Gå til indhold
Del kandidaten
Louise Høeg
Udvalgsformand, Bestyrelsesformand
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil sikre nære sundhedstilbud med lokal tilpasning og reel beslutningskraft. Alle skal have adgang til sundhed af høj kvalitet, uanset hvor de bor. Mennesket skal altid komme før systemet, og der skal være et vedholdende og stærkt tværgående samarbejde om borgerens behov. I denne valgperiode er jeg utroligt glad for, at vi har fået igangsat et byggeri til 887 mio. til bla. fødeafsnit, operationsstuer og intensivafdeling og afsat midler til op til 40 nye én-sengsstuer på Regionshospitalet i Randers, og ikke mindst afsat penge til et nyt afsnit med 16 nye senge i Voksenpsykiatrien i Randers. Denne positive udvikling vil jeg utroligt gerne fortsætte arbejdet med. Og jeg vil styrke psykiatrien med mere tidlig indsats, især for børn og unge. Jeg vil arbejde for bedre sammenhæng mellem psykiatri og somatik, inddrage og støtte pårørende samt sikre hurtigere udredning og flere sengepladser. Og så vil jeg arbejde mod stigmatiseringen af mennesker med psykiske lidelser.

Politisk karriere
2002-nu · Byrådsmedlem · Randers Kommune
2026-nu · 1. suppleant for Venstre til Regionsrådet for Midtjylland
Tillidsposter
2019-nu · Formand for bestyrelsen for Randers Regnskov
2022-nu · Medlem af den Nationale medicinetiske komité
2026-nu · Medlem af Økonomiudvalget · Randers Kommune
2026-nu · Medlem af Udvalget for Fremtidens Randers · Randers Kommune
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.