Gå til indhold
Del kandidaten
Mikkel Berggreen Schmidt
Skole- og fritidspædagog og AKT-vejleder
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Man bør stemme på mig, hvis man ønsker et mere lige og retfærdigt sundhedsvæsen, en styrket psykiatri og tydelige grøn prioritering gennem alle beslutninger. Vigtige fokusområder for mig: - Styrket psykiatri - især børne- og ungepsykiatrien. - Tydelige grønne prioriteringer gennem hele organisationen. - Oprensning af generationsforureningerne. - Et mere lige og retfærdigt sundhedsvæsen.

Tillidsposter
2024-nu · Bestyrelsesmedlem - SF Varde · SF Varde
2021-2023 · Bestyrelsesmedlem · LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI
2021-2022 · Tillidsrepræsentant for det pædagogiske personale · Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehave
Erhvervskarriere
2023-nu · Skole- og fritidspædagog samt AKT-vejleder · Blåbjergskolens Børneunivers - Lunde-Kvong Skole · Blåbjergskolen
2023 · Dagtilbudspædagog · Kastanjehaven - Næsbjerg Børnehave
2019-2022 · Skole- og fritidspædagog samt friskolelærer · Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehave
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Så længe der sikres en bred repræsentation fra alle dele af regionen i bestyrelsen.
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Det skal være attraktivt at blive praktiserende læge i yderområderne. En nedsættelse af patienttallet kan være en vigtig brik i dette.
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Sundhedstilbud skal være tæt på borgerne.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Vi har især i yderområderne svært ved at tiltrække praktiserende læger til de forskellige praksis. Derfor kan det blive nødvendigt at etablere flere offentlige klinikker for at sikre en tilstrækkelig lægedækning for borgerne.
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Hvis vi mangler arbejdskraft, kan det være nødvendigt at ansætte udenlandsk arbejdskraft på sygehusene. Det er dog vigtigt, at danskkundskaberne er i orden, så vi sikrer patienternes og medarbejdernes tryghed.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Helt uenig. En centralisering af psykiatrien er ikke til patienternes bedste. Psykiatriske patienter skal ikke flytte sig over lange afstande for at få hjælp.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Der vil altid være forskelle, men vi skal arbejde for at mindske dem, så det ikke er din bopæl, der afgør, om du overlever en blodprop eller ej.
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Der skal ikke være mere brugerbetaling i sundhedsvæsnet - nærmere mindre. Det skaber større ulighed i samfundet, hvis vi indføre betaling for at benytte praktiserende læger.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
I det omfang det er muligt, og at patienterne selv er med på det, vil en del ting kunne tages over video eller telefon.
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
De mindre syge- og sundhedshuse skal løse mange af de mere almindelige og mindre behandlingskrævende opgaver. Derimod skal de mere specialiseret foregå på de større sygehuse i regionen.
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Responstiden skal styrkes i yderområderne, men ikke på bekostning af andre områder. Det skal være en generel styrkelse.
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Helt uenig. Yderområderne er tit afhængige af offentlige løsninger for at de mange landsbysamfund hænger sammen.
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Det er strengt nødvendigt at opprioritere psykiatrien, hvor der er et efterslæb.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Regionerne bør bestå. De løser en vigtig funktion med især sundhedsvæsnet. Når det er sagt, kunne der sagtens være specifikke opgaver, der kan flyttes til eksempelvis kommune eller stat, men generelt er det bedre med et regionalt sundhedsvæsen end et statsligt styret.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Kort og godt: Nej. Vi skal i stedet styrke og udvide kapaciteten i det offentlige sundhedsvæsen.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Det er en meget svær balancegang. Alle bør have den hjælp, de har behov for, men behandlingen kan være så specialiseret, at det er vanskeligt at finde løsninger på lokalt. I det nære sundhedsvæsen skal man især tage sig af de mest udbredte sygdomme og udfordringer.
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
En opprioritering af hele børne- og ungeområdet er meget, meget vigtigt.
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Det kan blive en nødvendighed i særligt udfordrede områder.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Det er vigtigt at dokumentere og journalisere korrekt i sundhedsvæsnet, men det skal ikke være dokumentation for dokumentationens skyld.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Kræftområdet er enormt vigtigt fortsat at have fokus på. Alt for mange mennesker dør fortsat af kræft.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Der skal være en god og stærk dækning - uanset bopælen.
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Helt enig. Det er en skal-opgave.
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Mikkel Berggreen Schmidt uddyber:
Der er ikke evidens for, at dette virker. Man skal i stedet gøre alt for at få patienterne til at møde op eller aflyse deres tid.