Gå til indhold
Del kandidaten
Martin Stenmann
Folkeskolelærer
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har siddet i byrådet i 12 år. Jeg gik ind i politik for at være med til at sætte retning for Nyborg Kommune. Og så har jeg altid elsket at lave politik. Samarbejdet, udfordringerne og mødet med borgerne. Jeg er 44 år, folkeskolelærer på Birkhovedskolen og er godt gift. Jeg har tre børn, tre bonusbørn og så var jeg også far til Nyborgs kendte banegårdskat: Røde Allan. Som politiker er mit mål, at Nyborg Kommune skal være et dejligt sted at leve, bo og have virksomhed i. Et TRYGT sted at leve Sagsbehandlingen har i en årrække været for dårlig på mange områder. Det har jeg selv påpeget for flere år siden. Vores ældre og udsatte skal leve et liv med værdighed og tryghed. En STÆRKERE folkeskole For mange unge kommer ikke i gang med job eller uddannelse. Jeg kæmper for, at vi skal investere mere i vores daginstitutioner og skoler. En kommune i UDVIKLING Vi bliver færre og færre i den erhvervsaktive alder i Nyborg Kommune. Vi brug for flere, der gerne vil bo i vores kommune.

Politisk karriere
2022-nu · Byrådsmedlem · Nyborg Kommune
2018-nu · Næstformand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget · Nyborg Kommune
2018-nu · Medlem af Økonomiudvalget · Nyborg Kommune
2018-nu · Medlem af Udviklingsrådet i Nyborg Kommune
2014-nu · Bestyrelsesmedlem i Nyborg Fæstningsfond
2022-nu · Bestyrelsesmedlem Østfyns Museer
1
Nyborg Kommune skal bygge et nyt plejehjem i indre by for at sikre flere kommunale plejehjemspladser.
Martin Stenmann uddyber:
Det går Socialdemokratiet til valg på. Det skal være godt at blive gammel. I Nyborg Kommune bliver vi flere og flere ældre de kommende år, og der skal være flere muligheder og færre begrænsninger i ældrelivet. Det skal være vores fælles opgave at sikre ældre medborgere et godt og værdigt liv i trygge rammer. Ældre må aldrig føle sig presset til at blive længere tid i eget hjem, end godt er. Vi vil tage initiativ til byggeriet af et nyt plejehjem i Nyborg by. Det nye plejehjem skal tage højde for boliger hvor der også er plads til at ægtefæller kan tilbydes forsat at bo sammen, selvom hjemmet skifter gadenavn og husnummer.
2
Nyborg Kommune skal købe det gamle posthus og indrette det som bibliotek.
Martin Stenmann uddyber:
Biblioteket ligger fint hvor det gør nu. Det er en arkitektonisk perle i bymidten, som skaber liv i byen. Venstres forslag ser jeg som urealistisk. Byrådet er i gang med at se på at åbne bibliotekshaven op med en gangbro til slotsgade. Flytter Østfyns Museer ind vil det ødelægge den offentlige adgang til haven samt funktonerne i biblioteksbygningen som f.eks. offentlige toiletter.
3
Nyborg Kommune bør poste endnu flere midler ind i det problemfyldte socialområde – også selvom det sker på bekostning af andre vældfærdsområder.
Martin Stenmann uddyber:
Byrådet har investeret massivt i en genopretningsplan for socialområdet efter det politiske svigt, der har fundet sted. Det betyder at de andre store velfærdsområder, har oplevet besparelser for at byrådet kunne finde økonomi. Så lige nu skal vi forsøge ikke at tilføre flere midler på bekostning af flere flere besparelser. Det socioøkonomiske indeks er stigende i Nyborg, og vi får ikke de midler fra Udligningsreformen vi burde.
4
Det er for dyrt at opretholde de mindre landsbyskoler, og politikerne bør se på muligheden om at lukke nogle af skolerne for at spare penge.
Martin Stenmann uddyber:
Det er som udgangspunkt vigtigt for vores lokalsamfund med lokale skoletilbud. Jeg mener dog byrådet bør følge udviklingen, da skoler også kan blive få små. Men her er vi ikke kommet til endnu.
5
Nyborg Kommune har de senere år brugt for mange penge på at bygge nyt – heriblandt det nye sundhedshus og den kommende tandklinik. Derfor skal der indføres byggestop de næste to år.
Martin Stenmann uddyber:
Ja, byrådsflertallet (læs Venstre) har i en årrække brugt for mange penge på nybyggeri. Vi skal stadig kunne bygge nyt, men i mindre omfang end før. Vi har et stort efterslæb på at istandsætte vores "gamle" bygninger.
6
Nyborg Kommune bør i højere grad konkurrencesætte opgaver, der lige nu varetages af kommunen, og dermed give private virksomheder mulighed for at byde ind.
Martin Stenmann uddyber:
Jeg er ikke tilhænger af udlicitering. Der er måske visse små opgaver, vi kan konkurrenceudsætte. Ligesom der er konkrete opgaver i Vej & Park, der udføres af private.
7
I et forsøg på at trække endnu flere turister til byen bør Nyborg Kommune skabe endnu flere parkeringspladser forbeholdt autocampere.
Martin Stenmann uddyber:
Lige nu synes jeg vi har et passende leje. Der er også plads til autocampere på vores campingpladser.
8
Det er vigtigere at løse akutte velfærdsudfordringer end at være gældfri som kommune. Derfor bør Nyborg optage nye lån.
Martin Stenmann uddyber:
Der skal være orden i økonomien i Nyborg Kommune. Det er helt afgørende for Socialdemokratiet. Har man penge i kassen skal man ikke låne. Men i Nyborgs situation med pres på velfærdsområderne er det bestemt en mulighed. Som kommune kan man ikke optage lån og bruge pengene direkte på velfærd. Vi kan optage lån til f.eks. energirenoveringer og klimasikring på havnen. Det bør vi gøre., så der bliver mere luft til at sikre velfærden. Investeringer i højtvandsikring kommer jo til at stå i mange år. Fremtidens borgere kan også være med til at betale dem. Der er typisk et afkast på 10%, hvis man laver energiforbedringer, så investeringerne tjener sig hjem på ca. 10 år. Ved at optage lån, kan man komme hurtigere i gang med renoveringen og dermed også spare penge i drift på den lange bane.
9
Nyborg Kommune har behov for mere natur og bør derfor investere i for eksempel skovrejsning.
Martin Stenmann uddyber:
Biodiversiteten i Nyborg Kommune er lav, og Nyborg Fjord har det heller ikke godt. Vi har brug for mere natur.
10
Nyborg Kommune bør inden for en overkommelig årrække investere massivt i klimasikring af byen - selv hvis staten ikke yder støtte til det.
Martin Stenmann uddyber:
Vi kommer til at investere massivt i klimasikring. Staten bør også medfinansiere i forhold til de områder, som de har interesse i. Her tænker jeg især på motorvejen og togforbindelse.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Martin Stenmann uddyber:
I Socialdemokratiet vil vi ikke hæve skatten. Nyborg har i forvejen en af landets højeste skatteprocenter og en høj grundskyld. I stedet vil vi sikre flere indtægter ved at tiltrække flere borgere og arbejdspladser. Det kræver, at vi investerer klogt i de ting, der får folk til at flytte hertil og blive her: en tryg hverdag, gode arbejdspladser, velfungerende skoler og en kommune, hvor man kan se, at der bliver passet godt på både mennesker og fællesskaber.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Martin Stenmann uddyber:
Lige nu er tiden ikke til at sætte skatten ned.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Martin Stenmann uddyber:
Jeg synes det er passende som det er nu.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Martin Stenmann uddyber:
Vi bør arbejde henimod at flere elever med udfordringer kan blive i det store fællesskab. Undersøgelser viser at børn på specialskoler har meget svært ved at få en afgangseksamen. Men hvis eleverne skal kunne blive i folkeskolen og spejle sig fagligt og socialt med deres klassekammerater, så kræver det at folkeskolen får flere ressourcer end nu. Lige nu er den typisk en lærer til 24 elever i folkeskolen, mens man i specialskoler er 2 vokne til 8 elever. Flere elever bør opleve 2 voksne til 24 elever. Der vil stadig være behov for at visse elever med udfordringer skal på specialskole.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Martin Stenmann uddyber:
Som forælder til en dreng i vuggestue og en datter i børnehaven så oplever jeg en fin normering.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Martin Stenmann uddyber:
Som lærer ser jeg ikke et problem i antallet af elever. Problemet er at der er for få timer med to voksne i klasselokalet. Ved at få flere voksne til børnene, så vil det skabe mere ro og fordybelse, samtidig med at man kan lave noget mere spændende og varieret undervisning.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Martin Stenmann uddyber:
Vi skal bruge velfærdsteknologien, men den kan ikke løse alt.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Martin Stenmann uddyber:
Jeg er ikke tilhænger af udlicitering af kernevelfærdsområder.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Martin Stenmann uddyber:
Man burde fjerne den tunge trafik fra Strandgaden i Nyborg ved at lede den en anden vej.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Martin Stenmann uddyber:
Det vil gå ud over de grønne områder i byen.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Martin Stenmann uddyber:
Vi skal have mere plads til vedvarende energi, men vi skal tænke os godt om i forhold til placeringen og sikre lokal ejerskab til projekterne. Gerne hvor lokale beboere kan blive medejere.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Martin Stenmann uddyber:
Et eksternt konsulentfirma har for nyligt peget på at Nyborg Kommune styrkepositioner er vores beliggende i forhold til infrastrukturen og de fremtidige arbejdspladser i Odense, Odense Havn og på Sjælland. Vi ligger i en smørklat med potentiel stor vækst tæt på. Samtidig har vi en stærk kulturarv med Nyborg Slot som fyrtårn. Budskabet er også, at vi har fået for lidt ud af vores gode rammevilkår. Konsulentfirmaet peger bl.a. på: •”Befolkningstallet har gennem de sidste ca.10 år udviklet sig i den forkerte retning med færre børn, færre erhvervsaktive og flere ældre. • Svag udvikling i antallet af arbejdspladser i de sidste 10 år. • Mange taler byen ned og det er gift for en progressiv og konsekvent udviklingsstrategi.” Vi har brug for flere børnefamilier og borgere i den erhvervsaktive alder, der kan være med til at finansiere de stigende udgifter til velfærden.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Martin Stenmann uddyber:
Som udgangspunkt mener jeg ikke kommuner skal føre udenrigspolitik.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Martin Stenmann uddyber:
Kultur er vigtig og kultur koster.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Martin Stenmann uddyber:
Vi har mange flygtninge og indvandrere, der bidrager til samfundet. Væksten i Danmark skyldes udenlandsk arbejdskraft og flere seniorer på arbejdsmarkedet.