt og retfærdigt
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Det giver ikke mening at tale om flere midler, før vi har implementeret psykiatriplanen og kan se, hvor og hvordan den virker. Vi skal ikke kaste os ud i parallelle processer, men i stedet sikre, at de midler, der allerede er afsat, bliver brugt klogt og målrettet. Når vi har erfaringer med implementeringen, kan vi vurdere, om der er behov for yderligere investeringer – og hvor de gør mest gavn.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Jeg tror ikke, man vælger at arbejde i sundhedsvæsenet på grund af lønnen alene. Det, der virkelig gør en forskel for rekruttering og fastholdelse, er et godt arbejdsmiljø og en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. For eksempel kan muligheden for hjemmearbejdsdage til det administrative arbejde og tid til faglig fordybelse være mere værdifuldt end højere løn. Derfor bør vi fokusere på at skabe attraktive arbejdspladser med fleksibilitet og respekt for medarbejdernes tid – det tror jeg er vejen frem
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Ja. Der bruges alt for mange timer på dobbeltregistrering og unødig dokumentation – ofte for at leve op til nationale statistikker, som ikke nødvendigvis giver værdi i det daglige arbejde. Vi skal have tillid til fagligheden og reducere dokumentationskravene, så sundhedspersonalet kan bruge mere tid på patienterne og mindre tid bag skærmen. Det handler ikke om at dokumentere mindre, men om at dokumentere klogere.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Nej. Regionen skal ikke være i konkurrence med de praktiserende læger. Men når der er mangel på læger, har regionen et ansvar for at sikre, at borgerne har adgang til en praktiserende læge. Derfor bør regionen i sådanne tilfælde oprette midlertidige regionsklinikker, sikre at de økonomisk kan løbe rundt, og derefter overdrage dem til en PLO-læge, når det er muligt – typisk efter et års tid. Regionen skal ikke drive lægeklinikker permanent, men tage ansvar for at løse de problemer, man selv har været med til at skabe. Samtidig skal vi undgå løsninger som de såkaldte 'allerslægeklinikker', hvor kontinuitet og kvalitet kan være udfordret.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Kræftområdet skal fortsat prioriteres, men det må ikke ske på bekostning af andre sygdomme. Bare fordi kræft fylder meget i medierne, betyder det ikke, at det afspejler virkeligheden i sundhedsvæsenet. Alle patienter skal mødes med kvalitet – uanset diagnose
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Ja. Der skal være lægedækning i hele regionen – sundhed må aldrig afhænge af postnummer. Alle borgere, uanset hvor de bor, har ret til adgang til en praktiserende læge. Det er en grundlæggende forudsætning for et lige og trygt sundhedsvæsen.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Nej. Regionernes primære opgave er at sikre sundhed og velfærd for borgerne. Klimaet er vigtigt, og vi skal selvfølgelig tænke bæredygtighed og grønne løsninger ind i vores beslutninger – men det skal ske som en integreret del af vores arbejde, ikke som et særskilt mål. Flere midler bør gå til kerneopgaven: patientbehandling og sundhedstilbud tæt på borgerne
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Rikke Engelbrecht Andersen uddyber:
Det er vigtigt, at vi passer godt på sundhedsvæsenets ressourcer – og udeblivelser fra planlagte behandlinger koster både tid og penge, som kunne være brugt på andre patienter. Derfor kan det give mening at sende et signal om ansvarlighed, f.eks. ved at indføre en form for betaling ved udeblivelse. Men vi har ikke tradition for brugerbetaling i det offentlige uden at det samtidig bliver tungt og ressourcekrævende – og det skal vi ikke ud i. Jeg vil ikke støtte løsninger, der skaber mere bureaukrati end de gavner. I stedet bør vi se på mere enkle og effektive tiltag, som fx at sende en SMS-påmindelse to dage før en aftale – det virker allerede godt på andre områder