Fordi jeg har erfaringen, både fra kommune og region, der skal til for at udvikle den nye Region Øst. Fordi jeg kender sundhedsvæsenet. Når du vælger en politiker, vælger du først og fremmest et menneske, du har tillid til. Jeg stiller op til både kommunal- og regionsrådsvalget, fordi jeg med erfaring, energi og udsyn ønsker at være din stemme i vigtige velfærdsspørgsmål. Jeg har i over 15 år arbejdet politisk i Rudersdal og Region Hovedstaden med fokus på social- og sundhedsområdet, og jeg har samtidig en solid baggrund fra erhvervslivet, bl.a. i SAS og forsikringsbranchen. Jeg er cand.merc. med videreuddannelse i ledelse og bestyrelsesarbejde. Som person er jeg arbejdsom, nysgerrig og lyttende, og jeg tror på, at forandringer bedst skabes i fællesskab. Jeg trives i samarbejde, stiller spørgsmål og søger løsninger med blik for både mennesker og helhed. Jeg er opvokset på landet udenfor Hillerød. Jeg har boet i Rudersdal i over 30 år, er 64 år, mor til tre voksne børn og bedstemor.