Gå til indhold
Del kandidaten
Maria Frej
Leder af kommunalt koncert- og kulturhus
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er især optaget af at styrke kultur- og fritidsområdet i København. Alle københavnske børn skal møde kulturtilbud i deres skoletid og have mulighed for at gå til kultur- og fritidsaktiviteter i deres fritid. København skal have mål og ordninger, som sikrer dette. Det hører med til et godt børneliv at udfolde sig kreativt og indgå i de fællesskaber, kultur- og fritidslivet tilbyder. Det er også vigtigt med kulturelle åndehuller, f.eks. biblioteker og kulturhuse med stærk lokal forankring, hvor borgere og foreningsliv kan udfolde. Når vi byplanlægger må vi aldrig glemme at tænke kulturen ind. At opleve professionel musik, teater, dans osv. af høj kvalitet giver næring til sjælen og rum til eftertanke. Vi skal sikre, at byen har den vifte af teatre, spillesteder, festivaler osv., som er en hovedstad værdig: Med plads til både det vilde og eksperimenterende og til det solidt forankrede. Udover mit fokus på kulturområdet, arbejder jeg for den grønne dagsorden og bekæmpelse af ulighed.

Politisk karriere
2018-2021 · Medlem af Borgerrepræsentationen · Københavns Kommune
2018-2021 · Medlem af Kultur-og Fritidsudvalget · Københavns Kommune
Erhvervskarriere
2024-nu · Leder · MusikTeatret Albertslund
Uddannelse
1987-1997 · Cand. phil. · Musicology · Københavns Universitet
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
Maria Frej uddyber:
Hvis vi skal lykkes med at løse klimakrisen, må vi tænke langsigtet og arbejde for færre biler i byen og mere natur.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
Maria Frej uddyber:
Det er i hvert fald den retning, vi skal udvikle byens trafik i, men det kræver en stor, sammenhængende, langsigtet løsning med styrket offentlig trafik, parkeringsmuligheder udenfor bygrænserne, gode cykelstier osv.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
Maria Frej uddyber:
En styrkelse af offentlig trafik er vigtig, hvis vi skal løse klimakrisen.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
Maria Frej uddyber:
Det er en positiv retning at kigge i, når vi skal finde løsninger på at få færre biler i byen.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
Maria Frej uddyber:
Vi skal have færre biler i byen - ikke flere.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
Maria Frej uddyber:
Det er et smukt mål, men i hvert fald skal billetpriserne ned, så alle har råd.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
Maria Frej uddyber:
Det er i hvert fald et mål at holde priserne på et niveau, som alle kan betale.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
Maria Frej uddyber:
København må ikke kun være for de rige.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
Maria Frej uddyber:
Der er mange problematiske ting ved Lynetteholmen, men med et styrket SF, kan det påvirkes i positiv retning.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
Maria Frej uddyber:
Det vil være godt for folkesundheden at færre ryger, men at indføre og håndhæve et forbud i parker er næppe den rette vej.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Maria Frej uddyber:
Serviceniveauet skal være i orden og på niveau - og hvis det ikke er det, skal det øges.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Maria Frej uddyber:
Jeg anser det ikke som et formål i sig selv at sænke skatten.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Maria Frej uddyber:
Jeg tror ikke, det er honoraret som afgør, om folk har lyst til at sidde i kommunalbestyrelser.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Maria Frej uddyber:
Det ene udelukker ikke det andet.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Maria Frej uddyber:
Det er en skrøne, at det offentlige serviceniveau bliver bedre, hvis der også er et privat tilbud. Private tilbud er velkomne, men det styrker ikke nødvendigvis de offentlige.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Maria Frej uddyber:
Jeg tror ikke, det specifikt er støvsugningen, som det handler om, men om hvorvidt den ældre får den pleje og omsorg og det nærvær, som hun har brug for.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Maria Frej uddyber:
Jeg er ikke så meget inde i området, at jeg kan sige, at der specifikt er problemer med genoptræningsområdet i København i forhold til andre sundhedsområder.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Maria Frej uddyber:
Byudvikling kan handle om fortætning sine steder, men ikke som princip.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Maria Frej uddyber:
Især solceller.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Maria Frej uddyber:
Et højt CO2-aftryk er dyrt på den lange bane - for kloden og vores livsbetingelser.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Maria Frej uddyber:
Vi skal have fokus på at bekæmpe ulighed, forkus på den grønne dagsorden, en stærk kultur- og fritidspolitik og en boligpolitik, som sikrer at ikke kun rige mennesker kan bo i byen.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Maria Frej uddyber:
Jeg synes, København har en god lokaludvalgs-struktur.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Maria Frej uddyber:
Kommunen skal være opmærksom på sine indkøb og aftaler, f.eks. overenskomstmæssige forhold, pengestrømme til stater og aktører man ikke ønsker at støtte etc.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Maria Frej uddyber:
Et rigt kulturtilbud sikrer god trivsel, livskvalitet og vigtige fællesskaber, som vi mennesker har brug for
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Maria Frej uddyber:
Der er grupperinger både blandt indvandrere og ikke-indvandrere, som udgør problemer. Jeg synes generelt, man skal anse mennesker som ressourcer.