Mine tre pejlemærker er vækst, velfærd og valgfrihed Bæredygtig Vækst til gavn for os alle. Venstre vil gøre det endnu mere attraktivt at slå sig ned i Hedensted. Både for virksomheder og borgere. Nye arbejdspladser giver råd til bedre velfærd, og skaber grobund for levende lokalsamfund. Velfærd handler om en tryg tilværelse, hvor ingen lades i stikken. Venstre vil sikre høj kvalitet i børnepasning, skoler og uddannelse for de unge. Og vi insisterer på en værdig pleje og omsorg for vores ældre. Tryghed og sammenhængskraft er hjørnestenen i vores samfund. Med Valgfrihed hylder vi, at ikke alle er ens. Du skal have frihed til at træffe de valg, der passer bedst til dig og din familie. For Venstre er det vigtigt, at der er både offentlige og private velfærdstilbud. Det giver frihed i hverdagen.