Gå til indhold
Del kandidaten
Pernille Buhelt
Ledende Sundhedsplejerske
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

For mig er det afgørende, at vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen uden huller mellem hospital og kommune – før, under og efter behandling. Vi skal løfte psykiatrien, især for børn og unge, nedbringe ventelisterne og sikre et tæt samarbejde med kommunerne. Samtidig er det vigtigt at investere både i forebyggelse og behandling, så børn får den hjælp og støtte, de har brug for. Jeg tror på, at sundhed bedst varetages i det offentlige, da det sikrer lighed i sundhed. Behandlingen skal baseres på behov – ikke på den enkeltes betalingsevne. De nye sundhedsråd vil jeg arbejde for bliver en reel styrke med borgerne i centrum – ikke præget af sognerådspolitik. Jeg vil kæmpe for, at intentionerne i reformen bliver fuldt indfriet. Jeg har mange års erfaring fra Regionsrådet og min baggrund i kommunal Sundhedspleje har jeg et solidt fundament for at bidrage til, at sundhedsrådene kan lykkes og skabe bedre sundhed for alle.

Politisk karriere
2007-2025 · Forretningsudvalget
2007-2025 · Regionsrådsmedlem
1917-2025 · Danske Regioners Sundhedsudvalg
2017-2020 · Medlem af Akut- og Praksisudvalget
Erhvervskarriere
2015-nu · Ledende Sundhedsplejerske · Brønderslev Kommune
2008-2015 · Ejer · StressRederiet Brink & Buhelt
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Pernille Buhelt uddyber:
Det er jeg ikke enig i. Vi skal sikre, at ambulancer er fordelt,Det er jeg ikke enig i. Vi skal sikre, at ambulancer er fordelt, så alle borgere kan få hurtig og kvalificeret hjælp. I dag har vi forskellige køretøjer med forskellige kompetencer – paramedicinerbiler, lægebiler, ambulancer og helikoptere – og det er vigtigt at se dem som en samlet enhed, tilpasset det enkelte områdes behov. Det kræver både politisk opmærksomhed og vedvarende fokus.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Pernille Buhelt uddyber:
Det vil øge uligheden i sundhed. Vi mener, at lægehjælp skal gives efter behov – ikke efter pengepung. Alle skal have lige adgang til behandling, uanset indkomst.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Pernille Buhelt uddyber:
Vi er godt på vej, og der er sket rigtig meget – især siden coronaperioden, hvor teknologien for alvor blev taget i brug. Jeg tror stadig, der er områder, hvor det vil give god mening at udvide anvendelsen. Region Nordjylland er faktisk en af de regioner, der er længst fremme, når det gælder brugen af digitale løsninger i sundhedsvæsenet – og det skal vi bygge videre på.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Pernille Buhelt uddyber:
Jeg mener, det er vigtigt at bevare decentrale løsninger, men det afgørende er, hvordan opgaverne fordeles mellem hospitalerne. Der er stadig mange opgaver, som kan og bør varetages på de mindre hospitaler, især de udredninger og behandlinger der ikke kræver specialiseret behandling. Det skal naturligvis planlægges med omtanke og ansvarlighed.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Pernille Buhelt uddyber:
Regionsrådet har et ansvar for at sikre et acceptabelt responstidniveau. I dag har vi mulighed for at beregne, hvor lang tid der går, før den første ambulance er fremme – og det er vigtigt at følge tæt. Det giver os mulighed for at identificere områder, hvor borgerne er særligt udsatte, så vi kan handle i tide og sikre en mere ensartet tryghed i hele regionen.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Pernille Buhelt uddyber:
Der skal være balance, og allerede i dag bliver der prioriteret. Det er vigtigt, at vi tænker i alternative transportformer, især i områder med få passagerer. Det hænger også tæt sammen med bosætning og de lokale behov.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Pernille Buhelt uddyber:
Vi skal prioritere psykiatrien og afsætte flere ressourcer til området – Ventelisterne, især for børn og unge, er i dag urimeligt lange, og det er uacceptabelt. Det går ikke kun ud over det enkelte barn, men påvirker hele familien, og børn og unge mister dyrebar år af deres barndom og ungdom. Derfor skal det være en prioritet at nedbringe ventetiderne – uanset hvad det koster.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Pernille Buhelt uddyber:
"Nej, jeg mener ikke, at kommunerne skal overtage driften af sygehusene. Det vil skabe ulighed, fordi kommunerne har vidt forskellige ressourcer og forudsætninger. Det er en for stor og kompleks opgave at lægge ud lokalt. Jeg har til gengæld stor tiltro til intentionerne bag strukturreformen, som jeg mener er både fornuftige og nødvendige for at styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet."
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Pernille Buhelt uddyber:
"Grundlæggende mener jeg, at sundhed hører hjemme i det offentlige, fordi det sikrer lige adgang for alle – uanset indkomst eller baggrund. Et offentligt sundhedsvæsen er fundamentet for tryghed og solidaritet i vores samfund. Samtidig kan private hospitaler spille en vigtig rolle som supplement, især når det kommer til at afhjælpe ventelister og skabe mere fleksibilitet og kapacitet i systemet. Det er dog vigtigt, at det offentlige altid har ansvaret for at sikre, at kvaliteten og ligheden i behandlingen opretholdes, så ingen borgere stilles dårligere. Derfor skal vi have et stærkt og velfungerende offentligt sundhedsvæsen, hvor private aktører kun bidrager, når det understøtter det fælles mål om god og lige behandling for alle."
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Pernille Buhelt uddyber:
Det skal være et både-og – vi skal skabe balance i sundhedsvæsenet. Mange kroniske sygdomme lider under uensartede behandlingstilbud, og derfor er der behov for en styrket kvalitetssikring. Her ser jeg strukturreformen som et vigtigt skridt, fordi den indfører fælles kvalitetsstandarder for forskellige kroniske sygdomme. Det vil løfte kvaliteten markant. Samtidig må vi erkende, at nogle sygdomsområder – som mange kvindesygdomme – stadig får for lidt opmærksomhed. Det kræver en målrettet prioritering af forskningen, så vi kan udvikle bedre behandlingspraksis og sikre mere lighed i sundhed.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Pernille Buhelt uddyber:
Børn og unges trivsel kan simpelthen ikke vente. Vi skal derfor nedbringe de alt for lange ventelister og sikre et tæt og konstruktivt samarbejde med kommunerne, så indsatsen bliver helhedsorienteret og effektiv. Samtidig er det afgørende, at vi både investerer i forebyggelse og i behandling, så børn får den nødvendige hjælp og støtte på rette tid. Jeg mener også, at vi bør etablere særlige tilbud til de familier, som venter på udredningsforløb/behandlingsforløb i psykiatrien. Det er alt for ofte hele familien, der bliver presset og belastet i denne ventetid, og de må ikke stå alene i den svære situation. Ved at tilbyde støtte og rådgivning til familierne undervejs kan vi sikre, at de føler sig mere trygge og får hjælp til at håndtere udfordringerne, mens de venter på den nødvendige behandling."
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Pernille Buhelt uddyber:
Overenskomsterne forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, og det har vi stor respekt for. Som kommune kan vi dog bidrage ved at sikre et godt arbejdsmiljø, et stærkt fagligt fællesskab og gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Pernille Buhelt uddyber:
Ja, det er desværre ofte sådan, at når der sker én fejl, strammes dokumentationskravene for alle. Det er ikke rimeligt. Vi skal vise større tillid til medarbejdernes faglighed og dømmekraft – ikke kvæle dem i kontrol og papirarbejde.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Pernille Buhelt uddyber:
Det er regionens ansvar at sikre, at alle borgere har adgang til en almen praktiserende læge. Det er en grundpille i vores sundhedsvæsen – og afgørende for tryghed og lighed i sundhed. Er der ikke en almen praktiserende læge til det enkelte ydrenummer, skal vi etablere en Regionsklinik. Vi skal så med jævne mellemrum slå den op, så vi kan få almen praktiserende læger i de ledige ydrenummer.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Pernille Buhelt uddyber:
Kræftområdet er helt centralt, og kræftpakkerne har virkelig gjort en forskel for patienter og behandlingsforløb. Jeg mener, vi bør overveje at anvende dele af denne model på andre sygdomsområder for at øge kvaliteten og sikre, at behandling gives til rette tid. Samtidig tror jeg at med strukturreformen vil Sundhedsstyrelsen udarbejde kvalitetsstandarder/retningslinjer for de enkelte kroniske sygdomme. Det tror vil løfte behandlingen for de enkelte sygdomme Nationalt.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Pernille Buhelt uddyber:
Jeg er helt enig i, at den almen praktiserende læge er en hjørnesten i vores sundhedsvæsen. Med den nye strukturreform indføres en økonomisk tildelingsmodel, som skaber bedre sammenhæng mellem aldersfordeling, sygdomsbelastning og afregningen til de praktiserende læger. Det tror jeg vil være både godt og retfærdigt for lægerne. Samtidig uddannes der flere almen praktiserende læger, hvilket styrker fremtiden for almen praksis.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Pernille Buhelt uddyber:
Grundlæggende er jeg enig, særligt når det gælder renovering og nybyggeri – her skal vi naturligvis tænke muligheder og løsninger ind fra starten. Men vi er samtidig underlagt en række centrale regler og økonomiske rammer, som begrænser vores handlefrihed. Vi vil dog gøre, hvad vi kan inden for de rammer.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Pernille Buhelt uddyber:
Det tror jeg ikke er vejen frem. Jeg frygter, at pengene i stedet vil blive brugt på administration frem for at komme borgerne til gavn. Vi skal i stedet appellere til vores fælles ansvar og prioritere ressourcerne, så de skaber reel værdi for borgerne. Vi skal bruge sms med besked på at vi har en tid og er man forhindret skal ringe afbud.