Jeg vil arbejde for at alle kan komme rundt i vores kommune på en bæredygtig og sikker måde. Det kan gøres ved at opføre flere cykelstier og indføre gratis busser med flere afgange og flere ruter. Jeg vil prioritere, at forenings- og kulturlivet har gode vilkår i både små og større byer, så flest muligt kan trives og leve et godt liv der, hvor de bor. Kernevelfærden skal fortsat prioriteres højt! Miljø og bæredygtighed skal indtænkes i alle offentlige projekter. Vi skylder de kommende generationer muligheden for at opleve en ren natur og rent drikkevand. Et stærkt erhvervsliv gavner hele kommunen. Derfor skal det være nemt, at være erhvervsdrivende i vores kommune. Det skal være attraktivt, at flytte til Faaborg- Midtfyn Kommune. Der bør udstykkes byggegrunde i såvel landsbyer som i de større byer. Kommunens ansatte skal sikres gode arbejdsvilkår. Det er dem, der passer godt på vores børn og ældre, og muliggør, at ovennævnte ambitioner, kan føres ud i livet :-)