Gå til indhold
Del kandidaten
Morten Wind Lübker
Kontorleder
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

En stemme på mig er en stemme på Favrskovs fremtid, jeg vil være med til at gøre en god kommune endnu bedre. Favrskov skal være en kommune, man kan bo i hele livet. Vi skal have et varieret boligudbud med både leje- og ejerboliger til familier, singler, unge og ældre. Det skal være muligt at blive i sit lokalområde så man kan bevare sit sociale netværk – også når behovet ændrer sig. Derudover skal vi tilbage i top som erhvervskommune. Vi skal styrke dialogen, forkorte sagsbehandlingstiderne og investere i infrastruktur – så virksomhederne oplever, at Favrskov er det bedste sted at drive og udvikle deres forretning. Endelig vil jeg arbejde for at sikre rammerne for vores foreningsliv. Børn og unge strømmer til foreninger og idræt – det er en fantastisk udvikling. Men rammerne skal følge med. Vi skal investere i vedligeholdelse og udbygning af vores idrætsanlæg og haller, så fællesskaberne kan vokse. Dette skal ske i tæt samarbejde med de frivillige som har meget at byde ind med

Politisk karriere
2026-nu · Byrådsmedlem · Favrskov Kommune
Tillidsposter
2004-nu · Formand · Søften GF Fodbold
2013-2017 · Medlem af DBU's repræsentantskab · DBU A/S
2013-2017 · DBU Jylland Reg. 3 - Bestyrelsesmedlem · DBU Jylland
2002-2004 · Afdelingsbestyrelses medlem - Afd. 138 Engdraget/Ved Åen · AL2Bolig
Erhvervskarriere
2024-nu · Kontorleder · WOODCONSTRUCTION A/S
1
Der bør bygges flere lejligheder og gerne i højden i Favrskov Kommunes større byer.
Morten Wind Lübker uddyber:
Der er stadig plads til udvikling af af vores byer i Favrskov kommune, samt mulighed for at for fortætning af boligmassen i vores største byer.
2
Favrskov Kommune skal i højere grad end i dag fokusere på udvikling af de mindre byer og landsbyer.
Morten Wind Lübker uddyber:
At bevare folk i de små bysamfund styrker både fællesskab og sammenhæng. Når landsbyerne har liv, bevares skoler, foreninger og butikker, og det skaber tryghed og lokal identitet. Samtidig giver det i mine øjne en god balance mellem land og by og gør kommunen mere robust og bæredygtig.
3
Der bør udbydes flere parcelhusgrunde i Favrskov Kommune
Morten Wind Lübker uddyber:
Jeg mener at vi i Favrskov har en god pipeline af byggegrunde, det vigtige er at vi i tæt dialog med projektudviklere får skabt en boligmasse som gør at specielt den ældre generation kan blive i deres lokalområde.
4
Det er en god idé at indføre en offentlig finansieret skolemadsordning i kommunens skoler.
Morten Wind Lübker uddyber:
Det er jeg overvejende uenig i, mener at frokosten er et privat anliggende og ikke noget man bør få via kommunen. Der kan naturligvis være børn og unge, som har brug for hjælp hertil pga. andre omstændigheder og de skal naturligvis have et tilbud.
5
Favrskov Kommune skal fortsat arbejde for et trinbræt til Laurbjerg
Morten Wind Lübker uddyber:
I snakken om trinbrættet i Laurbjerg bør Søften også tænkes ind. Byen vokser kraftigt og har mange pendlere mod Aarhus, så et togstop her vil gavne mange. Det vil skabe balance i kommunen, mindske biltrafikken og styrke den grønne omstilling, samtidig med at Søften bliver et naturligt bindeled mellem Favrskov og Aarhus.
6
Der skal investeres flere penge i skole- og fritidsområdet, selvom det kræver skattestigninger.
Morten Wind Lübker uddyber:
Børn og unge skal have gode rammer for læring, trivsel og fællesskab. Det kræver ikke nødvendigvis højere skatter, men kloge prioriteringer og fokus på kvalitet. Når vi bruger pengene rigtigt, kan vi styrke både skoler og fritidsliv til glæde for hele Favrskov
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Morten Wind Lübker uddyber:
Kommunens penge skal bruges fornuftigt, fordi de kommer fra borgernes skat. Det handler ikke om at spare, men om at få mest muligt ud af hver krone. Når vi prioriterer klogt og driver kommunen effektivt, kan vi sikre god velfærd, ansvarlig økonomi og det tror jeg giver tillid mellem borgere og kommune. Jeg mener ikke der behov for en højere kommuneskat pt.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Morten Wind Lübker uddyber:
Favrskov bør ikke sænke kommuneskatten. Vi ligger cirka på landsgennemsnittet og har en fornuftig balance mellem økonomi og velfærd. Det handler ikke om at betale mindre, men om at bruge pengene klogt – så vi bevarer kvaliteten i velfærden og sikrer en stærk, ansvarlig kommune. Derimod er jeg fortaler for en sænkelse af skatten nationalt og jeg mener at det nationale råderum giver anledning til at tage et nærmere kig herpå.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Morten Wind Lübker uddyber:
Uden at kende tallene, så tænker jeg at man stiller op til byrådet med ønsket om at præge ens lokalområde i en positiv retning og ikke for at få en økonomisk gevinst.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Morten Wind Lübker uddyber:
Alt efter graden af udfordringer, så mener jeg man skal samle børn med special behov i klasser med særligt fokus på disse udfordringer. Mange skoler mangler ressourcer og specialpædagogisk støtte, så barnet ikke får den hjælp, det behøver, og undervisningen forstyrres. Samtidig kan barnet føle sig udenfor eller blive mobbet, fordi det skiller sig ud. Med et specialtilbud får barnet lærere med den rette viden og et miljø, hvor det kan trives og udvikle sig bedre.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Morten Wind Lübker uddyber:
Børnene skal mødes af nærvær og tryghed i hverdagen. Det kræver dygtige pædagoger og mindre bureaukrati – ikke nødvendigvis flere ansatte, men bedre og friere rammer.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Morten Wind Lübker uddyber:
Det vigtigste er, at børnene trives og får god undervisning. Vi har dygtige lærere og selvom tid til den enkelte elev er en vigtig parameter, så skal vi ikke blindt jagte et tal, på bekostning af andre vigtige områder. Dog skal der også indenfor skole område lægges op til en udstrakt grad af selvkontrol, vi skal sikre os reglerne ikke bliver for konkrete, så den enkelte skole kan tage de beslutninger der er bedst hos dem.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Morten Wind Lübker uddyber:
Jeg mener ikke at vi skal fravælge mulighederne i teknologiske fremskridt ved at prioritere ansættelse af mere plejepersonale.Vi skal derimod gøre, bedst muligt brug af de muligheder som udviklingen giver for at frigøre ressourcer, til mere tid til borgere.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Morten Wind Lübker uddyber:
Når jeg så ikke svarer mere positivt, skyldes det ordlyden i dette spørgsmål, nemlig at der sættes lighedstegn mellem mere konkurrence og forbedret service niveau, det kan man ikke og jeg synes faktisk at vores ældrepleje langt hen af vejen gør det rigtigt godt. Jeg mener altid at konkurrence er sundt og det samme er valgfrihed hos borgerne, så jeg byder private aktører velkommen i ældreplejen. Og jeg vil gerne fremhæve Sall Friplejehjem, som et ganske positivt eksempel på denne valgfrihed for vores borgere.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Morten Wind Lübker uddyber:
Hjemmehjælpsmodtagere bør have adgang til støvsugning, robotstøvsuger eller ej. Samtidig er personaleressourcerne knappe, og manuel støvsugning kræver tid og man må derfor udfra en økonomisk præmis, tillade at samme frekvens ikke kan garanteres.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Morten Wind Lübker uddyber:
Genoptræning er vigtig for at sikre, at borgere hurtigt kommer tilbage til et aktivt liv. Men det er vigtigere at investere i forebyggelse og her må vi ikke glemme den frivillige idræt, som spiller en stor rolle i den forbindelse og som samtidig skaber fællesskab, mental sundhed og livsglæde.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Morten Wind Lübker uddyber:
Det svar kræver en under opdeling. I de små landsby samfund, vil jeg erklære mig enig i at det giver mening at understøtte fredelige bymidter, mens det i vores handelsbyer er bydende nødvendigt at kunderne kan parkere tæt ved butikkerne, da det er med til at holde gang i omsætningen.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Morten Wind Lübker uddyber:
Der er stadig plads til udvikling af vores byer i Favrskov kommune, samt mulighed for fortætning af boligmassen i vores største byer.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Morten Wind Lübker uddyber:
Vi skal som alle kommuner i landet udbygge grøn energi med både sol og vind, men altid med respekt for borgerne og de lokale omgivelser. Personlig mener jeg samtidig at vi som nation, skal være åben for nye grønne energiteknologier – herunder 4. generations kernekraft som smeltet salt-reaktorer.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Morten Wind Lübker uddyber:
De nationale regler strammes løbene og dem er vi som kommune naturligvis underlagt. Jeg mener altid man skal tænke bæredygtighed ind i sine byggerier, så vi som kommune kan være med til at præge udviklingen. Men når det er sagt så skal der også altid være fokus på den økonomiske side af projekterne og jeg ser gerne at vi bede vores forvaltning, se mere på mulighederne for at gøre brug af genbrugs materialer.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Morten Wind Lübker uddyber:
Vi er en vækst kommune, og det betyder naturligvis at vi er en kommune i udvikling og det kommer med et pres på infrastruktur og rammer til skoler og daginstitutioner, men jeg tænker at vi overordnet håndterer denne opgave fornuftigt.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Morten Wind Lübker uddyber:
Der er i dag en god balance mellem kommunens grønne områder og udviklingen af nye erhvervs-og boligbyggerier, så jeg tænker vi har sat en god retning for fremtiden.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Morten Wind Lübker uddyber:
Jeg fornemmer, at vi som kommune kan blive bedre til at inddrage lokale input tidligt i processen, men omvendt så vigtigt at understrege at inddragelse ikke er det samme som vetoret på nye tiltag.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Morten Wind Lübker uddyber:
Det mener jeg ikke er kommunens opgave.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Morten Wind Lübker uddyber:
Kunst og kultur er en vigtig del af vores samlede dagligdags liv og derfor også noget vi som kommune bør bakke op om i forhold at skabe rammerne for, beløbsmæssigt lytter jeg mig til vi er et godt sted i Favrskov. Dette kan i min optik fint ske i samarbejde med private initiativer.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Morten Wind Lübker uddyber:
Når integrationen lykkes, er flygtninge og indvandrere en styrke for lokalsamfundet. Det kræver, at alle bidrager og tager ansvar for fællesskabet. Vi skal som kommune være med til at motivere til at denne integration forløber så godt som muligt.