Gå til indhold
Del kandidaten
Mads Trytek Olesen
Operations manager
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er 52 år (snart 53 😉) og bor i Østergårde lige uden for Hadsund. Til daglig arbejder jeg som Operations Manager hos Aalborg Stevedore Co. A/S, et datterselskab under Port of Aalborg. Vi flyttede selv til Mariagerfjord Kommune i september 2021, og har siden mærket, hvor meget området har at byde på – fra det stærke lokalsamfund til den smukke natur. Derfor vil jeg arbejde for, at flere får øjnene op for, hvor dejligt det er at bo her. Jeg stiller op for Det Konservative Folkeparti, fordi jeg brænder for at gøre Mariagerfjord til et endnu mere attraktivt sted at bosætte sig og blive boende. Vi skal skabe gode rammer for både familier, erhvervsliv og fællesskaber, så flere vælger at slå rødder her. Jeg tror på ansvarlig udvikling, sund fornuft og stærke fællesskaber – og tror på, at man gør en forskel ved at engagere sig. Jef håber, du vil støtte mig på rejsen – og give din støtte, når vi nærmer os valgdagen

Tillidsposter
2025-nu · Næstformand · Det konservative folkeparti Mariagerfjord
Erhvervskarriere
2004-nu · Operations manager · AALBORG STEVEDORE COMPANY A/S
1
Det er godt, at Mariagerfjord Kommune har givet seks millioner kroner til Mariager Saltcenters byggeri af et nyt stort, dødehavsbad.
Mads Trytek Olesen uddyber:
Det er altid positivt når der udvikles og forbedres i kommunen til gavn for turismeerhvervet.
2
Der skal siges ja til flere solcelleparker i Mariagerfjord i den kommende valgperiode.
Mads Trytek Olesen uddyber:
Der er allerede udpeget område til udvidelse af grøn energi, og derfor ikke behov for yderligere.
3
Byrådet valgte sidste år at aflyse og udskyde byggeri og anlægsinvesteringer, og det var den rigtige beslutning.
Mads Trytek Olesen uddyber:
Med respekt for kommunens økonomiske situation, var det den rigtige beslutning, men er ikke i tvivl om at der i fremtiden vil blive brug for byggeri- og anlægsinvesteringer
4
Kommunen skal bruge et millionbeløb på tiltag/kampagner, der kan få flere børnefamilier til området.
Mads Trytek Olesen uddyber:
Det er en af de vigtigste opgaver for Mariagerfjordd at sørge for øget tilflytning. Jeg mener dog at det beste sted at sætte ind er ved at gøre det nemmere virksomheder at vækste og dermed tiltrække arbejdskraft.
5
Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned.
Mads Trytek Olesen uddyber:
takster for SFO ligger tæt på landsgennemsnittet og under taksterne i de nærliggende kommuner, men skulle det vise sig i fremtiden at budgettet tillader, vil jeg altid gerne være med til at gøre det billigere at bo i Mariagerfjord Kommune
6
Det er fornuftigt at samle involverede uddannelsesinstitutioner i et samlet campus i Hobro midtby
Mads Trytek Olesen uddyber:
det vil give masser af gode synergieffekter at samle uddannelsesinstitutioner
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Mads Trytek Olesen uddyber:
Kommunens serviceniveau må gerne øges, men jeg mener det kan gøres ved hjælp af vore mange dygtige medarbejdere og teknologiske fremskridt, fx til hjælp af administration og registreringer, så medarbejdere i fx ældreplejen får mere tid til netop pleje og omsorg
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Mads Trytek Olesen uddyber:
jeg vil atid gerne være med til at sænke skatterne og derved gøre det billigere at bo i Mariagerfjord Kommune, men det skal ske hvis der er plads til det i det kommunale budget
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Mads Trytek Olesen uddyber:
man skal kigge på mange tiltag for at gøre det mere attraktivt at engagere sig i lokalpolitik
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Mads Trytek Olesen uddyber:
vi skal sørge for at skolerne kan hjælpe særligt udfordrede børn, men ikke på bekostning af de øvrige elever, for eksempel ved at indføre 2-lærer ordning i de små klasser.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Mads Trytek Olesen uddyber:
jeg mener altid at vi kan gøre det bedre, dog har Mariagerfjord en lille smule bedre normering end de nationale krav, men en løsning på at forbedre normeringen endnu mere kunne være at tilbyde tilskud til pasning af egne børn også for de 3-5 årige
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Mads Trytek Olesen uddyber:
Klassestørrelserne i Mariagerfjord ligger under landsgennemsnittet, så jeg mener ikke vi skal prioritere mindre klassestørrelse, i stedet kunne man indføre 2-lærer ordning i 1-3. klasse, for at sikre en optimal skolestart
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Mads Trytek Olesen uddyber:
jeg mener ikke at det er enten eller, men nærmere både og. Jeg mener at teknologiske løsninger kan være med til at frigive varme hænder til nærvær for de borgere der har brug for hjælp
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Mads Trytek Olesen uddyber:
Konkurrence er altid godt for forbedringer, men det skal ske på en måde så kommunen tager ansvaret for den pleje og velfærd vi leverer til de ældre
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Mads Trytek Olesen uddyber:
vi skal ikke udskifte nærvær og selvbestemmelse, med teknologiske løsninger, men vi skal også bruge teknologi til at forbedre den service vi leverer til vore borgere
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Mads Trytek Olesen uddyber:
vi skal selvfølgelig løfte den opgave vi har som kommune i forhold til genoptræning, men vi skal også fokusere på forebyggelse som en investering i fremtiden
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Mads Trytek Olesen uddyber:
vi skal give borgerne i Mariagerfjord Kommune mulighed for at bo på den måde de ønsker, med respekt for naturen og miljøet
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Mads Trytek Olesen uddyber:
Der er allerede udpeget område til udvidelse af grøn energi, og derfor ikke behov for yderligere.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Mads Trytek Olesen uddyber:
vi skal følge gældende regler og lovgivning ved bygge- og anlægsinvesteringer med respekt for at det er skatteydernes penge vi administrerer
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Mads Trytek Olesen uddyber:
Vi skal prioritere vækst til gavn for hele kommunen, og samtidig have øje for demografiske ændringer så vi kan tilbyde velfungerende skoler, dagsinstitutioner og infrastruktur
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Mads Trytek Olesen uddyber:
jeg mener ikke at det er enten eller, vi skal udvikle erhvervslivet i hele kommunen for at tiltrække tilflyttere, men med respekt for naturen og miljøet, og derved også udvikle turismen i Mariagerfjord Kommune
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Mads Trytek Olesen uddyber:
Jeg mener bestemt ikke det er en kommunalpolitisk opgave at deltage i udenrigspolitik
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Mads Trytek Olesen uddyber:
det er vigtig at understøtte frivillige tiltag til gavn for kunst- og kulturlivet
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Mads Trytek Olesen uddyber:
hvis vi er med til at skabe vækst for lokale virksomheder, vil vi også skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft, og så vil det være helt naturligt at benytte den ressource flygtninge og indvandrere er