Randers Kommune kan være så meget mere end en kommune der flyder over med dårlige beslutninger. Jeg ønsker forandringer, som vi almindelige mennesker kan mærke i vores hverdag. Jeg vil bringe balance tilbage til Randers Konmmune, have nærhedsprincippet i fokus og tale med borgerne, ikke om dem. Det skal være et tilvalg at flytte hertil. Det betyder, at vi skal tiltrække erhvervsliv, udvikle uddannelser og sikre gode forhold for både unge under uddannelse og i skolerne og sikre en tryg og værdig ældrepleje. Jeg vil arbejde for stærke lokale fællesskaber og løsninger, der er forankret i vores fælles hverdag.