Jeg stiller op, fordi jeg tror på en kommune, hvor mennesket kommer før systemet. Jeg har i over 25 år arbejdet med børn, familier og socialt udsatte – og set, hvor meget det betyder, når faglighed, tillid og tidlig indsats får lov at virke. Jeg vil arbejde for en Nyborg Kommune, der tager ansvar for både mennesker og miljø. Hvor vi prioriterer skoler med ro og nærvær, en social indsats med retssikkerhed og ordentlighed, og en ældrepleje, hvor varme hænder og værdighed går forud for systemtænkning. Samtidig skal vi passe på vores natur og vores lokalsamfund – for et bæredygtigt samfund handler ikke kun om klima, men også om fællesskab, trivsel og respekt for hinanden. Stem på mig, hvis du ønsker en kommune, der handler med hjerte, faglighed og sund fornuft.