Gå til indhold
Del kandidaten
Niclas Aarestrup
Selvstændig
Kristendemokraterne

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at politik skal tage udgangspunkt i mennesker, ikke i kasser og systemer. Jeg vil arbejde for et sundhedsvæsen, hvor hjælpen er tæt på, ventetiden kortere, og hvor psykiatrien prioriteres på linje med somatikken. Jeg tror på grøn og bæredygtig udvikling i hele regionen, hvor kollektiv trafik understøtter frihed, også uden for byerne. Og jeg ønsker et samfund, hvor vi tager ansvar for både vores fælles natur og hinanden. Som KristenDemokrat ønsker jeg at bygge bro frem for at grave grøfter. Politik handler for mig om at skabe tillid, tryghed og menneskelig værdighed, uanset hvor man bor, eller hvem man er.

Politisk karriere
2022-nu · Folketingskandidat
1993-1997 · Kommunalbestyrelseskandidat
Tillidsposter
2023-nu · Medlem af Danmark i verden udvalget · Kristendemokraterne
2024-nu · Bestyrelsesmedlem · Rådet for Bæredygtig Trafik
2024-nu · Formand, Storkreds Fyn · Kristendemokraterne
2025-nu · Udenrigs-, transport-, kommunikations-, IT-, og digitaliseringsordfører · Kristendemokraterne
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
Niclas Aarestrup uddyber:
Der kan være fordele i fælles planlægning og bedre koordinering på tværs af regionen. Men løsningen skal være effektiv, ikke bureaukratisk og med fokus på lokale behov og fleksible, grønne transportløsninger. Andre steder, også uden for regionen og landet, har man med fordel samlet den kollektive trafik i endnu større skala, og det bør vi være åbne for at lade os inspirere af.
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
Niclas Aarestrup uddyber:
Det er afgørende, at flere vælger at blive praktiserende læger, også i yderområder. Mulighed for nedsat patienttal, bedre støtteordninger og trygge rammer for familier kan gøre en stor forskel. Adgang til lægehjælp skal være lige for alle.
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
Niclas Aarestrup uddyber:
Adgang til lægevagten skal være tæt på borgerne, også i yderområder. At lukke flere steder vil kun skabe større ulighed. Vi skal i stedet styrke og modernisere lægevagten med bedre bemanding og digitale muligheder.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
Niclas Aarestrup uddyber:
Offentlige klinikker kan være nødvendige for at sikre lægedækning dér, hvor det private ikke rækker. Men løsningen skal gå hånd i hånd med at støtte og tiltrække praktiserende læger, bestemt ikke erstatte dem. Samarbejde er vejen frem.
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
Niclas Aarestrup uddyber:
Når vi mangler specialister, må vi være åbne for at rekruttere fra udlandet. Det skal ske med ordentlig introduktion, sprogstøtte og respekt for både medarbejderne og deres hjemlande. Det handler om ansvar og samarbejde, ikke grænser.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
Niclas Aarestrup uddyber:
Jeg forstår tanken om at samle fagligheden, men vi må ikke fjerne nærhed og tryghed fra mennesker i sårbare situationer. Psykiatrien har brug for både specialisering og lokal tilstedeværelse for at skabe tillid og sammenhæng og vi skal ikke undervurdere betydningen af nærhed til familie og venner i behandlingen.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
Niclas Aarestrup uddyber:
Bo Libergren har videreført et stabilt samarbejde og vist engagement i sundhedsområdet. Men der er stadig store udfordringer med ventetider, psykiatri og lægedækning, som kræver ambitiøse løsninger.
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Niclas Aarestrup uddyber:
Uanset hvor man bor, skal man kunne stole på, at hjælpen kommer hurtigt, når det gælder liv og død. Afstand må ikke afgøre den tryghed vi oplever. Vi skal sikre et stærkere beredskab i hele regionen, også gennem F.eks. samarbejde over grænsen.
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Niclas Aarestrup uddyber:
Adgang til sundhed skal være lige for alle, uanset indkomst. Et gebyr vil ramme dem, der har mindst, og få nogle til at undlade at søge læge i tide. Vi styrker ikke sundheden ved at skabe en ny barriere.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Niclas Aarestrup uddyber:
Digitale løsninger kan give hurtigere adgang til hjælp, især i tyndt befolkede områder. Men teknologi må ikke erstatte nærhed, tillid og den menneskelige kontakt. Video og telefon skal bruges som supplement – ikke som erstatning for den personlige læge.
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Niclas Aarestrup uddyber:
Nærhed skaber tryghed. De mindre syge- og sundhedshuse spiller en afgørende rolle for borgernes adgang til hjælp tæt på hjemmet. Vi skal bevare og udvikle dem og finde balancen mellem lokal tilstedeværelse og høj faglighed.
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Niclas Aarestrup uddyber:
Tryghed må ikke afhænge af postnummer. Vi skal styrke akutberedskabet i hele regionen, også i yderområderne, g gerne i samarbejde på tværs af grænser, så hjælpen når hurtigt frem uanset hvor man bor.
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Niclas Aarestrup uddyber:
Kollektiv trafik handler ikke kun om passagertal, men om adgang og tillid. I stedet for at skære ned bør vi tænke nyt, f.eks. med mindre, grønne busser som man gør i Schweiz, hvor fleksible løsninger binder lokalsamfund sammen. Vi skal skabe tillid til, at bussen også kører i morgen – ikke frygt for, hvornår den forsvinder.
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Niclas Aarestrup uddyber:
Psykiatrien har været underfinansieret alt for længe. Trods forbedringer, som der dog har været, så skal vi fortsat prioritere mere her, men samtidig tænke i helhed, så der er tættere samarbejde mellem psykiatri, somatik og kommunale tilbud.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Niclas Aarestrup uddyber:
Regionerne spiller en vigtig rolle i at sikre sammenhæng, faglighed og demokrati i sundhedsvæsenet. Uden regionerne risikerer vi større forskelle mellem kommuner og et mere fragmenteret sundhedstilbud. Det gælder ikke kun sundhed, men også kollektiv trafik, at lægge mere ud til kommunerne vil skabe yderligere fragmentering, hvorimod man måske med fordel kunne samle trafikken nationalt, så længe det sker i tæt samarbejde med de lokale. Samarbejde, ikke centralisering, skaber kvalitet.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Niclas Aarestrup uddyber:
Private hospitaler kan være et nødvendigt supplement, når ventetiderne er for lange. Men det skal bruges med omtanke. Fokus skal være på samarbejde, kvalitet og fælles ansvar, ikke konkurrence. Det offentlige sundhedsvæsen skal fortsat være fundamentet.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Niclas Aarestrup uddyber:
Alle patienter fortjener hjælp, uanset om deres sygdom er sjælden eller udbredt. Vi skal bruge ressourcerne klogt, men ikke skabe forskelsbehandling. Fællesskab betyder også, at vi hjælper dem, der har sjældnere lidelser.
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Niclas Aarestrup uddyber:
Børne- og ungdomspsykiatrien har i alt for mange år været underprioriteret. Tidlig hjælp gør en livsvarig forskel. Vi skylder børn og unge en indsats, der sikrer hurtig udredning, støtte og håb, også selv om det kræver omprioritering. På den lange bane er det både en menneskelig og økonomisk investering.
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Niclas Aarestrup uddyber:
Det kan være nødvendigt med målrettede tillæg for at sikre personale dér, hvor presset er størst. Men forskelle må ikke blive så store, at de skaber ulighed eller splittelse blandt medarbejderne. Det skal ske med blik for fællesskab og retfærdighed.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Niclas Aarestrup uddyber:
Vi skal have tillid til fagligheden og bruge tiden på patienterne, ikke på skemaer. Unødvendig dokumentation dræner arbejdsglæden og tager tid fra omsorg. Men der skal stadig være plads til faglig opfølgning, så vi bevarer kvalitet og sikkerhed i behandlingen.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Niclas Aarestrup uddyber:
Regionsklinikker kan sikre lægedækning, hvor markedet ikke kan. Det handler ikke om konkurrence, men om ansvar for borgernes sundhed. Målet må være samarbejde og stabil adgang til behandling, uanset geografi. Samtidig skal vi sikre, at regionsklinikker ikke bliver en hindring for, at nye læger kan oprette og drive egne klinikker. Vi skal skabe løsninger, der både giver borgerne tryghed og lægerne gode rammer for faglighed og frihed.
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Niclas Aarestrup uddyber:
Kræftbehandling er vigtig, men vi skal passe på, at andre sygdomme, især kroniske og psykiske, ikke nedprioriteres. Sundhedsvæsenet skal være helhedsorienteret og give plads til alle patientgrupper. Nogle kræftformer kræver hurtigere indgriben end andre, men jeg har fuld respekt for det enorme pres og den usikkerhed, der følger med en kræftdiagnose. Jeg har selv haft det tæt på og ved, hvor meget det betyder, at man bliver mødt med både faglighed og omsorg.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Niclas Aarestrup uddyber:
Alle skal have adgang til en læge tæt på. Det er et grundlæggende velfærdsløfte. Vi kan ikke acceptere, at postnummeret afgør, hvor hurtigt man får hjælp. Investering i nærhed og forebyggelse betaler sig, både menneskeligt og økonomisk. Men vi kan ikke gøre det helt uanset prisen. Vi må finde en rimelig balance, for kassen er desværre ikke bundløs, hvor gerne jeg end ville kunne svare “naturligvis”.
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Niclas Aarestrup uddyber:
Regionen skal gå forrest i den grønne omstilling. Solenergi, genanvendelse og naturbeskyttelse er ikke kun klimaindsatser, men investeringer i sundhed, livskvalitet og fremtidens ansvar. For dybest set nytter det ikke, at vi er kernesunde, hvis vores omgivelser er toksiske.
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Niclas Aarestrup uddyber:
Udeblivelser koster dyrt og tager tid fra andre patienter. Et rimeligt gebyr kan være med til at skabe ansvarlighed, men det skal håndteres med forståelse for, at der kan være sociale og menneskelige grunde til, at man udebliver. For nogle kan sygdom, stress eller transportudfordringer gøre det svært at møde op, og det skal vi tage højde for.