Gå til indhold
Del kandidaten
Maria Kjærgaard
Projektleder
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Fordi jeg vil skabe en balance mellem mennesker, miljø og økonomi. Jeg vil investeres massivt i mennesker, herunder særligt forebyggende tiltag. Vi skal have mere natur i Naturens Rige, vi skal tænke langsigtet på miljøet og klimaet. Vores løsninger skal være langtidsholdbare og der skal være fokus på kvalitet i alt.

Tillidsposter
2024-nu · Lægdommer · Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del, Retten i Herning
2022-nu · Forældrebestyrelsesmedlem · Børnenes Rige Ølstrup
Erhvervskarriere
2022-nu · Projektleder · Herning Kommune
2019-2022 · Bæredygtighedsudvikler · Fonden Naturkraft
Uddannelse
2017-2019 · Serviceøkonom
1
Der er plads til flere solceller og vindmøller i kommunen
Maria Kjærgaard uddyber:
Vi skal have fart på den grønne omstilling. Og de nuværende fylder under 1%. Pladsen skal findes i dialog med borgere gennem en helhedsplan, som skal sikre, at vi placerer ve-anlæggene klogt. Vi skal nemlig også have mere vild natur, skov og fortsat have landbrug. Så vi skal bruge arealerne til det de er bedst egnede til - og vi skal gøre det i samarbejde med borgere. Vi skal også have solceller på tagene af kommunale bygninger.
2
Vi skal arbejde på at få endnu flere turister til kommunen.
Maria Kjærgaard uddyber:
Vi har et godt niveau af turister, hvor der skabes arbejdspladser og vores kommunale økonomi styrkes. Flere turister vil belaste naturen mere og formentlig betyde mere nybyg, som er en af de tungeste CO2-belasninger.
3
En folkeskole skal lukkes, når den har færre end 60 elever
Maria Kjærgaard uddyber:
Skolen er et samlingspunkt for flere landsbyer. Derfor skal vi passe på dem. Men skoler kan også blive så små, at det enten kan være svært at bevare et godt fagligt niveau eller vi risikerer at nogle elever mistrives, fordi der er få andre elever at socialisere sig med. Derfor skal vi se på hver enkelt skoles udfordringer og muligheder - og ikke udelukkende på elevtal.
4
Der bør lukkes flere små plejehjem
Maria Kjærgaard uddyber:
Borgerne er det vigtigste. De skal være tæt på deres nærmeste, de skal være i trygge rammer de kender. Samtidig kan et plejehjem have stor værdi for lokalmiljøet både hvad angår samarbejde med institutioner, lokale arbejdspladser og liv i de små byer.
5
Kommunen skal bruge flere penge på at tiltrække flere events og kulturelle projekter som film, cykelløb, Royal Run og lignende.
Maria Kjærgaard uddyber:
Kultur og sport er vigtigt - både for at brande vores kommune for både turister og potentielle tilflyttere. Samtidig med at det kan give en stolthed for os, der bor her. Men der skal være en balance så der fortsat er økonomiske midler til investering i mennesker.
6
Kommunen skal fortsat tilbyde gratis parterapi til borgerne
Maria Kjærgaard uddyber:
Vi skal passe på familierne og mennesker uanset hvilken økonomi, de har. Og der kan gratis parterapi være en hjælp for nogen.
7
Kommunen skal tilbyde gratis adgang til idræts- og kulturfaciliteter for unge under 25 år.
Maria Kjærgaard uddyber:
Det vil styrke unges trivsel og sundhed samt understøtte fællesskaber og give lige muligheder for alle unge.
8
Kommunen skal droppe økonomisk støtte til eliteklubber og i stedet give pengene til breddeidrætten
Maria Kjærgaard uddyber:
Der skal fokuseres på idræt for alle, fordi det styrker sammenhængskraften og fællesskaber.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Maria Kjærgaard uddyber:
Vi skal sætte serviceniveauet der, hvor vi gerne vil have det, og ikke ud fra økonomi. Kræver det så flere penge, kan højere kommuneskat være en løsning.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Maria Kjærgaard uddyber:
Vi skal investere i mennesker og natur. Det kræver økonomi.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Maria Kjærgaard uddyber:
Det skal ikke være økonomien, der er incitament for at stille op. Men det skal være økonomisk muligt for alle at stille op og derfor må økonomien aldrig blive en udfordring for at sidde i kommunalbestyrelsen.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Maria Kjærgaard uddyber:
Skolerne skal hjælpe alle børn lige. Derfor skal der tilføres flere midler til skolerne.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Maria Kjærgaard uddyber:
Der mangler rigtig mange voksne i daginstitutionerne. Vi er slet ikke tæt på minimumsnormeringer: Vuggestue 3 børn til 1 voksen Børnehave: 6 børn til 1 voksen Det skal vi ændre hurtigst muligt! Det vil både styrke trivsel ved børn og voksne og give en tryggere hverdag for forældre. Samtidig kan en bedre normering gøre det mere attraktivt for børnefamilier at flytte til Ringkøbing-Skjern Kommune.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Maria Kjærgaard uddyber:
Der skal højest være 24 elever i hver klasse.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Maria Kjærgaard uddyber:
Der skal uden tvivl prioriteters flere varme hænder. Velfærdsteknologi kan være en fordel i visse situationer, men kun hvis den besparelse der skabes, går direkte tilbage til borgeren. Dermed kan velfærdsteknologi skabe flere varme hænder, så længe det ikke bruges som en spareøvelse.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Maria Kjærgaard uddyber:
Borgerne skal have medbestemmelse og der skal være dialog med borgerne om sådanne ændringer. Ny teknologi kan være et vigtigt værktøj - men det skal bruges klogt, og hvis ny teknologi frigiver tid skal det gå direkte tilbage til borgerne.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Maria Kjærgaard uddyber:
Der skal bruges flere penge på genoptræning, men det må ikke komme fra forebyggelse. Der skal også investeres langt mere i forebyggende tiltag.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Maria Kjærgaard uddyber:
Det vil både skabe fredelige bymidter samt resultere i mindre forurening i luften. Det vil gøre det mere trygt at gå og cykle, som også vil resultere i mindre CO2-udledning, da flere (forhåbentlig) vil vælge cyklen frem for bilen, hvis det bliver mere besværligt i bil. Der skal dog stadig være god adgang og god tilgængelighed for de mennesker, der ikke kan gå eller cykle, så der skal skabes en bedre balance.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Maria Kjærgaard uddyber:
Vi skal have fart på den grønne omstilling. Men det skal ske i dialog med borgerne. Kommunalt skal vi sætte solceller på kommunens bygninger. - og det vil være tættere på beboelse.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Maria Kjærgaard uddyber:
Vi skal som kommune naturligvis gå foran - også selvom det er økonomisk dyrere. Det vil være meget billigere for miljøet og mennesker. Og skulle der en dag komme EU-lovgivning på området, vil det også være økonomisk dyrere på lang sigt at skulle lave det om, frem for at have tænkt på alle tre bundlinjer fra starten: Miljømæssig bundlinje, social bundlinje og økonomisk bundlinje.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Maria Kjærgaard uddyber:
Der skal fuld fokus på mennesker. Når vi investerer i mennesker, bliver det mere attraktivt at bo her. Og det kræver mennesker at skabe vækst.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Maria Kjærgaard uddyber:
Jeg har som borger oplevet begge dele. Derfor gør jeg selv meget ud af at gå i dialog og invitere til samtale.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Maria Kjærgaard uddyber:
Kommunens kerneopgave er lokalt forankret.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Maria Kjærgaard uddyber:
Kunst og kultur samler mennesker. Det skaber fællesskaber og trivsel. Derfor skal det naturligvis understøttes så det bliver tilgængeligt for alle.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.