Jeg hedder Morten Vøhtz, 37 år, bor i Korinth med min kæreste. Som faglært og tekniker kender jeg virkeligheden på gulvet og ved, hvad der skal til for, at tingene fungerer i praksis. Folk skal stemme på mig, fordi jeg bringer konkret erfaring ind i politiken og tør handle på det, jeg ser virker i hverdagen. Jeg vil kæmpe for ordentlige vilkår og et trygt arbejdsmiljø, så både borgere og medarbejdere trives. Jeg vil arbejde for flere hænder i velfærden gennem bedre trivsel, for en kommune, der tiltrækker tilflyttere og skaber lokale arbejdspladser, og for stærke lokalsamfund og foreninger. Stem på mig, hvis du vil have en politiker, der kender hverdagen, forstår virkeligheden, tager ansvar og skaber konkrete forbedringer, som gør en forskel for hele kommunen.