Gå til indhold
Del kandidaten
Melissa Gilroy
Universitetsuddannet i Folkesundhed og SSA-elev
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

En stemme på mig er en stemme på velfærden. Det er her, jeg har hjertet – og her, jeg står stærkest. Jeg er uddannet i folkesundhed fra SDU og snart færdig som social- og sundhedsassistent. Jeg har mange års erfaring fra sundheds- og plejeområdet og som underviser i folkeskolen. Jeg har arbejdet med mennesker i alle aldre – både på normal- og specialområdet. Jeg tror på, at den bedste investering, vi kan foretage, er i mennesker. Forebyggelse handler om at se og handle tidligt – at give støtte, før sygdom og mistrivsel får fat. Det handler også om at bekæmpe ensomhed og skabe stærke fællesskaber, hvor ingen står alene. Mit mål er at fremme trivsel, sundhed og livskvalitet – og skabe rammer, hvor mennesker kan leve gode, trygge og meningsfulde liv hele vejen gennem livet. Kulturen er også vigtig for mig. Den binder os sammen, skaber fællesskab og styrker både trivsel og dannelse. Et stærkt samfund bygger på både omsorg, forebyggelse og fællesskab.

Politisk karriere
2022-nu · Byrådsmedlem · Fanø Kommune
Erhvervskarriere
2023-nu · SSA-elev · Fanø Kommune
2011-2019 · Underviser
2004-2017 · Respirationshjælper · Sydvestjysk Sygehus/Esbjerg Kommune
2014 · Socialfaglig medarbejder/Sundhedsvejleder · §110 bosted for unge hjemløse - KFUM'S Sociale Arbejde
Uddannelse
2023-nu · Social- og Sundhedsassistent · Fanø Kommune - SoSu Esbjerg
2006-2014 · Kandidat · Folkesundhedsvidenskab · Syddansk Universitet
2003-2006 · Bachelor · Folkesundhedsvidenskab · Syddansk Universitet
1
Fanø Kommune skal opføre flere almene lejeboliger.
2
Fanø Kommune bør fortsætte som selvstændig kommune og ikke søge en sammenlægning med en anden kommune.
3
Byrådet på Fanø skal lægge mest vægt på samarbejde i stedet for at fastholde klare politiske forskelle.
4
Fanø Kommune skal begrænse turismen for at tage hensyn til natur, borgere og øens kapacitet.
5
Fanø Kommune bør give tilladelse til nye dagligvarebutikker.
6
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Melissa Gilroy uddyber:
Jeg har jo tidligere sagt at jeg ikke ser nødvendigheden af en skattestigning lige nu. Vi ligger på et fint niveau og økonomien i kommunen ser fornuftig ud - men serviceniveauet må gerne øges - og alt efter hvordan det ser ud kan jeg sagtes være for en skattestigning i den forbindelse, men ser det ikke som nødvendigt som det ser ud nu.
7
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Melissa Gilroy uddyber:
Vi skal ikke sætte skatten ned. Vi skal heller ikke hæve den unødvendigt. Den ligger på et fint leje nu - og der er masser af områder, der trænger til et løft. Vi løfter bedre i flok. En promille eller to i skatten ændrer ikke det vilde hos den enkelte med betyder meget i kommunens økonomi - blandt andet skal det jo gå til et løft af velfærdsområdet.
8
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
9
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Melissa Gilroy uddyber:
Vi skal kunne tage os ordentligt af alle vores børn og sikre dannelse og udvikling for alle vores børn. Det er ikke et enten eller - det skal det ikke være. Der skal ikke være noget “på bekostning”. Her spiller forebyggelsen igen en kæmpe rolle. Vi skal arbejde med tidlige indsatser (også uden diagnose) - med særligt tilrettelagt forløb hvor alle parter er involveret, ikke mindst barnet i det omfang det kan rumme det.
10
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Melissa Gilroy uddyber:
Ja, det er der. Selvom vi har en god kommune ift dagpasingsområdet, så er der ikke noget galt i at ønske det bedre for både børnene og de ansatte. Vi bør have reelle minimumsnormeringer (hvor ikke sygemeldte, ansatte på barsel mv. tæller med) og vi bør sigte efter endnu flere uddannede pædagoger og færre vikarer blandt personalet.
11
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
12
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Melissa Gilroy uddyber:
Varme hænder er en floskel - de hænder skal helst sidde på et hovede der er fagligt velfunderet. Vi skal styrke fagligheden i ældreplejen – og sikre, at der er flere kompetente sundhedsprofessionelle tæt på borgerne - men vi skal da bruge velfærdsteknologien, når det giver mening. Velfærdsteknologi handler ikke udelukkende om at frigøre tid - det handler ligeså meget om forebyggelse og livskvalitet - eksempler på velfærdsteknologi er rollator, plejeseng, bevægelsessensorer, trykaflastende madras til forebyggelse af tryksår, glas- der registrerer væskeindtag, osv. Man skal ikke være bange for velfærdsteknologi - men det skal bruges rigtigt – af fagligt velfunderet sundhedspersonale.
13
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
14
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Melissa Gilroy uddyber:
En robotstøvsuger kan i mange tilfælde udføre præcist det samme som en håndholdt støvsuger, måske endda bedre. Det kommer helt an på den enkelte situation. Men vi skal ikke være så bange for at udskifte noget manuelt med robotter. Vi bruger også vaskemaskiner og opvaskemaskiner, og robotter til græsplænen når det giver mening. Dette handler ikke om at udskifte den menneskelige kontakt, men at lette det fysisk hårde arbejde for en sundhedspersonalet og prioritere ressourcer på andre ting, som fx. samtalen eller hvad der måtte være relevant for den enkelte borger
15
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Melissa Gilroy uddyber:
Det er simpelthen modsigende udsagn. Genoptræning ER forebyggelse - og ja, der skal investeres i alle former for forebyggelse - det er den bedste investering - den bedste økonomiske og menneskelige løsning på lang sigt
16
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Melissa Gilroy uddyber:
Det er jeg absolut for - men folk der bor der og deres pårørende samt evt hjemmepleje skal kunne komme ind til beboelserne i bil samt have lov til at parkere tæt på.
17
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Melissa Gilroy uddyber:
Det er nødvendigt på Fanø
18
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Melissa Gilroy uddyber:
Grundlæggende er jeg for grøn energi, men vi kommer da længst, hvis det er mest hensigtsmæssig placeret. Jeg er nok mest tilhænger af havvindmøller og solceller på erhvervsbyggeri og kommunale bygninger i det omfang - det lader sig gøre og som nævnt giver mening. Jeg er ingenlunde ekspert på dette område. Men grøn omstilling skal der til - og sol og vind er det bedste vi har lige pt., så skal vi også gøre noget med det - hvis vi gerne vil give en kolde videre til de næste generationer.
19
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
20
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
21
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
22
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
23
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
24
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Melissa Gilroy uddyber:
Jeg mener absolut vi har et ansvar for at understøtte kunst og kultur - men det behøver ikke være en envejs ting - kunsten og kulturen har meget de kan give tilbage til kommunen fx som det er i flere aftaler lavet i denne byrådsperiode hvor man yder noget for de penge man modtager fx det at have besøg af skoleklasser og mindre børn mv.
25
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Melissa Gilroy uddyber:
Der er noget galt med for og imod argumenterne tilknyttet dette udsagn - de står omvendt. Jeg mener, at flygtninge og indvandrere i det store hele udgør en ressource for et samfund frem for udfordring. Selv for en lille kommune som Fanø kan det være svært at finde bolig til flygtninge, men alt det andet, der kommer med af plusser opvejer den udfordring. Folk fra andre lande med andre kulturer beriger vores samfund.