Gå til indhold
Del kandidaten
Mariane Nygaard Holm
Personlig hjælper
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Du bør stemme på mig, fordi jeg ønsker en kommune i øjenhøjde – hvor borgernes stemmer bliver hørt, og hvor beslutningerne træffes med respekt for både fællesskab og ansvarlig økonomi. Jeg vil arbejde for stærke lokalsamfund, hvor foreningslivet, kulturen og idrætten skaber trivsel og sammenhængskraft. Jeg vil sikre, at vores ældre får en værdig pleje, og at børn og unge har de bedste rammer i dagtilbud og skoler. Samtidig er det vigtigt for mig, at kommunen tænker langsigtet, så vi både passer på naturen og skaber gode vilkår for erhvervslivet og private arbejdspladser. Med min erfaring fra både social- og sundhedsområdet og mit engagement i lokalsamfundet vil jeg arbejde målrettet for at gøre Varde Kommune til et endnu bedre sted at bo, leve og drive virksomhed – med nærvær, ansvarlighed og et stærkt fællesskab i centrum.

Politisk karriere
2025-nu · Plan og Teknik
Erhvervskarriere
2016-nu · Flexjob · Varde kommune
2002-2015 · Plejefamile · Varde/ Horsens Kommune
1998-2001 · Social- og sundhedsassistent · socialpsykiatri
Uddannelse
1996-1998 · Social- og sundhedsassistent · Social- og Sundhedsskolen Esbjerg og Varde kommune
1995-1996 · Social-og sundhedshjælper · Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
1
Varde Kommune skal arbejde for at tiltrække flere datacentre
Mariane Nygaard Holm uddyber:
Ja, Varde Kommune skal arbejde for at tiltrække datacentre, men det skal ske på en ansvarlig måde. Projekter som det ved Ølgod viser, at datacentre kan bidrage til både arbejdspladser og grøn omstilling, når overskudsvarme og energi tænkes ind i lokale løsninger. Det er vigtigt, at naboer inddrages og kompenseres rimeligt, og at projekterne skaber reel værdi for lokalsamfundet. På den måde kan vi kombinere vækst og udvikling med hensynet til miljø og borgere.
2
Kommunen skal kæmpe for at få regulering af ulve i Varde Kommune
Mariane Nygaard Holm uddyber:
Ja – kommunen bør arbejde for en regulering af ulven. Selvom ulven er en del af naturen, skaber dens tilstedeværelse utryghed for borgere og udfordringer for husdyrholdet. Jeg hører, hvad du siger, Niels. For mig handler det dog ikke om at puste til frygt eller skabe polarisering, men om at lytte til de borgere, der oplever utryghed i hverdagen – især dem, der bor tæt på ulve. Jeg mener, at politikernes ansvar netop er at tage borgernes bekymringer alvorligt og sikre, at vi både ser på de faktuelle forhold omkring ulve og på de menneskelige konsekvenser. Naturen er vigtig, men tryghed for mennesker og husdyr er også vigtigt – og jeg synes, vi skylder hinanden at finde en balance mellem de to hensyn. Derfor bør kommunen presse på for klare regler og en national indsats, så vi får en realistisk og ansvarlig forvaltning af ulven i vores område.
3
Vi skal regulere turismen, så trykket bliver mindre i tætbefærdede områder
Mariane Nygaard Holm uddyber:
Ja, vi skal regulere turismen, så trykket bliver mindre i de mest tætbefærdede områder. For mig handler det om at skabe en mere bæredygtig turisme, hvor vi beskytter naturen og samtidig giver både borgere og gæster en bedre oplevelse. Turismen skal udvikles ud fra vores lokale styrker – naturen, historien og det stedbundne erhvervsliv – fremfor blot at satse på flere og flere gæster samme sted. Derfor bør vi sprede turismen mere, planlægge bedre infrastruktur og tage hensyn til de fastboende. Det er i tråd med Konservatives tilgang til bæredygtig turisme i Varde Kommune: fra mere turisme til bedre turisme.
4
Kommunen skal fastsætte særlige regler for, om ansatte i familieafdelingen kan fungere som plejefamilier
Mariane Nygaard Holm uddyber:
Jeg mener, at kommunen skal have tydelige retningslinjer for anbringelser i plejefamilier hos ansatte i Børn og Familie. Det handler om at sikre tillid, gennemsigtighed og tage højde for de etiske dilemmaer, der kan opstå. I særlige tilfælde, hvor barnets tarv og sikkerhed kræver en hurtig indsats, skal der være mulighed for en midlertidig intern anbringelse. Det skal dog altid ske med direktørens godkendelse og på baggrund af en konkret vurdering af barnets akutte behov, manglende alternativer og en faglig vurdering af, at det er det bedste for barnet. Her skal barnets tarv og perspektiv altid veje tungest, sammen med fagligheden og kvalifikationerne hos plejefamilien samt et godt match mellem barnets behov og tilbuddet.
5
Næstformanden i et politisk udvalg bør indtræde som fungerende formand med tilhørende vederlag, når formanden holder sommerferie.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
Ja, næstformanden bør indtræde som fungerende formand, når formanden er fraværende – også under sommerferie. Det sikrer kontinuitet og stabil drift i udvalget. Vederlaget for den periode følger naturligt af forretningsordenen, da næstformanden overtager ansvaret og opgaverne som fungerende formand.
6
Der skal være mere kontrol med, om lokalplaner og andre regler for byggeri overholdes
Mariane Nygaard Holm uddyber:
Ja, der skal være mere kontrol med, om lokalplaner og regler for byggeri overholdes. Det handler om retfærdighed og gennemsigtighed, så alle behandles lige, og vi undgår ulovligt byggeri eller løsninger, der ikke passer til området. En stærkere håndhævelse skaber tillid til, at reglerne faktisk gælder for alle.
7
Varde by bliver prioriteret for højt i forhold til kommunens andre byer
Mariane Nygaard Holm uddyber:
Ja – Varde by bliver ofte prioriteret højt, men jeg mener, at hele kommunen skal udvikle sig i balance. De små byer og landsbyer er fundamentet for vores fællesskab og skal ikke overses. Når vi investerer i skoler, dagtilbud, fritids- og kulturtilbud i de mindre lokalsamfund, styrker vi bosætning, trivsel og sammenhængskraft i hele kommunen. Varde by er naturligvis vigtig som centrum, men vi må ikke glemme, at en stor del af vores borgere bor udenfor bymidten – og deres behov skal vægtes lige så højt.
8
Folkeskolerne skal styrkes, så de kan rumme flere børn med særlige udfordringer, mens færre skal i specialtilbud.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
Ja – folkeskolerne skal styrkes, så de kan rumme flere børn med særlige udfordringer. Det giver børnene mulighed for at blive en del af fællesskabet tæt på deres kammerater, hvilket er vigtigt både socialt og fagligt. Men det kræver, at skolerne får de nødvendige ressourcer, efteruddannelse af lærere og pædagoger samt adgang til specialiseret støtte. Jeg mener, at færre børn skal i specialtilbud, men kun hvis vi samtidig sikrer, at kvaliteten og støtten i den almene folkeskole er tilstrækkelig. Ellers risikerer vi at svigte både børnene med særlige behov og resten af klassen
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
jeg mener ikke, at en højere kommuneskat skal være løsningen for at øge serviceniveauet. Borgerne i Varde Kommune betaler allerede en høj skat, og mit fokus er, at pengene skal bruges klogere og mere effektivt. Vi kan godt hæve kvaliteten af servicen, men det kræver, at vi prioriterer kernevelfærd først, fjerner unødvendigt bureaukrati og sikrer, at ressourcerne når helt ud til borgerne. Jeg ønsker en ansvarlig økonomi, hvor vi både har styr på velfærden og på, at skatten ikke belaster familierne mere end nødvendigt.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
jeg mener ikke, at der ensidigt skal spares på de kommunale budgetter for at sænke skatten. Vores første ansvar er at sikre kernevelfærden: gode dagtilbud, stærke folkeskoler og en værdig ældrepleje. Selvfølgelig skal vi hele tiden arbejde for at bruge pengene klogt og effektivt, og hvor det er muligt kan det også frigøre midler til skattelettelser. Men det må aldrig ske på bekostning af den tryghed og kvalitet, som borgerne forventer af deres kommune. For mig er balancen mellem ansvarlig økonomi og stærk velfærd afgørende.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
jeg mener ikke, at det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet. Politik handler først og fremmest om engagement, ansvar og lysten til at gøre en forskel for fællesskabet – ikke om økonomisk gevinst. Vederlaget skal naturligvis afspejle det store arbejde og ansvar, der følger med posten, men det må ikke være økonomien, der driver lysten til at stille op. Hvis vi vil have flere kandidater, handler det mere om at skabe gode rammer for det politiske arbejde og styrke opbakningen til det lokale demokrati end om at hæve betalingen.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
jeg mener ikke, at hjælpen til særligt udfordrede børn skal ske på bekostning af de øvrige elever. Alle børn har ret til støtte og gode rammer for læring, men det kræver, at skolerne får de rette ressourcer, kompetencer og støttefunktioner. Hvis vi kun flytter ressourcer fra én gruppe til en anden, risikerer vi at svigte både de børn, der har brug for ekstra hjælp, og dem, der også skal have en tryg og god skolegang. Derfor skal vi styrke folkeskolen som helhed, så der bliver plads til både inklusion og kvalitet i undervisningen for alle elever
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
der er for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne, og det går ud over både kvaliteten af omsorgen og børnenes trivsel. Små børn har brug for nærvær og tryghed, og det kræver voksne, der har tid og overskud til at se det enkelte barn. Jeg mener, at vi skal arbejde for bedre normeringer, så personalet kan fokusere på relationer og udvikling frem for at løbe stærkere. Det er en investering i børns fremtid, som også betaler sig på længere sigt gennem bedre trivsel, læring og fællesskaber.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
jeg mener, at klassernes størrelse i folkeskolen skal ned, selvom det kan kræve besparelser andre steder. Mindre klasser giver lærerne bedre mulighed for at se det enkelte barn, styrker trivsel og skaber et bedre læringsmiljø. Det er en investering i vores børn og dermed i hele kommunens fremtid. Når eleverne får den nødvendige opmærksomhed og støtte i hverdagen, øges både fagligheden og fællesskabet. Derfor bør vi prioritere mindre klasser højt, selvom det betyder svære valg andre steder i budgettet
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
varme hænder skal prioriteres, fordi menneskelig omsorg, nærvær og værdighed er kernen i ældreplejen. Men teknologi kan være et nyttigt supplement, hvor den faktisk forbedrer hverdagen – ikke som erstatning for personlig pleje. Det er vigtigt, at teknologi bruges klogt og altid med udgangspunkt i den ældres behov og valg.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
jeg mener, at mere konkurrence fra private aktører kan være med til at forbedre serviceniveauet i ældreplejen. Når borgerne får mulighed for at vælge mellem kommunale og private tilbud, skaber det både fleksibilitet og et sundt incitament til at højne kvaliteten. Det afgørende er, at vi sikrer samme høje standard uanset, hvem der leverer plejen, og at samarbejdet mellem kommune og private sker på ordentlige vilkår. For mig handler det ikke om, hvem der leverer ydelsen, men om at den ældre får en værdig pleje, tryghed og omsorg i hverdagen.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
jeg er helt enig i, at hjemmeplejen aldrig må udskifte en hjemmehjælpers støvsugning med en robotstøvsuger, medmindre det er den ældres eget ønske. Teknologi kan være et godt supplement, men den må aldrig påtvinges borgerne som en erstatning for menneskelig hjælp. Ældre skal have indflydelse på, hvordan deres hjælp tilrettelægges, og det handler både om værdighed og tryghed. Hvis en ældre ønsker at bruge en robotstøvsuger, skal det naturligvis være muligt, men valget skal altid ligge hos borgeren selv – ikke kommunen.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
jeg mener ikke, at vi skal tage penge fra forebyggelse for at give mere til genoptræning. Begge dele er vigtige og hænger tæt sammen. En stærk forebyggelsesindsats kan netop mindske behovet for genoptræning, mens god genoptræning hjælper borgere hurtigere tilbage til et aktivt liv. Derfor skal vi styrke begge områder og arbejde smartere med at udnytte ressourcerne, så vi får mest muligt ud af hver krone. At skære i forebyggelse for at finansiere genoptræning vil på sigt skabe større udgifter og dårligere livskvalitet for borgerne.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
kommunen skal i højere grad arbejde for fredelige bymidter, hvor der er plads til handel, kultur og fællesskab. Forbud mod gennemkørende trafik og parkering langs gaderne kan være en del af løsningen, hvis det sker i dialog med borgere og erhvervsliv. Trygge og rolige byrum skaber liv og gør det mere attraktivt at færdes til fods og på cykel, samtidig med at det styrker handelslivet. Men vi skal også sikre gode parkeringsmuligheder i nærheden og ordentlige trafikforhold, så tilgængeligheden bevares. På den måde kan vi skabe balance mellem ro i bymidterne og praktiske behov.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
i høj grad frem for blot at udlægge nye områder. Fortætning giver bedre udnyttelse af infrastruktur, mindre pres på natur og lavere kommunale omkostninger. Men det skal ske med respekt for beboernes livskvalitet, grønne arealer og lokal identitet, og med dialog om, hvordan det bedst gennemføres.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
Nej – jeg mener, at vi skal satse på den grønne omstilling, men ikke ved at placere vindmøller og solceller endnu tættere på boliger. Det skaber utryghed, støjgener og kan gå ud over livskvaliteten for de borgere, der bor i nærheden. Grøn energi er vigtig, men løsningen skal findes i dialog med lokalsamfundene, og vi skal sikre, at nye anlæg placeres med omtanke og respekt for både mennesker og natur. Derfor bør vi i højere grad satse på havvindmøller og større solcelleparker placeret, hvor de generer mindst muligt. Jeg mener derfor, at kommunen skal arbejde for en grøn udbygning, men med en bedre balance mellem energiudvinding, naboernes trivsel og hensynet til landskabet.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
Ja – jeg mener, at alle kommunale byggerier skal have et lavt CO2-aftryk, også selvom det kan gøre projekterne dyrere på kort sigt. Byggeri står for en stor del af klimabelastningen, og derfor har kommunen et ansvar for at gå foran og vise vejen. Investeringer i bæredygtige materialer og løsninger betaler sig ofte tilbage gennem lavere driftsomkostninger, længere holdbarhed og et bedre miljø for både brugere og kommende generationer. Det handler om at tænke langsigtet og ansvarligt, så vi sikrer både kvalitet og bæredygtighed i de bygninger, vi efterlader til fremtiden.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Mariane Nygaard Holm uddyber:
vækst er vigtig for kommunen, men den skal ske på en måde, hvor vi samtidig tager hånd om de konsekvenser, der følger med. Mere trafik, flere børn i skoler og daginstitutioner og pres på infrastrukturen kan hurtigt skabe problemer, hvis vi kun jagter vækst uden omtanke. Jeg mener, at vækst skal være balanceret og bæredygtig, så vi udvikler kommunen med respekt for både borgere, natur og velfærdstilbud. Det betyder, at vi skal planlægge væksten, så den også løfter vores skoler, dagtilbud og infrastruktur – og ikke kun skaber udfordringer.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
jeg mener ikke, at de grønne områder bliver prioriteret for højt. Tværtimod er de en vigtig del af vores natur, rekreative muligheder og borgernes livskvalitet. Hvis vi bygger for meget på naturen, mister vi noget af det, der gør kommunen attraktiv at bo i – både for familier og tilflyttere. Selvfølgelig skal der være plads til erhvervsudvikling og nye boliger, men det skal ske med respekt for de grønne områder og i balance mellem vækst og natur. Kun sådan kan vi sikre en bæredygtig udvikling for fremtiden.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
generelt oplever jeg, at politikerne i kommunen lytter til borgernes indsigelser og inddrager input i lokal- og kommuneplaner. Det er afgørende for et stærkt lokaldemokrati, at borgerne føler sig hørt og har reel indflydelse på udviklingen af deres nærområde. Selvfølgelig kan ikke alle ønsker altid imødekommes, men dialog og gennemsigtighed skaber tillid. Jeg mener, at vi hele tiden skal styrke denne borgerinddragelse, så beslutninger træffes på et oplyst grundlag og med respekt for dem, det faktisk berører i hverdagen.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
kommunens opgave er at levere velfærd og skabe trygge rammer for borgerne, ikke at føre udenrigspolitik. Spørgsmål om boykot eller internationale sanktioner hører hjemme i Folketinget. Jeg mener, at kommunen skal holde fokus på kerneopgaverne og ikke på aktivistiske tiltag, der skaber mere symbolpolitik end reel forandring.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
jeg mener, at det er en vigtig kommunal opgave at understøtte kunst- og kulturlivet økonomisk. Kultur er ikke kun underholdning, men en central del af vores fællesskab, identitet og dannelse. Lokale kultur- og kunsttilbud bidrager til livskvalitet, tiltrækker besøgende og skaber sammenhængskraft på tværs af generationer. Derfor skal kommunen prioritere at sikre gode rammer for foreninger, frivillige og kulturaktører, så vi bevarer og udvikler et rigt kulturliv i hele kommunen – både i byerne og i de mindre lokalsamfund.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Mariane Nygaard Holm uddyber:
eg mener, at flygtninge og indvandrere kan være en ressource for lokalsamfundet, hvis vi formår at skabe god integration. Mange bidrager allerede positivt som medarbejdere, iværksættere, foreningsaktive og naboer. Det kræver dog en målrettet indsats med sprog, uddannelse og arbejde, så flere kommer i job og bliver en aktiv del af fællesskabet. Integration er ikke uden udfordringer, men med de rette rammer kan flygtninge og indvandrere være med til at styrke både arbejdsmarkedet, kulturlivet og sammenhængskraften i kommunen.