Gå til indhold
Del kandidaten
Peter Rahbæk Juel
Borgmester
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Fordi velfærden altid kommer først. Og fordi Odense er inde i en rigtig god udvikling med mig som borgmester. Det skal Odense fortsætte med i fremtiden. Det gælder først og fremmest velfærden - men også udviklingen i vores erhverv. Vi skal i mål med vores grønne ambitioner. Jeg hverken kan eller skal tage æren for det hele. Det er et holdspil mellem mange aktører i byen. Det trives jeg med. Men jeg vil fortsat arbejde dedikeret ud fra den filosofi, at Odense er stærkest, når vi står sammen. Og jeg føler mig fysisk og mentalt frisk - og stærkt motiveret til at forsætte arbejdet. Det håber jeg, at du vil give mig mulighed for.

Politisk karriere
2017-nu · Borgmester · Odense Kommune
2017-nu · Formand for Økonomiudvalget · Odense Kommune
2006-nu · Byrådsmedlem
2010-2013 · Rådmand for Social og Arbejdsmarked
2008-2009 · Rådmand for Ældre og Handicap
Tillidsposter
2006-nu · Medlem · Odense Byråd
1
I udvalgte områder af Odense skal der være begrænset adgang for benzin- og dieselbiler, og i stedet skal adgang for elbiler og klimavenlige transportmidler prioriteres.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Der findes i dag miljøzoner i Odense, hvor gamle dieselbiler ikke må kører uden moderne partikelfilter. Miljøzoner skal opretholdes, så vi får ren luft. Det er dog stadig vigtigt at alle har adgang til byen
2
Odense skal udvide antallet af busbaner på større indfaldsveje for at forbedre fremkommeligheden i den offentlige transport – også selvom det kan gøre det mere besværligt at komme frem i bil.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Det kommer helt an på, hvilken strækning, man taler om? Der kommer hvert år 2.000 flere biler om året i Odense. De skaber køer og trængsel. Det kan udvikle sig til uplanlagt kaos, hvis der ikke bliver prioriteret bedre busser, letbaner og cykelstier som alternative til flere. Det skal vi fortsat gøre i Odense. Men først vil jeg gerne have en faglig evaluering af de helt nye busbaner på Sdr. Boulevard, når de har virket et års tid. Alt for mange har meninger vurderet på anekdoter og mavefornemmelser.
3
Letbanens etape 2 skal ikke gå til Vollsmose/Seden, som ellers er planlagt, men i stedet forbinde andre bydele, fx Dalum (Odense Zoo), som også har været i spil tidligere.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Letbanens etape 2 til Seden er for længst besluttet. Det vil ikke være troværdigt at løbe fra den aftale. Mange borgere glæder sig til den - og mange investorer regner med den i forhold at investere milliarder - fx i det nye Vollsmose. Det betyder ikke at andre letbanestrækninger kan komme på tale i fremtiden. Men flere letbanestrækninger kræver statslig medfinansieringen og grundig planlægning.
4
Boligudviklingen i kommunen bør fokusere på tæt bebyggelse i midtbyen frem for parcelhuse i forstæderne.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Vi skal fortsat primært byfortætte - men ikke kun i midtbyen. Der skal også bygges nye parcelhuse i fremtiden. I midtbyen vil jeg gerne have 5.000 flere indbyggere frem mod 2030. Det vil også giver flere kunder i butikker, caféer og restauranter. Heldigvis har Odense stor befolkningsfremgang i disse år, så vi skal være attraktive med begge dele - og til priser, hvor de fleste kan være med. Derfor vil jeg også have bygge flere almene boliger.
5
Odense C vokser. Der skal derfor etableres en ny folkeskole i centrum for at imødekomme befolkningstilvækst fremfor at udvide eksisterende folkeskoler andre steder i byen.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Jeg vil helst bruge pengene på at udbygge og modernisere de eksisterende skoler yderligt. Jeg vil dog ikke udelukke, at der kan være et behov på langt sigt for en yderligere skole. Men der er ikke noget behov i den kommen valgperiode.
6
Odense Kommune skal i højere grad trække på frivillige og civilsamfundet til opgaver i ældreplejen.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Frivillige kan være et supplement til at løfte livskvaliteten og skabe fælleskaber for de ældste odenseanere. Men kernen i ældreplejen skal fortsat være sundhedsfaglighed og dygtige medarbejdere. Vi må ikke glemme, at de ældre, der får hjælp af hjemmeplejen, har gode helbredsmæssige grunde til det. Det kræver faglig og professionalisme, som vi hverken kan lade den enkelte ældre eller den frivillige stå alene med.
7
Odense Kommune skal bruge flere ressourcer på at få flere borgere i arbejde – med særligt fokus på ikke-vestlige indvandrere, så færre ender på førtidspension eller andre overførselsindkomster.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Man har pligt til at tage job og uddannelse i Danmark. Derfor vil jeg ikke skelne mellem, hvor man kommer fra. Skal man have hjælp eller en indsats for at opfylde sin pligt, så skal vi også kunne give en fast hånd i ryggen i retning af job eller uddannelse. Men det er uanset, hvor man kommer fra. Og så er det faktisk lykkedes at få rigtig mange ikke-vestlige i job i Odense de seneste år.
8
Odense skal understøtte flere store kultur- og sportsbegivenheder økonomisk for at styrke byens udvikling og synlighed.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Tinderbox, Bruce Springsteen, Rammstein, Denmark Open, mm sætter Odense på verdenskortet, skaber jobs på hoteller og restauranter - og måske vigtigst af alt, så skaber store fælleskaber og øjeblikke i Odense, som vi aldrig glemmer. Velfærden er altid vigtigst. Når vi bruger få millioner på de store events, så bruge vi mange milliarder på velfærd for børn, ældre, udsatte og mennesker med handicaps. Og sådan skal det fortsat være.
9
Hvis Danmark skal have atomkraft, bør der placeres et atomkraftværk i Odense.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Jeg er ikke principiel modstander af atomkraft. Men det vil blive voldsomt dyrt for Fjernvarme Fyns kunder. Det vil jeg ikke være med til.
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Vi har ingen planer om, at hæve skatten i den kommende valgperiode.
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Nej tak. Det vil gå ud over velfærden!
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Jeg mener, at det er et fornuftigt niveau i dag.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Det vigtigste for mig er, at alle børn får det rette skoletilbud. Spørgsmålet rummer lidt en falsk modsatning. Fordi flere forskellige slags børn kan godt indgår i gode fællesskaber med hinanden, hvis rammerne i skolen er til det. Det kræver det rette fokus og de rette ressourcer. Derfor har vi investeret over kr 100 millioner årlige i folkeskolen, så den kan få bedre forudsætninger for at flere elever trives i klassefællesskabet. Lige som vi med JuniErklæringen har sat en fælles retning med hele den lokale skoleverden.
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Siden 2017 har ad flere omgange hæve normeringen i vores dagtilbud. Det kommer vi også til i fremtiden - i takt med, at vi kan finde pengene til det.
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Kerne i vores ældrepleje er sundhedsfagligt personale. Sådan skal det også være fremadrettet. Men vi skal i den grad også være nysgerrige i forhold til teknologi. Velfærdsteknologi er fantastisk for de mennesker med plejebehov, som både mestre og er trygge ved teknologien. Den gøre dem i stand til i længere tid at være herre i eget liv.
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
De plejekrævende ældre i Odense har i flere årtier haft frit valg mellem kommunen og private leverandører. Det er fint med alternative muligheder - men hvis det var en magisk løsning, så havde flere nok valgt de private leverandøre til.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Det er i hvert fald vigtigt, at borgeren er tryg ved og forstår at bruge en robotstøvsuger.
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Gennemkørende trafik uden ærinde må køre uden om. Biler uden et ærinde gavner hverken byliv, handel eller beboere. Men der skal fortsat være plads til god parkering i midtbyen og andre lokale bymidter til de biler, der har et ærinde. Men parkering skal helst være i p-huse eller kældre, hvor der er god kapacitet, så de ikke tager unødigt plads fra byliv og bløde trafikanter.
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Vi skal fortsat have mest fokus på fortætning - men det bliver også nødvigt at udlægge nye områder til erhverv og boligområder, fordi Odense vokser.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
I Odense er vi faktisk lykkedes med at få nogle ret effektive VE-anlæg op og stå. Så jeg ser ikke nogen grund til ændre reglerne ift til naboerne.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Grønne byggerier kan godt være billigere i længde, fordi de ofte er billigere i drift. Selvom de kan være lidt dyrere at bygge.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Odense må ikke gå i stå! En stabil og god befolknignsfremgang og vækst i antal arbejdspladser, som Odense har i disse, gør det muligt at få flere skatteindtægter til velfærd. Det giver netop indtægterne til, at vi kan investere netop skoler, daginstitutioner, infrastruktur og kollektiv trafik.
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Vi må ikke gå på kompromis med vores drikkevand, når der skal udvides nye erhvervsarealer.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Min dør står åben. Men alle kan jo ikke få ret. Det er vi folkevalgtes forpligtelse at træffe de endelige beslutninger - også der hvor alle ikke bliver glade. Men vi kan og skal altid lytte.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Odense Kommunes indkøbspolitik forhindrer allerede i dag indkøb fra de områder Israel har besat. Omvendt må en kommune ikke fører udenrigspolitik. Det er et anliggende for regeringen og Folketinget at styre og regulere.
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Ja, for ellers har vi ikke noget stærkt kulturliv i Odense.
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Peter Rahbæk Juel uddyber:
Et mindretal af indvandrende har en fuldstændig uacceptabel adfærd. Det skal der slås hårdt ned på. Det ændrer dog ikke på, at langt de fleste har taget i mod de muligheder, som det danske samfund byder i form af uddannelse og job. Store dele af vores arbejdsmarked og samfund ville i dag have svært ved at fungere, hvis vi ikke havde andre end etnisk danskere ansat.