Mit motto er "Tag demokratiet tilbage". Intentionen med den borgerlige franske revolution var at forsvare individet mod magtsystemers vilkårlige brutalitet. Vi ved, at magt altid korrumperer i den forstand, at magthavere gør en masse for at beskytte deres positioner. En enlig mor, der var dommer mod korruption i Portugal efter nellikkerevolutionen, sagde, at korruptionen ligesom nullermænd opstår igen og igen. Det var efter hendes udsagn en slags renholdelsesopgave. I både DK of EU opstår der hele tiden skjulte netværk, der reelt har initiativ til kommende lovgivning. En anden måde er opmærksomhedsafledning, også kaldet "The art of non-decision-making" Jeg er vant til at spørge til lovgivning, hvilke interesser den i det store gavner, og i det små, hvordan dens mere specifikke detaljer også gør det. "Interessen lyver aldrig", sagde Machiavelli. Demokrati er et ideal, vi skal stræbe imod at skaffe og få, det er bestemt ikke noget vi har. Vi skal etablere det på alle planer.