Gå til indhold
Del kandidaten
Peter Bilgrav
Psykolog
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg står for balance mellem natur og landbrug som grundlag for det gode liv i Viborg kommune – på landet og i byen. Vi skal prioritere mere natur og biodiversitet både i byer og på landet. Hjarbæk fjord og kommunens åer er en absolut hjertesag for mig. Kommunen bør desuden have det som en topprioritet at sikre rent drikkevand til de fremtidige generationer. Som psykolog brænder jeg for at gøre en positiv indsats for udsatte og pressede børn, borgere og familier. Skoleområdet skal opprioriteres, da vores børn er vores vigtigste investering i fremtiden, og alle børn skal have et passende skoletilbud. Kommunens gamle fine bygninger bør bevares med blik for bæredygtighed og kulturarv. Jeg er optaget af klimapolitik og udbredelse af alternative energiformer (vindmøller og solceller) i byerne og på landet, men er samtidig optaget af at borgere skal inddrages og høres, og at der findes en balance hvor kommunen tager ansvar for af placere disse, så natur og mennesker tilgodeses.

Politisk karriere
Byrådskandidat
2025-nu · Medlem af Politisk forum
Erhvervskarriere
2006-nu · Psykolog · PSYKOLOGCENTRET VIBORG ApS
Uddannelse
1999-2004 · Cand. Pæd. · Psykologi · Danmarks pædagogiske universitet
1990-1994 · Folkeskolelærer · Dansk og billedkunst · Skive seminarium
1
Viborg Kommune skal aktivt støtte handelslivet i Viborgs midtby, så butikslokaler ikke står tomme
Peter Bilgrav uddyber:
En levende midtby giver liv og puls i byens hjerte. Lokalt forankrede initiativer skal støttes til glæde for byens borgere.
2
Der er en god idé at bruge penge på en østlig omfartsvej om Viborg for at aflaste trafikken i midtbyen
Peter Bilgrav uddyber:
Alt handler om prioriteringer. Jeg vil hellere prioritere de pressede folkeskoler og specialtilbud. Mennesker før vej!
3
Ældreplejen/hjemmeplejen skal overlades/sættes fri, så private aktører kan komme til.
Peter Bilgrav uddyber:
Vores ældre må aldrig blive et spareobjekt. Målet må altid være en sund offentlig ældre- og hjemme pleje for alle.
4
Det er en god idé, at Viborg Kommune støtter lokale kulturarrangementer som Snapsting og Forever Festival med flere økonomisk
Peter Bilgrav uddyber:
Begivenheder og events er godt for Viborg, men støtten bør gives til lokale kræfter og ikke eventbureauer, der ikke er rodfæstet i kommunen
5
Den offentlige transport i kommunen fungerer godt.
Peter Bilgrav uddyber:
Offentlig transport fungerer slet ikke, når man er bosat på landet. Gode forbindelser er vigtige for at binde kommunen sammen.
6
Gamle mursten i midtbyen skal vige for nye, når der er behov for det.
Peter Bilgrav uddyber:
Viborgs gamle bymidte er unik og skal bevares for at fastholde Viborgs unikke sjæl. Der bør ansættes en byarkitekt, til at varetage udviklingen af midtbyen og byen som helhed.
7
Viborg skal bære en stor del af byrden i den grønne omstilling og sige ja til solceller og vindmøller med mere rundt omkring i kommunen
Peter Bilgrav uddyber:
Kommunen bør være styrende i denne udvikling, så det ikke er tilfældige ansøgninger, der kommer til at styre udviklingen. Dermed sikres hensyn til boeboere og natur.
8
Der er for mange skoler i Viborg Kommune
Peter Bilgrav uddyber:
Barnets trivsel og læring er det centrale! Skoler må gerne være små så længe børnenes faglige og sociale trivsel er i top.
9
Betalingsparkering skal afskaffes
Peter Bilgrav uddyber:
Tidligere kunne jeg holde 2 timer, når jeg handlede ind og kunne så risikere at få en bøde. Nu kan jeg holde 2 timer gratis og forlænge min parkering for 11 kr. i timen på min app. Det ser jeg som en forbedring.
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Peter Bilgrav uddyber:
I takt med at indbyggertallet falder og der bliver flere udgifter, kan det være nødvendigt med flere kommunale skatteindtægter for at sikre velfærden.
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Peter Bilgrav uddyber:
Mennesker og velfærd skal prioriteres, og det skal der ikke spares på.
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Peter Bilgrav uddyber:
At sidde i byrådet er borgerligt ombud og skal overordnet set drives af lysten til at gøre en forskel. Omvendt er det et stort arbejde og en indsats, man kan argumenterer for skal belønnes i et vist omfang.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Peter Bilgrav uddyber:
Jeg mener at investeringer i grundskolen er en investering i alle børn, så det er til glæde for alle og ikke er på bekostning af nogen.
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Peter Bilgrav uddyber:
Vores børn er vigtige at investere i. Det er en investering i fremtiden.
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Peter Bilgrav uddyber:
Vores børns trivsel og læring er en langsigtet investering i fremtiden.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Peter Bilgrav uddyber:
Serviceniveauet afspejles i den tildelte økonomiske ramme, og det gælder både den offentlige og private sektor. En kombination af de to giver en mangfoldighed i tilbud til glæde for de forskellige borgere.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Peter Bilgrav uddyber:
Velfærdsteknologi et et fint supplement til varme hænder i nogle tilfælde, men brugen skal altid vurderes ud fra den enkelte borgers behov
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Peter Bilgrav uddyber:
Forebyggelse skal prioriteres men genoptræning skal ikke nedprioriteres, når det er relevant.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Peter Bilgrav uddyber:
Bymidten skal være et rum for menneskelig trivsel, handel og fællesskaber - ikke et rum for biler.
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Peter Bilgrav uddyber:
Viborgs unikke gamle bydel og gamle bydel og dens indtryk er vigtig at bevare og byens unikke kvaliteter bliver ødelagt af højhuse.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Peter Bilgrav uddyber:
Vi skal have vindmøller og solceller. Det er sund fornuft, men de skal sættes op med hensyn til naturen og mennesker i lokalområdet.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Peter Bilgrav uddyber:
ca. 60 procent af vores carbonaftryk kommer fra byggeri og det bør nedbringes.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Peter Bilgrav uddyber:
Mere pres på skoler og infrastruktur vil gå ud over børnenes og borgernes livskvalitet
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Peter Bilgrav uddyber:
Viborgs natur kunne være et større aktiv for borgere og for at tiltrække turister. Det er altid vigtigt af afsøge den rigtige balance ved byggeprojekter.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Peter Bilgrav uddyber:
Kommunen nedprioriterer nogle gange naturhensyn og hensyn til borgere i planlægningen.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Peter Bilgrav uddyber:
Kommunen har et moralsk ansvar, der rækker ud over kommunegrænsen
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Peter Bilgrav uddyber:
Mangfoldighed er godt og flygtninge og indvandrere bidrager allerede med viden og hænder på mange områder.