Gå til indhold
Del kandidaten
Qasam Nazir Ahmad
Offentlig ansat
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg vil sikre, at Region Østdanmark bliver en region for alle, ikke kun for de mest ressourcestærke eller dem, der bor tættest på de store hospitaler. Jeg kæmper for en stærkere psykiatri, hvor mennesker ikke falder igennem, og hvor der er hurtig adgang til hjælp tæt på borgerne. Jeg vil arbejde for, at ambulancer og lægevagter når hurtigt frem, uanset om man bor i København, Halsnæs eller på Sydsjælland. Samtidig ønsker jeg en grøn omstilling af sundhedsvæsenet og bedre kollektiv trafik, så vi binder regionen sammen på en socialt og miljømæssigt ansvarlig måde. Jeg ønsker et sundhedsvæsen med mere lighed, nærhed og kvalitet. Alt for mange borgere i udkanten af regionen oplever, at de står bagerst i køen, når det gælder sundhedstilbud, psykiatri og transport. Det vil jeg ændre på. Jeg har tidligere siddet i både regionsrådet og byrådet, og jeg ved, hvordan man kan skabe resultater i et system, der ofte er tungt og præget af silotænkning.

Politisk karriere
2018-nu · Medlem af POFO
2018-2021 · Medlem af udvalget for Værdibaseret Styring
2018-2021 · Formand for Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng
2017 · Byrådsmedlem · Halsnæs Kommune
2017 · Medlem af Udvalget for Vækst og Erhverv · Halsnæs Kommune
2015 · Folketingskandidat - Suppleant
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Alle borgere, uanset om de bor i by eller på landet så har de har ret til akut hjælp på lige vilkår. Responstiden må ikke afhænge af postnummer, især når liv er i fare.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Sundhedsvæsenet skal være gratis og tilgængeligt for alle. Et gebyr vil ramme de svageste borgere hårdest og skabe ulighed i sundheden.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Video og telefon kan være en god løsning til opfølgning og mindre problematikker, men det kan aldrig erstatte den fysiske kontakt, især for ældre, børn eller borgere med komplekse sygdomme.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Nærhed er vigtigt, især for ældre og borgere uden nem adgang til transport. Men vi skal samtidig sikre høj kvalitet i behandlingen. Derfor bør de mindre enheder supplere, ikke erstatte de store specialiserede sygehuse.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Borgernes sikkerhed må altid komme først. I yderområderne er responstiden afgørende, derfor skal akutberedskabet prioriteres, selvom det kan betyde mindre på andre poster.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Det er vigtigt at styrke de store linjer, men samtidig må vi ikke svigte yderområderne. Kollektiv trafik er livsnerven i små byer, uden den bliver uligheden mellem land og by endnu større.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Psykiatrien har i årtier været underprioriteret sammenlignet med somatikken. Det er på tide, at psykiatrien får en reel opprioritering, også selvom det betyder færre midler til andre områder.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Regionerne spiller en afgørende rolle for at sikre sammenhæng, specialisering og kvalitet i sundhedsvæsenet. Hvis man fjerner regionerne, risikerer vi at miste det samlede overblik, og sundhedsvæsenet kan blive mere fragmenteret mellem stat og kommuner.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Private hospitaler kan bruges midlertidigt til at nedbringe ventelister, men løsningen skal være at styrke det offentlige system, så vi ikke binder os til en dyr parallel struktur på sigt.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Det giver mening at prioritere de store folkesygdomme, men vi må aldrig opgive patienter med sjældne sygdomme. Retten til behandling skal være for alle, derfor skal regionen finde en balance og samtidig presse staten til at sikre bedre finansiering af de dyreste, sjældne behandlinger.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Ventelisterne er alt for lange, og konsekvenserne for unge med psykiske udfordringer kan være livsvarige. Vi skal turde prioritere børn og unge først, det er en investering i fremtiden.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Vi mangler hænder, og rekruttering til de mest pressede områder er afgørende. Løn kan være et vigtigt redskab, selv hvis det midlertidigt skaber forskelle, det handler om at sikre drift og patientsikkerhed.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Personalet skal bruge tiden på patienterne, ikke på unødvendigt papirarbejde. Vi skal forenkle og digitalisere, så dokumentation giver mening og understøtter behandlingen i stedet for at stå i vejen.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Borgerne skal have adgang til en læge tæt på, uanset hvor de bor. Hvis de private praksisser ikke dækker behovet, må regionen tage ansvar og sikre ordentlige sundhedstilbud.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Kræftområdet er vigtigt og skal have høj prioritet, men vi må ikke overse andre alvorlige sygdomme som psykiske lidelser, kroniske sygdomme og sjældne diagnoser. Balancen i sundhedsvæsenet skal styrkes, så ingen patientgrupper tabes.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Adgang til en praktiserende læge er fundamentet i sundhedsvæsenet. Uden god lægedækning i både by og land forsvinder ligheden i sundhed. Det må prioriteres, selvom det koster.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Grøn omstilling er en investering i sundhed, trivsel og fremtidige generationer. Regionen har et ansvar for at gå forrest og vise, at klimaindsats og sundhed kan gå hånd i hånd.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Qasam Nazir Ahmad uddyber:
Sundhedsvæsenet skal være gratis og lige for alle. Løsningen er bedre påmindelser og fleksible afbudsmuligheder, ikke økonomiske straffe, der rammer socialt skævt.