Er du enig med René Galsgaard?

Del kandidaten

René Galsgaard

Iværksætter

Nye Borgerlige

Derfor stiller jeg op til valget

Velfærden halter, og fremtiden varsler økonomiske svære tider. Derfor er det påkrævet, at vi begynder at prioriterer det vigtigste først - kernevelfærden. Primært en værdig ældrepleje, tilstrækkelige midler til at drive en ordentlig folkeskole og rettidig hjælp til de mest udsatte borgere. Der skal tænkes i forsvarlige og kreative retninger, hvor borgerne i højere grad får frit valg til at vælge, hvad der giver mest mening for dem. Pengene skal følge borgeren, hvilket blot betyder den sunde fornuft i, at borgeren skal inddrages i, hvad pengene til den velfærd, som borgeren modtager, skal gå til. Det nytter ikke at tilbyde robotstøvsuger og 1 times ugentlig frokostanretning, hvis borgeren kan se større gavn af at modtage hjælp til at få fejet spindelvæv ned og at få strømperne på om morgenen - for det samme beløb. Derudover skal kommunen kigge igen på muligheden for at finde rationaliseringer og besparelser på administrationen - uden at det går ud over antal hænder i den nære velfærd.

Politisk karriere

2021-nu · Bestyrelsesformand

2024-2025 · Hovedbestyrelsesmedlem

2024-2025 · Regionsrepræsentant

2020-2021 · Bestyrelsesmedlem

Tillidsposter

2018-nu · Medlem · DFFU - Det Faglige Fællesudvalg for bagere/konditorer

2017-nu · Medlem · Lokal Uddannelses Udvalg for bagere, UCH Holstebro

Det var forkert at nedlægge bybusserne i Holstebro

René Galsgaard uddyber:

At Holstebro ikke kan opretholde bybusdrift er en falliterklæring - i et eller andet omfang. Selvfølgelig skal udbuddet matche efterspørgslen, da det er alt for dyrt at køre med tomme busser. Flextrafik har ikke i starten fungeret særlig godt, og der er stadig dårlige oplevelser med det blandt nogle borgere. Jeg havde gerne set, at man havde forsøgt sig med en model med mindre enheder, således at man ikke bruger større køretøj til opgaven, end der er passagerer til. Selvfølgelig kan der være ruter, som er for fattige på passagerer til at kunne være rentabel i drift. Og der må Flex-trafikken tage over.

Holstebro Kommune bruger for mange penge på kulturområdet

René Galsgaard uddyber:

Holstebro bruger mange penge på kultur pr. indbygger - også for mange, hvis man ser på, hvor mange områder af driften af kernevelfærden, som mangler penge til at kunne yde en ordentlig service til borgerne. Man kan kun bruge pengene én gang, og selvom kommunen har haft for vane gennem årtier at brande sig som en kulturby, så skal pengene kunne følge med. Holstebro Kommunen oplever en stigning i tilflyttere, så måske det er på tide at prioritere en ordentlig og værdig velfærd til de borgere, der allerede bor i kommunen - i stedet for umætteligt at jagte tilflytning af flere borgere ved hjælp af kultur anvendt som markedsføring. En upåklagelig velfærd er også en kvalitet i sig selv, som kommunen kunne være stolte af - og blive kendte på.

Det går for langsomt med at få omdannet sygehusgrunden til nye formål

René Galsgaard uddyber:

Det er et kæmpe projekt, og der skal være en plan - det siger sig selv. Og den slags tager tid, men netop derfor skal man holde snuden i sporet og fokus på fremskridt. Offentligheden får i hvert fald ikke løbende meldinger om fremskridt i processerne, og det vil da unægteligt give borgerne et indtryk af, at tingene er gået i stå - eller i hvert fald går for langsomt. Der har dog været noget borgerinddragelse i forbindelse med idélægning i opstarten, hvilket var et ganske godt initiativ.

Holstebro Kommune skal prioritere udviklingen i oplandsbyerne mere, selv om det sker på bekostning af udviklingen i Holstebro

René Galsgaard uddyber:

Oplandet kontra hovedbyen er altid en balance, som skal findes. Holstebro by er den kraftdynamo, som kommunen ikke kan undvære - men det skal samtidigt være attraktivt at bo eller bosætte sig i landdistrikterne. De fleste sogne/mindre byer i kommunen har foreninger og masser af frivillige kræfter, som kan tage en kontakt til kommunen i de tilfælde, hvor der lokalt er ønsker om noget, som kommunen skal give tilladelse og evt. støtte til. Det er mit indtryk, at der er en god dialog mellem kommunen og lokale foreninger, og mange steder sker der også rigtig gode tiltag ude i lokalsamfundene.

Der bør indføres en garanti for, at man kan få sine børn passet helt lokalt

René Galsgaard uddyber:

Det kan blive meget dyrt, hvis en egentlig nærhedsgaranti skal være gældende for pasning overalt i kommunen. Nærhed er iøvrigt ikke det eneste parameter, som forældre vælger daginstitution ud fra. Jeg og min kone valgte institution ud fra de anbefalinger, vi havde fået fra andre forældre i vores omgangskreds. Men selvfølgelig skal der som udgangspunkt være mulighed for at få en institutionsplads i nærområdet, hvis det er dét, de pågældende forældre ønsker og prioriterer. Og ellers tror jeg iøvrigt også, at problemet er størst i de områder, hvor der er blevet voldsomt udstykket med byggegrunde, som har bevirket et væsentligt større behov for institutionspladser i det pågældende nærområde. Der har beslutningen om udvidelse af områdets daginstitutioner nok ikke være hurtig nok med at få planlagt og iværksat udvidelserne tidsnok til at kunne imødegå den stigende efterspørgsel.

Folkeskolens udfordringer kan kun løses med tilførelse af markant flere penge

René Galsgaard uddyber:

Penge gør det ikke alene, men det er klart, at det er en afgørende faktor. Med en udgift på ca. 60.000,- pr. år pr. elev mod et landsgennemsnit på ca. 72.000,- så burde der jo nok tilføres flere midler - til at bakke op om gode tiltag. Generelt skal beslutningerne lægges mere frit ud til de enkelte skoler, og de ledende medarbejdere såvidt muligt sættes fri af regelrytteriet og frigive tid og selvbestemmelse til de bedste beslutninger lokalt.

Det er et problem, at en stor andel af forældrene i Holstebro vælger friskole til deres børn

René Galsgaard uddyber:

Friskolerne fungerer meget fint som modvægt til folkeskolen, og de er en god garanti for, at kvalitetsniveauet konstant søges forhøjet, da det skaber konkurrence på området. Uden friskoler kunne folkeskolen gøre, som den og politikerne vil - uden målbar sammenligning mod friskolen. Men når så mange forældre vælger en friskole, skal det ses som et behov for et løft af folkeskolen. Forældre vælger ikke en dyrere løsning med en brugerbetaling, hvis det ikke var, fordi de får mere kvalitet i skolegangen med mere trivsel. Men for både friskolernes og folkeskolernes vedkommende gælder det, at de bør sættes mere fri af regler og bureaukrati, så de mennesker, der arbejder på skolerne, kan få friere hænder til at gøre det, de er bedst til - at drive en god skole. Der er mere lokalt selvbestemmelse et stort plus.

Det er fornuftigt, at Holstebro Kommune aktivt arbejder for at tiltrække projekter inden for vedvarende energi

René Galsgaard uddyber:

Vedvarende energi i dagens Danmark er næsten altid solcellemarker eller vindmøller, og der skal man være meget varsomt med begejstringen over at få sådan noget placeret i vores kommune. Det ødelægger meget natur, og borgere bosiddende i nærområdet plages af støj og andre gener. De nye "Power 2 X"- anlæg, hvor man vil lagre vind- og solenergi i flydende brændstof, når der er rigeligt med vind og sol i vejret, taber op til 70% af energien i omdannelsen. Det er dyrt at bygge, dyrt i energitab i omdannelsesprocessen, og er mest af alt en nødløsning, fordi vi ikke kan gemme sol- og vindenergi uden enten batteriparker eller "Power 2 X"-anlæg. Desuden giver disse lagringsfaciliteter ikke særlig mange arbejdspladser på den lange bane, efter de først er opført og driftopstartede. Desuden skal kommunen ikke bruge penge på det aktive lobbyarbejde for at tiltrække disse projekter, hvis pengene kunne give borgerne en bedre velfærd i stedet. Fremtiden er kernekraft, og det kommer - før eller siden.

Kommunen gør for lidt for at understøtte handelslivet i Holstebros midtby

René Galsgaard uddyber:

Kommunen skal selvfølgelig være en aktiv medspiller i kampen om at fastholde detailhandel i Holstebro midtby, men det er jo ikke kommunen, der skal drive forretninger og gågade. Handelstandsforeningen har det primære ansvar for at sammenknytte idéer og ønsker fra de lokale forretninger og omdanne dem til realiserbare idéer - som så kommunen kan bakke op om. Forbrugerne har en større del af ansvaret, og det er også netop forbrugerne, der efterspørger et stærkt handelsliv i bymidten med et bredt udvalg og gode tilbud. Det kræver jo, at ikke al handel bliver lagt på nettet.

Der skal oprettes et ungeråd i kommunen

René Galsgaard uddyber:

Det kunne på sin vis være fint nok med et ungeråd i kommunen, som kunne være talerør for de unge. De unge har mange ønsker, som de forventer, at kommunen kan levere. Der vil en mængde forventningsafstemmelse være på sin plads gennem dialog mellem de unge og kommunen.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

René Galsgaard uddyber:

Kommunen skal altid søge at højne serviceniveauet såvidt muligt, men ikke hvis det kræver skattestigninger. Dette er grundet af, at Holstebro i forvejen ligger ret højt bland landsgennemsnittet af kommunernes skatteprocenter. Vi ligger over 2% højere end Vejle, som har Danmarksrekorden med den laveste skatteprocent - til gengæld ligger vi ikke langt fra toppen. Så der burde være penge nok fra skatteindtægterne, hvis de bruges med omtanke og prioriteres korrekt.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

René Galsgaard uddyber:

Velfærden er under pres, så det vil ikke være ansvarligt at skære ned for at give skattelettelser. Men vi har en høj kommuneskat i Holstebro Kommune, så det gælder selvfølgelig om at få mest muligt ud af de penge. Og opgaven med at drive velfærdsopgaver for borgerne er kommunens fornemmeste opgave. Lad os i stedet for sikre, at vi kan holde kommuneskatten i ro gennem de rigtige prioriteringer.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

René Galsgaard uddyber:

Jeg tror ikke, at mere i honorar for byrådsarbejde vil trække flere til kandidatslisterne. Det må og skal primært være virkelysten og ønsket om at gøre en forskel, der skal være det drivende aspekt i at ville stille op til kommunalvalg. Når det så er sagt, så er der rigtig mange flittige byrådsmedlemmer, som ikke i timeløn bliver belønnet nok for sit virke i forhold til samme præstation på arbejdsmarkedet. Men ligesom på arbejdsmarkedet siger man ja til en stilling - og kender honoraret på forhånd.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

René Galsgaard uddyber:

Særligt udfordrede børn skal have den hjælp, de har behov for, hvis de skal have chancen for at kunne følge med i voksenlivet. Det er der en særlig kompetenceafdeling til at vurdere, hvordan sker bedst muligt. Og det er individuelt, for nogle kan klare en skolegang blandt alle de øvrige elever - med lidt hjælp og støtte på særlige områder. Mens andre vil have bedst af at få mere ro på og være en del af en specialklasse med færre elever i klassen og mere tid til den enkelte. Dette er en vurdering, hvor man blot skal huske på ikke konsekvent at tage for udfordrede børn ind i almenklasserne, hvis de ikke kan klare det uden så meget hjælp, at det vil forringe kvaliteten i undervisningen af resten af eleverne. Disse har jo også krav på en ordentlig undervisning, selvom de hører ind under, hvad vi kalder for normalen.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

René Galsgaard uddyber:

Der blev på et tidspunkt fastlagt nogle normeringskrav, hvor antallet af børn pr. pædagog/lærer/SFO-medarbejder var defineret. Disse normeringer bliver vist endnu ikke overholdt i alle institutioner, og det skal der rettes op på. Normeringskravene skal overholdes, da det sikrer nogle grundlæggende vilkår for, at trivslen kan få gode betingelser. Men normeringer er ikke hele løsningen. Men det hjælper naturligvis, at hver pædagog/lærer ikke på antallet af børn alene allerede fra start er udfordret på sit job.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

René Galsgaard uddyber:

Folkeskolen skal have flere midler, og størrelsen af klasserne er et af de mest afgørende parametere for trivsel hos eleverne. Man kan ikke forvente, at en lærer kan bebyrdes med 6-8 elever for meget og stadig holde samme kvalitet i undervisningen.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

René Galsgaard uddyber:

Selvfølgelig skal vi være åbne overfor at benytte os af den velfærdsteknologi, som kan forbedre effektiviteten. Men i ældreplejen er manglen på varme hænder, på mennesker der går på arbejde for at give de ældre en ordentlig pleje, netop dét, der er mest mangel på. Antallet af administrative stillinger har været opadgående, samtidig med at antallet af ansatte på gulvet, hvor plejen og nærværet med borgerne sker, er faldet. Ældrepleje er et af de allermest grundlæggende velfærdsfunktioner, som vi skal prioritere bliver udført korrekt, tilfredsstillende og med værdighed for de ældre borgere.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

René Galsgaard uddyber:

Ligesom med skolerne gælder det også for plejehjem og ældreplejen, at en fri konkurrence mellem de offentlige og de private udbydere sikrer en sund konkurrenceevne - hos begge parter. Og i et samspil på markedet kan de spille hinanden gode på hver sin måde. Med mere selvbestemmelse fra borgerens side og et mere bredt udvalg af udbydere af ældrepleje får borgeren dermed mulighed for selv at definere, hvilken form for ældrepleje og hvilken udbyder, der ønskes.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

René Galsgaard uddyber:

Generelt skal vi have meget mere selvbestemmelse i ældreplejen. De ældre skal i højere grad selv kunne bestemme, hvilken form for hjælp de ønsker - indenfor den samme økonomiske ramme - dvs. at pengene følger den ældre. Hvis det giver mere mening med hjælp til at få sokker på og få tømt postkassen, end at få støvsuget huset - så er det et valg, som den ældre bedst selv ved, hvad der giver mest værdi.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

René Galsgaard uddyber:

Forskellen på forebyggelse og genoptræning er, at ved genoptræning har man et konkret tilfælde/problem, som man med en indsats forsøger at overkomme. Ved forebyggelse skyder man i blinde mod den brede midte med budskaber eller tiltag, der forhåbentlig giver en positiv forandring i antallet af hændelser, som resulterer i genoptræning. Med andre ord: Genoptræning er konkret og specifikt, forebyggelse er som regel at skyde med spredehagl. Derfor skal genoptræning prioriteres tungere end forebyggelse.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

René Galsgaard uddyber:

Bymidter er næsten altid præget af et rigt handelsliv, hvor butikkerne er afhængige af, at deres kunder har let adgang i bil til deres forretninger. Handelslivet er en del af bylivet i centrum, og dør dette ud, fordi man vil forbyde en meget stor del af trafikken gennem bymidten for at få mere fredelige områder, så tænker jeg, at det ret hurtigt kan blive for fredeligt... Handlen er det mest vigtige for bymidten, da det skaber det pulserende byliv, som er så kendetegnende for dét at bo eller opholde sig i centrum af en by. Dette skal vi ikke forsøge at ændre på. Borgere der vælger at bo i byen, må vi gå ud fra har haft med i overvejelserne, at bylivet kan være energisk og lidt støjende. Hvis der prioriteres fred og ro, har kommunen store arealer i oplandet, hvor man kan bosatte sig på landet i naturskønne områder - med fre og ro. Eller i en af de mange velfungerende landsbyer.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

René Galsgaard uddyber:

Jeg synes, det meste af bymidten er ret massivt bebygget. Og de udstykkede villakvarterer udenfor byen er ret populære. Det er en balancegang, som kommunen rammer forholdsvist godt i forvejen. Men selvfølgelig skal man være forudseende ved massiv udbygning af boliger i et område, i hvor stor grad det påvirker behovet for velfærd/skoler/daginstitutioner mv.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

René Galsgaard uddyber:

Danmark har i forvejen rigtig meget vindenergi. Og solenergi i form af solcelleparker, hvor landbrugsjord eller naturområder bliver anvendt til opstilling af solpaneler, som vil forurene jorden med udvaskelse af partikler fra panelerne, således at der gælder et forbud mod at dyrke jorden i 10 år efter et evt. ophør med anlægget, det kan på ingen måde være tilrådeligt, at vi skulle have mere af det. Solceller hører hjemme på hustage eller på overbygninger af parkeringspladser - ikke på marker og i stor stil på åbne vidder i naturen. Danskerne er mættede af at være naboer til disse anlæg, og vi skylder dem at sætte en stopper for mere.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

René Galsgaard uddyber:

Selvfølgelig skal man kigge på, hvordan det giver fornuft af opføre kommunale anlægsbyggerier. Men det skal ikke blive et mål i sig selv. Det må ikke blive en blankocheck til kommunens anlægsaktiviteter, bare fordi vi skal fremstå yderst klimaansvarlige. Klima er globalt, og lille Danmark kan ikke redde verden på dette område, dertil er vi alt for små til at gøre en forskel. Og vi er generelt rigtig godt med, når det drejer om klima. Så hvis det gør projekter dyrere, således at flere penge fra kommunekassen skal bruges på anlægsbyggerier, som kunne have gået til at drive en bedre velfærd for - så har vi altså primært et ansvar for kommunens borgere. Og pengene/økonomien er i forvejen presset i tiden, der kommer, så jeg ser ingen grund til at forværre det billede grundet en lyst til at satse på at være mere klimavenlig ved anlægsbyggerierne.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

René Galsgaard uddyber:

Vækst giver tilflyttere og flere arbejdspladser, og det er jo fint nok. Men hvis det bliver et mål i sig selv, som tilsidesætter den grundlæggende opgave, som er at drive velfærd for de borgere, som allerede bor i kommunen, så er der prioriteret forkert. Kommunen er ligesom en stor virksomhed, og har man ondt i økonomien, hjælper det ikke alene med en større omsætning. Kalkulationen bag forretningsomfanget skal være i balance. Ved valget i 2021 blev det flere gange fremlagt som den store løsning på økonomien, hvis bare kommunen kunne tiltrække flere tilflyttere. Men flere indbyggere i kommunen giver ikke kun øgede skatteindtægter, det giver også et øget forbrug af velfærdsydelser - herunder flere institutionspladser, flere elever i skolerne og pres på infrastrukturen. Vi har i Holstebro Kommune i forvejen et stigende befolkningstal, så vi behøver ikke at tage penge fra kommunekassen og bruge dem på at promovere byen imod mere tilflytning. Brug i stedet for pengene på bedre velfærd.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

René Galsgaard uddyber:

Der er slet ingen tvivl om, at vi skal beskytte og bevare vores grønne områder. Men der skal også målrettes, så beskyttelsen ikke bliver for firkantet. Eksempelvist at rydde noget skov for at give plads til erhvervsbyggeri kan give meget god mening, hvis man lader det indgå i planen/tilladelsen, at træer skal beplantes andetsteds. Vores erhvervsvirksomheder er af afgørende betydning for kommunens økonomi. Men det skal vurderes i balance med forpligtelsen overfor at bevare de områder, vi har tilbage. Med boligbyggerier bør projekter ikke godkendes på bekostning af beskyttede arealer.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

René Galsgaard uddyber:

Jeg har indtrykket af, at kommunen ikke er hverken bedre eller ringere end øvrige kommuner til at tage højde for borgernes indsigelser. I visse sager kan det jo være umuligt at opfylde borgernes ønsker. Det vigtigste er dialogen mellem kommune og borgerne, og at politikerne lytter og forsøger at gøre en forskel. De fornemmer jeg sker i forvejen i Holstebro såvel som resten af landets kommuner.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

René Galsgaard uddyber:

Kommunen skal ikke definere sin politiske standpunkt gennem aktivisme og placering af indkøb af varer og tjenesteydelser. Kommunen skal drive velfærd for borgerne og få mest mulig værdi for pengene for borgernes skyld. Udgifterne skal derfor ikke placeres hos udbydere/leverandører efter, hvilken popularitet de måtte have blandt den seneste vibe indenfor politisk korrekthed. Kommunen skal ikke være aktivistisk, men en seriøs institution, der nøje varetager borgernes ønsker/behov.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

René Galsgaard uddyber:

Det er en kommunal opgave at støtte kunst og kultur i det omfang, som kan forsvares økonomisk. Men når pengene mangler til velfærdsopgaver, som ikke bliver udført til borgernes tilfredsstillelse, så er der altså mange andre opgaver for kommunen, der er endnu mere vigtige og påfaldende end at sikre et tilstrækkeligt udbud af kulturelle tilbud i form af teaterforestillinger og kunstudsmykning i bybilledet. Ældreplejen, folkeskolerne og daginstitutionerne for blot at nævne nogle af de store. Når vi kan sige, at de store velfærdsopgaver bliver løst ordentlig og med værdighed for borgerne, så kan der blive penge til kultur, kunst og teater. Disse fornøjelser er ikke en menneskeret - det er adgangen til ordentlige velfærdsydelser derimod.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

René Galsgaard uddyber:

Vi mangler arbejdskraft, det ved vi allesammen. Og kan vi ikke selv skaffe dem indenlands, så kan de også importeres. Så er der nogle regler, der skal være opfyldte, men arbejdskraft udefra kan erhverves. Når der tales om flygtninge og indvandrere generelt, så er det ikke de ressourcestærke og kompetente, der er flest af. Mange flygter fra krig i et samfund, der ikke er teknologisk på højde med Danmark, og de har naturligvis ikke de samme grundliggende færdigheder, som danske statsborgere har. Statistikkerne siger også, at f.eks. 70% af irakiske mænd over 50 år bliver førtidspensionister. Eller at over 80% af indvandrerkvinder i ghettoer ikke kan tale dansk. Der er stadig massive problemer med integration af flygtninge og indvandrere, så at kalde dem for en ressource er nok lige optimistisk nok. De rummer muligheder for det danske samfund, hvis de vil tage det til sig og integrere sig. Og nogle af dem klarer sig også fint og er nyttige samfundsborgere, dem kender jeg selv mange af.