Hvis man er borgerlig og grøn så bør man stemme på mig, fordi jeg vil kæmpe for et grønnere, friere og mere fremtidssikret København. En by, hvor hverdagen hænger sammen for alle. Jeg stiller op som Venstres unge og grønne kandidat, fordi jeg tror på, at vi kan udvikle København på en måde, hvor der både er plads til mennesker, natur og vækst. Jeg vil arbejde for flere boliger, så flere unge og familier har råd til at bo i byen, for en grønnere by med ren luft og flere grønne områder, og for et København, hvor vi investerer i fællesskabet – i vores skoler, foreningsliv og velfærd.