Gå til indhold
Del kandidaten
René Spange
Elektriker
Danmarksdemokraterne

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er uddannet elektriker og brandmand og brænder for at gøre en forskel, der betyder noget i helt almindelige menneskers liv. Jeg vil kæmpe for Helsingør – og jeg vil bruge min erfaring gennem mange år til at sikre, at velfærden virker dér, hvor den skal, som er hos borgerne. Jeg kæmper også for en ansvarlig økonomi, mindre bureaukrati og mere tid til det der er vigtigt. Så stem på mig, hvis du ønsker en lokalpolitiker med hjerte, faglighed og ønske om både at lytte og handle.

Erhvervskarriere
2006-nu · Elektriker · Elektrus · FORSYNING HELSINGØR A/S
2009-nu · Brandmand · Helsingør brandvæsen
Uddannelse
1986-1990 · Elektriker
1
Indførelsen af betalt parkering i bymidten og ved Espergærde Havn har været positiv
René Spange uddyber:
Jeg støtter en afskaffelse af den betalte parkering i Helsingør og Espergærde. Det er ikke lovligt at bruge betalingsparkering som en pengemaskine for at dække et kommunalt budgetunderskud. Samtidig skader det det lokale erhvervsliv og gør det mindre attraktivt at tage til Helsingør for at handle.
2
Skatten i Helsingør skal sættes op for at undgå besparelser
René Spange uddyber:
I stedet for at hæve skatten bør vi fokusere på at nedbringe bureaukrati, unødvendig dokumentation og luge ud i ledelseslagene. Ressourcerne skal bruges tæt på borgerne og ikke på overflødig administration. Skattepengene skal gå til kernevelfærd som dagtilbud, skoler og ældrepleje. Effektivisering og sund fornuft kan frigive ressourcer uden at belaste borgernes økonomi.
3
Benedikte Kiær bør få fire år mere på borgmesterkontoret
René Spange uddyber:
I Danmarksdemokraterne har vi haft et godt samarbejde med Benedikte Kiær de seneste fire år. Hun er god til at samarbejde bredt og lave brede aftaler til gavn for borgerne – senest ved de sidste to års budgetaftaler.
4
Der bliver bygget alt for mange nye boliger i Helsingør kommune
René Spange uddyber:
Det er vigtigt at sikre plads til nye borgere, og derfor skal der bygges boliger. Men boligudviklingen skal ske i forlængelse af eksisterende byområder og med respekt for grønne områder og lokal identitet. Kommunen skal udvikles balanceret, så både natur og boligbehov tilgodeses.
5
Helsingør Kommune skal satse langt mere på at forbedre erhvervslivets vilkår
René Spange uddyber:
Kommunen skal prioritere at tiltrække og understøtte erhvervslivet, så der skabes vækst og lokale arbejdspladser. Det kræver effektiv sagsbehandling, færre administrative byrder og et tillidsfuldt samarbejde mellem erhvervsliv og kommune. I Danmarksdemokraterne mener vi at det lokale erhvervsliv er afgørende for den lokale udvikling.
6
Helsingør Byråd afsætter alt for mange penge til kulturlivet
René Spange uddyber:
Kultur er vigtigt, men der skal være balance i forhold til, hvad man bruger borgernes skattepenge på. HamletScenen er et eksempel på et teater med høje offentlige tilskud pr. billet. Kommunekassen er ikke uendelig, og midlerne bør først og fremmest sikre dagtilbud, skoler og ældrepleje.
7
Der bliver brugt alt for få penge på skolerne, både i forhold til undervisning og de fysiske rammer
René Spange uddyber:
Det er vigtigt, at skolerne er i god stand og har ressourcer til at levere god undervisning. Slidte bygninger og manglende støtte til elever og lærere går ud over både trivsel og faglighed. Investeringer i skolerne er investeringer i fremtiden – og bør prioriteres højt.
8
Helsingør Kommune skal fortsætte med at bruge penge på store events som fx Ironman
René Spange uddyber:
Store events kan skabe liv og tiltrække besøgende, men kommunens økonomi skal hænge sammen. Vi har skoler og daginstitutioner, der trænger til renovering, og behov for flere cykelstier og bedre ældrepleje. Derfor skal vi prioritere, hvor pengene gør mest gavn – og ikke bruge dem på dyre events.
9
Handelslivet i Helsingørs bymidte er under voldsomt pres, og kommunen hjælper ikke butikkerne i tilstrækkelig grad
René Spange uddyber:
Kommunen skal understøtte handelslivet, blandt andet ved at afskaffe betalingsparkering, som har haft negativ effekt. Samtidig skal der være fokus på byliv, tilgængelighed og samarbejde med lokale erhvervsdrivende. Et levende handelsliv kræver politisk opmærksomhed og konkrete initiativer.
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
René Spange uddyber:
I stedet for at hæve skatten bør vi luge ud i ledelseslag og bureaukrati. Kunstig intelligens, digitalisering og smartere arbejdsgange kan frigive tid og penge, som i stedet kan bruges på kernevelfærd. Skatteborgernes penge skal bruges fornuftigt – ikke på overflødige arbejdsgange og unødvendig dokumentation.
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
René Spange uddyber:
Det er fint at sænke kommuneskatten, men det skal ske uden at gå ud over kernevelfærden. Vi skal ikke forringe skoler, dagtilbud eller ældrepleje. I stedet bør der skæres ned på unødigt bureaukrati og ledelseslag, så pengene bruges tættere på borgerne og til de vigtigste opgaver.
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
René Spange uddyber:
Mange går ind i politik, fordi de brænder for at gøre en forskel i deres lokalområde. Det vigtigste er at sikre gode rammer for det politiske arbejde, så det er muligt at kombinere engagementet med familie- og arbejdsliv.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
René Spange uddyber:
Alle børn har krav på en god skolegang – både dem med særlige behov og dem i almenområdet. Vi skal investere i flere voksne og bedre efteruddannelse, så folkeskolen kan rumme alle børn uden at nogen skal
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
René Spange uddyber:
Det er vigtigt at rekruttere flere til at uddanne sig og tage arbejde i dagtilbuddene. Gode normeringer er afgørende for børns trivsel og udvikling. Kommunen skal sikre attraktive arbejdspladser og investere i uddannelse og fastholdelse af dygtige medarbejdere i vuggestuer og børnehaver.
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
René Spange uddyber:
I Helsingør kommune har vi et fleksibelt klasseloft på 24 elever, som vi i Danmarksdemokraterne støtter. Det er vigtigt, at læreren har tid til den enkelte elev, men løsningen er ikke nødvendigvis færre elever – der bør i højere grad være flere voksne i undervisningen.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
René Spange uddyber:
Vi får mange flere ældre i fremtiden, og der mangler uddannede medarbejdere. Derfor skal vi både prioritere uddannede medarbejdere og velfærdsteknologi. Teknologi kan frigive tid og ressourcer, men må aldrig erstatte den menneskelige omsorg. Så både uddannede medarbejdere samt velfærdsteknologi er vigtige for at kunne få ældreplejen til at hænge sammen i fremtiden.
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
René Spange uddyber:
Private aktører kan bidrage til at øge konkurrencen og dermed styrke kvaliteten. Men både offentlige og private leverandører skal leve op til ældreloven og sikre en værdig pleje og omsorg. Det vigtigste er, at de ældre får den hjælp, de har brug for – uanset hvem der leverer den.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
René Spange uddyber:
Det er en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det kan være et spørgsmål om ressourcer i en tid, hvor der mangler arbejdskraft i ældreplejen og flere lever længere. Men systemet skal ikke sættes over mennesket.
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
René Spange uddyber:
Genoptræning og forebyggelse er begge vigtige sundhedsområder, som ikke bør spilles ud mod hinanden. Tidlig og tilstrækkelig indsats kan forebygge større problemer senere – både socialt og økonomisk. Kommunen skal prioritere helhedsorienteret og sikre, at borgerne får den hjælp, de har brug for.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
René Spange uddyber:
Der er allerede taget initiativer for at begrænse gennemkørende trafik og parkering i Helsingør by. Det er vigtigt at sikre ro og tryghed, men det er ikke et generelt problem i dag. Vi skal finde løsninger, der både tilgodeser borgere, handelsliv og besøgende. Men vi skal ikke overregulere.
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
René Spange uddyber:
Det er vigtigt at bevare grønne områder i byerne, da de bidrager til livskvalitet og natur tæt på hverdagen. Samtidig skal der være plads til udvikling, og derfor bør nybyggeri ske i forlængelse af eksisterende bolig- og erhvervsområder. Det handler om at finde en god balance mellem natur og byudvikling.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
René Spange uddyber:
Danmarksdemokraterne stemte imod etablering af jernmarken ved Skibstrup. Vi er tilhængere af grøn og vedvarende energi, men solceller hører til på tagene – ikke i vores natur eller landområder. Kommunen bør udarbejde en plan for solceller på kommunale bygninger i stedet for at ødelægge landskabet.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
René Spange uddyber:
Selvfølgelig skal vi reducere CO₂-udslippet, men det må ikke ske på bekostning af borgernes økonomi eller kernevelfærden. Vi bør finde løsninger, som både er klimavenlige og økonomisk ansvarlige. Solceller hører til på tagene – ikke i naturen – og investeringer skal give mening både miljømæssigt og økonomisk.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
René Spange uddyber:
Vækst er vigtigt for at sikre arbejdspladser og udvikling, men det skal ske ansvarligt. Kommunen skal samtidig sikre, at infrastrukturen, dagtilbud og skoler følger med, så velfærden ikke lider under væksten. Det handler om at finde den rette balance mellem udvikling og hensyn til borgernes hverdag.
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
René Spange uddyber:
Det er vigtigt at sikre plads til nye borgere, og derfor skal der bygges boliger. Men boligudviklingen skal ske i forlængelse af eksisterende byområder og med respekt for grønne områder og lokal identitet. Kommunen skal udvikles balanceret, så både natur og boligbehov tilgodeses.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
René Spange uddyber:
Borgerinddragelse er helt centralt ved udviklingen af lokalområder og når byrådet skal træffe vigtige beslutninger. Borgerne sidder ofte med værdifuld viden og perspektiver, som bør inddrages. Vi i Danmarksdemokraterne ønsker at indføre borgerforslag, så borgere kan stille forslag direkte i byrådssalen.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
René Spange uddyber:
Kommunen skal ikke føre udenrigspolitik. Det er en statslig opgave. Lokalpolitik handler om dagtilbud, skoler, ældrepleje og lokale forhold – ikke internationale konflikter. Boykot af varer fra bestemte lande hører ikke hjemme i kommunalpolitik og risikerer at splitte i stedet for at samle.
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
René Spange uddyber:
LIDT UENIG. Kunst og kultur er vigtigt, men det lokale kulturliv bør så vidt muligt kunne hvile i sig selv økonomisk. Kommunale midler skal først og fremmest gå til kerneopgaver som skoler, dagtilbud og ældrepleje. Der skal være balance i prioriteringerne, og kulturen må ikke tage midler fra velfærden.
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
René Spange uddyber:
Nogle indvandrere er en ressource, hvis de ønsker at bidrage og bliver en del af fællesskabet. Andre skaber udfordringer, hvis de ikke respekterer danske værdier og normer. Det er positivt, når mennesker vil tage ansvar og bidrage – og det skal vi som samfund påskønne. Til gengæld skal mennesker, som ikke vil Danmark, ikke være her.