Gå til indhold
Del kandidaten
Rajesh Holmen
Politisk kandidat for Frie Grønne
Frie Grønne

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op til Borgerrepræsentationen for Frie Grønne, fordi jeg nægter at se København blive en by kun for de rige. Fordi jeg nægter at vende ryggen til børn, der mangler støtte. Fordi jeg nægter at acceptere diskrimination, ulighed og udelukkelse fra fællesskabet. Jeg tror på en by, der sætter mennesker, omsorg og klima før profit. Jeg kæmper for flere almene boliger og huslejeloft, så alle kan få et hjem uanset indkomst, og for at tomme erhvervslokaler omdannes til billige boliger frem for luksusbyggeri. Jeg kæmper for gratis offentlig transport, tandpleje og skolemad, fordi klima, sundhed, og socialt retfærdighed skal gå hånd i hånd. Antiracisme, menneskerettigheder og ligestilling skal være fast del af skolernes undervisning og personalets uddannelse. København skal stå vagt om menneskerettigheder og vise solidaritet, både lokalt og globalt. Stem på mig for et København med omsorg, retfærdighed og plads til os alle og en by, der tør vise solidaritet også med Palæstina.

Tillidsposter
2025-nu · Formand for forældrebestyrelse
Erhvervskarriere
2023-nu · Reliefdelegat - Røde Kors' internationale katastrofeberedskab · Røde Kors
2023-2024 · Campaigner · Kampagne, Kommunikation & Policy · Mellemfolkeligt Samvirke
2022-2023 · Projektkonsulent · DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom
2017-2022 · Beskæftigelsesrådgiver for flygtninge / Sagsbehandler på integrationsområdet · Greve Kommune
2018-2019 · Næstformand for Integrationsrådet - Hvidovre Kommune · Hvidovre Kommune
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
Rajesh Holmen uddyber:
Grønne områder er afgørende for borgernes trivsel, sundhed og byens klima og derfor skal de prioriteres, selvom det kan betyde færre parkeringspladser. Parkeringspladser skal ikke gå foran trygge, grønne byrum. Samtidig skal omstillingen ske socialt retfærdigt, så alle borgere, også dem med behov for bil i hverdagen, får adgang til byen på en fair måde.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
Rajesh Holmen uddyber:
Et forbud mod diesel- og benzinbiler i flere bydele kan ramme socialt skævt. Mange borgere med lavere indkomst eller job, hvor bilen er nødvendig, vil blive urimeligt belastet. En grøn omstilling skal ske retfærdigt, f.eks. gennem investering i gratis kollektiv transport og grønne alternativer, så både klimaet og social retfærdighed varetages.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
Rajesh Holmen uddyber:
Metroen er vigtig for grøn og bæredygtig mobilitet, men investeringerne er enorme og pengene kunne også bruges på andre presserende områder som almene boliger, renovering af skoler og daginstitutioner, grønne områder eller støtte til socialt udsatte. Derfor bør udbygning af metro ske strategisk, hvor både klima, mobilitet og social retfærdighed afvejes.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
Rajesh Holmen uddyber:
En betalingsring reducerer biltrafik, trængsel og CO₂-udledning i København, samtidig med at den skaber midler til bedre kollektiv transport og cykelinfrastruktur. For at omstillingen bliver retfærdig, skal den indføres med sociale hensyn, så lavindkomstgrupper og folk med jobafhængighed af bil ikke urimeligt rammes. En betalingsring er et vigtigt skridt mod en grønnere, mere bæredygtig og fremtidssikret by, hvor mobilitet og adgang til byen er tilgængelig for alle.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
Rajesh Holmen uddyber:
Flere parkeringspladser på bekostning af cykelstier forringer sikkerhed, fremkommelighed og klimaindsatsen. København skal prioritere grøn transport, cyklisme og kollektiv trafik, så byen bliver mere bæredygtig og tryg for alle - ikke mere bilcentreret. Samtidig skal omstillingen ske med sociale hensyn, så lavindkomstgrupper og folk med jobafhængighed af bil ikke urimeligt rammes, og så alle har ret til mobilitet og adgang til byen.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
Rajesh Holmen uddyber:
Jeg er helt enig. Gratis kollektiv trafik sikrer, at alle kan bevæge sig rundt i byen uden økonomiske barrierer, reducerer biltrafik og CO₂-udledning og fremmer social retfærdighed. Det gør København mere tilgængelig, grønnere og bedre for både borgere og klima.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
Rajesh Holmen uddyber:
Afskaffelse af forældrebetaling i daginstitutioner sikrer, at alle børn har lige adgang til pasning og læring uanset forældres indkomst. Det fremmer social lighed, giver familier økonomisk frihed og gør det lettere for børn at deltage i fællesskaber tidligt i livet. Kommunen skal prioritere, at børn trives og udvikler sig, uden at økonomi bliver en barriere.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
Rajesh Holmen uddyber:
Boliger er en grundlæggende rettighed, og det er blevet dyrere og dyrere at bo i København, hvor almindelige mennesker presses ud, og tusindvis kæmper for at finde et sted at bo. Flere almene boliger sikrer, at byen forbliver mangfoldig og tilgængelig for alle, samtidig med at vi modvirker spekulation fra kapitalfonde og skaber tryghed og stabilitet for byens borgere.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
Rajesh Holmen uddyber:
Lynetteholmen er et dyrt og klimaskadeligt prestigeprojekt, der ødelægger naturen, havnemiljøet og biodiversiteten. Samtidig afleder det ressourcer fra de reelle udfordringer i København: boligmangel, grøn omstilling og social ulighed. I stedet bør vi fokusere på grønne løsninger, omdannelse af tomme erhvervslokaler til almene boliger og investering i eksisterende infrastruktur. Lynetteholmen gavner primært investorer og skaber ikke reel værdi for byens borgere - derfor skal projektet skrottes.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
Rajesh Holmen uddyber:
Rygning på pladser og i parker bør begrænses, fordi det beskytter børn og unge mod passiv rygning, skaber sundere fælles rum og mindsker cigaretskod i naturen. Samtidig skal borgernes personlige frihed respekteres, så man f.eks. gennem skilte, rygefri zoner og oplysning, fremmer sundhed og trivsel uden at forbyde alle borgere at vælge selv.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Rajesh Holmen uddyber:
Højere serviceniveau i kommunen betyder bedre velfærd for alle borgere - bedre skoler, daginstitutioner, sundhed og social støtte. Det er vigtigt, at vores by prioriterer børn, ældre og udsatte og at borgerne får den hjælp og service, de har brug for. Hvis det kræver en lidt højere skat, er det en investering i trivsel, lighed og et stærkere fællesskab i København.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Rajesh Holmen uddyber:
At spare på kommunens budgetter på bekostning af velfærd, skoler, daginstitutioner og social støtte underminerer borgernes trivsel og lighed. Kommunen skal i stedet prioritere investeringer, der styrker uddannelse, sundhed, sociale ydelser og grøn omstilling, så byen bliver mere retfærdig, bæredygtig og inkluderende for alle.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Rajesh Holmen uddyber:
At gøre det økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet er ikke løsningen. Det vigtigste er, at politiske beslutninger træffes af engagerede borgere med lyst til at skabe forandring og fremme fællesskabets interesser - ikke af dem, der først og fremmest ser økonomisk gevinst. Byrådet bør være åbent for alle, uanset indkomst, og fokusere på ansvarlig og demokratisk politik.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Rajesh Holmen uddyber:
Det er vigtigt at støtte særligt udfordrede børn, men ikke på bekostning af andre elevers læring og trivsel. Skolerne bør have ressourcer nok til at hjælpe alle elever, så både børn med særlige behov og resten af klassen får den nødvendige støtte, uden at det skaber ubalance eller ulighed i undervisningen.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Rajesh Holmen uddyber:
En BUPL-undersøgelse fra september 2025 x½viser, at én pædagog kan stå alene med helt op til 23 børn. Når pædagoger står alene med alt for mange børn, går det ud over både børnenes og pædagogernes trivsel. Flere ansatte sikrer bedre omsorg, stærkere relationer og trygge rammer, hvor børn kan udvikle sig og deltage aktivt i fællesskabet. Kommunen skal prioritere bemanding, så kvaliteten i daginstitutionerne styrkes for både børn og medarbejdere.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Rajesh Holmen uddyber:
Mindre klassestørrelser giver bedre undervisning, mere tid til den enkelte elev og bedre trivsel i klassen. Det styrker både faglig udvikling og sociale relationer, og skaber bedre rammer for lærere til at tilpasse undervisningen. Selvom det kan kræve, at andre områder sparer, er investering i børnene og deres læring afgørende for byens fremtid og uddannelsessystem.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Rajesh Holmen uddyber:
Ældreplejen handler om nærvær, omsorg og tryghed, og derfor skal flere varme hænder prioriteres over teknologiske løsninger, medmindre det er et ønske fra borgeren. Menneskelig kontakt skaber trivsel og kvalitet i plejen, mens teknologi alene aldrig kan erstatte relationen mellem medarbejdere og ældre.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Rajesh Holmen uddyber:
Flere private aktører i ældreplejen øger risikoen for profit frem for omsorg og kan skabe ulighed i serviceniveauet. Velfærden skal sikre tryghed, kvalitet og lige adgang for alle borgere, og det opnås bedst gennem offentlig drift med fokus på nærvær, kompetente medarbejdere og kontinuitet i plejen.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Rajesh Holmen uddyber:
Hjemmeplejen skal prioritere menneskelig kontakt og omsorg, og opgaver som rengøring må ikke erstattes af robotter, medmindre det er den ældres eget ønske. Nærvær, relation og personlig pleje er afgørende for trivsel og værdighed, og teknologiske hjælpemidler skal kun supplere - ikke erstatte - den menneskelige indsats.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Rajesh Holmen uddyber:
Genoptræning er vigtig for borgernes trivsel, helbred og selvstændighed, men andre områder som forebyggelse har også stor betydning for sundhed på lang sigt. Fokus bør være på at finde løsninger, der styrker både genoptræning og forebyggelse, så ressourcerne bruges effektivt og socialt retfærdigt for alle borgere.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Rajesh Holmen uddyber:
Fredelige bymidter skaber trygge og attraktive byrum, hvor borgere kan færdes og opholde sig uden støj, forurening og farlige trafikforhold. Ved at begrænse gennemkørende trafik og parkering langs gaderne kan vi prioritere fodgængere og cyklister og grøn transport, samtidig med at vi skaber en grønnere, sundere og mere levende by for alle.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Rajesh Holmen uddyber:
Vi går ind for at udvikle og forbedre eksisterende byområder frem for at bygge nyt. Fokus bør være på omdannelse af tomme erhvervslokaler til almene boliger, styrkelse af grønne områder og bæredygtig infrastruktur. Nyudvikling af områder bør kun ske, hvis det er absolut nødvendigt, men vores primære prioritet er at skabe en kompakt, socialt retfærdig og klimavenlig by.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Rajesh Holmen uddyber:
Klimaudfordringerne kræver, at København producerer mere vedvarende energi, også tættere på beboelse, hvor det er muligt og forsvarligt. Vindmøller og solceller bidrager til CO₂-reduktion og energiuafhængighed, og en grøn omstilling skal ske hurtigt for at sikre en bæredygtig by for alle. Samtidig skal placeringen ske med dialog og hensyn til naboer, så både klima og trivsel respekteres.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Rajesh Holmen uddyber:
Alle kommunale byggerier skal have et lavt CO₂-aftryk for at reducere klimaaftrykket og fremme bæredygtig udvikling. Selvom det kan gøre projekterne dyrere, er det en nødvendig investering i fremtiden, der gavner både miljø, sundhed og livskvalitet for borgerne. Kommunen har ansvar for at gå foran og vise, at grøn og klimavenlig byggeri er muligt.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Rajesh Holmen uddyber:
Vækst må ikke ske på bekostning af borgernes trivsel, klima og sociale velfærd. Mere trafik, pressede skoler og daginstitutioner underminerer livskvalitet og social retfærdighed. København bør prioritere bæredygtig byudvikling, grøn mobilitet og investering i almene boliger og velfærd frem for ukritisk vækst.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Rajesh Holmen uddyber:
Grønne områder er afgørende for borgernes trivsel, sundhed og klima, og deres værdi kan ikke opvejes alene med økonomiske interesser. Byudvikling bør ske med respekt for naturen og sikre, at både grønne områder og byliv kan eksistere. Kommunen skal prioritere bæredygtig og socialt retfærdig udvikling, hvor byens borgere har adgang til rekreative områder og ikke kun profitmotiverede byggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Rajesh Holmen uddyber:
Borgerinddragelse er kun meningsfuld, hvis borgernes input omsættes til konkrete beslutninger. Klimaborgertinget er et eksempel på, at anbefalinger ikke blev fulgt. Kommunen bør styrke reel medindflydelse og sikre, at høringer og borgerting omsættes til konkrete beslutninger.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Rajesh Holmen uddyber:
Kommunen har et ansvar for at fremme menneskerettigheder og retfærdighed og for at vise solidaritet med palæstinensere i København. At afinvestere i virksomheder med forbindelse til Israels alvorlige forbrydelser mod civile i Gaza og på Vestbredden er et nødvendigt og ansvarligt skridt, der sikrer at kommunen ikke medvirker til brud på menneskerettighederne og som sender et vigtigt signal om solidaritet og etisk ansvar.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Rajesh Holmen uddyber:
Kunst- og kulturliv skaber liv, fællesskab og identitet i byens kvarterer, og giver borgere adgang til kreative oplevelser uanset økonomi. Det understøtter både kreativ udvikling, social sammenhængskraft og et levende bymiljø. Kommunen bør prioritere at støtte lokale initiativer og kunstnere, så København bliver en by med mangfoldige kulturtilbud for alle.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Rajesh Holmen uddyber:
Flygtninge og indvandrere bidrager med kompetencer, arbejdskraft og kulturel mangfoldighed, som styrker lokalsamfundet. Jeg har selv arbejdet med integration af flygtninge fem år i kommuner og et år i civilsamfundet og jeg har set, hvordan inklusion og deltagelse skaber stærkere fællesskaber og et mere mangfoldigt København.