Er du enig med Morten Nørgaard Hald?

Del kandidaten

Morten Nørgaard Hald

It-projektleder - Specialkonsulent

Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil arbejde for et sundhedsvæsen i Region Nordjylland, hvor mennesket altid er i centrum. Jeg har over 20 års erfaring med digitalisering i det offentlige og ved, hvordan teknologi kan bruges klogt til at understøtte – ikke erstatte – den menneskelige kontakt. Jeg vil styrke det nære sundhedsvæsen, så flere får hjælp tæt på deres hjem, og jeg vil sikre bedre sammenhæng i patientforløb, så ingen bliver tabt mellem hospital, kommune og læge. Psykiatrien skal have et markant løft, især for unge og familier, så hjælpen kommer tidligere og mere tilgængeligt. Jeg mener også, at sundhedsdata skal være lettere tilgængelige for både patienter og personale, så vi kan skabe tryghed, overblik og kvalitet i behandlingen. Og jeg vil tage ansvar for, at regionen bidrager til den grønne omstilling, fordi klima også er sundhed. Stem på mig, hvis du ønsker en kandidat, der forener menneskelighed med digital indsigt – til gavn for hele Nordjylland.

Politisk karriere

2025-nu · Medlem af bestyrelsen i Brønderslev Vest Venstrevælgerforening

2023-nu · Domsmand ved Vestre Landsret i Aalborg

2022-nu · Bestyrelsesmedlem i rådet for Plejecenter Støberiet i Brønderslev

2020-2023 · Domsmand ved Retten i Hjørring

2019-2023 · Kampagneleder og medlem af Kredsbestyrelsen for Brønderslev kredsen

2017-2019 · Næstformand Brønderslev Vest Venstrevælgerforening

Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Ambulancen skal kunne komme hurtigt frem – også i landområderne. Når det handler om liv og død, må hjælpen aldrig være langt væk. Tryghed må ikke afhænge af, hvor man bor. Derfor skal ambulanceberedskabet være højt – med en fornuftig dækning i hele regionen. Når borgerne ringer 1-1-2, skal de vide, at hjælpen er på vej – hurtigt og effektivt.

Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Det skal ikke koste penge at gå til lægen. Sundhedsvæsenet skal være for alle – ikke kun for dem, der har råd. Hvis vi indfører et gebyr, risikerer vi, at folk venter for længe med at søge hjælp. Og det bliver både dyrere og mere alvorligt – for den enkelte og for samfundet. Løsningen er ikke brugerbetaling. Løsningen er flere praktiserende læger, bedre arbejdsvilkår og kloge digitale løsninger, der frigør tid til patienterne. For sundhedsvæsenet skal bygge på tryghed og lighed – ikke på pengepungens størrelse.

En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Digitale løsninger kan gøre hverdagen lettere – også i sundhedsvæsenet. Mange konsultationer kan klares over video eller telefon, og det sparer både tid for patienten og pres på lægen. Men vi skal bruge teknologien klogt. For nogle gange skal lægen kunne se og mærke patienten – ikke bare høre stemmen i røret. Det handler ikke om at erstatte det menneskelige møde, men om at bruge teknologien til at frigøre tid dér, hvor den gør mest gavn – hos patienterne.

Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Den nye sundhedsreform har en klar målsætning: Sundhedstilbuddene skal så tæt på borgerne som muligt. Det giver tryghed, lighed og bedre adgang til behandling – uanset hvor man bor. Med det nye Universitetshospital i Aalborg (NAU) har vi skabt en stærk ramme for den specialiserede behandling, hvor de mest komplekse opgaver kan løses. Men vi må ikke glemme, at langt de fleste borgere har brug for de nære sundhedstilbud i deres hverdag. Derfor skal vi ikke lukke mindre sygehuse. Tværtimod skal vi bruge dem aktivt til at sikre behandling tæt på borgerne, hvor det giver mening. For eksempel er neurorehabiliteringsindsatsen – behandling af hjerneskader – en styrkeposition i Brønderslev, og den hører netop til dér. Vi skal tænke klogt og balanceret, så vi både får et stærkt specialiseret sygehus i Aalborg og bevarer de lokale enheder, som sikrer nærhed, sammenhæng og tryghed i hele Nordjylland.

Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Jeg mener, at Region Nordjylland skal sikre et stærkt og nærværende akutberedskab i hele regionen – også i de små lokalsamfund. Når man ringer 1-1-2, skal man kunne regne med hurtig hjælp, uanset hvor man bor. Det handler om tryghed og lighed i sundhed. Det kan betyde, at vi må omprioritere ressourcer, men et robust beredskab i yderområderne er en investering i borgernes sikkerhed og i tilliden til sundhedsvæsenet.

Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Vi skal bruge pengene klogt i den kollektive trafik. Buslinjer med meget få passagerer skal vi turde gentænke – så vi kan styrke de ruter, som mange bruger hver dag. Men vi må ikke efterlade yderområderne uden transport. Der skal være løsninger for alle – også dér, hvor bussen ikke fyldes op. Det kan være fleksible ordninger som Plustur eller teletaxi. Det handler om at få mest mulig mobilitet for pengene – i hele Nordjylland.

Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Psykiatrien i Region Nordjylland skal have flere ressourcer – også selvom det kan betyde færre midler til andre dele af sundhedsvæsenet. I dag oplever alt for mange patienter og deres familier urimeligt lange ventetider på hjælp. Det forværrer problemerne og betyder, at mennesker, der kunne have fået rettidig støtte, i stedet risikerer at blive mere syge. Vi har i mange år talt om at sætte psykiatrien på lige fod med det somatiske område, men virkeligheden viser, at vi stadig ikke er i mål. Derfor er vi nødt til at prioritere. En stærkere psykiatri handler ikke kun om flere sengepladser, men også om bedre adgang til behandling tæt på patienterne og et sundhedsvæsen, der ser hele mennesket. Psykisk sygdom skal tages lige så alvorligt som fysisk sygdom. Hvis det kræver svære valg og omprioriteringer, må vi træffe dem – for det er en investering i mennesker, familier og vores fælles samfund.

Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Der er delte meninger om, hvorvidt regionerne bør nedlægges. Jeg mener, at sundhedsvæsenet er alt for stort og komplekst til, at kommunerne alene kan løfte ansvaret. Det kræver en stærk, samlet administrativ enhed at styre hospitaler, speciallæger, psykiatri, praksissektor og de mange samarbejder på tværs. Hvis vi overlader det hele til kommunerne, risikerer vi fragmentering og ulighed i sundhedstilbuddene. Regionerne er ikke perfekte, men de er nødvendige for at skabe overblik, sikre ensartede løsninger og holde fokus på helheden i vores sundhedsvæsen. Det handler i sidste ende om tryghed for borgerne – uanset hvor i Nordjylland man bor.

Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Det offentlige sundhedsvæsen skal være det bærende – men det skal ikke være lukket om sig selv. Når ventelisterne vokser, giver det god mening at bruge private hospitaler som en del af løsningen. Ja, det kan være dyrere pr. behandling, men ventetid koster også – både i livskvalitet, tabt arbejdsfortjeneste og øgede udgifter, hvis sygdommen forværres. Samarbejdet med private hospitaler skal være klogt og gennemtænkt – ikke permanent, men som en fleksibel ventil, der sikrer, at patienter ikke står i kø unødigt.

Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Vi er nødt til at bruge sundhedsvæsenets ressourcer klogt. Derfor skal vi prioritere kapacitet dér, hvor sygdommene rammer flest. Det handler om at sikre, at flest muligt får hjælp – hurtigt og effektivt. Sjældne sygdomme skal naturligvis stadig behandles, men vi må turde tage de svære prioriteringer. For hvis alt er lige vigtigt, risikerer vi, at for mange må vente. Vi skal træffe beslutninger med omtanke – så pengene bruges dér, hvor de gør mest gavn for patienterne.

Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er helt uacceptable. Når et barn mistrives, går tiden ikke bare – den arbejder imod barnet og familien. Derfor skal ventetiderne ned, og det skal ske hurtigt. Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan øge tempoet i udredningerne i det offentlige. I dag kan en offentlig psykiater udrede én patient om dagen, mens en privat psykiater kan udrede fem-seks. Det viser, at vi må se på arbejdsgange, prioriteringer og organisering – og lære af det, der virker. Børn og unge – og deres familier – har brug for hjælp, ikke ventetid.

Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Vi mangler personale i flere dele af sundhedsvæsenet – særligt i psykiatrien, på akutområdet og i visse specialer. Derfor skal regionen have mulighed for at give højere løntillæg dér, hvor det er svært at rekruttere og fastholde medarbejdere. Det kan skabe forskelle i løn, men det er nødvendigt for at sikre drift, kvalitet og patientsikkerhed. Et sundhedsvæsen fungerer ikke uden de mennesker, der driver det – og nogle steder kræver det, at vi tænker mere fleksibelt, også når det gælder løn og vilkår.

Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Dokumentation og bureaukrati er fylder desværre alt for meget. Det gode ved sundhedsreformen er, at den har til formål at lave mere sammenhængende behandlingsformål, sådan at en patient skal oplyse de samme oplysninger til egen læge, speciallæge, hospital osv. Men kan nøjes med at oplyse det én gang. Det er en klar målsætning for mig som it-konsulent at sundhedsvæsenet skal have bedre it-systemer, der gør det lettere og hurtigere at notere og registrere, sådan som de er forpligtet til at hensyn til den videre behandling og af hensyn til dig som borger.

Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Regionsklinikker kan være nødvendige – men kun som sidste udvej. De er en dyr løsning, og lægerne er ofte midlertidigt ansatte, hvilket ikke giver den kontinuitet og tryghed, som borgerne har brug for. Mit mål er klart: at alle borgere skal have deres egen praktiserende læge. Heldigvis er der nu sat gang i uddannelsen af omkring 40 nye praktiserende læger om året i Nordjylland, og det vil gøre en stor forskel. Vi skal styrke det private lægesystem – ikke erstatte det med midlertidige løsninger.

Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Kræftbehandling redder liv – og den skal fortsat have høj prioritet. Men vi må også erkende, at andre sygdomsområder – som kroniske lidelser, psykiske sygdomme og rehabilitering – har brug for mere opmærksomhed. Sundhedsvæsenet skal være i balance. Vi skal sikre, at alle patienter får en hurtig, værdig og kvalificeret behandling – uanset diagnose.

Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Alle skal kunne komme til lægen – uanset hvor de bor i Nordjylland. En god lægedækning er helt afgørende for trygheden og for sammenhængen i sundhedsvæsenet. Derfor skal regionen tage ansvar for at sikre praktiserende læger i hele området – også dér, hvor det er svært at tiltrække dem. Det kan være gennem regionsklinikker eller samarbejde på tværs af kommuner, men heldigvis er vi inde i en positiv udvikling, hvor vi får uddannet 40 læger om året som vi har mulighed for at ansætte i det områder, hvor der er en tynd lægedækning.

Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Det er jeg helt enig i. Desværre er der lovgivning der spænder ben for dette, men det ved jeg der bliver arbejdet på. Regionen bør sammen med resten af det offentlige gå forrest mht. grøn energi.

Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.

Morten Nørgaard Hald uddyber:

Alt for mange tider på hospitaler og klinikker går tabt, fordi patienter ikke møder op og heller ikke melder afbud. Det spilder både tid og ressourcer – og betyder, at andre patienter må vente længere. Vi skal sikre at det nemmere at melde afbud – f.eks. via sms, MitID-app eller en enkel digital løsning.