Gå til indhold
Del kandidaten
Morten Melchiors
Politiker og Gruppeformand
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

København skal først og fremmest være en by for københavnerne, byen skal være et hjem, hvor byens indbyggere kan udfolde sig både i arbejdslivet og i privatlivet – Kommunen og politikerne skal skabe rammerne, det er borgerne selv der skal udfylde dem! Borgerne i centrum ikke systemet, det er systemet der er til for borgerne ikke omvendt. Mine 5 mærkesager er: - Parkering og fremkommelighed; en realistisk parkeringsnorm der gør at almindelig københavner kan få hverdagen til at hænge sammen. - Ro på byen – balance imellem gang i byen og et hjemmeliv der fungerer; Det skal være muligt at sove i sin egen seng om natten uden at blive vækket af larm fra gaden. - Ordentlig adgang til fritidsaktiviteter for ALLE Københavns Børn og unge; flere og bedre idrætsfaciliteter såvel som musikskoler og klubhuse for børn og unge. - Klima og klimatilpasning i balance; klimatilpasning både i forhold til skybrud og stormflod, sikre værdier. - Bedre forhold for Københavns erhvervsliv; sikre gode rammevilkår

Politisk karriere
2022-nu · Medlem af borgerrepræsentationen · Københavns Kommune
2023-nu · Gruppeformand for Det Konservative Folkeparti på Københavns Rådhus
2017-2021 · Medlem af Valby Lokal Udvalg
Tillidsposter
2022-nu · Bestyrelsesmedlem · Udviklingsselskabet By & Havn I/S
2010-2019 · Bestyrelsesformand · Maltbazaren A/S
2009-2018 · Bestyrelsesmedlem · Rhetorica A/S
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
Morten Melchiors uddyber:
København er en by hvor mange mennesker har behov for deres bil for at få hverdagen til at hænge sammen - der er behov for at vi gør det muligt at få hverdagen til at fungere, derfor skal der ikke nedlægges parkeringspladser. Derudover køber jeg ikke ind på præmissen, hvis vi sikre at parkeringspladser bygges i konstruktion, parkeringshuse, og under jorden, så optager parkeringsanlæggene ikke plads fra der eller kunne være brugt på grønne områder, tværtimod så sikre vi både parkerings og grønne områder.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
Morten Melchiors uddyber:
Det er vigtigt at vi overtid sikre at alle fossilebiler udskiftes med fossilefri biler - som for eksempel elbiler - dette skal vi også aktivt arbejde for at fremskynde politisk bla. via billigere parkering og registreringsafgifter. Men der er en klar økonomisk- og socialslagside forbundet ved at presse mange københavner til at skifte til elbil før deres nuværende fossilebil er udtjent; der udover giver det miljømæssigt også klart mest mening at vente med at skifte til en fossilefri bil når ens gamle traditionelle fossilebil er udtjent, det koster færrest ressource og trækker færrest veksler på miljøet. DERFOR skal vi ikke presse københavnerne til at skifte ved at indføre miljøzoner - det giver ikke mening økonomisk eller miljømæssigt og det har en stor socialslagside og rammer de økonomisk dårligst stillede københavner uhensigtsmæssigt, og helt urimeligt, hårdt.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
Morten Melchiors uddyber:
Ja, vi skal klart have mere metro i København - her er der tale om højkvalitets offentlig transport, der netop gør at mange københavner aktivt, og frivilligt uden at blive presset til det, vælger den offentlige transport til. Allerede som det er nu finanser Københavns Kommune selv store dele af anlægsomkostningerne for metroen, det kan kommunen sagtens håndter, så længe vi får lov til at bruge midlerne - problemet er at staten ligger loft over hvor mange anlægskroner vi må bruge på metro; hvis ikke staten ligger låg på, vil vi fra kommunen i meget stor udstrækning selv kunne løfte udfordringen - også uden at skulle skære andre steder eller hæve skatterne. Problemet er ikke finansieringen, vi har allerede rigeligt med penge liggende i kommunekassen til at kunne gennemføre flere af de metrostrækning som vi gerne vil bygge, problemet er de statslige budgetrestriktioner, altså at staten siger vi ikke må bruge af vores kommunale midler.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
Morten Melchiors uddyber:
Nej, vi skal ikke ligge flere afgifter på bilisterne, de betaler i forvejen meget til både bil og parkering - omkostninger som mange mennesker ikke kan komme udenom hvis de skal have deres hverdag til at fungere med arbejde, familier og fritidsaktiviteter. Derudover vil en betalingsring i stor udstrækning blot blive en ekstra skat på københavner - det er dyrt nok at være københavner i forvejen, jeg ønsker på ingen måde at gøre det dyre at være københavner, tværtimod skal vi have gjort det billigere at være københavner.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
Morten Melchiors uddyber:
København skal helt klart øget antallet af parkeringspladser, da der er alt for få parkeringspladser i forhold til antallet af københavner der har bil - men det betyder ikke, at det skal koste hverken cykelstier eller grønne pletter - tværtimod kan vi med stor fordel anlægge parkeringspladser i parkeringshuse, bla. under jorden, så får vi faktisk mere plads på overfladen der kan bruges til andre formål. I den forbindelse skal vi sikre at der ved nybyggeri bygges et tilstrækkeligt, realistisk, antal parkeringspladser i konstruktion, i tilknytning til byggeriet, så vi sikre, at de biler der tilhøre beboeren i det nye byggeri ikke skal parker på gaden, derved sikre vi netop at pladsen kan anvendes til andre formål - f.eks. grønne pletter.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
Morten Melchiors uddyber:
At gøre offentlig transport billigere tænker jeg kunne give fin mening - men at gøre det helt gratis vil bare gøre at vi ender i en situation som den de har oplevet i Tyskland med ekstremt lave togpriser hvor der er kommet en utrolig dårlig service med meget overfyldte tog. Det mener jeg ikke er vejen frem - vi skal i stedet have udbygget den offentlige transport med mere og bedre (højkvalitets) offentlig transport, og ja, så skal der være en sammenhæng imellem pris og kvalitet og et element her er klart, at vi får set på en forenkling af takst systemet samt en reduktion af taksterne.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
Morten Melchiors uddyber:
Jeg ser meget positivt på at vi sænker taksterne på de kommunale pasningstilbud - både vuggestuer, børnehaver, SFO og klubtilbud. Men at gøre det helt gratis giver for mig ingen mening, da vi så vil skulle tage penge fra andre områder - f.eks. ældre eller folkeskolen - for at finanser at middelklassen og de bedre stillede københavner, der har børn, får flere penge imellem hænderne - da det jo netop allerede er sådan at de københavner der har mindst ikke betaler for daginstitution vil det kun gå til de bedre og igen det vil være midler vi skulle tage fra andre grupper. Hvis det, som det er antydet af nogle, vil være muligt at finde store besparelser på. f.eks. administration, så syntes jeg naturligvis at vi skal sikre at vi får realisteret dette, men så mener jeg at de ekstra midler der så vil være tilgængelig kommer alle københavner til gode og ikke bare en lille udvalgt gruppe.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
Morten Melchiors uddyber:
Nej - for mig at se er det fint med cirka 20% almene boliger; til gengæld skal vi så også sikre at der rent faktisk bliver bygget 20% almene boliger - det stor problem er pt. at der næsten ikke bygges almene boliger, da det beløb der må bygges for - rammebeløbet - er for lavt, det skal vi have Christiansborg til at juster på. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at hvis man spørger københavnerne om hvad de vil bo i, så svare de fleste af dem ikke almene boliger, men derimod ejerboliger,. Faktisk svare 70% af de gerne vil bo i ejerboliger, så hvorfor ikke give københavnerne det som de gerne vil have og når nu 70% vil bo i ejerbolig, så er 20% almene boliger, der så rent faktisk bliver bygget, jo et meget passende niveau.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
Morten Melchiors uddyber:
Nej - der er dels behov for at vi får kystsikret København, så vi f.eks. kan sikre os imod storme som Bodil, der jo netop var en storm, som ville være blevet stoppet hvis Lynetteholmen havde været på plads. Derudover er der behov for flere boliger, og grønne områder, i København, en problemstilling som Lynettholmen også bidrager til og faktisk kommer der allerede fra 2029, altså den kommende valgperiode, det første bidrag i form af åbningen af første etape af den store strandpark på Lynettholmen. Derudover er det også meget væsentligt at noter sig at perimeteren, yderkanten, af Lynetteholme er næsten færdig, der kommer ikke yderligere gravearbejde (alt grave arbejde er afsluttet) og næste alle sten er placeret, hvis man visuelt ser på Lynetteholmen i dag (efteråret 2025) er 70% af perimeteren synlig over vandet; det betyder at en fjernelse af det udførte arbejde vil føre til store havmiljø gener og så vil man skulle i gang igen med et andet projekt for at kystsikre, det er dumt.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
Morten Melchiors uddyber:
Vi skal naturligvis sikre at vi ikke føre en totalt uhensigtsmæssig hetz på ryger - men helt overordnet set skal vi have stoppet rygning tæt på andre, ikke rygende, mennesker - det er helt almindelig hensynstagen. Så må vi sikre tilstrækkeligt med rygezoner og lovlige rygeområder hvor rygerne kan få sig en smøg når behovet opstår.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Morten Melchiors uddyber:
I København har vi faktisk rigeligt med penge, problemet er bare at staten - Christiansborg - ikke giver os lov til at bruge de penge, så en skattestigning vil overhoved ikke give mening, da det blot vil betyde at vi får endnu flere penge i kommunekassen som vi ikke må bruge - så der er i stedet behov for at vi får lov til at bruge flere af vores penge i kommunekassen på kommunalservice OG selvom vi fik lov til det, så vil vi faktisk fortsat kunne sænke skatterne for københavnerne.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Morten Melchiors uddyber:
Vi har en meget velpolsteret kommunekasse og vi får masser af midler ind i skatter, så der er slet ikke behov for at spare for at sætte skatten ned - vi er i København i den fantastisk situation at vi har mulighed for både at have en lav kommuneskat - den lavest i Danmark - og et højt serviceniveau. MEN hvis det er muligt at finde besparelser i f.eks. de administrative lag, så skal vi naturligvis det og så skal vi naturligvis bruge disse besparelser på øget service såvel som at vi skal fortsætte med at sænke kommuneskatten og andre kommunale omkostninger som vi pålægger borgerne.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Morten Melchiors uddyber:
Aflønningen af mange, mange lokalpolitiker står ikke mål med indsatsen - på papiret er der tale om at de fleste lokalpolitiker er fritidspolitiker, men i realiteten er det i specielt de storebyer slet ikke muligt hvis man skal sætte sig ordentlig ind i tingene og træffe beslutninger på et oplyst grundlag. For mit eget vedkommende arbejder jeg sjældent under 60 timer om ugen, for en løn der ligger LANGT under gennemsnitsløn i Danmark, faktisk mere end 25% under gennemsnitslønnen - for mit vedkommende er jeg gået 2/3 NED i løn for at arbejde som lokalpolitiker; jeg hyler ikke, for det er sjovt og det er mit eget valg, men det er ikke alle der vil have råd til dette og derved kommer vi hurtigt til at udelukke nogen fra at deltage i demokratiet som lokalpolitiker og det er ikke godt.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Morten Melchiors uddyber:
Naturligvis skal vi hjælpe de børn der har behov for ekstra hjælp og støtte, men det må ikke være på bekostning af de andre børn - vi skal sikre en høj kvalitet i det almene tilbud og der skal ikke flyttes penge fra det almene tilbud til specialtilbud - de ekstra midler der måtte være behov for på speciel området må være ekstra midler til skoleområdet.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Morten Melchiors uddyber:
Der er helt klart for få ansatte der tager sig direkte af børnene, derfor skal vi også sikre at de ansattes kræfter bliver brugt på at passe og lege med børnene og ikke på alle muligt og umulige skemaer der skal udfyldes og andre administrative opgaver, vi skal stole på vores ansatte og give den plads og tid til rent faktisk at udføre den opgave som det hele drejer sig om - nemlig at passe børnene.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Morten Melchiors uddyber:
Der skal helt klart tilføjes flere lærer ressourcer til den almene skole - om det så lige betyder at klassestørrelsen skal ned (den er allerede blevet nedbragt ret kraftigt) eller der skal være flere timer med 2 lærer der hvor det giver mening, det ved jeg ikke, det må fagkundskaben pege på - men at der skal tilføjes flere lærer ressourcer, det er jeg helt enig i.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Morten Melchiors uddyber:
Vi skal klart prioriter flere varme hænder, men for at det er muligt med flere varme hænder, så er der behov for at vi får udført de kedelige standards opgaver - f.eks. støvsugning - på den mest effektive måde og med minimal brug af varme hænder - så de varme hænder kan bruges på mere borgernær service og omsorg.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Morten Melchiors uddyber:
Ja, vi skal helt klart have flere private aktører i form og friplejehjem og deslige - det er godt med alternative tilbud og det er godt at give det offentlige noget kant og vise nye måder at gå til ældreplejen på - de ældre skal mere i centrum og det kan friplejehjem helt klart hjælpe til med.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Morten Melchiors uddyber:
Vi skal klart anvende ny teknologi, da vi derved kan forbedre den service vi yder til borgerne - men indførslen af ny teknologi skal naturligvis ske´ i et samspil med borgerne, hvor de føler sig trygge og er enig i de valg der træffes i fællesskab, men altid med borgerne "for bordenden", vi er der jo for borgerne det er ikke omvendt. Det er også vigtigt at ny teknologi ikke er en spareøvelse, men en mulighed for at øge den service og den nærvær der ydes til borgerne, f.eks. ved at hjemmehjælperne kan fokuser på den ældre og den ældres personlige forhold fremfor at støvsuge.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Morten Melchiors uddyber:
Vi skal sikre at der er de midler til genoptræning der er behov for, men det skal ikke ske' på bekostning af forebyggelse, for det er langt billigere og ikke mindsk skaber det højere livskvalitet, hvis vi kan forebygge fremfor at helbrede når det er gået galt.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Morten Melchiors uddyber:
Vi skal sikre en ordentlig og sikker afvikling af trafikken og et ordentlig trafikflow - men vi skal ikke smadre fremkommelighed og besværliggøre hverdagen for alle de københavner der har behov for en bil i hverdagen; tværtimod skal vi i stedet arbejde på at trafikken kan afvikles ordentlig, uden alle de forhindring som kommunen har leveret igennem de senest mange år, så vi kan få afviklet trafikken på en ordentlig, sikker og hurtig måde. Derudover skal vi gøre det muligt for gen gennemkørende trafik at komme rundt om København, f.eks. via den kommende østligomfartsvej fra Svanemøllen og sikre tilstrækkeligt med pendler parkeringsanlæg uden for byen, så mange pendler med fordel kan vælge at parker ved et stort parkeringsanlæg, lige ved f.eks. en S-tog station, og så taget toget indtil byen.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Morten Melchiors uddyber:
Der hvor der er gamle industriområder der kan omdannes til boliger og moderne erhverv, giver det fint mening med fortætning. MEN vi skal ikke nedlægge villaområder, rækkehuse, parker og grønne pletter for at bygge nyt og højere - de gamle områder af byen skal bevares med deres særpræg og egenart, vi ønsker en spændende by for alle med forskellige kvarter der skiller sig ud med sig egen stil og egenart.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Morten Melchiors uddyber:
Det bliver nok svært med flere vindmøller i København udover på vandet, hvilket jeg også støtter - f.eks. aflandshage projektet - i forhold til solceller er det helt oplagt at vi skal have flere solceller på tagene i København - det er godt for økonomien, forsyningssikkerheden, miljøet og ikke mindste naturoplevelsen udenfor storbyen, når der ikke er behov for at sætte så mange solceller op der, så ja, klart flere solceller i København.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Morten Melchiors uddyber:
Vi skal helt klart arbejde for at vi minimer det kommunale klima- og miljøaftryk både når det kommer til CO2 og til andre former for miljøpåvirkning - men der skal være en balance imellem at vi skal levere en service til borgerne - f.eks. ældre boliger eller børnehaver - og de ekstra midler vi skal anvende på at få forureningstrykket sænket marginalt. Der er allerede en positiv udvikling i gang området og den skal vi naturligvis understøtte og vi skal sikre at det fortsat går den rigtige vej, men der skal være en balance, så vi også sikre os at vi kan levere den nødvendige service til borgerne.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Morten Melchiors uddyber:
Væksten i København betyder netop at vi kan blive ved med at udvikle den kommunale service og at vi kan blive ved med at gøre det billigere for den enkelte københavner - men vi skal naturligvis sikre os at vores infrastruktur, kommunal såvel som privat, udvikles i takt med at vi udbygger byen.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Morten Melchiors uddyber:
Vi skal naturligvis passe på vores grønne områder, men vi skal ikke være blinde for at vi er en storby og at det ikke er i København at vi finder den vilde natur, men derimod mennesker, arbejdspladser og kultur og fritidstilbud - OG faktisk er det jo sådan, at jo flere der vælger disse tilbud til i København, jo mere plads er der til den vilde natur uden for København - det betyder ikke at vi ikke skal have grønne pletter, parker og boldbaner, nej tværtimod så betyder det at vi skal sikre at vores grønne pletter også er anvendelig til alle de aktiviteter som københavnerne ønsker at anvende dem til i deres aktive liv - mange glade københavner, betyder mere plads til den vilde natur udenfor København, godt for københavnerne og godt for naturen.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Morten Melchiors uddyber:
Vi kan helt klart blive bedre til at lytte til borgerne; men jeg forsøger i hvert fald at lytte til og inddrage borgerne når vi træffer beslutninger - afhængig af typen af beslutninger og sager kan det varier hvor meget det er muligt og hvor meget det interesser borgerne - men som et princip læser jeg hvad borgerne skriver til mig, når de skriver til mig og jeg svare også borgerne på deres henvendelser.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Morten Melchiors uddyber:
I kommunen skal vi ikke føre udenrigspolitik, vi skal servicer borgerne OG så skal vi følge de regler der opstilles fra Christiansborg, f.eks. i forhold til ikke at købe russiske produkter og ydelser.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Morten Melchiors uddyber:
Et godt lokalt kultur- og fritidsliv er vigtigt for københavnerne livskvalitet og generelle velbefindende, så naturligvis skal vi understøtte kultur- og fritidslivet. Endvidere genrer kultur- og fritidslivet og en masse gode og spændende lokale jobmuligheder.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Morten Melchiors uddyber:
Det er meget afhængig af situationen - jeg tror helt klart på at flygtning og indvandre kan blive en klar ressource og positiv kraft i vores samfund; men så er der også et klart behov for at vi får gjort det lysende klart hvad der er krav og rettigheder OG når der er nogen der træder ved siden af, så skal det have reale og hurtige konsekvenser - LANGT, LANGT flere kriminelle skal udvises og såfremt udvisning ikke er muligt skal de isoleres fra samfundet, så de ikke er til gene for andre borgere. Og udvist asylansøger skal forlade landet, de er udvist, deres sag er behandlet og derfor skal de forlade landet. Så hvis vi får styr på tingene er der gode muligheder, men der skal strammes op.